Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Kvantemekanik

Indeks Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

78 relationer: Acceleration, Albert Einstein, Antagelse, Atom, Bølgefunktionens kollaps, Brint, Determinisme, Differentialligning, Elektrisk felt, Elektromagnetiske spektrum, Elektrosvag kraft, Energi, Erwin Schrödinger, Fænomenologi, Fotoelektrisk effekt, Fotonisk krystal, Fouriertransformation, Fysik, Fysiker, Geigertæller, Heisenbergs ubestemthedsrelation, Hugh Everett III, Impuls (fysik), John von Neumann, Københavnerfortolkningen, Kontinuitet, Kvanteø, Kvantecomputer, Kvanteelektrodynamik, Kvantefeltteori, Kvantekemi, Kvantekromodynamik, Kvantemekanisk atommodel, Kvantemekanisk sammenfiltring, Kvantemekanisk tunnelering, Kvantespring, Kvanteteleportation, Kvantisering, Lene Hau, Lineær, Louis de Broglie, Lys, Lysets hastighed, Matrix, Max Born, Max Planck, Middelværdi, Nanoteknologi, Niels Bohr, Paul Dirac, ..., Peter Higgs, Pioner, Plancks konstant, Relativitetsteori, Richard Feynman, Rumtid, Schrödingers kat, Schrödingers ligning, Sortlegeme, Speciel relativitetsteori, Spin (fysik), Stedvektor, Stof (fysik), Subatomar partikel, Svag kernekraft, Vektorfunktion, Werner Heisenberg, 1900, 1905, 1913, 1924, 1925, 1927, 1932, 1940'erne, 1956, 1960'erne, 1975. Expand indeks (28 mere) »

Acceleration

En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.

Ny!!: Kvantemekanik og Acceleration · Se mere »

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Ny!!: Kvantemekanik og Albert Einstein · Se mere »

Antagelse

Mars var vand i form af søer eller oceaner eller vegetation.http://runeberg.org/salmonsen/2/16/0689.html Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon Denne antagelse har siden vist sig at være urigtig. Antagelse (el. postulat (latin: postulatum)) er betegnelse for en opfattelse/mening, man kan have (men ikke nødvendigvis har) om et faktisk forhold i nutiden, fortiden eller fremtiden.

Ny!!: Kvantemekanik og Antagelse · Se mere »

Atom

Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi. fm Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Ny!!: Kvantemekanik og Atom · Se mere »

Bølgefunktionens kollaps

Indenfor kvantemekanik er bølgefunktionens kollaps det fænomen, som indebærer at en bølgefunktion er en superposition af flere overlappende egentilstande - giver indtryk af at reduceres til én eneste egentilstand efter at den har vekselvirket med en observatør.

Ny!!: Kvantemekanik og Bølgefunktionens kollaps · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Kvantemekanik og Brint · Se mere »

Determinisme

Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden inklusiv én selv og alle ens handlinger har et bestemt udfald i pågældende situationer.

Ny!!: Kvantemekanik og Determinisme · Se mere »

Differentialligning

En differentialligning er en ligning, hvori der indgår en (ubekendt) funktion og dens afledede.

Ny!!: Kvantemekanik og Differentialligning · Se mere »

Elektrisk felt

Elektrisk felter (symbol E) er felter inden for elektromagnetismen, der beskriver sammenhængen mellem elektrisk ladning og den elektriske kraft, ladningen påvirkes af.

Ny!!: Kvantemekanik og Elektrisk felt · Se mere »

Elektromagnetiske spektrum

Det elektromagnetiske spektrum beskriver de forskellige typer af elektromagnetisk stråling.

Ny!!: Kvantemekanik og Elektromagnetiske spektrum · Se mere »

Elektrosvag kraft

Den elektrosvage kraft eller elektrosvage vekselvirkning er en forenet beskrivelse af de to naturkræfter elektromagnetisme og den svage kernekraft.

Ny!!: Kvantemekanik og Elektrosvag kraft · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Kvantemekanik og Energi · Se mere »

Erwin Schrödinger

Erwin Rudolf Josef Alexander Schrödinger (12. august 1887 – 4. januar 1961) var en østrigsk fysiker, der blev berømt for sine bidrag til kvantemekanikken, særligt Schrödingers ligning, som han fik Nobelprisen for i 1933.

Ny!!: Kvantemekanik og Erwin Schrödinger · Se mere »

Fænomenologi

Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.

