Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Spin (fysik)

Indeks Spin (fysik)

Symbol for partikelspin. Inden for kvantemekanik er spin en særlig form for indre impulsmoment af en partikel, for eksempel en elementarpartikel, en atomkerne eller endda et helt atom.

Indholdsfortegnelse

  1. 42 relationer: Atom, Atomkerne, Bølgelængde, Bose-Einstein-kondensat, Boson, Brint, Carbon, Elektron, Elementarpartikel, Enrico Fermi, Fermion, Foton, Gluon, Hadron, Helium, Heltal, Impuls (fysik), Impulsmoment, Klassisk mekanik, Kvantemekanik, Kvark (fysik), Lepton, Magnetisme, Neutron, Nukleon, Partikel (fysik), Paulis udelukkelsesprincip, Plancks konstant, Præcession, Proton, Rotation, Rumtid, Satyendra Nath Bose, Snurretop, Stern-Gerlach-eksperimentet, Stråling, Subatomar partikel, Superleder, Temperatur, Unormale Zeeman-effekt, Vektor (geometri), 1925.

  2. Kvantefeltteori

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Spin (fysik) og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Spin (fysik) og Atomkerne

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Se Spin (fysik) og Bølgelængde

Bose-Einstein-kondensat

Video, der forklarer sammenhængen mellem temperatur, energi og Bose–Einstein-kondensat en sprog. Et Bose-Einstein-kondensat (BEC) opstår enten ved afkøling af en bosongas til ekstremt lave temperaturer eller opvarmning af en fermiongas til ekstremt høje temperaturer.

Se Spin (fysik) og Bose-Einstein-kondensat

Boson

Bosoner er den ene af to grundlæggende kategorier af partikler.

Se Spin (fysik) og Boson

Brint

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Se Spin (fysik) og Brint

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Spin (fysik) og Carbon

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Spin (fysik) og Elektron

Elementarpartikel

En elementarpartikel er en partikel, der i teorien ikke kan deles i mindre bestanddele.

Se Spin (fysik) og Elementarpartikel

Enrico Fermi

Enrico Fermi (født 29. september 1901, død 28. november 1954) var en italiensk-amerikansk fysiker mest kendt for sit arbejde med betastråling, udviklingen af den første kernereaktor og for sit bidrag i udarbejdelsen af kvanteteorien.

Se Spin (fysik) og Enrico Fermi

Fermion

Fermioner er en gruppe af forskellige kvantemekaniske stofpartikler, der danner fuldstændig asymetriske sammensatte kvantetilstande.

Se Spin (fysik) og Fermion

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Spin (fysik) og Foton

Gluon

En gluon er en elementarpartikel, der bærer den stærke vekselvirkning, som holder kvarkerne i fx protoner og neutroner sammen.

Se Spin (fysik) og Gluon

Hadron

En hadron er en partikel der er opbygget af kvarker (evt. antikvarker) der holdes sammen af gluoner.

Se Spin (fysik) og Hadron

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Spin (fysik) og Helium

Heltal

Heltal er tal der kan skrives uden brug af brøker eller decimaler.

Se Spin (fysik) og Heltal

Impuls (fysik)

Eksempel på impuls i mekanik. Legeme 1 afgiver sin energi til legeme 2. Impuls (gammeldags: bevægelsesmængde) er inden for fysik en bevaret størrelse, det kan bruges til at beskrive et objekt.

Se Spin (fysik) og Impuls (fysik)

Impulsmoment

Gyroskopet bevarer sin orientering mens det roterer grundet bevarelsen af sit impulsmoment. I fysik er impulsmoment, eller vinkelmoment, et mål for, hvor meget bevægelsesmængde der er om et valgt punkt.

Se Spin (fysik) og Impulsmoment

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Se Spin (fysik) og Klassisk mekanik

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Spin (fysik) og Kvantemekanik

Kvark (fysik)

Kvarker (ental: kvark, engelsk: quark) er elementarpartikler tilhørende gruppen af fermioner.

Se Spin (fysik) og Kvark (fysik)

Lepton

Leptoner er en type af fundamentale elementarpartikler inden for fysikken.

Se Spin (fysik) og Lepton

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Spin (fysik) og Magnetisme

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Spin (fysik) og Neutron

Nukleon

Nukleon (af latin: nucleus, kerne) er en fællesbetegnelse for atomkerners bestanddele, dvs.

Se Spin (fysik) og Nukleon

Partikel (fysik)

Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.

Se Spin (fysik) og Partikel (fysik)

Paulis udelukkelsesprincip

Paulis udelukkelsesprincip, sædvanligvis omtalt som blot udelukkelsesprincippet, er et kvantemekanisk princip formuleret af Wolfgang Pauli i 1925, som udsiger at to identiske fermioner ikke kan være i den samme kvantetilstand (dvs. samme sted og samme impuls, fx kan to elektroner ikke befinde sig på samme sted).

Se Spin (fysik) og Paulis udelukkelsesprincip

Plancks konstant

Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.

Se Spin (fysik) og Plancks konstant

Præcession

Jordens præcession Et simpelt demonstrationsgyroskop, som præcesserer. Når svinghjulet roterer hurtigt nok, vil det ikke, som man ellers skulle tro, falde ned, men præcessere langs den med sort angivne bane. Blå pil.

Se Spin (fysik) og Præcession

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Se Spin (fysik) og Proton

Rotation

Kugle der roterer om sin egen akse. Rotation er bevægelsen af et legeme, væske eller gas og for faste legemer på en sådan måde, at alle legemets punkter forbliver i en fast afstand fra et fikspunkt.

Se Spin (fysik) og Rotation

Rumtid

Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.

Se Spin (fysik) og Rumtid

Satyendra Nath Bose

Satyendra Nath Bose (født 1. januar 1894, død 4. februar 1974) var indisk matematiker.

Se Spin (fysik) og Satyendra Nath Bose

Snurretop

Snurretop lavet af træ. En snurretop er et (som regel) kegle-formet legetøj der har flere tusinde år på bagen.

Se Spin (fysik) og Snurretop

Stern-Gerlach-eksperimentet

spin. Stern-Gerlach-eksperimentet er et grundlæggende eksperiment inden for kvantemekanikken og demonstrerer såkaldte kvantiserede spin.

Se Spin (fysik) og Stern-Gerlach-eksperimentet

Stråling

Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.

Se Spin (fysik) og Stråling

Subatomar partikel

En subatomar partikel er en partikel, som er mindre end et atom.

Se Spin (fysik) og Subatomar partikel

Superleder

En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.

Se Spin (fysik) og Superleder

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Spin (fysik) og Temperatur

Unormale Zeeman-effekt

Den unormale Zeeman-effekt er effekten når lyset af en spektrallinje er opdelt i fire frem for to som den er i den normale Zeeman-effekt.

Se Spin (fysik) og Unormale Zeeman-effekt

Vektor (geometri)

En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.

Se Spin (fysik) og Vektor (geometri)

1925

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1925 (tal).

Se Spin (fysik) og 1925

Se også

Kvantefeltteori

Også kendt som Kvantefysisk spin, Kvantefysiske spin, Kvantemekanisk spin, Kvantemekaniske spin.