Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Klassicisme (musik)

Indeks Klassicisme (musik)

Mozart ved klaveret som barn. Josef 2. var interesseret i musik, og han spillede en vigtig rolle i at gøre Wien til Europas musikalske midtpunkt. Klassicismen - også kaldt wienerklassikken - er en epoke indenfor europæisk musik, som strækker sig omtrent fra 1750 til 1830.

Indholdsfortegnelse

  1. 132 relationer: Albertibas, Anden Wienerskole, Antikken, Antonio Salieri, Antonio Vivaldi, Arie, Barberen i Sevilla, Barokmusik, Bartolomeo Cristofori, Basun, Bel canto, Blokfløjte, Borgerskab, Bortførelsen fra Seraillet, Bratsch, Carl Czerny, Carl Maria von Weber, Carl Philipp Emanuel Bach, Cello, Cembalo, Christoph Willibald Gluck, Concerto grosso, Così fan tutte, Das Wohltemperierte Klavier, Den galante stil, Domenico Scarlatti, Don Giovanni, Fagot, Første Wienerskole, Felix Mendelssohn, Fernando Sor, Figaros Bryllup, Fløjte, François Couperin, Frankfurt (Oder), Frankrig, Franz Liszt, Franz Schubert, Frederik den Store af Preussen, Friedrich Nietzsche, Fuga, Gaetano Donizetti, Generalbas, Georg Friedrich Händel, Georg Philipp Telemann, Gioacchino Rossini, Giovanni Battista Pergolesi, Giovanni Paisiello, Hamborg, Hammerklaver, ... Expand indeks (82 mere) »

Albertibas

Albertibas eller Alberti-bas (også kaldet harpebas) er en speciel slags musikalsk ledsagelse eller akkompagnement der især fandt anvendelse inden for den klassiske musik.

Se Klassicisme (musik) og Albertibas

Anden Wienerskole

Anden Wienerskole er en betegnelse, der dækker over en gruppe komponister, som blev uddannedet under Arnold Schönberg (skolen kaldes også Schönberg-skolen) i begyndelsen af 1900-tallet.

Se Klassicisme (musik) og Anden Wienerskole

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Klassicisme (musik) og Antikken

Antonio Salieri

Antonio Salieri (født 18. august 1750, død 7. maj 1825) var en italiensk komponist, primært kendt for sine operaer.

Se Klassicisme (musik) og Antonio Salieri

Antonio Vivaldi

Allegro fra ''Forår'' i Vivaldis ''De fire årstider.'' Antonio Lucio Vivaldi (4. marts 1678 i Venedig – 28. juli 1741 i Wien) var en italiensk violinist og komponist.

Se Klassicisme (musik) og Antonio Vivaldi

Arie

En arie (italiensk for luft) er en musikalsk betegnelse for en ekspressiv melodi, der som regel, men ikke altid, udføres af en sanger.

Se Klassicisme (musik) og Arie

Barberen i Sevilla

Barberen i Sevilla (Il barbiere di Siviglia, ossia L'inutile precauzione) er en opera buffa i to akter af Gioachino Rossini til en libretto af Cesare Sterbini.

Se Klassicisme (musik) og Barberen i Sevilla

Barokmusik

Messias''. Barokmusik er betegnelsen for en europæisk klassisk musikstil i barokken, som var vidt udbredt mellem år 1600 og 1750.

Se Klassicisme (musik) og Barokmusik

Bartolomeo Cristofori

Bartolomeo Cristofori (født 4. maj 1655 i Padova, Republikken Venezia; død 27. januar 1731 i Firenze) var en italiensk musikinstrumentmager som bliver regnet som opfinderen af hammerklaveret.

Se Klassicisme (musik) og Bartolomeo Cristofori

Basun

Drikkevise spillet på basun. Fonograf-indspilning fra 1897 i Ruben-samlingen på Statsbiblioteket. En basun, trækbasun eller trombone er et dybtklingende messingblæseinstrument, der primært bruges i klassisk musik og jazz.

Se Klassicisme (musik) og Basun

Bel canto

Gioachino Rossini, ca. 1815 af Vincenzo Camuccini. Bel canto, belcanto, bel-canto (it. "skøn sang", "skønsang") er en betegnelse for den klangskønne sang, modsat den deklamatoriske.

