Indholdsfortegnelse
26 relationer: Absolut størrelsesklasse, Aktiv galakse, Brint, Emissionsspektrum, European Southern Observatory, Galakse, Gammastråling, Gravitationslinseeffekt, Hubble-rumteleskopet, Hubbles lov, Infrarød stråling, Jomfruen, Luminositet, Lysår, Masse (fysik), Månen, Okkultation, Parsec, Rødforskydning, Røntgenstråling, Solen, Sort hul, Størrelsesklasse, Ultraviolet lys, 1960'erne, 3C 273.
- Kvasarer
Absolut størrelsesklasse
Absolut størrelsesklasse (på engelsk: absolut magnitude) er i astronomien et mål for, hvor meget lys et astronomisk objekt (stjerne, galakse, stjernetåge, osv.) udsender.
Se Kvasar og Absolut størrelsesklasse
Aktiv galakse
http://hubblesite.org/newscenter/archive/2003/03/ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Probes the Heart of a Nearby Quasar" I en aktiv galakse antages der at være et sort hul med en masse som milliarder af stjerners (MBH).
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Emissionsspektrum
Et emissionsspektrum består af linjer ved bølgelængder, der svarer til atomare overgange fra et højere til et lavere energiniveau.
Se Kvasar og Emissionsspektrum
European Southern Observatory
Astronomer ved ESO målretter en undersøgelse af Mælkevejens centrum ved hjælp af en LASER. European Southern Observatory bedre kendt under forkortelsen ESO, er et samarbejde mellem 11 europæiske lande om drift af et astronomisk observatorium.
Se Kvasar og European Southern Observatory
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gravitationslinseeffekt
Astronomer har observeret i hundredvis af Einstein-ringe Skitse af lysets afbøjning Gravitationslinseeffekten er et fænomen, der opstår som følge af stærke gravitationsfelter (rettere rumtidskrumning) afbøjer elektromagnetiske bølger (f.eks. lys og radiobølger).
Se Kvasar og Gravitationslinseeffekt
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Se Kvasar og Hubble-rumteleskopet
Hubbles lov
Hubbles lov (Hubble–Lemaître lov siden 29-10-2018) er en lovmæssighed i den fysiske kosmologi, som udtrykker, at rødforskydningen af lyset fra fjerne galakser er proportional med disses afstand fra jorden.
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission.
Se Kvasar og Infrarød stråling
Jomfruen
Jomfruen (Virgo) er et stjernebillede på den nordlige himmelkugle, hvis klareste stjerne er Spica.
Luminositet
Luminositet er et fagudtryk, som benyttes indenfor fx astronomi og astrofysik.
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Parsec
Parsec er en enhed for afstande inden for astronomi.
Rødforskydning
optiske spektrum af en superhob af en fjern galakse (højre), som sammenlignet med absorption linjer i det optiske spektrum af Solen (Venstre). Pile indikerer rødforskydningen. Bølgelængde forøges op mod den røde og ud (frekvensen falder). I fysikken (især astrofysikken), opstår fænomenet rødforskydning når lys, der ses kommende fra et objekt, er proportionalt forøget i bølgelængden, eller forskudt til den røde ende af spektret.
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Størrelsesklasse
Størrelsesklasser (Mag) er en inddeling af stjerner efter, hvor meget lys de udsender.
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
3C 273
3C 273 3C 273 er en kvasar i stjernebilledet Jomfruen som klassificeres som en blazar.
Se også
Kvasarer
- Kvasar