Indholdsfortegnelse
37 relationer: Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomsterstand, Blomstring (botanik), Busk, Danmark, Dækfrøede planter, Etårsskud, Formering, Høstfarve, Japan, Jordtræthed, Kegle (geometri), Kina, Klima, Knop (plantedel), Krat, Krydsning, Løvfældende, Løvspring, Marts, Overhængende, Planter, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skovbryn, Sommer, Sort (botanik), Spiræa, Tokimbladede, Vækstform, Vegetativ formering, Virus.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Japansk spiræa og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Japansk spiræa og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Japansk spiræa og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Japansk spiræa og Blomsterstand
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Japansk spiræa og Blomstring (botanik)
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Japansk spiræa og Dækfrøede planter
Etårsskud
På dette billede af en gren fra en Askebladet Løn ses etårsskuddet til højre, afgrænset mod toårsskuddet af en gruppe tværgående rynker. Opad fra toårsskuddet udgår desuden et sideskud, som ligeledes er etårigt. Etårsskuddet er den del af en plantes grenvækst, som er dannet i den indeværende vækstperiode eller i den netop afsluttede periode.
Se Japansk spiræa og Etårsskud
Formering
En husrødstjert hun (''Phoenicurus ochruros'') mader sine unger. Formering er indenfor biologien skabelsen af nye individer blandt levende organismer.
Se Japansk spiræa og Formering
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Japansk spiræa og Høstfarve
Japan
Japan (japansk: 日本, Nippon eller Nihon og formelt 日本国, Nihonkoku) er en østat i Østasien.
Jordtræthed
Jordtræthed er et løst begreb, som dækker den kendsgerning, at visse planter ikke vil komme i vækst, hvis man sætter dem i en jord, hvor planter af samme slags har vokset før.
Se Japansk spiræa og Jordtræthed
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Japansk spiræa og Kegle (geometri)
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Japansk spiræa og Knop (plantedel)
Krat
Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.
Krydsning
En krydsning eller hybrid er en blanding af to arter, fremkommet ved kønnet formering.
Se Japansk spiræa og Krydsning
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Japansk spiræa og Løvfældende
Løvspring
Spids-Løn (''Acer platanoides''), som blomstrer i april. Løvspringet er den proces, som dækker de løvfældende planter med nye blade i løbet af nogle få uger af foråret.
Se Japansk spiræa og Løvspring
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Japansk spiræa og Overhængende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Japansk spiræa og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Japansk spiræa og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Japansk spiræa og Rosen-ordenen
Skovbryn
Skovbryn set fra den græssede eng. Hvidtjørnen er i blomst, og Dag-Pragtstjerne har bredt sig ud på engen. Skovbrynet er skovens randzone over for det åbne land.
Sommer
Badestrand. Sommer er den del af året, hvor den nordlige (henholdsvis den sydlige) halvkugle vender i retning mod solen.
Sort (botanik)
Det botaniske begreb sort bruges i virkeligheden om flere forskellige, systematiske grupper.
Se Japansk spiræa og Sort (botanik)
Spiræa
Spiræa (Spiraea) er en slægt med ca.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Japansk spiræa og Tokimbladede
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Japansk spiræa og Vækstform
Vegetativ formering
Her ses en træagtig stikling af Blod-Ribs, som netop har dannet de første rødder. Vegetativ formering er fællesbetegnelsen for processer, hvor der etableres nye planteindivider ukønnet, dvs at de er genetisk identiske med deres ophav (moderplanten).
Se Japansk spiræa og Vegetativ formering
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Også kendt som Rosen-Spiræa, Rosen-Spiræa (Spiraea x bumalda), Spiraea bumalda, Spiraea japonica, Spiraea x bumalda.