Se Klassicisme (musik) og Bel canto

Blokfløjte

Blokfløjten er et træblæserinstrument og en fløjtetype.

Se Klassicisme (musik) og Blokfløjte

Borgerskab

Mænd fra det bedre borgerskab havde høj hat, overskæg, handsker og stok. København 1890. Kvinde af det bedre borgerskab, i ''"morgen dress"''. Hun gik med stor hat (her kyse med slør) og parasol (eller paraply), brugte korset og handsker og skiftede tøj flere gange om dagen.

Se Klassicisme (musik) og Borgerskab

Bortførelsen fra Seraillet

uropførelsen af ''Bortførelsen fra Seraillet'' ((''Die Entführung aus dem Serail'') i 1782. Bortførelsen fra Seraillet (Die Entführung aus dem Serail), KV 384, er en komisk opera i tre akter af Wolfgang Amadeus Mozart.

Se Klassicisme (musik) og Bortførelsen fra Seraillet

Bratsch

En bratsch (kaldes ofte ved det italienske navn viola) er et strygeinstrument af violinfamilien.

Se Klassicisme (musik) og Bratsch

Carl Czerny

Carl Czerny (født 21. februar 1791, død 15. juni 1857) var en østrigsk komponist og pianist.

Se Klassicisme (musik) og Carl Czerny

Carl Maria von Weber

Carl Maria Friedrich Ernst von Weber (født 18. november 1786, død 5. juni 1826) var en tysk komponist, pianist og dirigent.

Se Klassicisme (musik) og Carl Maria von Weber

Carl Philipp Emanuel Bach

Bach 1765. Carl Philipp Emanuel Bach (født 8. marts 1714, død 14. december 1788), var en tysk musiker og komponist, kaldet Berliner- eller Hamburger-Bach.

Se Klassicisme (musik) og Carl Philipp Emanuel Bach

Cello

Celloen (cello er en kortform af italiensk violoncello) er tenor-instrumentet blandt strygerne.

Se Klassicisme (musik) og Cello

Cembalo

Et cembalo er et musikinstrument, som spilles vha.

Se Klassicisme (musik) og Cembalo

Christoph Willibald Gluck

Christoph Willibald Gluck (født 2. juli 1714 i Weidenwang (Erasbach) ved Berching i Oberpfalz, død 15. november 1787 i Wien) var en tysk komponist.

Se Klassicisme (musik) og Christoph Willibald Gluck

Concerto grosso

Concerto grosso er en musikform fra barokken med nogen forgreninger til modernismen.

Se Klassicisme (musik) og Concerto grosso

Così fan tutte

Così fan tutte er en opera af Wolfgang Amadeus Mozart.

Se Klassicisme (musik) og Così fan tutte

Das Wohltemperierte Klavier

Das Wohltemperierte Klavier (BWV 846–893) er en samling af præludier og fugaer i to dele, skrevet af J.S. Bach, færdiggjort i hhv.

Se Klassicisme (musik) og Das Wohltemperierte Klavier

Den galante stil

André Campra: ''L'Europe galante.'' 2. oplag (1698). Den galante stil (også kaldt førklassicistisk musik og rokokomusik) er en musikalsk stilretning fra 2.

Se Klassicisme (musik) og Den galante stil

Domenico Scarlatti

Domenico Scarlatti (født 26. oktober 1685 i Napoli, død 23. juli 1757 i Madrid) var en italiensk komponist og cembalist.

Se Klassicisme (musik) og Domenico Scarlatti

Don Giovanni

Don Juan (italiensk originaltitel: Il dissoluto punito ossia Don Giovanni (på dansk: Den straffede vellystning)) er en opera komponeret af Mozart, med libretto af Lorenzo da Ponte.

Se Klassicisme (musik) og Don Giovanni

Fagot

Fagotten er et træblæserinstrument.

Se Klassicisme (musik) og Fagot

Første Wienerskole

Første Wienerskole er et navn, der nogengange gives til en samling af komponister af klassisk musik, der skrev i wienerklassicismen i slutningen af det 18. århundrede i Wien.