Ny!!: Kvantemekanik og Fænomenologi · Se mere »

Fotoelektrisk effekt

Principtegning af påvisning og måling af den fotoelektriske effekt. "Luz" er lys (fotoner) som belyser den ene af elektroderne i det gastomme glasbeholder. Den belyste elektrode vil have en sky af elektroner om sig, hvis fotonerne kan løsrive dem fra elektrodeoverfladen. Via et svagt påtrykt elektrisk felt (den variable spændingskilde) mellem de to elektroder, kan mængden af frigjorte elektroner per tidsenhed – elektrisk strøm – måles via amperemeteret (A). Den fotoelektriske effekt er det fænomen, at elektroner udsendes fra en overflade (normalt af metal) når overfladen udsættes for og absorberer kvanter af elektromagnetisk stråling med en vis fotonenergi, som regel målt i elektronvolt (eV) (fotoner), som f.eks.

Ny!!: Kvantemekanik og Fotoelektrisk effekt · Se mere »

Fotonisk krystal

Fotografi af et fotonisk fiber som pga. ulinearitet ændrer lysets bølgelængde ned langs fiberen.http://www.sciencedaily.com/releases/2004/05/040521071505.htm 2004-05-24, Sciencedaily: Tightly Focused Laser Light Generates Nonlinear Effects And Rainbow Of Color Citat: "..."supercontinuum generation in nonlinear fibers." The phenomenon can be observed in a new class of optical fibers, called photonic crystal fibers. PCFs consist of a tiny solid glass core surrounded by a cladding, or casing, that contains air holes along the length of the fiber...As the IR light propagates, or spreads, through a 1-meter-long fiber, the light appears, first orange, then yellow and finally green...The visible lightwaves emerge from the fiber as white light, which contains all the colors of the spectrum..." Fotoniske krystaller er periodiske dielektriske eller metal-dielektriske (nano)strukturer som er designet til at påvirke elektromagnetiske bølgers (EM) udbredelse på den samme måde som det periodiske potential i et halvledende krystal påvirker elektronernes bevægelse ved at definere tilladte og forbudte elektriske energibånd.

Ny!!: Kvantemekanik og Fotonisk krystal · Se mere »

Fouriertransformation

Fouriertransformation også kaldet Fourierafbildning er en matematisk funktion der bruges inden for blandt andet signalbehandling.

Ny!!: Kvantemekanik og Fouriertransformation · Se mere »

Fysik

Koncepttegning af et sort hul (NASA). Fysik (over physica fra φυσική) er læren om natur i den bredeste betydning.

Ny!!: Kvantemekanik og Fysik · Se mere »

Fysiker

Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.

Ny!!: Kvantemekanik og Fysiker · Se mere »

Geigertæller

Moderne geigertæller. En geigertæller eller Geiger-Müllertæller bruges til måling af radioaktivitet.

Ny!!: Kvantemekanik og Geigertæller · Se mere »

Heisenbergs ubestemthedsrelation

Heisenbergs ubestemthedsrelationer eller usikkerhedsrelationer udtrykker en overraskende egenskab ved naturen, som tydeligt ses på atomar plan, nemlig at der om visse par af fysiske størrelser gælder, at man ikke samtidig kan kende deres værdier med vilkårlig nøjagtighed.

Ny!!: Kvantemekanik og Heisenbergs ubestemthedsrelation · Se mere »

Hugh Everett III

Hugh Everett III (11. november 1930 – 19. juli 1982) var en amerikansk teoretisk fysiker, som var den første til at foreslå mange-verdensfortolkningen af kvantemekanik.

Ny!!: Kvantemekanik og Hugh Everett III · Se mere »

Impuls (fysik)

I fysik er impuls eller bevægelsesmængde p en størrelse relateret til hastigheden v og massen m af et objekt i forhold til et inertialsystem.

Ny!!: Kvantemekanik og Impuls (fysik) · Se mere »

John von Neumann

John von Neumann (28. december 1903 - 8. februar 1957) var en vigtig forsker i anvendt matematik i det 20. århundrede.

Ny!!: Kvantemekanik og John von Neumann · Se mere »

Københavnerfortolkningen

Københavnerfortolkningen kaldes Niels Bohrs og Werner Heisenbergs kontroversielle filosofiske lære om, at man kun kan se verden, når den bliver målt og altså ikke som naturen er i sig selv.

Ny!!: Kvantemekanik og Københavnerfortolkningen · Se mere »

Kontinuitet

Kontinuitet er et begreb inden for matematik.

