Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Katalysator (kemi)

Indeks Katalysator (kemi)

Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Indholdsfortegnelse

  1. 33 relationer: Adsorption, Aktiveringsenergi, Amerikanske dollar, Chr. Hansen Holding, Danmarks Tekniske Universitet, Emergens, Fase (stof), Fruktose, Glukose, Haldor Topsøe, Hastighed, Heterogen katalyse, Kemisk ligevægt, Kemisk reaktion, Kemisk stof, Kulbrinte, Kulhydrat, Kulilte, Mælkesyre, Metal, Nitrogenmonoxid, Osteløbe, Plast, Platin, Produkt (kemi), Reaktant, Rhodium, Serendipitet, Sukrose, Synergi, Tin, Titan (grundstof), Zirconium.

Adsorption

Adsorption er den effekt, der får luftarter og væsker til at sætte sig på overfladen af faste stoffer.

Se Katalysator (kemi) og Adsorption

Aktiveringsenergi

De gnister, der opstår, når stål gnides mod flint, yder aktiveringsenergien til at påbegynde forbrænding i en Bunsenbrænder. Den blå flamme vil opretholde sig selv efter gnisterne er blevet slukkede, fordi den fortsatte forbrænding af flammen nu er energetisk favorabel.

Se Katalysator (kemi) og Aktiveringsenergi

Amerikanske dollar

US dollar eller Amerikanske dollar er valutaen i USA.

Se Katalysator (kemi) og Amerikanske dollar

Chr. Hansen Holding

Chr.

Se Katalysator (kemi) og Chr. Hansen Holding

Danmarks Tekniske Universitet

Den Polytekniske Læreanstalt (i daglig tale Danmarks Tekniske Universitet eller DTU; Technical University of Denmark) er en selvejende statslig uddannelses- og forskningsinstitution til uddannelse af civilingeniører og diplomingeniører samt forskning i ingeniørvidenskab.

Se Katalysator (kemi) og Danmarks Tekniske Universitet

Emergens

mønstre er et eksempel på emergens i et fysisk system. termit "katedral" høj lavet af en termitkoloni er et klassisk eksempel på emergens i naturen. Indenfor filosofi, systemteori, videnskab og kunst er emergens processen hvorved større entiteter, helheder, mønstre og regulariteter opstår gennem vekselvirkning mellem mindre eller simplere entiteter, selvom disse ikke selv udviser eller besidder sådanne egenskaber.

Se Katalysator (kemi) og Emergens

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Katalysator (kemi) og Fase (stof)

Fruktose

Strukturformel for cyklisk fruktose. Strukturformel for D-fruktose. Fruktose er et kulhydrat.

Se Katalysator (kemi) og Fruktose

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Se Katalysator (kemi) og Glukose

Haldor Topsøe

Haldor Frederik Axel Topsøe (født 24. maj 1913 i København, død 20. maj 2013) var en dansk civilingeniør, erhvervsleder og grundlægger af Haldor Topsøe A/S.

Se Katalysator (kemi) og Haldor Topsøe

Hastighed

Hastighed er inden for fysik en vektor-størrelse, som beskriver, hvor langt og i hvilken retning, et legeme flytter sig pr.

Se Katalysator (kemi) og Hastighed

Heterogen katalyse

Hydrogenering af ethen på en fast overflade. I kemi er heterogen katalyse en form for katalyse, hvor katalysatorens fase er anderledes end for reaktanterne.

Se Katalysator (kemi) og Heterogen katalyse

Kemisk ligevægt

En kemisk ligevægt indtræder ved en kemisk reaktion, når nettokoncentrationerne er konstante.

Se Katalysator (kemi) og Kemisk ligevægt

Kemisk reaktion

En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.

Se Katalysator (kemi) og Kemisk reaktion

Kemisk stof

Vand og vanddamp er to forskellige tilstandsformer af det samme kemiske stof. Is er den tredje mulige form. Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt fremstillet.

Se Katalysator (kemi) og Kemisk stof

Kulbrinte

Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.

Se Katalysator (kemi) og Kulbrinte

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Katalysator (kemi) og Kulhydrat

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Se Katalysator (kemi) og Kulilte

Mælkesyre

Billede:D-Milchsäure.svg|D-Mælkesyre Billede:L-Milchsäure.svg|L-Mælkesyre Mælkesyre er en hydroxy-carboxylsyre med det kemiske navn 2-hydroxypropansyre.

Se Katalysator (kemi) og Mælkesyre

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Katalysator (kemi) og Metal

Nitrogenmonoxid

Nitrogenmonoxid (NO) eller kvælstofoxid er en giftig forbindelse af kvælstof og ilt, og er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs gasart.

Se Katalysator (kemi) og Nitrogenmonoxid

Osteløbe

Animalsk osteløbe Osteløbe er en væske, der får mælk til at koagulere (stivne), så mælken bliver skærbar.

Se Katalysator (kemi) og Osteløbe

Plast

Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).

Se Katalysator (kemi) og Plast

Platin

Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78.

Se Katalysator (kemi) og Platin

Produkt (kemi)

Et produkt er en substans, der dannes som et resultat af en biologisk eller kemisk reaktion.

Se Katalysator (kemi) og Produkt (kemi)

Reaktant

En reaktant er en kemisk forbindelse der danner udgangspunkt for en kemisk reaktion.

Se Katalysator (kemi) og Reaktant

Rhodium

Rhodium (af græsk rhodon, "rose", efter farven på rhodium-III-klorid) er det 45.

Se Katalysator (kemi) og Rhodium

Serendipitet

3M's post-it noter blev udviklet ved serendipitet. Man ønskede en superstærk lim, men fik i stedet en ganske svag lim. Da 3M efter flere år besluttede at sætte "de gule lapper" i produktion, blev den gule farve valgt, da papir af denne farve var i overskud. Serendipitet er det at finde uden at søge, men derefter også at erkende værdien i det, man har fundet, sådan at det ses i et helt nyt lys.

Se Katalysator (kemi) og Serendipitet

Sukrose

Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.

Se Katalysator (kemi) og Sukrose

Synergi

Synergi, synergisme eller synergieffekt er samvirket mellem to eller flere tiltag/kræfter, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte tiltag/kræfter giver hver for sig.

Se Katalysator (kemi) og Synergi

Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.

Se Katalysator (kemi) og Tin

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Katalysator (kemi) og Titan (grundstof)

Zirconium

Zirconium eller zirkonium (af arabisk zarkûn, fra persisk zargûn زرگون; "guld-lignende") er det 40.

Se Katalysator (kemi) og Zirconium

Også kendt som Katalyse.