Se Klassicisme (musik) og Første Wienerskole

Felix Mendelssohn

Jakob Ludwig Felix Mendelssohn Bartholdy (Felix Mendelssohn) (født 3. februar 1809 i Hamborg, død 4. november 1847 i Leipzig) var en tysk komponist, pianist, organist og dirigent fra den tidlige romantiske periode.

Se Klassicisme (musik) og Felix Mendelssohn

Fernando Sor

Fernando Sor (født 13. februar 1778 i Barcelona, død 10. juli 1839 i Paris) var en spansk guitarist og komponist og blev af kritikeren Fétis kaldt guitarens Beethoven.

Se Klassicisme (musik) og Fernando Sor

Figaros Bryllup

Akvarel fra 1800-tallet med motiv fra Figaros Bryllup, 1. akt: Grev Almaviva har opdaget at Susanna har skjult pagen Cherubino under et tæppe Figaros Bryllup (Le nozze di Figaro; fra 1844 opført på dansk som Figaros Giftermaal er en opera af Mozart skrevet 1786. Baseret på komedien Le mariage de Figaro af Beaumarchais.

Se Klassicisme (musik) og Figaros Bryllup

Fløjte

Fløjte samling En fløjte er et blæseinstrument.

Se Klassicisme (musik) og Fløjte

François Couperin

François Couperin (10. november 1668 – 12. september 1733) var en fransk komponist.

Se Klassicisme (musik) og François Couperin

Frankfurt (Oder)

Frankfurt er en by i den tyske delstat Brandenburg, beliggende ved floden Oder på den tysk-polske grænse, over for byen Słubice som var en del af Frankfurt indtil 1945.

Se Klassicisme (musik) og Frankfurt (Oder)

Frankrig

Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.

Se Klassicisme (musik) og Frankrig

Franz Liszt

Franz Liszt (Liszt Ferenc på ungarsk) (født 22. oktober 1811 i Raiding ved Ödenburg, død 31. juli 1886 i Bayreuth) var en østrig-ungarsk komponist, pianist og dirigent.

Se Klassicisme (musik) og Franz Liszt

Franz Schubert

Franz Peter Schubert (født 31. januar 1797 i Himmelpfortgrund (i dag en del af Wiens bydel Alsergrund), død 19. november 1828 i Wien) var en østrigsk komponist og pianist.

Se Klassicisme (musik) og Franz Schubert

Frederik den Store af Preussen

Frederik II (Friedrich II.) af slægten Hohenzollern (født 24. januar 1712, død 17. august 1786) var konge af Preussen fra 1740 til 1786.

Se Klassicisme (musik) og Frederik den Store af Preussen

Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.

Se Klassicisme (musik) og Friedrich Nietzsche

Fuga

Bachs Passacaglia og Fuga i C mol En fuga, tidligere på dansk også fuge (lat., it. fuga, flugt; fr. fugue, ty. Fuge), er et stykke klassisk musik, som er bygget op over et tema, som gentages som i en kanon, men tempoet i temaet varieres og tilpasses, så der opnås langt større variation.

Se Klassicisme (musik) og Fuga

Gaetano Donizetti

Gaetano Donizetti (født 29. november 1797 i Bergamo, død 8. april 1848 sammesteds) var en italiensk komponist.

Se Klassicisme (musik) og Gaetano Donizetti

Generalbas

Generalbas (Italiensk: Basso Continuo) er en spilleteknik, hvor man skaber akkompagnement ved at improvisere harmonier ud fra basnoder.

Se Klassicisme (musik) og Generalbas

Georg Friedrich Händel

Georg Friedrich Händel (født 23. februar 1685 i Halle i Tyskland, død 14. april 1759 i London i England) var en tysk-engelsk komponist i barokken.

Se Klassicisme (musik) og Georg Friedrich Händel

Georg Philipp Telemann

Georg Philipp Telemann (født 14. marts 1681 i Magdeburg, død 25. juni 1767 i Hamborg) var en tysk komponist.

