Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lysstofrør

Indeks Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet.

Indholdsfortegnelse

  1. 31 relationer: Anode, Arbejdstilsynet, Armatur, Billedrør, Elektrisk energi, Elektrisk spænding, Elektrode, Elektron, Energi, Fluorescens, Foton, Gas, Gasudladningsrør, Gasudladningsrør forkobling, Genbrugsplads, Glas, Ionisering, Katode, Kompaktlysstofrør, Kraftværk, Kuldioxid, Kviksølv, Lys, Lysdiode, Lysstof, Neonrør, Plasma, Sparepære, Transducer, Ultraviolet lys, Vekselstrøm.

  2. Gasudladningslamper

Anode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.

Se Lysstofrør og Anode

Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet, ofte forkortet AT, er den danske myndighed på arbejdsmiljøområdet.

Se Lysstofrør og Arbejdstilsynet

Armatur

Armatur kommer fra fransk og betyder støttestruktur.

Se Lysstofrør og Armatur

Billedrør

Billedrør set bagfra med afbøjningsspoler ved billedrørhalsen. Et billedrør er den komponent i et fjernsyn eller en monitor som viser billedet: Det er lavet af glas, og har facon omtrent som en firkantet tragt, som er lukket i begge ender så det danner en lufttæt beholder med et vakuum indeni.

Se Lysstofrør og Billedrør

Elektrisk energi

Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.

Se Lysstofrør og Elektrisk energi

Elektrisk spænding

Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.

Se Lysstofrør og Elektrisk spænding

Elektrode

En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.

Se Lysstofrør og Elektrode

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Lysstofrør og Elektron

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Lysstofrør og Energi

Fluorescens

Fluorescerende sten og mineraler udsender synligt lys ved bestråling med ultraviolet lys Den kemiske struktur af matlaline, det fluorescerende stof i det mexikanske træ ''Eysenhardtia polystachya'' Fluorescens eller Fotoluminescens (eng. Photoluminiscense) er en form for luminiscens, hvor et stof (en transducer, en fluorofor) optager energi i form af stråling og genudsender energien som synligt lys.

Se Lysstofrør og Fluorescens

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Se Lysstofrør og Foton

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Lysstofrør og Gas

Gasudladningsrør

Et gasudladningsrørs ene endes varmkatode. En plasmalampe er også et gasudladningsrør. Den anvender en koldkatode. Et kendt xenon gasudladningsrør anvendes i blitze. Bemærk tråden der er viklet om det indre blitzrør – det er elektroden som leder højspændingen på hundreder eller mere end tusind volt, så xenon-gassen ioniseres og dermed starter blitzlyset.

Se Lysstofrør og Gasudladningsrør

Gasudladningsrør forkobling

En gasudladningsrør forkobling eller lysstofrør forkobling er en specifik type af strømforsyning, som sikrer at et gasudladningsrør (f.eks. lysstofrør) tændes og energiforsynes korrekt.

Se Lysstofrør og Gasudladningsrør forkobling

Genbrugsplads

Containere på en genbrugsplads i Tyskland. En genbrugsplads (også kaldet genbrugsstation) er omtrent en losseplads eller en containerplads, men begreberne overlapper.

Se Lysstofrør og Genbrugsplads

Glas

En flaske af glas Glas er et amorft materiale, som oftest overvejende består af Siliciumdioxid, der anvendes til f.eks.

Se Lysstofrør og Glas

Ionisering

Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.

Se Lysstofrør og Ionisering

Katode

Elektrolyse med batteri hvor elektroden til venstre er forbundet til plus (+) og derfor anvendes som anode - og hvor elektroden til højre er forbundet til minus (-) og derfor anvendes som katode. En elektronrørsdiode med en direkte opvarmet katode nederst – og en anode foroven. Årsagen til at elektroderne i en ensrettende diode har fast navngivet katode og anode, skyldes at designet gør, at strøm kun kan løbe én vej, ved normal diodeanvendelse.

Se Lysstofrør og Katode

Kompaktlysstofrør

Typisk udseende af et kompaktlysstofrør. Sammenligning af en glødepære på 60W (venstre søjle) og en kompaktlysstofrør på 11W (højre søjle) som ifølge illustrationen giver samme mængde synligt lys (nederste gule søjlestub).

Se Lysstofrør og Kompaktlysstofrør

Kraftværk

Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder.

Se Lysstofrør og Kraftværk

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Lysstofrør og Kuldioxid

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Se Lysstofrør og Kviksølv

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Lysstofrør og Lys

Lysdiode

En blå laveffekt-lysdiode set fra siden. Lysdiode-chippen er nede i det højre bens hulning, som også virker som reflektor. Det højre ben fungerer også som køleplade. Billede af laveffekt-lysdioder. Den lilla tonede lysdiode er en infrarød lysdiode. Lysdiodesymbol Et eksempel højeffekt-lysdiode, som kan tåle op til 3W med den rette køling.

Se Lysstofrør og Lysdiode

Lysstof

Lysstof er et stof som udviser luminiscens dvs.

Se Lysstofrør og Lysstof

Neonrør

"Neonrør", hvis hovedandel af lysende gas ikke er grundstoffet neon. Et neonrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.

Se Lysstofrør og Neonrør

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Lysstofrør og Plasma

Sparepære

Typisk udseende af en kompaktlysstofrør. En variant af en lysdiodelampe. Det der (bør) gå igen er lysdiodelampens køleplade, hvis formål det er at holde lysdiode-chippene så kølig som muligt, da det giver væsentligt længere levetid. Sammenligning af en glødepære på 60W (venstre søjle) og en lavenergipære på 11W (højre søjle) som ifølge illustrationen giver samme mængde synligt lys (nederste gule søjlestub).

Se Lysstofrør og Sparepære

Transducer

LPDA-typen) er en transducer hvis hovedformål er at omsætte elektrisk energi til elektromagnetiske bølger (og omvendt). En cykeldynamo er en transducer hvis hovedformål er at omsætte rotationel kinetisk energi til elektrisk energi. En vandmølle er en transducer, hvis hovedformål er at omsætte potentiel energi til rotationel kinetisk energi.

Se Lysstofrør og Transducer

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Se Lysstofrør og Ultraviolet lys

Vekselstrøm

Vekselstrøm (engelsk AC – Alternating Current) er en elektrisk strøm, der periodisk veksler i styrke og polaritet.

Se Lysstofrør og Vekselstrøm

Se også

Gasudladningslamper

Også kendt som Koldkatode lysstofrør.