Indholdsfortegnelse
30 relationer: A priori, Analytisk filosofi, Bertrand Russell, Den sproglige vending, Edmund Husserl, Erkendelsesteori, Etik, Ferdinand de Saussure, Filosofi, Gottlob Frege, Herbert Paul Grice, Immanuel Kant, Implikatur, J.L. Austin, Jacques Derrida, Kontinental filosofi, Kratylos, Ludwig Wittgenstein, Martin Heidegger, Mening, Metafor, Metafysik, Ord, Platon, Sandhed, Sætning (grammatik), Sprog, Talehandling, Tænkning, 19. århundrede.
A priori
A priori kommer af latin, og betyder “fra det tidligere”.
Analytisk filosofi
Analytisk filosofi eller angelsaksisk filosofi refererer til en række forskellige filosofiske strømninger og bevægelser, primært i Nordamerika og England.
Se Sprogfilosofi og Analytisk filosofi
Bertrand Russell
Bertrand Arthur William Russell, den 3.
Se Sprogfilosofi og Bertrand Russell
Den sproglige vending
Den sproglige vending er en teoriudvikling inden for humaniora, der problematiserer "den umiddelbare (neutrale) forbindelse mellem et fænomen eller en ting og et bestemt sprogligt udtryk" og som fremfører, at fænomener og begreber ikke kan eksistere uden et sprog; "eller mere præcist, de er ikke mere fundamentale end det sprog, hvorigennem de formuleres." Denne indsigt/påstand medfører, at "adgangen til virkeligheden uundgåeligt går gennem sproget." Derfor bliver sproget et særligt centralt fænomen at forholde sig til, da sproget ikke som sådan er "et neutralt redskab, der blot formidler virkeligheden til os.
Se Sprogfilosofi og Den sproglige vending
Edmund Husserl
Edmund Husserl (døbt Edmund Gustav Albrecht Husserl født 8. april 1859, død 27. april 1938) var tysk filosof og skriver sig ind i filosofiens historie som grundlæggeren af den moderne fænomenologi.
Se Sprogfilosofi og Edmund Husserl
Erkendelsesteori
Erkendelsesteori (også kaldet epistemologi) er en gren inden for filosofien, som arbejder med egenskaberne, ophavet og grænserne for menneskelig viden og erkendelse.
Se Sprogfilosofi og Erkendelsesteori
Etik
Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.
Ferdinand de Saussure
Ferdinand de Saussure (født 26. november 1857, død 22. februar 1913) var en schweizisk lingvist og betragtes som strukturalismens grundlægger.
Se Sprogfilosofi og Ferdinand de Saussure
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Gottlob Frege
Friedrich Ludwig Gottlob Frege (født 8. november 1848 i Wismar, død 26. juli 1925 i Bad Kleinen) var en tysk matematiker, logiker og filosof.
Se Sprogfilosofi og Gottlob Frege
Herbert Paul Grice
Herbert Paul Grice (født 13. marts 1913, død 28. august 1988) var en engelsk filosof og sprogforsker, der er kendt for sit arbejde omkring mening og kommunikation.
Se Sprogfilosofi og Herbert Paul Grice
Immanuel Kant
Immanuel Kant (født 22. april 1724, død 12. februar 1804) var en tysk filosof.
Se Sprogfilosofi og Immanuel Kant
Implikatur
Implikatur er en terminologi opfundet af den engelske filosof og sprogforsker Herbert Paul Grice (13. marts 1913 – 28. august 1988).
Se Sprogfilosofi og Implikatur
J.L. Austin
John Langshaw Austin (bedst kendt som J. L. Austin) (født 26. marts 1911 i Lancaster, død 8. februar 1960 i Oxford) var en britisk sprogfilosof en af dagligsprogsfilosofferne, som er bedst kendt for at udvikle teorien om talehandlinger i sin bog How to do things with words (1955/1962) (Dansk titel Ord der virker).
Se Sprogfilosofi og J.L. Austin
Jacques Derrida
Jacques Derrida (født 15. juli 1930 i El Biar, fransk Algeriet, død 9. oktober 2004 i Paris) var en algiersk født fransk filosof og hovedkraften bag udviklingen af den såkaldte dekonstruktion.
Se Sprogfilosofi og Jacques Derrida
Kontinental filosofi
Edmund Husserl anses at være blandt de væsentligste filosoffer inden for den kontinentale filosofi Kontinental filosofi refererer til de forskellige filosofiske strømninger og bevægelser i Europa bortset fra England i begyndelsen af 1900-tallet.
Se Sprogfilosofi og Kontinental filosofi
Kratylos
Indlednigen til Kratylos, manuskript fra ca. 895 Kratylos (Κρατύλος) er en dialog skrevet af filosoffen Platon.
Ludwig Wittgenstein
Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof.
Se Sprogfilosofi og Ludwig Wittgenstein
Martin Heidegger
Martin Heidegger (født 26. september 1889, død 26. maj 1976) var en tysk filosof og eksistentiel fænomenolog.
Se Sprogfilosofi og Martin Heidegger
Mening
En mening udtrykker det ens information peger på er det rigtige (eller mest overlevelsesfremmende, set fra en naturvidenskabelig synsvinkel) indenfor noget givent.
Metafor
Paolo Veronese: Den evige far. Den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588) bruger "far" som metafor for Gud. Metafor (af græsk: metafora, meta.
Metafysik
middelalderligt verdensbillede. Det blev første gang offentliggjort i den franske atronom Camille Flammarions bog ”Atmosfæren. Populær meteorologi.” (1888) Metafysik er en central del af den teoretiske filosofi.
Ord
Et ord består af et eller flere bogstaver, har en funktion (ordklasse) og en betydning (semantik).
Platon
Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Sætning (grammatik)
Sætningen er en type ordgruppe som tilsammen danner en påstand.
Se Sprogfilosofi og Sætning (grammatik)
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Talehandling
En talehandling (engelsk: speech act) er et sprogligt udsagn der udfører en handling med ikke-sproglige konsekvenser.
Se Sprogfilosofi og Talehandling
Tænkning
Den græske digter Sapfo tænker. Fresko i Pompeji, ca. 50 e.v.t. Tænkning er de bevidste processer, der vedvarende foregår i menneskers psyke.
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Sprogfilosofi og 19. århundrede