Se Klassicisme (musik) og Georg Philipp Telemann

Gioacchino Rossini

Gioachino Rossini i 1820 Gioachino Antonio Rossini (født 29. februar 1792 i Pesaro, død 13. november 1868 i Passy) var en populær italiensk komponist, der skrev 39 operaer samt kirkemusik, kammermusik, sange og nogle instrumental- og klaverstykker.

Se Klassicisme (musik) og Gioacchino Rossini

Giovanni Battista Pergolesi

Giovanni Battista Pergolesi (født 4. januar 1710, død 16. marts 1736) var en italiensk komponist.

Se Klassicisme (musik) og Giovanni Battista Pergolesi

Giovanni Paisiello

Giovanni Paisiello (født 9. maj 1740 i Taranto, død 5. juni 1816 i Napoli) var en italiensk komponist.

Se Klassicisme (musik) og Giovanni Paisiello

Hamborg

Hamborgs Rådhus Hamborg (tysk: Hamburg, officielt: Freie und Hansestadt Hamburg) er den næststørste by i Tyskland efter Berlin og den ottende største by i Europa.

Se Klassicisme (musik) og Hamborg

Hammerklaver

Hammerklaver er en ældre betegnelse for instrumenter med strenge, der anslås af hamre.

Se Klassicisme (musik) og Hammerklaver

Harlekin

Harlekin i ''commedia dell’arte''. Harlekin og Pierrot. Maleri af Aleksandr Jakovlev (1887–1938). Harlekin (fra italiensk Arlecchino) er en af hovedpersonerne i klassisk commedia dell'arte med rødder i atellansk farce, opkaldt efter Atella ved Napoli og populær i Romerriget fra omkring 200 f.Kr.

Se Klassicisme (musik) og Harlekin

Homofoni

Betegnelsen Homofoni bruges om flerstemmig musik, som er "lodret" tænkt, altså hvor de enkelte stemmers individuelle melodier er underordnet i forhold til de harmonier, der opstår, når stemmerne smelter sammen.

Se Klassicisme (musik) og Homofoni

Idomeneo

Idomeneo er titlen på en opera fra 1781 skrevet af Wolfgang Amadeus Mozart.

Se Klassicisme (musik) og Idomeneo

Italienske og franske musikudtryk

Nedenfor følger en række hyppigt forekommende italienske og franske musikudtryk m.m.

Se Klassicisme (musik) og Italienske og franske musikudtryk

Jean-Jacques Rousseau

Jean-Jacques Rousseau (28. juni 1712 — 2. juli 1778) var en schweizisk filosof fra oplysningstiden.

Se Klassicisme (musik) og Jean-Jacques Rousseau

Jean-Philippe Rameau

Jean-Philippe Rameau (født 25. september 1683, død 12. september 1764) var en fransk komponist og musikteoretiker.

Se Klassicisme (musik) og Jean-Philippe Rameau

Johann Christian Bach

Johann Christian Bach (født 5. september 1735, død 1. januar 1782) var en tysk komponist kaldt Milano- eller London-Bach.

Se Klassicisme (musik) og Johann Christian Bach

Johann Joachim Quantz

Johann Joachim Quantz (30. januar 1697–12. juli 1773) var en tysk fløjtenist, fløjtefabrikant og komponist.

Se Klassicisme (musik) og Johann Joachim Quantz

Johann Joachim Winckelmann

Johann Joachim Winckelmann (født 9. december 1717, død 8. juni 1768) var en tysk kunsthistoriker og arkæolog.

Se Klassicisme (musik) og Johann Joachim Winckelmann

Johann Nepomuk Hummel

Johann Nepomuk Hummel Johann Nepomuk Hummel (født 14. november 1778 i Bratislava, død 17. oktober 1837 i Weimar) var en østrigsk komponist og pianist.

Se Klassicisme (musik) og Johann Nepomuk Hummel

Johann Sebastian Bach

Johann Sebastian Bach (født 21. marts 1685 i Eisenach, død 28. juli 1750 i Leipzig) var en tysk komponist og organist.

Se Klassicisme (musik) og Johann Sebastian Bach

Johann Simon Mayr

Johann Simon Mayr (italiensk Giovanni Simone Mayr, født 14. juni 1763 i Bayern, død 2. december 1845 i Bergamo) var en tysk operakomponist.

