Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
71 relationer: Alanere, Alperne, Aquitaine, Attila, Biskop, Bretagne, Burgundere, Châlons-en-Champagne, Departement (Frankrig), Flavius Aëtius, Frankere, Gallien, Geiserik, Geneviève (skytshelgeninde), Gepider, Germanske folkeslag, Gregor af Tours, Guld, Hedenskab, Hunnere, Italien, J.F.C. Fuller, Jordanes, Keltere, Konstantin den Store, Krigsherre, Kristendom, Legion (Rom), Loire (flod), Marne, Medgift, Metz, Middelhavet, Neckar, Orléans, Ornament, Paris, Pave Leo 1., Reims, Rhône, Rhinen, Rom, Romerriget, Rugiere, Saksere, Sarmatere, Sidonius Apollinaris, Skelet, Slaget ved Adrianopel (378), Smykkesten, ... Expand indeks (21 mere) »
- 451
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Se Slaget ved Chalons og Alanere
Alperne
Alperne Alperne er en bjergkæde, der går igennem Frankrig, Italien, Schweiz, Tyskland, Slovenien, Østrig og Liechtenstein.
Se Slaget ved Chalons og Alperne
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Se Slaget ved Chalons og Aquitaine
Attila
Hunnernes rige. Attila (oldnordisk: Atle, Atli; tysk: Etzel; ca. 406 – 453) var den mest magtfulde af de hunniske konger.
Se Slaget ved Chalons og Attila
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Slaget ved Chalons og Biskop
Bretagne
Bretagne er både en fransk region og den bretonske nations hjemland.
Se Slaget ved Chalons og Bretagne
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Se Slaget ved Chalons og Burgundere
Châlons-en-Champagne
Châlons-en-Champagne er en mindre fransk provinsby.
Se Slaget ved Chalons og Châlons-en-Champagne
Departement (Frankrig)
De franske regioner og departementer Et departement er en administrativ enhed i Frankrig.
Se Slaget ved Chalons og Departement (Frankrig)
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Se Slaget ved Chalons og Flavius Aëtius
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Slaget ved Chalons og Frankere
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Slaget ved Chalons og Gallien
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Se Slaget ved Chalons og Geiserik
Geneviève (skytshelgeninde)
Sankt Genevieve Geneviève (cirka 420 – 512) er skytshelgeninde for Paris.
Se Slaget ved Chalons og Geneviève (skytshelgeninde)
Gepider
Et gepidisk bælte fundet ved Apahida i Rumænien Gepiderne var navnet på den ene af de tre gotiske (germanske) folkeslag, som dannede et eget kongedømme i tidlig middelalder.
Se Slaget ved Chalons og Gepider
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Slaget ved Chalons og Germanske folkeslag
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Slaget ved Chalons og Gregor af Tours
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Slaget ved Chalons og Hedenskab
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Se Slaget ved Chalons og Hunnere
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Slaget ved Chalons og Italien
J.F.C. Fuller
Generalmajor John Frederick Charles Fuller, CB, CBE, DSO, almindelig kendt som J.F.C. Fuller (1. september 1878 – 10. februar 1966) var en britisk generalmajor, militærhistoriker og strateg.
Se Slaget ved Chalons og J.F.C. Fuller
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Se Slaget ved Chalons og Jordanes
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Slaget ved Chalons og Keltere
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Slaget ved Chalons og Konstantin den Store
Krigsherre
Krigsherren Uesugi Kenshin var en af de mest magtfulde herskere i Japan under Sengoku-perioden. En krigsherre er et begreb, som kan være vanskeligt at definere nøjagtigt, men som er blevet benyttet særligt om relativt autonome militære ledere, som har kontrol over en militær styrke (milits), men som ikke er alment anerkendt som leder af det område, som de i kraft af deres styrker behersker.
Se Slaget ved Chalons og Krigsherre
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Slaget ved Chalons og Kristendom
Legion (Rom)
Legionærer som de så ud omkring år 70 f.Kr. Legion var en romersk militærenhed på omkring 4-6.000 legionærer, brigadestørrelse.
Se Slaget ved Chalons og Legion (Rom)
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Se Slaget ved Chalons og Loire (flod)
Marne
Marne er et fransk departement i regionen Grand-Est.
Se Slaget ved Chalons og Marne
Medgift
Brudekiste på Frilandsmuseet Medgift er et tilskud som en bruds forældre, i nogle samfund, forventes at yde brudeparret.
Se Slaget ved Chalons og Medgift
Metz
Metz er en by i det nordøstlige Frankrig og er hovedstad i departementet Moselle og regionen Grand Est.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Se Slaget ved Chalons og Middelhavet
Neckar
Neckarflodens forløb Neckar er en vigtig højre biflod til Rhinen.
Se Slaget ved Chalons og Neckar
Orléans
Orléans er en by og kommune i den nordlige del af det centrale Frankrig, omkring 111 kilometer sydvest for Paris.