Ny!!: Kvantemekanik og Kontinuitet · Se mere »

Kvanteø

En kvanteø, kvanteprik, nanokrystal eller et kvantepunkt (eng. quantum dot, QD) er et halvlederkrystal indeholdt i en diameter på nogle få nanometer, som pga.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvanteø · Se mere »

Kvantecomputer

En kvantecomputer er et apparat, der kan beregne ved hjælp af kvantefysisk sammenfiltringer af kvantetilstande.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantecomputer · Se mere »

Kvanteelektrodynamik

Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvanteelektrodynamik · Se mere »

Kvantefeltteori

Kvantefeltteori er en grundlæggende teori som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantefeltteori · Se mere »

Kvantekemi

Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantekemi · Se mere »

Kvantekromodynamik

Kvantekromodynamik (forkortet QCD fra Quantum Chromo Dynamics) er den kvantemekaniske teori for den stærke kernekraft.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantekromodynamik · Se mere »

Kvantemekanisk atommodel

bølgefunktioner for elektronen om brintatomets kerne. Elektronen "besidder" bestemte energiniveauer (stigende nedefter: ''n''.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantemekanisk atommodel · Se mere »

Kvantemekanisk sammenfiltring

Kvantefysisk sammenfiltring eller kvantemekanisk sammenfiltring (eng. quantum entanglement) er et kvantemekanisk fænomen, hvor det er nødvendigt at beskrive den kvantemekaniske tilstand for to eller flere objekter som en helhed, selvom de enkelte objekter kan være rumligt forskellige steder.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantemekanisk sammenfiltring · Se mere »

Kvantemekanisk tunnelering

superposition med sin egen reflekterede bølge. Kvantemekanisk tunnelering eller kvantefysisk tunnelering er et kvantemekanisk fænomen.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantemekanisk tunnelering · Se mere »

Kvantespring

Inden for kvantefysikken betyder et kvantespring, at en elektron pludselig skifter fra én bane til en anden.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantespring · Se mere »

Kvanteteleportation

Kvanteteleportation er en operation, hvori kvantemekanisk information processeres som følger: Antag at Alice og Bob er rumligt et stykke fra hinanden.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvanteteleportation · Se mere »

Kvantisering

I digital signalbehandling er kvantisering processen at approksimere et kontinuert signal ved en mængde af diskrete symboler eller heltalsværdier.

Ny!!: Kvantemekanik og Kvantisering · Se mere »

Lene Hau

Lene Vestergaard Hau (født 13. november 1959) er en dansk forsker, med Ph.d. fra fysikstudiet på Aarhus Universitet.

Ny!!: Kvantemekanik og Lene Hau · Se mere »

Lineær

Indenfor matematik beskriver lineær eller linear et udtryk f(x), som opfylder følgende krav.

Ny!!: Kvantemekanik og Lineær · Se mere »

Louis de Broglie

Louis Victor de Broglie eller Louis-Victor-Pierre-Raymond, 7.

Ny!!: Kvantemekanik og Louis de Broglie · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Ny!!: Kvantemekanik og Lys · Se mere »

Lysets hastighed

Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.

Ny!!: Kvantemekanik og Lysets hastighed · Se mere »

Matrix

En matrix (flertal matricer) er indenfor matematikken en kvadratiskform eller rektangulærform tabel af elementer, typisk tal, som gives definerede matematiske egenskaber.

Ny!!: Kvantemekanik og Matrix · Se mere »

Max Born

Max Born (11. december 1882 i Breslau – 5. januar 1970 i Göttingen) var en tysk fysiker og matematiker, der spillede en stor rolle i udviklingen af kvantemekanikken.

Ny!!: Kvantemekanik og Max Born · Se mere »

Max Planck

Max Plancks gravsted på Stadtfriedhof i Göttingen Max Karl Ernst Ludwig Planck (23. april 1858 – 4. oktober 1947) var en tysk fysiker.

Ny!!: Kvantemekanik og Max Planck · Se mere »

Middelværdi

Middelværdi har to betydninger.

Ny!!: Kvantemekanik og Middelværdi · Se mere »

Nanoteknologi

Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.

Ny!!: Kvantemekanik og Nanoteknologi · Se mere »

Niels Bohr

H.E. Niels Henrik David Bohr (født 7. oktober 1885 i København, død 18. november 1962 i Valby) var en dansk fysiker, som har bidraget afgørende til forståelsen af atomets struktur og udviklingen af kvantemekanikken.

Ny!!: Kvantemekanik og Niels Bohr · Se mere »

Paul Dirac

Paul Adrien Maurice Dirac (8. august 1902 – 20. oktober 1984) var en teoretisk fysiker fra England, der grundlagde feltet kvantemekanik.