Se Klassicisme (musik) og Johann Simon Mayr

Johann Wolfgang von Goethe

''Goethe-Hus'' (Frankfurt) Johann Wolfgang von Goethe (født 28. august 1749, død 22. marts 1832) var en tysk forfatter, videnskabsmand og filosof.

Se Klassicisme (musik) og Johann Wolfgang von Goethe

John Field

John Field (26. juli 1782 – 23. januar 1837) var en irsk pianist og komponist.

Se Klassicisme (musik) og John Field

Joseph Haydn

(Franz) Joseph Haydn (født 31. marts 1732 i Rohrau, død 31. maj 1809 i Wien) var en østrigsk komponist.

Se Klassicisme (musik) og Joseph Haydn

Kassel

Eksempel på trafikken på Wilhelmshöher Allé, en af Kassels centrale gader Kassel (frem til 1926 officielt Cassel) er en tysk by som ligger ved floden Fulda i det nordlige Hessen.

Se Klassicisme (musik) og Kassel

Katarina 2. af Rusland

Katarina 2.

Se Klassicisme (musik) og Katarina 2. af Rusland

Klarinet

En klarinet er et musikinstrument i træblæserfamilien.

Se Klassicisme (musik) og Klarinet

Klassisk musik

Klassisk musik er kompositionsmusik i flere forskellige former, som balletter, kammermusik, operaer, oratorier, ouverturer, symfonier, mm.

Se Klassicisme (musik) og Klassisk musik

Klaver

Flygel og pianino Et klaver er et musikinstrument der sammen med flygelet også kaldes for piano (kort form af pianoforte – italiensk for "stille kraftigt").

Se Klassicisme (musik) og Klaver

Klavichord

Et klavichord el.

Se Klassicisme (musik) og Klavichord

Kontrabas

En kontrabas. Kontrabassen er det største og dybest klingende instrument i strygerfamilien.

Se Klassicisme (musik) og Kontrabas

Kontrapunkt (musikteori)

Kontrapunkt (latin: punctus contra punctum, "punkt dvs. node mod node") er den musikalske kompositionsform, der består i at sætte en eller flere melodisk jævnbyrdige stemmer (der da kaldes den førstes kontrapunkt) til en oprindelig, given eller frit opfundet melodi (cantus firmus).

Se Klassicisme (musik) og Kontrapunkt (musikteori)

London

London er hovedstaden og den største metropolregion i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.

Se Klassicisme (musik) og London

Louis Spohr

Et selvportræt af Louis Spohr som ung Louis Spohr (født 5. april 1784, død 22. oktober 1859) var en tysk komponist, violinist og dirigent.

Se Klassicisme (musik) og Louis Spohr

Ludwig van Beethoven

Ludwig van Beethoven (døbt 17. december 1770, fødselsdagen fejres traditionelt 16. december, død 26. marts 1827) var en tysk komponist og pianist.

Se Klassicisme (musik) og Ludwig van Beethoven

Luigi Boccherini

Luigi Rodolfo Boccherini (født 19. februar 1743, død 28. maj 1805) var en italiensk komponist og cellist.

Se Klassicisme (musik) og Luigi Boccherini

Madrid

Madrid er Spaniens hovedstad og landets største by.

Se Klassicisme (musik) og Madrid

Mannheim

Mannheim er en by i den sydvestlige del af Tyskland.

Se Klassicisme (musik) og Mannheim

Michael Haydn

Michael Haydn (født 14. september 1737, død 10. august 1806) var en østrigsk komponist.

Se Klassicisme (musik) og Michael Haydn

Mol (toneart)

Ren A-molskalaHarmonisk A-molskalaMelodisk A-molskala Mol (lat. mollis, blød; eng. minor, fr. mineur, it. minore) er en toneart, der er bygget over en skala med lille terts.

Se Klassicisme (musik) og Mol (toneart)

Moskva

Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.

Se Klassicisme (musik) og Moskva

Muzio Clementi

Muzio Clementi (født 1752 i Rom, død 10. marts 1832 i England) var en italiensk pianist og komponist.

Se Klassicisme (musik) og Muzio Clementi

Napoleon 1. af Frankrig

Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.

