Indholdsfortegnelse
39 relationer: Andesteg, Ægte laurbær, Bønne, Christian 3., Dessert, Digestif, Flæskesteg, Flæskesvær, Formad, Forret, Frankrig, Juleaften, Juleøl, Julebryg, Julegris, Kage, Kartoffel, Kastanje, Kirsebær (frugt), Kirsebærvin, Kryddernellike, Mandelgave, Melbolle, Peters Jul, Rødkål, Rødvin, Ribs (bær), Risalamande, Risengrød, Rom (spiritus), Saftevand, Sky (gastronomi), Sodavand, Sovs, Sukkerroe, Te, Tyttebær (frugt), Wikimedia Commons, 1866.
Andesteg
Andesteg er en traditionel middagsret til fejring af højtiderne mortensaften og juleaften.
Ægte laurbær
Ægte laurbær (Laurus nobilis) er et stedsegrønt træ med en bred, kegleformet krone og opstigende grene.
Bønne
Bønne (Phaseolus vulgaris) er en enårig urt af ærteblomstfamilien, der dyrkes for sine spiselige frø, bønnerne, som spises enten i tørret (eller moden) tilstand eller med bælgen som umodne, grønne bønner.
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Dessert
Et udvalg af desserter Dessert er en ret, som typisk er sidste del af et måltid: efterret.
Digestif
En digestif er en drink, næsten altid alkoholisk og lille, som indtages ved slutningen af et måltid.
Flæskesteg
Udskåret flæskesteg. Flæskesteg med svær. I rillerne er saltkorn og laurbærblade. Flæskesteg er en traditionel dansk madret af svinekød.
Flæskesvær
Flæskesvær-snack (''pork rinds'') Flæskesvær er lavet af svinehud og er en snack eller tilbehør til mad.
Formad
Formad, også kaldt fyldefoder (udtalt: fyl-fo'r), indledte tidligere middagsmåltidet, ikke mindst under 2. verdenskrig, da der var vareknaphed.
Forret
tjekkoslovakisk forret eller snack. En forret er en ret, man får, inden man får hovedretten.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Juleaften
Julegaver under juletræet. Juleaften er aftenen eller hele dagen den 24. december.
Juleøl
Etiket fra juleøl i 1896. Juleøl eller nisseøl er traditionelt en mørk, alkoholsvag og sød hvidtøl, der er brygget på karamel- og chokolademalt.
Julebryg
Forskellige slags julebryg fra 2006. En julebryg er en særlig øl, som bryggerierne sender i handelen i tiden op til jul.
Julegris
Julegrisen var i 17- og 1800-tallet en gris, der blev fedet op og slagtet ved juletid, for at lave blandt andet skinke, medister, blodpølse og flæsk til julens middage.
Kage
glasur og nøddestykker. Gulerodskage. Kage er en spise, der typisk er sød og bagt.
Kartoffel
Kartoffelblomster. ''Solanum tuberosum''. Færøsk kartoffelmark. Dyrkede kartoffelplanter. Kartoffelmark. Kartofler. Kartofler i forskellige farver. Den kemiske struktur af kartoflens giftige alkaloid, solanin. Kartoffelplanten (Solanum tuberosum) er en 25-100 centimeter høj urt, der dyrkes for sine store, stivelsesholdige rodknolde og hører til blandt verdens mest dyrkede afgrøder.
Kastanje
Kastanjer Kastanje (Castanea) er udbredt med otte arter i Europa, Asien og Nordamerika.
Kirsebær (frugt)
Kirsebær Kirsebær er frugter af Sød-Kirsebær, som er den dyrkede form af Fugle-Kirsebær eller Sur-Kirsebær.
Se Julemiddag og Kirsebær (frugt)
Kirsebærvin
Kirsebærvin er en drik af surkirsebær, Prunus Cerasus, der indeholder ca.
Kryddernellike
Tørrede nelliker Nellike klar til at blive tørret Kryddernelliker (eller normalt bare nelliker) er et krydderi der består af tørrede blomsterknopper fra nelliketræet (Syzygium aromaticum) i Myrte-familien.
Se Julemiddag og Kryddernellike
Mandelgave
Marcipangris Mandelgaven er en gave til den, der finder den hele mandel i risalamanden eller i risengrøden.
Melbolle
Oksekødsuppe med kød- og melboller Melboller er en del af varme og kolde supper.
Peters Jul
For- og bagsiden af førsteudgaven af Peters Jul fra 1866 Illustration fra ''Peters Jul'': Tilberedning af æbleskiver. Julefortællingen Peters Jul er en samling af digte omhandlende dansk jul i slutningen af 1800-tallet.
Rødkål
Rødkål (Brassica oleracea var. capitata) er en grøntsag og én af flere slags hovedkål.
Rødvin
En flaske og et tilhørende glas Casillero del Diablo Carmenère-rødvin, årgang 2005 Rødvin er en rød vin, der fremstilles af hovedsageligt blå vindruer.
Ribs (bær)
Ribs er et bær med en syrligt-bitter smag og indeholder store mængder af pektin, der gør dem velegnede til gelé og syltning.
Risalamande
Risalamande med kirsebærsovs Risalamande (fra fauxfransk: riz à l'amande.
Risengrød
Risengrød serveret med kanelsukker og smørklatter Risengrød indgår som middagsret i nordisk juletradition.
Rom (spiritus)
Almada Rhum Rom er en alkoholisk drik, som fremstilles af rørsukkersaft eller melasse fra rørsukker og vand.
Se Julemiddag og Rom (spiritus)
Saftevand
Saftevand er en betegnelse for en læskedrik bestående af en koncentreret saft tilsat sukker eller andet sødestof, som fortyndes med vand.
Sky (gastronomi)
På to af madderne ses pålægssky. Færdigkøbt pålægssky. Sky (af fransk jus, udtales, (stivnet) kødsaft), er inden for kogekunsten en betegnelse på kødsaft, men også på et produkt, pålægssky, som hovedsagelig består af kødsaft og stivelse (typisk gelatine eller husblas).
Se Julemiddag og Sky (gastronomi)
Sodavand
Sodavand på hylder i supermarked Sodavand er ikke-alkoholiske læskedrikke med kulsyre.
Sovs
Sovs eller sauce er en væske med smag, eventuelt jævnet med mel, der bruges som tilbehør til forskellige madretter.
Sukkerroe
Sukkerroe (Beta vulgaris var. altissima) er en hvid, kegleformet rodfrugt, der mest dyrkes på den fedeste muldjord, som især findes på de sydlige danske øer (Lolland og Falster).
Te
Traditionel japansk tepotte af støbejern, en ''tetsubin''. Oliemaleri af teproduktion i Sydkina, omkring 1825. Ukendt kunstner. Te er en aromatisk drik, der fremstilles ved at hælde varmt eller kogende vand over tebuskens blade.
Tyttebær (frugt)
Tyttebær. Tyttebær er bærrene af tyttebærplanten (Vaccinium vitis-idaea).
Se Julemiddag og Tyttebær (frugt)
Wikimedia Commons
Logo for Wikimedia Commons Skærmbillede Wikimedia Commons (eller blot Commons) er en central database til frie mediefiler, især billeder, videoklip og musik.
Se Julemiddag og Wikimedia Commons
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).