Hurtigere adgang end browser!
72 relationer: Agnosticisme, Alfred North Whitehead, Andronikos fra Rhodos, Aristoteles, Arthur Schopenhauer, Ateisme, Auguste Comte, Augustin, Camille Flammarion, Confessiones, Det psykofysiske problem, Determinisme, Dualisme, Empiri, Epikur, Erkendelsesteori, Evighed, Fænomenologi, Filosofi i middelalderen, Francisco Suárez, Fri vilje, Friedrich Nietzsche, Friedrich von Schelling, Fysik, Georg Wilhelm Friedrich Hegel, Gottfried Wilhelm Leibniz, Græsk (sprog), Gud, Gud (monoteistisk), Idealisme, Immanuel Kant, Jean-Paul Sartre, Johann Gottlieb Fichte, Karl Marx, Kristendom, Kritik af den rene fornuft, Logisk positivisme, Martin Heidegger, Materialisme, Menneske, Meta, Metafysik (Aristoteles), Mirakel, Monisme, Oldtidens græske filosofi, Ontologi (filosofi), Phaidon, Platon, Plotin, Princip, ..., Procesmetafysik, Religion, Renæssancen, René Descartes, Sans, Social positivisme, Spiritisme, Staten (Platon), Stof (fysik), Substans, Symposion, Teisme, Teoretisk filosofi, Thomas Aquinas, Tid, Transcendent, Uendelighed, Universalieproblemet, Væren og tid, Verden som vilje og forestilling, Willard Van Orman Quine, 1. århundrede. Expand indeks (22 mere) »
Agnosticisme
Agnosticisme er en filosofisk lære, som hævder, at det er umuligt at opnå sikker viden om virkelighedens inderste væsen, herunder især spørgsmålet om Guds eksistens.
Ny!!: Metafysik og Agnosticisme · Se mere »
Alfred North Whitehead
Alfred North Whitehead (født 15. februar 1861, død 30. december 1947) var en engelsk matematiker og filosof, som samarbejdede med Bertrand Russell om Principia Mathematica (1910-13).
Ny!!: Metafysik og Alfred North Whitehead · Se mere »
Andronikos fra Rhodos
Andronikos fra Rhodos var en fornyer af den aristoteliske filosofi.
Ny!!: Metafysik og Andronikos fra Rhodos · Se mere »
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Ny!!: Metafysik og Aristoteles · Se mere »
Arthur Schopenhauer
Arthur Schopenhauer (født Arthur Schoopenhauer, 22. februar 1788, død 21. september 1860) var en tysk filosof født i Danzig.
Ny!!: Metafysik og Arthur Schopenhauer · Se mere »
Ateisme
Ateisme er afvisning af eller fravær af tro på en eller flere guder.
Ny!!: Metafysik og Ateisme · Se mere »
Auguste Comte
Auguste Comte (Isidore Marie Auguste François Xavier Comte; født 17. januar 1798, død 5. september 1857) var en fransk tænker som fandt på begrebet "sociologi".
Ny!!: Metafysik og Auguste Comte · Se mere »
Augustin
Augustin af Hippo eller Aurelius Augustinus (født 13. november 354, død 28. august 430) var den mest berømte teolog, kirkefader og filosof i senantikken.
Ny!!: Metafysik og Augustin · Se mere »
Camille Flammarion
Camille Flammarion (født 26. februar 1842 i Montigny le Roi, Haute-Marne, død 7. juni 1925) var en fransk astronom.
Ny!!: Metafysik og Camille Flammarion · Se mere »
Confessiones
Augustin døbes af Skt. Ambrosius Augustins bekendelser eller på latin, Confessiones, er navnet på et selvbiografisk, teologisk værk af kirkefaderen Augustin af Hippo.
Ny!!: Metafysik og Confessiones · Se mere »
Det psykofysiske problem
... kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, der indeholder sjælen, der tænker kroppen, osv. … Det psykofysiske problem er et af filosofiens store problemer.
Ny!!: Metafysik og Det psykofysiske problem · Se mere »
Determinisme
Determinisme er betegnelsen for den metafysiske opfattelse, at hele verden, inklusive én selv og alle ens handlinger, er forudbestemte til at ske på en bestemt måde.
