Indholdsfortegnelse
41 relationer: Anatolien, Antikken, Augustus, Caligula, Claudius, Damnatio memoriae, Dødekult, Det romerske Senat, Diocletian, Dominatet, Flamen, Genius, Hadrian, Hellenismen, Izmir, Julius Cæsar, Jupiter (gud), Klient (romerriget), Konstantin den Store, Kristendom, Legitimitet, Marcus Antonius, Middelhavet, Monoteisme, Nero, Principatet, Religion, Res Gestae Divi Augusti, Roma (gudinde), Romerriget, Romersk borger, Romersk Britannien, Romersk religion, Romerske kejsere, Romerske kongerige, Romerske præsteembeder, Romerske republik, Tacitus, Tiberius, Urkristendommen, Vespasian.
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Kejserkulten i Romerriget og Anatolien
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Se Kejserkulten i Romerriget og Antikken
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Se Kejserkulten i Romerriget og Augustus
Caligula
thumb Gaius Cæsar Augustus Germanicus (31. august 12 – 24./25. januar 41 e.Kr.) er kendt som Caligula (latin: "lille soldaterstøvle" diminutiv af caliga).
Se Kejserkulten i Romerriget og Caligula
Claudius
Tiberius Claudius Drusus Nero Germanicus (1. august 10 f.Kr. i Lyon – 13. oktober 54 e.Kr. i Rom) var Roms fjerde kejser.
Se Kejserkulten i Romerriget og Claudius
Damnatio memoriae
Damnatio memoriae er et latinsk begreb, som betyder fordømmelse af eftermælet og var en vanære, som det romerske senat kunne idømme forrædere og andre, der havde skadet den romerske stat.
Se Kejserkulten i Romerriget og Damnatio memoriae
Dødekult
Dødemasken tilhørende Tutankhamon, egyptisk farao 1333-1323 f.Kr. Dødekult er religiøse handlinger, der udføres for at sikre en afdøds eksistens efter døden.
Se Kejserkulten i Romerriget og Dødekult
Det romerske Senat
Senatet (latin: Senatus) var en rådgivende forsamling af stor betydning for både Den romerske Republik og Det romerske Kejserrige.
Se Kejserkulten i Romerriget og Det romerske Senat
Diocletian
Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.
Se Kejserkulten i Romerriget og Diocletian
Dominatet
Dominatet (284-476 e.kr) var den sidste af de to faser af Romerriget.
Se Kejserkulten i Romerriget og Dominatet
Flamen
3. årh., Louvre Flamen (flertal: Flamines) var et særligt type præsteembede i det antikke Rom, som var tilknyttet kulten for en bestemt gud.
Se Kejserkulten i Romerriget og Flamen
Genius
Statuette i bronze af Genius Populi Romani (mellem år 1 og år 50). Genius (latin: genius, genii) var oprindeligt i romersk religion en betegnelse for en mands natur og væsen, og navnet er afledt af ord for avlekraft.
Se Kejserkulten i Romerriget og Genius
Hadrian
Aelius Traianus Hadrianus (Hadrian, født 24. januar 76 e.Kr., død 10. juli 138) var romersk kejser fra 117 til sin død.
Se Kejserkulten i Romerriget og Hadrian
Hellenismen
Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.
Se Kejserkulten i Romerriget og Hellenismen
Izmir
İzmir (tidligere Smyrna; Σμύρνη) er en havneby i det vestlige Tyrkiet ved det Ægæiske hav i Middelhavet med indbyggere.
Se Kejserkulten i Romerriget og Izmir
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Se Kejserkulten i Romerriget og Julius Cæsar
Jupiter (gud)
Statue af Jupiter Jupiter (latinsk Iuppiter, genitiv: Iovis) er den øverste gud i den romerske mytologi.
Se Kejserkulten i Romerriget og Jupiter (gud)
Klient (romerriget)
Klient (latin: cliens, clientis) betegnede i antikkens Rom en person, enten af plebeisk-stand eller frigiven, der indgik i et afhængigheds forhold til en patron, som tilhørte samfundets overklasse.