Se Klassicisme (musik) og Napoleon 1. af Frankrig

Napoli

Napoli er den største by i Syditalien og hovedstad i regionen Campania.

Se Klassicisme (musik) og Napoli

Niccolò Paganini

Niccolò Paganini (født 27. oktober 1782 i Genova, død 27. maj 1840 i Nice) var en italiensk violinist og komponist.

Se Klassicisme (musik) og Niccolò Paganini

Nocturne

Omslag til Chopins Nocturner. Noderne kan læses ved at klikke på billedet En nocturne (fransk af lat. nocturnus, natlig; it. notturno) er inden for musikken en betegnelse på et musikstykke af drømmende, sværmerisk stemningsindhold, uden nogen bestemt form.

Se Klassicisme (musik) og Nocturne

Nyklassicisme

G. P. Pannini sammenstiller romerske ruiner og skulpturer. (1756) Slottet ''Petit Trianon'', Versailles; arkitekt Ange-Jacques Gabriel Nyklassicisme, neoklassicisme eller nyantik og senklassicisme er en stilretning inden for kunst, arkitektur og kunsthåndværk i Europa og Nordamerika.

Se Klassicisme (musik) og Nyklassicisme

Obo

En obo er et musikinstrument i træblæserfamilien med dobbelt rørblad.

Se Klassicisme (musik) og Obo

Opéra comique

''Opéra comique'' er en udløber af det folkelige markedsteater og har sit udspring i 1700-tallets årlige messer eller markeder i Paris, her ''Foire Saint-Laurent''. Opéra comique er en fransk betegnelse for lette komiske operaer af lystspilkarakter med udspring i 1700-tallets årlige messer eller markeder i Paris.

Se Klassicisme (musik) og Opéra comique

Opera

Gabriele Maria Ronge som Brünnhilde i Wagners ''Der Ring des Nibelungen''. Opera er en kunstform, i hvilken sangere og musikere opfører et dramatisk værk, som er en kombination af tekst (nedskrevet i en libretto) og sang og instrumentalmusik (nedskrevet i et partitur).

Se Klassicisme (musik) og Opera

Opera buffa

Opera buffa er en komisk operaform fra Italien i 1700-tallet, der kendetegnes ved, at al tekst synges, selv dialoger (i modsætning til to nærtstående genrer, opéra comique og syngespil, med talt dialog).

Se Klassicisme (musik) og Opera buffa

Opera seria

Opera seria (italiensk: 'seriøs opera') er opera i den 'alvorlige' og 'seriøse' stilart indenfor italiensk opera (i modsætning til opera buffa: 'komisk opera') frem til romantikkens gennembrud indenfor operaen ca.

Se Klassicisme (musik) og Opera seria

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Klassicisme (musik) og Oplysningstiden

Orgel

Orglet i Århus Domkirke er Danmarks største kirkeorgel og har 89 registre. Et orgel (fra Græsk: όργανον – organon; ~ organ, instrument, værktøj) er et tangent-instrument bestående af en eller flere dele, hver spillet med sit eget klaviatur enten med hænderne eller fødderne.

Se Klassicisme (musik) og Orgel

Orkester

Israels Philharmoniske Orkester Et orkester er en samling af musikere, der samarbejder om at fremføre et stykke musik.

Se Klassicisme (musik) og Orkester

Paris

|navn.

Se Klassicisme (musik) og Paris

Polyfoni

En polyfonisk sanggruppe fra Grækenland Betegnelsen polyfoni bruges om flerstemmig musik, hvor stemmerne er udformet som selvstændige melodilinjer, der sekundært harmonerer med hinanden.

Se Klassicisme (musik) og Polyfoni

Pompeji

Pompeji (staves undertiden Pompei eller Pompeii) er en ødelagt og delvis begravet, større romersk by nær Napoli og Caserta i den italienske Campania-region i det område, som hører ind under vore dages Pompei-kommune.

Se Klassicisme (musik) og Pompeji

Potsdam

Potsdam er hovedstaden i delstaten Brandenburg.

Se Klassicisme (musik) og Potsdam

Recitativ

Recitativ, talesang, hvor ordene fremsiges i et syngende tonefald, der følger ordaccenten, men ikke danner egentlige melodier.