Ny!!: Metafysik og Determinisme · Se mere »
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Ny!!: Metafysik og Dualisme · Se mere »
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Ny!!: Metafysik og Empiri · Se mere »
Epikur
Epikur (født i 341 f.Kr., død i 270 f.Kr.) var en græsk filosof fra den hellenistiske periode.
Ny!!: Metafysik og Epikur · Se mere »
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Ny!!: Metafysik og Erkendelsesteori · Se mere »
Evighed
Med evighed menes oftest et uendeligt tidsrum.
Ny!!: Metafysik og Evighed · Se mere »
Fænomenologi
Fænomenologi (fra græsk phainómenon "det, der viser sig" og lógos "studie") er - ifølge Stanford Encyclopedia of Philosophys definition - en filosofisk undersøgelse af oplevelsens og bevidsthedens strukturer, som disse opleves af individet selv.
Ny!!: Metafysik og Fænomenologi · Se mere »
Filosofi i middelalderen
Filosofi i middelalderen omfatter mange og meget forskelligartede filosofiske strømninger, der udviklede sig gennem hele perioden fra Antikkens slutning (5. årh.) til begyndelsen af Moderne tid (16. årh.). Ét forhold som dog som dominerede i det vestlige Europa var den katolske kirke, den var ikke den standardiserede enhed, vi kender i dag, men den skabte internationale netværk gennem det pavelige diplomati og gejstlighed (særligt munkevæsenet).
Ny!!: Metafysik og Filosofi i middelalderen · Se mere »
Francisco Suárez
Monument i hans fødeby Granada, Spanien Francisco Suárez (født 5. januar 1548, død 25. september 1617) var en spansk, jesuitisk, katolsk præst, filosof og teolog, en af de ledende figurer i Salamanca-skolen, og anses generelt for at være en af de største skolastikere efter Thomas Aquinas.
Ny!!: Metafysik og Francisco Suárez · Se mere »
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Ny!!: Metafysik og Fri vilje · Se mere »
Friedrich Nietzsche
Friedrich Wilhelm Nietzsche (født 15. oktober 1844, død 25. august 1900) var en tysk filosof, åndstænker, kulturkritiker, komponist, digter og filolog, hvis arbejde har haft en stor indflydelse på moderne filosofi.
Ny!!: Metafysik og Friedrich Nietzsche · Se mere »
Friedrich von Schelling
Friedrich Wilhelm Joseph von Schelling, født 27. januar 1775 i Leonberg i Württemberg, død 20. august 1854 i Bad Ragaz, var en tysk filosof.
Ny!!: Metafysik og Friedrich von Schelling · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Metafysik og Fysik · Se mere »
Georg Wilhelm Friedrich Hegel
Georg Wilhelm Friedrich Hegel (født 27. august 1770 i Stuttgart, død 14. november 1831 i Berlin) var en tysk filosof.
Ny!!: Metafysik og Georg Wilhelm Friedrich Hegel · Se mere »
Gottfried Wilhelm Leibniz
Gottfried Wilhelm Leibniz (født 1. juli 1646, død 1716), tysk rationalistisk filosof, matematiker og politisk rådgiver.
Ny!!: Metafysik og Gottfried Wilhelm Leibniz · Se mere »
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Ny!!: Metafysik og Græsk (sprog) · Se mere »
Gud
Gud har flere betydninger.
Ny!!: Metafysik og Gud · Se mere »
Gud (monoteistisk)
Detalje fra Michelangelos fresko ''Skabelsen af sol og måne'' fra 1512 i Det Sixtinske Kapel. Paolo Veronese: Den evige far "Den gamle af dage" (''Ancient of days'') af William Blake. Gud er i jødedommen, kristendommen og islam himlens og jordens skaber og verdens herre.
Ny!!: Metafysik og Gud (monoteistisk) · Se mere »
Idealisme
Idealisme i filosofisk forstand er den opfattelse, at virkeligheden egentlig er af åndelig art (objektiv idealisme), eller at virkeligheden kun eksisterer i det enkelte menneskes bevidsthed (subjektiv idealisme).