Se Kejserkulten i Romerriget og Klient (romerriget)
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Kejserkulten i Romerriget og Konstantin den Store
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Kejserkulten i Romerriget og Kristendom
Legitimitet
Legitimitet (fra latin legitimare) er grundlaget for den type politisk magt, Det bliver udøvet.
Se Kejserkulten i Romerriget og Legitimitet
Marcus Antonius
Marcus Antonius (født 20. april 83 f.Kr., død august 30 f.Kr.) var en romersk politiker og general, medlem af det andet Triumvirat.
Se Kejserkulten i Romerriget og Marcus Antonius
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Kejserkulten i Romerriget og Middelhavet
Monoteisme
Monoteismen tilbeder én, og kun én, gud Monoteisme (af gr. μόνος mónos "éne, en" og θεός theós "gud") er troen på, at der kun findes én gud, som opfattes som overnaturlig, hellig, almægtig, alvidende og god.
Se Kejserkulten i Romerriget og Monoteisme
Nero
Lucius Domitius Ahenobarbus (15. december 37 – 9. juni 68) var en romersk kejser 54 – 68 og den sidste af det julisk-claudiske dynasti.
Se Kejserkulten i Romerriget og Nero
Principatet
Principatet er en betegnelse for det romerske kejserdømme.
Se Kejserkulten i Romerriget og Principatet
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Kejserkulten i Romerriget og Religion
Res Gestae Divi Augusti
Res Gestae Divi Augusti Res Gestae Divi Augusti er en indskrift på latin (den guddommelige Augustus’ gerninger), som stod på den romerske kejser Augustus’ gravmæle i Rom.
Se Kejserkulten i Romerriget og Res Gestae Divi Augusti
Roma (gudinde)
Dea Roma er en romersk gudinde, der er en guddommelig repræsentation af den romerske stat og bruges som personifikation af byen Rom i kunsten.
Se Kejserkulten i Romerriget og Roma (gudinde)
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romerriget
Romersk borger
Togaen var en karakteristisk beklædning for den romerske borger. Den måtte ikke bæres af kvinder og ikke-borgere. En romersk borger var en mand med visse rettigheder i- og over for systemet.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romersk borger
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romersk Britannien
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romersk religion
Romerske kejsere
alt.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romerske kejsere
Romerske kongerige
Det romerske kongerige – undertiden også omtalt som det romerske monarki eller den kongelige periode i det antikke Rom – var den tidligste periode i den romerske historie, hvor byen og dens territorium blev styret af konger. I henhold til romersk mytologi og tradition begyndte det romerske kongerige med byens grundlæggelse 753 f.Kr., hvor folk bosatte sig omkring Palatinerhøjen langs floden Tiberen i det centrale Italien.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romerske kongerige
Romerske præsteembeder
Romerske præsteembeder dækker over en række præsteskaber, der var ansvarlige for de religiøse handlinger, som indgik i den romerske statskult.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romerske præsteembeder
Romerske republik
Den Romerske republik, som var udgangspunktet for opbygningen af Romerriget, var organiseret som en slags protorepublik, hvis statsform voksede frem som en gradvis og pragmatisk løsning på de problemer, der opstod på grund af den ekspansion, der var sat i gang.
Se Kejserkulten i Romerriget og Romerske republik
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Se Kejserkulten i Romerriget og Tacitus
Tiberius
Tiberius Claudius Nero (16. november 42 f.Kr. – 16. marts 37 e.Kr.) var Roms 2.
Se Kejserkulten i Romerriget og Tiberius
Urkristendommen
Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.
Se Kejserkulten i Romerriget og Urkristendommen
Vespasian
Titus Flavius Vespasianus (17. november 9 – 23. juni 79) e. Kr.
Se Kejserkulten i Romerriget og Vespasian