Indholdsfortegnelse
14 relationer: Bølgefunktionens kollaps, Erwin Schrödinger, Geigertæller, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Impuls (fysik), Københavnerfortolkningen, Kvantedatabehandling, Kvantemekanik, Kvantemekanisk sammenfiltring, Middelværdi, Otto Stern, Partikel (fysik), Schrödingers kat, Spin (fysik).
Bølgefunktionens kollaps
Indenfor kvantemekanik er bølgefunktionens kollaps det fænomen, som indebærer at en bølgefunktion er en superposition af flere overlappende egentilstande - giver indtryk af at reduceres til én eneste egentilstand efter at den har vekselvirket med en observatør.
Se Kvantemekanisk måling og Bølgefunktionens kollaps
Erwin Schrödinger
Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (født 12. august 1887, død 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.
Se Kvantemekanisk måling og Erwin Schrödinger
Geigertæller
Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.
Se Kvantemekanisk måling og Geigertæller
Heisenbergs ubestemthedsrelation
Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer siger, at visse par af fysiske størrelser ikke kan bestemmes med vilkårlig nøjagtighed.
Se Kvantemekanisk måling og Heisenbergs ubestemthedsrelation
Impuls (fysik)
Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.
Se Kvantemekanisk måling og Impuls (fysik)
Københavnerfortolkningen
Københavnerfortolkningen er en filosofisk fortolkning af kvantemekanikken tilskrevet Niels Bohr og Werner Heisenberg.
Se Kvantemekanisk måling og Københavnerfortolkningen
Kvantedatabehandling
En wafer med Intels kvantecomputerchips Kvantedatabehandling er enhver mål-orienteret aktivitet som forudsætter, drager fordel af, eller skaber en matematisk sekvens af trin kendt som en algoritme — der kan udføres på en kvantecomputer.
Se Kvantemekanisk måling og Kvantedatabehandling
Kvantemekanik
3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.
Se Kvantemekanisk måling og Kvantemekanik
Kvantemekanisk sammenfiltring
Kvantefysisk sammenfiltring eller kvantemekanisk sammenfiltring (eng. quantum entanglement) er et kvantemekanisk fænomen, hvor det er nødvendigt at beskrive den kvantemekaniske tilstand for to eller flere objekter som en helhed, selvom de enkelte objekter kan være rumligt forskellige steder.
Se Kvantemekanisk måling og Kvantemekanisk sammenfiltring
Middelværdi
Middelværdi har to betydninger.
Se Kvantemekanisk måling og Middelværdi
Otto Stern
Otto Stern (17. februar 1888 – 17. august 1969) var en tysk-amerikansk fysiker.
Se Kvantemekanisk måling og Otto Stern
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Se Kvantemekanisk måling og Partikel (fysik)
Schrödingers kat
Schrödingers kat Schrödingers kat er navnet på et kvantemekanisk tankeeksperiment, opstillet af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.
Se Kvantemekanisk måling og Schrödingers kat
Spin (fysik)
Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.
Se Kvantemekanisk måling og Spin (fysik)
Også kendt som Kvante-måling, Kvantefysisk måling, Kvantemåling.