Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fase (stof)

Indeks Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Indholdsfortegnelse

  1. 25 relationer: Aggregattilstand, Bose-Einstein-kondensat, Brydningsindeks, Entropi, Fast form, Faststoffysik, Fermionisk kondensat, Flydende form, Funktion (matematik), Fysik, Gas, Idealgasligning, Kondensering, Krystalstruktur, Kvantemekanik, Kvarkstjerne, Massefylde, Neutronstjerne, Plasma, Smeltning, Temperatur, Termodynamik, Tryk (fysik), Uendelighed, Varmekapacitet.

  2. Kondenserede stoffers fysik
  3. Stoffaser

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Se Fase (stof) og Aggregattilstand

Bose-Einstein-kondensat

Video, der forklarer sammenhængen mellem temperatur, energi og Bose–Einstein-kondensat en sprog. Et Bose-Einstein-kondensat (BEC) opstår enten ved afkøling af en bosongas til ekstremt lave temperaturer eller opvarmning af en fermiongas til ekstremt høje temperaturer.

Se Fase (stof) og Bose-Einstein-kondensat

Brydningsindeks

Når bølgefænomener bevæger sig mellem områder med forskellige udbredelseshastigheder for pågældende bølger, ændres bølgernes bevægelsesretninger ved det fænomen der kaldes for refraktion.

Se Fase (stof) og Brydningsindeks

Entropi

Spontan forøgelse af uorden - En irreversibel proces, hvis ikke der tilføres energi. Entropi er et udtryk for den samlede uorden eller tilfældighed i et system.

Se Fase (stof) og Entropi

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Fase (stof) og Fast form

Faststoffysik

Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.

Se Fase (stof) og Faststoffysik

Fermionisk kondensat

Ferminionisk kondensat er en stoffase, som er opdaget i 2003 af fysikere fra University of Colorado.

Se Fase (stof) og Fermionisk kondensat

Flydende form

Flydende form er den 2.

Se Fase (stof) og Flydende form

Funktion (matematik)

En funktion eller afbildning er i matematisk forstand et redskab, der beskriver sammenhængen mellem en såkaldt uafhængig variabel og en anden, såkaldt afhængig variabel.

Se Fase (stof) og Funktion (matematik)

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Fase (stof) og Fysik

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Fase (stof) og Gas

Idealgasligning

Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.

Se Fase (stof) og Idealgasligning

Kondensering

Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk proces), hvor stof på gasform omdannes til stof på væskeform, under frigivelse af termisk energi.

Se Fase (stof) og Kondensering

Krystalstruktur

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.

Se Fase (stof) og Krystalstruktur

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Fase (stof) og Kvantemekanik

Kvarkstjerne

En kvarkstjerne (quark star) er en stjerne, der hovedsageligt består af kvarkstof.

Se Fase (stof) og Kvarkstjerne

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Fase (stof) og Massefylde

Neutronstjerne

En neutronstjernes indre struktur, som beskrevet i den teoretiske astrofysik. Illustration af 2 neutronstjerner som spirallerer tæt om hinanden og som udsender gravitationsbølger ifølge Einsteins relativitetsteori og som konsekvens falder mod hinanden. Illustrationens bølger burde have aftaget med afstanden fra massecenteret.

Se Fase (stof) og Neutronstjerne

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Fase (stof) og Plasma

Smeltning

Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.

Se Fase (stof) og Smeltning

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Fase (stof) og Temperatur

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Se Fase (stof) og Termodynamik

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Fase (stof) og Tryk (fysik)

Uendelighed

Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.

Se Fase (stof) og Uendelighed

Varmekapacitet

Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.

Se Fase (stof) og Varmekapacitet

Se også

Kondenserede stoffers fysik

Stoffaser

Også kendt som Fasediagram, Faseovergang, Faseændring, Faseændringer, Faststof, Stoffase, Stoffaser.