Ny!!: Kvantemekanik og Paul Dirac · Se mere »

Peter Higgs

Peter Ware Higgs (født 29. maj 1929) er en britisk teoretisk fysiker og en professor emeritus ved University of Edinburgh.

Ny!!: Kvantemekanik og Peter Higgs · Se mere »

Pioner

En pioner (af fransk: pionier ell. peon, fodsoldat) er et menneske, der går forrest, gør noget nyt først, træder ukendt grund.

Ny!!: Kvantemekanik og Pioner · Se mere »

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Ny!!: Kvantemekanik og Plancks konstant · Se mere »

Relativitetsteori

Relativitetsteorien er et sæt af to teorier i fysik: den specielle relativitetsteori og den generelle relativitetsteori udviklet af Albert Einstein.

Ny!!: Kvantemekanik og Relativitetsteori · Se mere »

Richard Feynman

Richard Phillips Feynman (11. maj 1918–15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.

Ny!!: Kvantemekanik og Richard Feynman · Se mere »

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Ny!!: Kvantemekanik og Rumtid · Se mere »

Schrödingers kat

Schrödingers kat Schrödingers kat er navnet på et kvantemekanisk tankeeksperiment, opstillet af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.

Ny!!: Kvantemekanik og Schrödingers kat · Se mere »

Schrödingers ligning

Schrödingers ligning blev foreslået i 1925 af den østrigske fysiker Erwin Schrödinger.

Ny!!: Kvantemekanik og Schrödingers ligning · Se mere »

Sortlegeme

Teoretiske kurver for sortlegeme stråling. Et sortlegeme er et idealiseret objekt (legeme) med en perfekt termisk udstråling.

Ny!!: Kvantemekanik og Sortlegeme · Se mere »

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Ny!!: Kvantemekanik og Speciel relativitetsteori · Se mere »

Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Ny!!: Kvantemekanik og Spin (fysik) · Se mere »

Stedvektor

Stedvektoren for et givet punkt er en vektor fra et koordinatsystems origo til det givne punkt.

Ny!!: Kvantemekanik og Stedvektor · Se mere »

Stof (fysik)

Stof kendetegner alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Ny!!: Kvantemekanik og Stof (fysik) · Se mere »

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Ny!!: Kvantemekanik og Subatomar partikel · Se mere »

Svag kernekraft

Den svage kernekraft eller den svage vekselvirkning er en af de fire naturkræfter.

Ny!!: Kvantemekanik og Svag kernekraft · Se mere »

Vektorfunktion

Billede af princippet bag en vektorfunktion. Vektorer udgår fra origo til det pågældende koordinatsæt En vektorfunktion er en funktion der tager en vektor som input og returnerer en vektor.

Ny!!: Kvantemekanik og Vektorfunktion · Se mere »

Werner Heisenberg

Werner Karl Heisenberg (5. december 1901 – 1. februar 1976), tysk teoretisk fysiker som var en af grundlæggerne af kvantemekanikken.

Ny!!: Kvantemekanik og Werner Heisenberg · Se mere »

1900

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).

Ny!!: Kvantemekanik og 1900 · Se mere »

1905

Kendt som fysikkens mirakel-år, hvor Albert Einstein publicerer ikke mindre end tre banebrydende artikler, der hver for sig kunne have været en Nobelpris værd.

Ny!!: Kvantemekanik og 1905 · Se mere »

1913

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1913 (tal).

Ny!!: Kvantemekanik og 1913 · Se mere »

1924

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).

Ny!!: Kvantemekanik og 1924 · Se mere »

1925

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).

Ny!!: Kvantemekanik og 1925 · Se mere »

1927

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1927 (tal).

Ny!!: Kvantemekanik og 1927 · Se mere »

1932

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1932 (tal).

Ny!!: Kvantemekanik og 1932 · Se mere »

1940'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne – 1940'erne – 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne År: 1940 1941 1942 1943 1944 1945 1946 1947 1948 1949 -----.

Ny!!: Kvantemekanik og 1940'erne · Se mere »

1956

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1956 (tal).

Ny!!: Kvantemekanik og 1956 · Se mere »

1960'erne

Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.

Ny!!: Kvantemekanik og 1960'erne · Se mere »

1975

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1975 (tal).

Ny!!: Kvantemekanik og 1975 · Se mere »

Omdirigeringer her:

Kvant, Kvanteeffekt, Kvanteeffekter, Kvantefysik, Kvantemekanisk, Kvanteteori, Kvanteteorien.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »