Indholdsfortegnelse
40 relationer: Antikken, Antropologi, Apokalyptik, Avis, Billedhugger, Boheme, Der Spiegel, Doktorgrad, Eksistentiel fænomenologi, Fanny zu Reventlow, Fødselsdag, Filosofi, Foredrag, Friedrich Nietzsche, Fysik, Grafologi, Hannover, Henri Bergson, Historiefilosofi, Jürgen Habermas, Johann Jakob Bachofen, Kemi, Kunstner, Ludwig-Maximilians-Universität München, Matriarkat, Münchens Kosmiske Cirkel, Metafysik, Mystik, Psykolog, Schweiz, Sociologi, Sprogfilosofi, Stefan George, Tyskland, 1. verdenskrig, 10. december, 1872, 1920'erne, 1956, 29. juli.
- Psykologer fra Tyskland
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Antropologi
Antropologi er det videnskabelige studie af mennesker, deres kulturer, samfund og adfærd.
Se Ludwig Klages og Antropologi
Apokalyptik
Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.
Se Ludwig Klages og Apokalyptik
Avis
Sidste side til ''Berlingske'' 1749. En avis er en ofte og jævnligt udkommende journalistisk publikation trykt på billigt, tyndt papir, som gør den nem at arbejde med i alle faser af dens korte livscyklus; fremstilling, distribution, læsning, bortskaffelse.
Billedhugger
Den italienske billedhugger Paolo Monti En billedhugger eller skulptør er en person som former træ, metal, sten eller andre materialer til skulpturer.
Se Ludwig Klages og Billedhugger
Boheme
William-Adolphe Bouguereau, ''La Bohemienne'' (romaen) i Philbrook Museum of Art. En boheme har en afslappet livsstil, som ikke er bundet af samfundets normer og regler.
Der Spiegel
Rudolf Augstein Der Spiegel (dansk: Spejlet) (egen skrivemåde: DER SPIEGEL) er Tysklands største og mest indflydelsesrige nyhedsmagasin.
Se Ludwig Klages og Der Spiegel
Doktorgrad
Doktorgraden er den højeste akademiske grad.
Se Ludwig Klages og Doktorgrad
Eksistentiel fænomenologi
Den eksistentielle fænomenologi var en filosofisk teori, som antog, at mennesket var uafravigeligt og substantielt knyttet til en væren—i-verden ved at være indkastet i en livsverden Niels Egebak (1964).
Se Ludwig Klages og Eksistentiel fænomenologi
Fanny zu Reventlow
Fanny "Franziska" Liane Wilhelmine Sophie Auguste Adrienne Gräfin zu Reventlow (født 18. maj 1871 på Husum Slot, død 26. juli 1918 i Locarno) var en tysk forfatter, kunstner og oversætter, der blev berømt som "Bohemegrevinden af Schwabing" (et forlystelseskvarter i München) i årene op til 1.
Se Ludwig Klages og Fanny zu Reventlow
Fødselsdag
Fejring af fødselsdag i en indisk familie. Fødselsdagskage med stearinlys for hvert af årene barnet fylder, fødselsdagsdekorationer og festlige hatte er hentet fra nyere vestlige traditioner. Fødselsdag fejres i Danmark bl.a. med hejst Dannebrog. En fødselsdag er den dag i året, hvor en person er født, hvilket ikke må forveksles med en persons fødselsdato, der er den dato personen fødtes (angivet ved dag, måned og år).
Se Ludwig Klages og Fødselsdag
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Foredrag
Erik Henningsen, ''Et foredrag i Dagmarssalen, Askov Højskole 1903'', 1903, Ribe Kunstmuseum. Et foredrag er en mundtlig præsentation af et emne for et publikum.
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Se Ludwig Klages og Friedrich Nietzsche
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Grafologi
Grafologi (græsk gráphein 'skrive', og logia 'lære') er læren om, hvordan menneskets personlighedsegenskaber viser sig i håndskriften.