Se Klassicisme (musik) og Recitativ

Romantikken

Caspar David Friedrich: ''Der Wanderer über dem Nebelmeer'' ("Vandreren over tågehavet"). Cirka 1818. Romantikken var en kulturstrømning i Europa i perioden ca.

Se Klassicisme (musik) og Romantikken

Romantikkens musik

Aida'' i 1881 Som romantikkens musik ('romantik' af oldfransk romance, digtning, roman) betegner man den herskende stilretning inden for musikken i 1800-tallet.

Se Klassicisme (musik) og Romantikkens musik

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Klassicisme (musik) og Romerriget

Sankt Petersborg

Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.

Se Klassicisme (musik) og Sankt Petersborg

Sonate

En sonate er et musikstykke i sædvanligvis 3 eller 4 satser for et eller to instrumenter.

Se Klassicisme (musik) og Sonate

Store norske leksikon

Store norske leksikon (SNL; egl. Aschehoug og Gyldendals Store norske leksikon) er en generel encyklopædi fra 1978, da de norske forlag Aschehoug og Gyldendal slog deres leksikonvirksomhed sammen.

Se Klassicisme (musik) og Store norske leksikon

Strygekvartet

En strygekvartet En strygekvartet er et ensemble af fire strygere.

Se Klassicisme (musik) og Strygekvartet

Strygekvintet

Mozarts strygekvintet nr. 4 K.516 - 1. Allegro En strygekvintet er et musikværk for fem strygere.

Se Klassicisme (musik) og Strygekvintet

Sturm und Drang

Den unge Goethe Sturm und Drang (storm og trang) var en tysk romantisk litterær ungdomsbevægelse i slutningen af 1700-tallet.

Se Klassicisme (musik) og Sturm und Drang

Subdominant

Subdominant er en musikalsk term inden for harmonilære.

Se Klassicisme (musik) og Subdominant

Symfoni

5. symfoni, ''Skæbnesymfonien'' En symfoni er en betydelig komposition normalt opdelt i 3-4 satser for symfoniorkester, Ordet stammer fra det græske syn (sammen) og foni (stemme).

Se Klassicisme (musik) og Symfoni

Symfoni nr. 1 (Beethoven)

Ludwig van Beethovens symfoni nr.

Se Klassicisme (musik) og Symfoni nr. 1 (Beethoven)

Syngespil

Postkort med illustration fra det tyske syngespil ''Gebörgische Madle'' Et syngespil (sangspil, syngestykke, tysk »Singspiel«) er et dramatisk arbejde af lettere art og munter karakter, i hvilket sang og tale veksler med hinanden.

Se Klassicisme (musik) og Syngespil

Syvårskrigen (1756–1763)

Syvårskrigen(i) blev udkæmpet fra 1756 til 1763 og indbefattede Preussiske Syvårskrig og den franske og indianske krig.

Se Klassicisme (musik) og Syvårskrigen (1756–1763)

Thomas Gainsborough

''The Blue Boy'', 1770. Et af de bedst kendte af Thomas Gainsboroughs malerier Thomas Gainsborough (døbt 14. maj 1727, død 2. august 1788) var en af de berømteste engelske portræt- og landskabsmalere i det 18. århundrede.

Se Klassicisme (musik) og Thomas Gainsborough

Toneart

Notation for tonearten D-dur Toneart eller tonart er det system af toner som et musikstykkes melodier og akkorder konstrueres ud fra.

Se Klassicisme (musik) og Toneart

Trompet

Trompeten er det højest klingende messingblæseinstrument, over hornet, basunen, barytonhornet, euphoniet og tubaen.

Se Klassicisme (musik) og Trompet

Tryllefløjten

Plakat fra uropførelsen 30. september 1791 Tryllefløjten (Die Zauberflöte) er en opera i 2 akter.

Se Klassicisme (musik) og Tryllefløjten

Tværfløjte

En tværfløjte er et europæisk musikinstrument i træblæserfamilien, fordi den oprindeligt blev fremstillet af træ.

Se Klassicisme (musik) og Tværfløjte

Valdhorn

Det tyske snoede valdhorn er et messingblæseinstrument og regnes for at være det første musikhorn.

Se Klassicisme (musik) og Valdhorn

Vincenzo Bellini

Vincenzo Bellini (født 3. november 1801, død 23. september 1835) var en italiensk operakomponist født på Sicilien.

Se Klassicisme (musik) og Vincenzo Bellini

Viola da gamba

Viola da Gamba eller Gambe er et musikinstrument i strygerfamilien fra rennæssancen.

Se Klassicisme (musik) og Viola da gamba

Violin

Violinen er et strygeinstrument med fire strenge, stemt i kvinter: G, D1, A1 og E2, hvor A-strengen således stemmes i kammertonen.

Se Klassicisme (musik) og Violin

Wien

Wien er hovedstaden i Østrig og samtidig én af landets 9 delstater.

Se Klassicisme (musik) og Wien

Wienermusik

Johann Strauss den yngre (1825-1899) - valsekongen - var den mest fremtrædende komponist inden for wienermusikken. Foto fra 1880-erne. Wienermusik er betegnelsen for en stilretning inden for musik.

Se Klassicisme (musik) og Wienermusik

Wolfgang Amadeus Mozart

Wolfgang Amadeus Mozart (døbt Johannes Chrysostomus Wolfgangus Theophilus Mozart) (født 27. januar 1756 i Salzburg, død 5. december 1791 i Wien) var en Salzburger-komponist.

Se Klassicisme (musik) og Wolfgang Amadeus Mozart

1750

---- Konge i Danmark: Frederik 5. 1746-1766 ---- Se også 1750 (tal).

Se Klassicisme (musik) og 1750

1830

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).

Se Klassicisme (musik) og 1830

3. symfoni (Beethoven)

Napoleon er visket ud. Beethovens 3.

Se Klassicisme (musik) og 3. symfoni (Beethoven)

6. symfoni (Beethoven)

Ludwig van Beethoven arbejder med ''Pastoralesymfonien'' (ill. fra "Almanach der Musikgesellschaft" 1834) Første sats, spillet af Skidmore College Orchestra, fra Musopen. 6.

Se Klassicisme (musik) og 6. symfoni (Beethoven)

9. symfoni (Beethoven)

En side af Beethovens 9. symfoni. Beethovens 9.

Se Klassicisme (musik) og 9. symfoni (Beethoven)

Også kendt som Wienerklassicismen, Wienerklassik, Wienerklassikken, Wienerklassisk.

, Harlekin, Homofoni, Idomeneo, Italienske og franske musikudtryk, Jean-Jacques Rousseau, Jean-Philippe Rameau, Johann Christian Bach, Johann Joachim Quantz, Johann Joachim Winckelmann, Johann Nepomuk Hummel, Johann Sebastian Bach, Johann Simon Mayr, Johann Wolfgang von Goethe, John Field, Joseph Haydn, Kassel, Katarina 2. af Rusland, Klarinet, Klassisk musik, Klaver, Klavichord, Kontrabas, Kontrapunkt (musikteori), London, Louis Spohr, Ludwig van Beethoven, Luigi Boccherini, Madrid, Mannheim, Michael Haydn, Mol (toneart), Moskva, Muzio Clementi, Napoleon 1. af Frankrig, Napoli, Niccolò Paganini, Nocturne, Nyklassicisme, Obo, Opéra comique, Opera, Opera buffa, Opera seria, Oplysningstiden, Orgel, Orkester, Paris, Polyfoni, Pompeji, Potsdam, Recitativ, Romantikken, Romantikkens musik, Romerriget, Sankt Petersborg, Sonate, Store norske leksikon, Strygekvartet, Strygekvintet, Sturm und Drang, Subdominant, Symfoni, Symfoni nr. 1 (Beethoven), Syngespil, Syvårskrigen (1756–1763), Thomas Gainsborough, Toneart, Trompet, Tryllefløjten, Tværfløjte, Valdhorn, Vincenzo Bellini, Viola da gamba, Violin, Wien, Wienermusik, Wolfgang Amadeus Mozart, 1750, 1830, 3. symfoni (Beethoven), 6. symfoni (Beethoven), 9. symfoni (Beethoven).