Se Slaget ved Chalons og Orléans
Ornament
Ornamenteret facade på bygning i Alhambra i Spanien Et ornament er en stiliseret figur, mønster eller tegning, som eksempelvis kan gengive slyngede planter, fantasidyr og lignende, og som bruges som udsmykning på fx huse, møbler og kunsthåndværk.
Se Slaget ved Chalons og Ornament
Paris
|navn.
Se Slaget ved Chalons og Paris
Pave Leo 1.
Leo 1. (eller Leo den Store 400 – 10. november 461 i Rom) var pave 440 – 461.
Se Slaget ved Chalons og Pave Leo 1.
Reims
Reims (udtale) er en by i det nordlige Frankrig, hvor de franske konger traditionelt blev kronet i Notre-Dame de Reims.
Se Slaget ved Chalons og Reims
Rhône
Rhône er en 812 km (i Frankrig 545 km) lang schweizisk/fransk flod, som udspringer i Valais i Schweiz i Gotthard-massivet ved Rhônegletsjeren.
Se Slaget ved Chalons og Rhône
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Se Slaget ved Chalons og Rhinen
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Slaget ved Chalons og Romerriget
Rugiere
Kort som henviser til bosteder forbundet med rugiere/rugii: Rogaland, Pommern (siden 100-tallet), Rugiland (400-tallet); Rügen (usikkert). Rugiere eller rygere (latin: rugii, norrønt: rygir, ulmerugi eller holmrygir) var en germansk stamme, som først blev nævnt i romeren Tacitus' værk Germania.
Se Slaget ved Chalons og Rugiere
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Se Slaget ved Chalons og Saksere
Sarmatere
Scythian languages Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr. Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg.
Se Slaget ved Chalons og Sarmatere
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Slaget ved Chalons og Sidonius Apollinaris
Skelet
Skelet er en fællesbetegnelse for alle knoglerne, som udgør "stativet" i kroppen hos mennesket og alle andre hvirveldyr.
Se Slaget ved Chalons og Skelet
Slaget ved Adrianopel (378)
Det andet slag ved Adrianopel (9. august 378) blev udkæmpet mellem en romersk hær ledet af kejseren Valens og germanere (hovedsageligt vestgotere og østgotere, assisteret af nogle ikke-germanske alanere) ledet af Fritigern.
Se Slaget ved Chalons og Slaget ved Adrianopel (378)
Smykkesten
Smykkesten (juveler, ædelsten, ægte og uægte sten) er et stykke mineral, som er slebet i forskellige former: runde, ovale, med facetter osv.
Se Slaget ved Chalons og Smykkesten
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Se Slaget ved Chalons og Sværd
Teoderik den Store
Mursten med Teoderik den Stores navnetræk, fundet ved Vestatemplet i Rom. Teoderiks mausoleum i Ravenna. Teoderik den Store (født 12. maj 454 i Pannonien, død 30. august 526 i Ravenna), kendt hos romerne som Flavius Theodoricus, var en østgotisk konge, som regerede fra 474 til sin død i 526.
Se Slaget ved Chalons og Teoderik den Store
Theoderik 1.
Theoderik 1. (død 451) (alternative stavemåder omfatter Theodorid, Theodorich, Teodorico og Theodericus) blev visigoternes konge, da Wallia døde i 418.
Se Slaget ved Chalons og Theoderik 1.
Thomas Hodgkin (historiker)
Thomas Hodgkin (født 29. juli 1831, død 2. marts 1913), var en britisk historiker, søn af John Hodgkin (1800-1875), og Elizabeth Howard (datter af Luke Howard).
Se Slaget ved Chalons og Thomas Hodgkin (historiker)
Tongeren
Tongeren er en by i den belgiske provins Limburg, ca.
Se Slaget ved Chalons og Tongeren
Toulouse
Toulouse er en by i Frankrig.
Se Slaget ved Chalons og Toulouse
Troyes
Troyes er en by - en fransk kommune - hjemsted for præfekturet - den statslige administration og forvaltning - i departementet Aube, og ligger ved floden Seinen, omkring 150 km sydøst for Paris.
Se Slaget ved Chalons og Troyes
Valentinian 3.
Valentinian III (2. juli 419 – 16. marts 455) var romersk kejser i vest fra 425 til 455.
Se Slaget ved Chalons og Valentinian 3.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Slaget ved Chalons og Vandaler
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Slaget ved Chalons og Vestromerske rige
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Se Slaget ved Chalons og Visigoter
14. juni
14.
Se Slaget ved Chalons og 14. juni
1842
---- Konge i Danmark: Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1842 (tal).
20. juni
20.
Se Slaget ved Chalons og 20. juni
20. september
20.
Se Slaget ved Chalons og 20. september
3. århundrede
Det 3.
Se Slaget ved Chalons og 3. århundrede
378
---- Se også 378 (tal) ----.
451
---- Se også 451 (tal) ----.
453
---- Begivenheder.
455
---- Se også 455 (tal) ----.
7. april
7.
Se Slaget ved Chalons og 7. april
Se også
451
- 451
- Koncilet i Chalkedon
- Slaget ved Chalons
Også kendt som Slaget på de Katalauniske Marker.