Hannover
Hannover er hovedstaden i delstaten Niedersachsen ved floden Leine i det nordvestlige Tyskland, og byen havde i 2013 518.386 indbyggere.
Henri Bergson
Henri-Louis Bergson (født 18. oktober 1859, død 4. januar 1941) var en fransk filosof og forfatter, som var blandt de mere indflydelsesrige i sine levedage.
Se Ludwig Klages og Henri Bergson
Historiefilosofi
Historiefilosofi omfatter teorier om historiens karakter og forløb.
Se Ludwig Klages og Historiefilosofi
Jürgen Habermas
Jürgen Habermas (født 18. juni 1929 i Düsseldorf) er en tysk filosof og sociolog inden for kritisk teori.
Se Ludwig Klages og Jürgen Habermas
Johann Jakob Bachofen
Johann Jakob Bachofen (født 22. december 1815 i Basel, død 25. november 1887) var en schweizisk juridisk historiker og kendt som skaber af begreberne matriarkat og gynaikokrati.
Se Ludwig Klages og Johann Jakob Bachofen
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kunstner
''Ung tegnende kvinde'' (''Jeune femme dessinant''), maleri af Marie-Denise Villers (1801, Metropolitan Museum of Art, New York). Kunstner er en generel betegnelse for en person, der producerer kunst uanset genre.
Ludwig-Maximilians-Universität München
Ludwig-Maximilians-Universität (LMU) er et af Tysklands største universiteter og ligger i Bayerns hovedstad München.
Se Ludwig Klages og Ludwig-Maximilians-Universität München
Matriarkat
Et matriarkat er en samfundsform domineret af kvinder, hvor kvinder som gruppe har højere politiske myndighed og den højeste prestige i forhold til mænd.
Se Ludwig Klages og Matriarkat
Münchens Kosmiske Cirkel
Karl Wolfskehl, Alfred Schuler, Ludwig Klages, Stefan George, Albert Verwey Münchens Kosmiske Cirkel var en gruppe af forfattere og intellektuelle i München i Sydtyskland i 1900-tallets begyndelse med mystikeren Alfred Schuler som omdrejningspunkt.
Se Ludwig Klages og Münchens Kosmiske Cirkel
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Mystik
Mystik (fra græsk μυστικός (mystikos) "en indviet" i De eleusinske mysterier) er en religiøs praksis hvor aktøren stræber efter at opnå en særlig mental forbindelse til den transcendente og mere ægte/bedre verden (Unio Mystica).
Psykolog
En psykolog er en person, som har bestået kandidatuddannelsen som cand.psych. eller cand.pæd.psych..
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Sociologi
Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.
Sprogfilosofi
Sprogfilosofi er en gren af filosofien som beskæftiger sig med sproget.
Se Ludwig Klages og Sprogfilosofi
Stefan George
Stefan George Stefan George (12. juli 1868 – 4. december 1933) var en tysk digter og forfatter.
Se Ludwig Klages og Stefan George
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
1. verdenskrig
1.
Se Ludwig Klages og 1. verdenskrig
10. december
10.
Se Ludwig Klages og 10. december
1872
---- Under en storm den 13. november 1872 blev skonnerten ROBERT af Rønne kastet op på kajen i Allinge havn. Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1872 (tal).
1920'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1870'erne 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne – 1920'erne – 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne År: 1920 1921 1922 1923 1924 1925 1926 1927 1928 1929 ---- Begivenheder;De brølende 1920'ere.
1956
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1956 (tal).
29. juli
29.
Se også
Psykologer fra Tyskland
- Adolf Zeising
- Benno Erdmann
- Carl Gustav Carus
- Charlotte Bühler
- Erich Fromm
- Franz Brentano
- Gustav Fechner
- Hugo Münsterberg
- Johann Friedrich Herbart
- Karl Bühler
- Ludwig Klages
- Rudolf Arnheim
- Wilhelm Wundt
- William Stern