Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Metafysik

Indeks Metafysik

middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.

Indholdsfortegnelse

  1. 72 relationer: Agnosticisme, Alfred North Whitehead, Andronikos fra Rhodos, Aristoteles, Arthur Schopenhauer, Ateisme, Auguste Comte, Augustin, Camille Flammarion, Confessiones, Det psykofysiske problem, Determinisme, Dualisme, Empiri, Epikur, Erkendelsesteori, Evighed, Fænomenologi, Filosofi i middelalderen, Francisco Suárez, Fri vilje, Friedrich Nietzsche, Friedrich von Schelling, Fysik, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gottfried Wilhelm Leibniz, Græsk (sprog), Gud, Gud (monoteistisk), Idealisme, Immanuel Kant, Jean-Paul Sartre, Johann Gottlieb Fichte, Karl Marx, Kristendom, Kritik af den rene fornuft, Logisk positivisme, Martin Heidegger, Materialisme, Menneske, Meta, Metafysik (Aristoteles), Mirakel, Monisme, Oldtidens græske filosofi, Ontologi (filosofi), Phaidon, Platon, Plotin, Princip, ... Expand indeks (22 mere) »

Agnosticisme

Agnosticisme er en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.

Se Metafysik og Agnosticisme

Alfred North Whitehead

Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).

Se Metafysik og Alfred North Whitehead

Andronikos fra Rhodos

Andronikos fra Rhodos var en fornyer af den aristoteliske filosofi.

Se Metafysik og Andronikos fra Rhodos

Aristoteles

Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Se Metafysik og Aristoteles

Arthur Schopenhauer

Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.

Se Metafysik og Arthur Schopenhauer

Ateisme

Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.

Se Metafysik og Ateisme

Auguste Comte

Auguste Comte (Isidore Marie Auguste François Xavier Comte; født 17. januar 1798, død 5. september 1857) var en fransk tænker som fandt på begrebet "sociologi".

Se Metafysik og Auguste Comte

Augustin

Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.

Se Metafysik og Augustin

Camille Flammarion

Camille Flammarion (født 26. februar 1842 i Montigny le Roi, Haute-Marne, død 7. juni 1925) var en fransk astronom.

Se Metafysik og Camille Flammarion

Confessiones

Augustin døbes af Skt. Ambrosius Augustins bekendelser eller på latin, Confessiones, er navnet på et selvbiografisk, teologisk værk af kirkefaderen Augustin af Hippo.

Se Metafysik og Confessiones

Det psykofysiske problem

... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.

Se Metafysik og Det psykofysiske problem

Determinisme

Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.

Se Metafysik og Determinisme

Dualisme

Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".

Se Metafysik og Dualisme

Empiri

Empiri af græsk empeirikós.

Se Metafysik og Empiri

Epikur

Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.

Se Metafysik og Epikur

Erkendelsesteori

Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.

Se Metafysik og Erkendelsesteori

Evighed

Med evighed menes oftest et uendeligt tidsrum.

Se Metafysik og Evighed

Fænomenologi

Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.

Se Metafysik og Fænomenologi

Filosofi i middelalderen

Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).

Se Metafysik og Filosofi i middelalderen

Francisco Suárez

Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.

Se Metafysik og Francisco Suárez

Fri vilje

Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.

Se Metafysik og Fri vilje

Friedrich Nietzsche

Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.

Se Metafysik og Friedrich Nietzsche

Friedrich von Schelling

Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.

Se Metafysik og Friedrich von Schelling

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Metafysik og Fysik

Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.

Se Metafysik og Georg Wilhelm Friedrich Hegel

Gottfried Wilhelm Leibniz

Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.

Se Metafysik og Gottfried Wilhelm Leibniz

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Metafysik og Græsk (sprog)

Gud

Gud har flere betydninger.

Se Metafysik og Gud

Gud (monoteistisk)

Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.

Se Metafysik og Gud (monoteistisk)

Idealisme

Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).

Se Metafysik og Idealisme

Immanuel Kant

Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.

Se Metafysik og Immanuel Kant

Jean-Paul Sartre

Jean-Paul Charles Aymard Sartre (født 21. juni 1905, død 15. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel filosof og forfatter.

Se Metafysik og Jean-Paul Sartre

Johann Gottlieb Fichte

Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".

Se Metafysik og Johann Gottlieb Fichte

Karl Marx

Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.

Se Metafysik og Karl Marx

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Metafysik og Kristendom

Kritik af den rene fornuft

Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.

Se Metafysik og Kritik af den rene fornuft

Logisk positivisme

Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).

Se Metafysik og Logisk positivisme

Martin Heidegger

Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.

Se Metafysik og Martin Heidegger

Materialisme

Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.

Se Metafysik og Materialisme

Menneske

Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.

Se Metafysik og Menneske

Meta

Meta (af græsk μέτα, meta 'efter') Ordet betyder normalt 'udover', i betydningen 'niveauet over'.

Se Metafysik og Meta

Metafysik (Aristoteles)

''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.

Se Metafysik og Metafysik (Aristoteles)

Mirakel

Mark 2:1-12), maleri af Antoon van Dyck, der illustrerer et af Biblens beretninger om mirakler. Mirakel (lat. Miraculum – det der undrer (et under – en (vid)underlig) sjælden hændelse) er et begreb som i mange religioner anvendes om en guddommelig indgriben i verdens gang.

Se Metafysik og Mirakel

Monisme

Monisme er en bestemt opfattelse inden for filosofi og religion.

Se Metafysik og Monisme

Oldtidens græske filosofi

Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.

Se Metafysik og Oldtidens græske filosofi

Ontologi (filosofi)

Ontologi (fra græsk on (ὤν),.

Se Metafysik og Ontologi (filosofi)

Phaidon

Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog.

Se Metafysik og Phaidon

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Metafysik og Platon

Plotin

Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.

Se Metafysik og Plotin

Princip

juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.

Se Metafysik og Princip

Procesmetafysik

Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.

Se Metafysik og Procesmetafysik

Religion

Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".

Se Metafysik og Religion

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Se Metafysik og Renæssancen

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.

Se Metafysik og René Descartes

Sans

Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.

Se Metafysik og Sans

Social positivisme

Portræt af Auguste Comte. Social positivisme (også kaldet klassisk positivisme) – er en skole inden for filosofien.

Se Metafysik og Social positivisme

Spiritisme

kongres i København. Spiritisme er en moderne filosofisk lære, der bygger på opfattelsen, at det er muligt at kommunikere med de afdødes ånder, og at disse afdøde kan give indsigt i livets, dødens og efterlivets naturKardec 1875.

Se Metafysik og Spiritisme

Staten (Platon)

Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.

Se Metafysik og Staten (Platon)

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Metafysik og Stof (fysik)

Substans

Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.

Se Metafysik og Substans

Symposion

Fresco fra Pompeji med et symposion Symposion (græsk sym- 'sammen' posis 'drik') var et drikkegilde i aristokratiske kredse i antikkens Grækenland.

Se Metafysik og Symposion

Teisme

Teisme (af Græsk: θεός ('teos').

Se Metafysik og Teisme

Teoretisk filosofi

Teoretisk filosofi består hovedsageligt af disciplinerne.

Se Metafysik og Teoretisk filosofi

Thomas Aquinas

Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.

Se Metafysik og Thomas Aquinas

Tid

¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.

Se Metafysik og Tid

Transcendent

Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.

Se Metafysik og Transcendent

Uendelighed

Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.

Se Metafysik og Uendelighed

Universalieproblemet

Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.

Se Metafysik og Universalieproblemet

Væren og tid

Væren og tid (Sein und Zeit, 1927) er en afhandling af Martin Heidegger omhandlende spørgsmålet om væren, offentligtgjort i Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung.

Se Metafysik og Væren og tid

Verden som vilje og forestilling

100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.

Se Metafysik og Verden som vilje og forestilling

Willard Van Orman Quine

Willard Van Orman Quine (født 25. juni 1908, død 25. december 2000) var en amerikansk filosof, der har søgt at forene pragmatismen med den logiske positivisme, og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.

Se Metafysik og Willard Van Orman Quine

1. århundrede

Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.

Se Metafysik og 1. århundrede

Også kendt som Metafysisk.

, Procesmetafysik, Religion, Renæssancen, René Descartes, Sans, Social positivisme, Spiritisme, Staten (Platon), Stof (fysik), Substans, Symposion, Teisme, Teoretisk filosofi, Thomas Aquinas, Tid, Transcendent, Uendelighed, Universalieproblemet, Væren og tid, Verden som vilje og forestilling, Willard Van Orman Quine, 1. århundrede.