Indholdsfortegnelse
72 relationer: Agnosticisme, Alfred North Whitehead, Andronikos fra Rhodos, Aristoteles, Arthur Schopenhauer, Ateisme, Auguste Comte, Augustin, Camille Flammarion, Confessiones, Det psykofysiske problem, Determinisme, Dualisme, Empiri, Epikur, Erkendelsesteori, Evighed, Fænomenologi, Filosofi i middelalderen, Francisco Suárez, Fri vilje, Friedrich Nietzsche, Friedrich von Schelling, Fysik, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gottfried Wilhelm Leibniz, Græsk (sprog), Gud, Gud (monoteistisk), Idealisme, Immanuel Kant, Jean-Paul Sartre, Johann Gottlieb Fichte, Karl Marx, Kristendom, Kritik af den rene fornuft, Logisk positivisme, Martin Heidegger, Materialisme, Menneske, Meta, Metafysik (Aristoteles), Mirakel, Monisme, Oldtidens græske filosofi, Ontologi (filosofi), Phaidon, Platon, Plotin, Princip, ... Expand indeks (22 mere) »
Agnosticisme
Agnosticisme er en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Se Metafysik og Alfred North Whitehead
Andronikos fra Rhodos
Andronikos fra Rhodos var en fornyer af den aristoteliske filosofi.
Se Metafysik og Andronikos fra Rhodos
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.
Se Metafysik og Arthur Schopenhauer
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Auguste Comte
Auguste Comte (Isidore Marie Auguste François Xavier Comte; født 17. januar 1798, død 5. september 1857) var en fransk tænker som fandt på begrebet "sociologi".
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Camille Flammarion
Camille Flammarion (født 26. februar 1842 i Montigny le Roi, Haute-Marne, død 7. juni 1925) var en fransk astronom.
Se Metafysik og Camille Flammarion
Confessiones
Augustin døbes af Skt. Ambrosius Augustins bekendelser eller på latin, Confessiones, er navnet på et selvbiografisk, teologisk værk af kirkefaderen Augustin af Hippo.
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Se Metafysik og Det psykofysiske problem
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Metafysik og Erkendelsesteori
Evighed
Med evighed menes oftest et uendeligt tidsrum.
Fænomenologi
Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Se Metafysik og Filosofi i middelalderen
Francisco Suárez
Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.
Se Metafysik og Francisco Suárez
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Se Metafysik og Friedrich Nietzsche
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Se Metafysik og Friedrich von Schelling
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Se Metafysik og Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Se Metafysik og Gottfried Wilhelm Leibniz
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Gud
Gud har flere betydninger.
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Se Metafysik og Gud (monoteistisk)
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Jean-Paul Sartre
Jean-Paul Charles Aymard Sartre (født 21. juni 1905, død 15. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel filosof og forfatter.
Se Metafysik og Jean-Paul Sartre
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Se Metafysik og Johann Gottlieb Fichte
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Se Metafysik og Kritik af den rene fornuft
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Se Metafysik og Logisk positivisme
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Se Metafysik og Martin Heidegger
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Meta
Meta (af græsk μέτα, meta 'efter') Ordet betyder normalt 'udover', i betydningen 'niveauet over'.
Metafysik (Aristoteles)
''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.
Se Metafysik og Metafysik (Aristoteles)
Mirakel
Mark 2:1-12), maleri af Antoon van Dyck, der illustrerer et af Biblens beretninger om mirakler. Mirakel (lat. Miraculum – det der undrer (et under – en (vid)underlig) sjælden hændelse) er et begreb som i mange religioner anvendes om en guddommelig indgriben i verdens gang.
Monisme
Monisme er en bestemt opfattelse inden for filosofi og religion.
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Se Metafysik og Oldtidens græske filosofi
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Se Metafysik og Ontologi (filosofi)
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog.
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Princip
juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Se Metafysik og Procesmetafysik
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.
Se Metafysik og René Descartes
Sans
Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.
Social positivisme
Portræt af Auguste Comte. Social positivisme (også kaldet klassisk positivisme) – er en skole inden for filosofien.
Se Metafysik og Social positivisme
Spiritisme
kongres i København. Spiritisme er en moderne filosofisk lære, der bygger på opfattelsen, at det er muligt at kommunikere med de afdødes ånder, og at disse afdøde kan give indsigt i livets, dødens og efterlivets naturKardec 1875.
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Se Metafysik og Staten (Platon)
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Substans
Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.
Symposion
Fresco fra Pompeji med et symposion Symposion (græsk sym- 'sammen' posis 'drik') var et drikkegilde i aristokratiske kredse i antikkens Grækenland.
Teisme
Teisme (af Græsk: θεός ('teos').
Teoretisk filosofi
Teoretisk filosofi består hovedsageligt af disciplinerne.
Se Metafysik og Teoretisk filosofi
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Se Metafysik og Thomas Aquinas
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Transcendent
Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Se Metafysik og Universalieproblemet
Væren og tid
Væren og tid (Sein und Zeit, 1927) er en afhandling af Martin Heidegger omhandlende spørgsmålet om væren, offentligtgjort i Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung.
Verden som vilje og forestilling
100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.
Se Metafysik og Verden som vilje og forestilling
Willard Van Orman Quine
Willard Van Orman Quine (født 25. juni 1908, død 25. december 2000) var en amerikansk filosof, der har søgt at forene pragmatismen med den logiske positivisme, og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.
Se Metafysik og Willard Van Orman Quine
1. århundrede
Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.
Også kendt som Metafysisk.