Indholdsfortegnelse
18 relationer: Adfærd, Økotype, Biotop, Dyr, Evolutionsbiologi, Fysiologi, Gamle Verden, Geografi, Husskade, Larus, Lunde, Måger, Naturlig selektion, Planter, Race (klassifikation af mennesker), Ringart, Ultraviolet lys, Underart.
- Evolutionsbiologi
Adfærd
Adfærd (fra oldnordisk atferð, jævnfør fornsvensk atfærdh) eller opførsel henfører til et objekt eller en organismes aktioner eller reaktioner, sædvanligvis i relation med omgivelserne/miljøet eller med andre ord verdens stimuli via sanserne.
Økotype
Fire forskellige økotyper af mosset ''Physcomitrella patens'', opbevaret i International Moss Stock Center I den evolutionære økologi, beskriver man en økotype (eller økoart) som en genetisk adskilt, geografisk variant, population eller race inden for en art, som er tilpasset specielle, miljømæssige forhold.
Se Klinal variation og Økotype
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Evolutionsbiologi
Evolutionsbiologi er en gren af biologi, der beskæftiger sig med udviklingsprocessor dvs.
Se Klinal variation og Evolutionsbiologi
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Se Klinal variation og Fysiologi
Gamle Verden
Kort over den i 1467 kendte verden Begrebet Den Gamle Verden omfatter af Afrika, Asien og Europa, dvs.
Se Klinal variation og Gamle Verden
Geografi
''Geografen'', maleri af Jan Vermeer Geografi er studiet af jordens overflade.
Se Klinal variation og Geografi
Husskade
Husskaderede. Husskadeæg. Cirka fem dage gammel. E ung husskade uden de lange halefjer, der er karakteristiske for arten. Husskaden (Pica pica) er en 46 centimeter lang kragefugl i ordenen af spurvefugle med karakteristisk sort og hvid fjerdragt, hvor halen udgør omkring halvdelen af længden.
Se Klinal variation og Husskade
Larus
Larus er en slægt af fugle i familien mågefugle, der er udbredt med omkring 24 arter i alle verdensdele bortset fra Antarktis.
Lunde
Lunden (Fratercula arctica), i folkemunde kaldet søpapegøje, er en alkeart.
Måger
Måger (Larinae) er en underfamilie af mågefuglene.
Naturlig selektion
Eksempel på naturlig selektion og co-evolution:1. Populationen af mus har et flertal af mus med lys pels, der er meget synlig, og et mindretal af mus med mørk pels, der er mindre synlig. Samtidig har populationen af ugler et mindretal med meget godt syn. Flertallet af ugler har normalt syn.
Se Klinal variation og Naturlig selektion
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Klinal variation og Planter
Race (klassifikation af mennesker)
Menneskets genetiske diversitet er fordelt geografisk gradueret så der ikke findes nogle klare afbræk hvor et træk ophører og et andet starter. Eksempelvis er menneskets hudfarve fordelt, så nordlige breddegradder har lysere toner, og mørkere toner findes nær ækvator.
Se Klinal variation og Race (klassifikation af mennesker)
Ringart
krydsene populationer i den i cirkulære ynglegruppe, kaldes samlet en ringart. En ringart er inden for biologi en sammenhængende serie af nabopopulationer, som hver især kan få afkom med de nærmeste populationer, men hvor der findes mindst to "ende"-populationer i serien som er for fjernt beslægtede til at parre sig med hinanden selvom der kan ske en potentiel genudveksling gennem de sammenhængende populationer.
Se Klinal variation og Ringart
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Se Klinal variation og Ultraviolet lys
Underart
En underart (forkortet: subsp. eller ssp., fra latin subspecies) er inden for den biologiske systematik en rang lige under art.
Se Klinal variation og Underart
Se også
Evolutionsbiologi
- Ø-dværgvækst
- Abiogenese
- Adaptation
- Antibiotikaresistens
- Artsdannelse
- Darwinistisk dæmon
- Dollos lov
- E. coli langtids-evolutionseksperimentet
- Evolution (biologi)
- Evolutionær psykologi
- Evolutionsbiologi
- Fænotypisk plasticitet
- Genetisk drift
- Genpulje
- Grundlæggervirkning
- Karyotype
- Kinselektion
- Kladistik
- Klinal variation
- Krydsning
- Masseuddøen
- Mikrobiel måtte
- Mutant
- Mutation
- Naturlig selektion
- Palæontologi
- Parringsvalg
- Ringart
- Sidste fælles forfader
- Sociobiologi
- Systematik (biologi)
- Tilknytningsteori
- Udryddelse