Ny!!: Metafysik og Idealisme · Se mere »
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Ny!!: Metafysik og Immanuel Kant · Se mere »
Jean-Paul Sartre
Jean-Paul Charles Aymard Sartre (født 21. juni 1905, død 15. april 1980) var en fransk eksistentialist, eksistentiel filosof og forfatter.
Ny!!: Metafysik og Jean-Paul Sartre · Se mere »
Johann Gottlieb Fichte
Johann Gottlieb Fichte, ”den ældre Fichte”, (født 19. maj 1762 i Rammenau, Sachsen, død 27. januar 1814 i Berlin), var en tysk filosof; far til filosoffen Immanuel Hermann Fichte, "den yngre Fichte".
Ny!!: Metafysik og Johann Gottlieb Fichte · Se mere »
Karl Marx
Karl Heinrich Marx (født 5. maj 1818 i Trier, død 14. marts 1883 i London) var en tysk sociolog, politisk økonom og filosof.
Ny!!: Metafysik og Karl Marx · Se mere »
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Ny!!: Metafysik og Kristendom · Se mere »
Kritik af den rene fornuft
Titelsiden på 1. udgaven fra 1781. Kritik af den rene fornuft (Kritik der reinen Vernunft) regnes som Immanuel Kants mest betydningsfulde værk.
Ny!!: Metafysik og Kritik af den rene fornuft · Se mere »
Logisk positivisme
Logisk positivisme (senere betegnet nypositivisme eller logisk empirisme) er en filosofisk retning udviklet i 1920'erne af Wienerkredsen, der bl.a. bestod af Moritz Schlick (1882-1936), Rudolf Carnap (1891-1970) og Otto Neurath (1882-1945).
Ny!!: Metafysik og Logisk positivisme · Se mere »
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Ny!!: Metafysik og Martin Heidegger · Se mere »
Materialisme
Materialisme er både en betegnelse for en generel livsstil og for en bestemt holdning i forbindelse med en filosofisk debat.
Ny!!: Metafysik og Materialisme · Se mere »
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Ny!!: Metafysik og Menneske · Se mere »
Meta
Meta (af græsk μέτα, meta 'efter') Ordet betyder normalt 'udover', i betydningen 'niveauet over'.
Ny!!: Metafysik og Meta · Se mere »
Metafysik (Aristoteles)
''Metafysik'' i manuskriptet fra 1311/1321, Rom, Vatikanbiblioteket, Vaticanus graecus 256, fol. 124r Første side af ''Metafysik'' i Immanuel Bekkers udgave, 1837 Metafysik (τὰ μετὰ τὰ φυσικά; ta metá ta physiká "Det der er bagved, ved siden af fysikken") er en tekstsamling af Aristoteles om ontologi.
Ny!!: Metafysik og Metafysik (Aristoteles) · Se mere »
Mirakel
Mark 2:1-12), maleri af Antoon van Dyck, der illustrerer et af Biblens beretninger om mirakler. Mirakel (lat. Miraculum – det der undrer (et under – en (vid)underlig) sjælden hændelse) er et begreb som i mange religioner anvendes om en guddommelig indgriben i verdens gang.
Ny!!: Metafysik og Mirakel · Se mere »
Monisme
Monisme er en bestemt opfattelse inden for filosofi og religion.
Ny!!: Metafysik og Monisme · Se mere »
Oldtidens græske filosofi
Den vestlige filosofi anses generelt for at begynde i Grækenland i byerne i det vestlige Anatolien med Thales af Milet som var aktiv omkring 585 før vor tidsregning.
Ny!!: Metafysik og Oldtidens græske filosofi · Se mere »
Ontologi (filosofi)
Ontologi (fra græsk on (ὤν),.
Ny!!: Metafysik og Ontologi (filosofi) · Se mere »
Phaidon
Starten af ''Phaidon'' i det ældste bevarede kodeks fra middelalderen, ''Codex Clarkianus'' fra 895 (Oxford, Bodleian Library, Clarke 39) Phaidon, græsk Φαίδων (Phaídōn), latiniseret Phaedo) er et filosofisk værk af Platon skrevet som dialog. Dialoger beskriver en litterært formet samtale, der er indsat i en rammehandling. Filosoffen Phaidon fra Elis, efter hvem dialogen er opkaldt, optræder i rammehandlingen som fortæller. Han er som Platon, elev af Sokrates, der kort forinden i Athen er blevet dømt til døden og henrettet for blasfemi og korrumpering af ungdommen. Phaidon beskriver som øjenvidne dødsdagens begivenheder, som Sokrates tilbragte i fængsel sammen med venner. Hoveddelen af hans fremstilling er en gengivelse af en filosofisk diskussion som Sokrates deltog i. Til slut beretter Phaidon om Sokrates' sidste gerninger og udtalelser. Sokrates' samtalepartnere er, ud over Phaidon, to elever, Khebes og Simmias fra Theben. Hovedtemaet er sjælens karakter, dens forhold til legemet, som den besjæler, og dens skæbne efter døden. Sokrates forsøger at gøre sjælens udødelighed plausibel. Han fremfører forskellige argumenter, der støtter denne tese. Han betragter den individuelle sjæl som uforgængelig, og ser den som bærer af menneskets viden, evner og erindringer. Ifølge ham bebor, behersker og bevæger sjælen legemet, den tildeler med sin tilstedeværelse legemet liv. Ved døden skilles den fra legemet, hvilket medfører dets forfald. I reinkarnation forbinder den sig derefter med forskellige legemer. Derfor er der ingen grund til at frygte døden, da døden kun består i ødelæggelsen af den nuværende krop, mens personen er sjælen, der forbliver intakt. Sokrates forsvarer denne filosofiske antropologi mod indvendinger fra Simmias og Khebes. Især imod en alternativ model, i følge hvilken "sjæl" kun betyder harmonien af legemets materielle elementer. Hvis man opfatter sjælen som harmoni, må man antage, at den går til grunde når legemet dør og mister sin struktur. Ifølge Sokrates afhænger sjælens skæbne efter døden af dens opførsel gennem livet; det bedste er bios theoretikos, en filosofisk livsførelse, som han selv har praktiseret. Denne tankegang hjælper ham til at have en afslappet holdning og til at imødegå døden munter og ubekymret, mens de andre er meget bedrøvede over hans død. Dialogens påvirkning af den europæiske kulturhistorie, fra antikken og frem til moderne tid, er enorm. Den citeres ofte og nævnes i mange diskussioner over et muligt liv efter døden. På den ene siden er den en filosofisk undersøgelse af grundspørgsmål vedrørende den menneskelige eksistens; på den anden side tilhører den den klassiske trøstende litteratur. Sammmen med Platons dialoger Sokrates' forsvarstale og Kriton har den bestemt eftertidens billede af Sokrates i langt højere grad end Xenofons beskrivelse af Sokrates. I Platons fremstilling fremstår Sokrates som et forbilledligt menneske, der til sin død har virkeliggjort sit ideal om en filosofisk livsførelse.
Ny!!: Metafysik og Phaidon · Se mere »
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Ny!!: Metafysik og Platon · Se mere »
Plotin
Plotin (lat. Plotinus) (204 i Lykopolis (Asyut) i Egypten – 270 i Minturno i Lazio) var en græsk filosof, der almindeligvis regnes for at være grundlæggeren af nyplatonismen.
Ny!!: Metafysik og Plotin · Se mere »
Princip
juridisk princip.Jacoby, Jeff. http://archive.boston.com/bostonglobe/editorial_opinion/oped/articles/2009/05/10/lady_justices_blindfold/ "Lady Justice's blindfold." ''Boston.com''. 10. maj 2009. 25 October 2017. Et princip (flertal: principper; fra latin principium.
Ny!!: Metafysik og Princip · Se mere »
Procesmetafysik
Procesmetafysik eller procesfilosofi anser den metafysiske virkelighed for at være forandring og udvikling.
Ny!!: Metafysik og Procesmetafysik · Se mere »
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Ny!!: Metafysik og Religion · Se mere »
Renæssancen
En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.
Ny!!: Metafysik og Renæssancen · Se mere »
René Descartes
René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag. Han regnes desuden for en af de mest centrale skikkelser i moderne filosofi. Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius. Descartes står som den ubestridte grundlægger af den moderne filosofi. Han var den første til at formulere omverdensproblemet og den moderne dualisme. Sjæl-legeme problemet er en konsekvens af hans dualisme. Alle problemer er stadig genstand for intensiv forskning.
Ny!!: Metafysik og René Descartes · Se mere »
Sans
Sanserne sørger for at vi får indtryk fra omverdenen.
Ny!!: Metafysik og Sans · Se mere »
Social positivisme
Portræt af Auguste Comte. Social positivisme (også kaldet klassisk positivisme) – er en skole inden for filosofien.
Ny!!: Metafysik og Social positivisme · Se mere »
Spiritisme
kongres i København. Spiritisme er en moderne filosofisk lære, der bygger på opfattelsen, at det er muligt at kommunikere med de afdødes ånder, og at disse afdøde kan give indsigt i livets, dødens og efterlivets naturKardec 1875.
Ny!!: Metafysik og Spiritisme · Se mere »
Staten (Platon)
Raphaels Platon fra freskoen ''Den athenske skole'' (1509). Staten (græsk: πολιτεία, politeia; latin: res publica) er Platons længste og mest indflydelsesrige dialog og har form af en sokratisk dialog.
Ny!!: Metafysik og Staten (Platon) · Se mere »
Stof (fysik)
Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.
Ny!!: Metafysik og Stof (fysik) · Se mere »
Substans
Inden for filosofi er substans noget grundlæggende, noget selvstændigt, en grundlæggende del af verden.
Ny!!: Metafysik og Substans · Se mere »
Symposion
Fresco fra Pompeji med et symposion Symposion (græsk sym- 'sammen' posis 'drik') var et drikkegilde i aristokratiske kredse i antikkens Grækenland.
Ny!!: Metafysik og Symposion · Se mere »
Teisme
Teisme (af Græsk: θεός ('teos').
Ny!!: Metafysik og Teisme · Se mere »
Teoretisk filosofi
Teoretisk filosofi består hovedsageligt af disciplinerne.
Ny!!: Metafysik og Teoretisk filosofi · Se mere »
Thomas Aquinas
Thomas Aquinas (født 28. januar 1225, død 7. marts 1274) var en italiensk teolog og filosof.
Ny!!: Metafysik og Thomas Aquinas · Se mere »
Tid
¨ ''Tidens profil'', skulptur af Salvador Dalí. Paul Fischer, ''Det sidste tog'', udateretAllegori over tiden. Tid er et abstrakt begreb, som i den lineære tidsforståelse oftest bruges om hændelsers konstante bevægelse fra fortid til nutid og fremtid.
Ny!!: Metafysik og Tid · Se mere »
Transcendent
Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.
Ny!!: Metafysik og Transcendent · Se mere »
Uendelighed
Uendelig tid Uendelighed er et abstrakt begreb, som betegner noget uden ende.
Ny!!: Metafysik og Uendelighed · Se mere »
Universalieproblemet
Universalieproblemet – Universaliestriden, Nominalismestriden eller Striden om almenbegreberne – angår det spørgsmål om almenbegreber findes i virkeligheden, eller hvorvidt de blot er menneskelige konstruktioner.
Ny!!: Metafysik og Universalieproblemet · Se mere »
Væren og tid
Væren og tid (Sein und Zeit, 1927) er en afhandling af Martin Heidegger omhandlende spørgsmålet om væren, offentligtgjort i Jahrbuch für Philosophie und phänomenologische Forschung.
Ny!!: Metafysik og Væren og tid · Se mere »
Verden som vilje og forestilling
100 Verden som vilje og forestilling (originaltitel: Die Welt als Wille und Vorstellung) er filosoffen Arthur Schopenhauers hovedværk og udkom i december 1818.
Ny!!: Metafysik og Verden som vilje og forestilling · Se mere »
Willard Van Orman Quine
Willard Van Orman Quine (født 25. juni 1908, død 25. december 2000) var en amerikansk filosof, der har søgt at forene pragmatismen med den logiske positivisme, og som har aflivet mange af dogmerne inden for den tidlige analytiske filosofi.
Ny!!: Metafysik og Willard Van Orman Quine · Se mere »
1. århundrede
Århundreder: 1. århundrede f.Kr. – 1.
Ny!!: Metafysik og 1. århundrede · Se mere »
