Indholdsfortegnelse
161 relationer: Absorption, Affald, Aggregattilstand, Albert Einstein, Arbejde (fysik), Asteroide, Atomfysik, Atomkerne, Bølgeenergi, Benzin, Bevægelse (fysik), Bioætanol, Biogas, Boltzmanns konstant, Bombe, Brænde, Brændselscelle, Brændstof, Brint, Celsius, Danmark, Dæmning, Den industrielle revolution, Deuterium, Distribueret elproduktion, E=mc², Effekt (fysik), Elektricitet, Elektricitetsforsyningsnet, Elektrisk energi, Elektrisk spænding, Elektromagnetisk stråling, Elektronvolt, Elementarladning, Energibevarelse, Energilagring, Energioverførsel, Energistrategi, Energitæthed, Fænomen, Føde (næring), Fission, Fjeder, Fjernvarme, Fluid, Foder, Forbrænding, Fordampning, Fordampningsvarme, Fossilt brændstof og brændsel, ... Expand indeks (111 mere) »
- Natur
- Universet
Absorption
Absorption, dæmpning er optagelse af transport gennem materialer.
Affald
Affaldscontainer med affald i rollen som overvejende "fast affald". Affald er det, der bliver tilbage, når produktion eller forbrug er ført til ende.
Aggregattilstand
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Arbejde (fysik)
En baseballspiller påvirker over en kort distance bolden med en kraft, hvorved der udføres et arbejde på bolden. Dette arbejde bliver til boldens kinetiske energi. I fysik er arbejde (symbol W, eng. Work) en energimængde, som overføres fra et system til et andet system.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Atomfysik
Atomfysik er den gren af fysikken der beskæftiger sig med atomet, dets energiniveauer og vekselvirkning med elektromagnetisk stråling.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Bølgeenergi
Diagram, der viser energien i en bølge Bølgeenergi er energiudnyttelse af bølger i havet, vha.
Benzin
Benzinstation i Tyskland Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle.
Bevægelse (fysik)
En racerbil er bygget til at kunne opnå en højere fart end andre biler. Bevægelse er ændring i position over tid.
Se Energi og Bevægelse (fysik)
Bioætanol
Bioætanol (eller bioethanol) er ætanol (sprit) dannet ud fra biomasse til brug som biobrændstof.
Biogas
Biogasanlægget ved Spørring nord for Århus drives af Nature Energy A/S. Bånlev står for Biogas Århus Nord Leverandørforening, – Det var tidligere Århus Kommunes Biogasanlæg Biogas opstår ved nedbrydningsprocesser overalt i naturen.
Boltzmanns konstant
Boltzmanns konstant (efter Ludwig Boltzmann) er en vigtig konstant inden for fysik, specielt statistisk fysik (se også termodynamik).
Se Energi og Boltzmanns konstant
Bombe
En bombe (bómbos, drøn) er et eksplosivt våben, som virker igennem en meget pludselig og voldsom frigørelse af energi.
Brænde
En brændestabel kan godt pynte i haven Brænde kan købes færdigkløvet, tørret, klar til anvendelse og leveret direkte til døren Bræddestabel udformet som brændegårdshave. Brænde er træ der bruges til brændsel.
Brændselscelle
NASA Methanol-brændselscelle. Illustration af brændselscelle med ioner, iontransport og stoftransport. En brændselscelle er en transducer, der laver elektricitet ved en kemisk reaktion af f.eks.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Celsius
Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dæmning
Hoover Dam i USA En dæmning er et bygningsværk, der opføres enten for at sikre et landområde mod oversvømmelse fra floder, søer eller havet, til at sikre passage af fx veje og jernbaner over et vandområde, eller til at opbygge et vandreservoir, der kan hjælpe med at udnytte vandressourcerne til fx strømproduktion, drikkevand eller kunstvanding.
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Se Energi og Den industrielle revolution
Deuterium
Deuterium er en stabil isotop af brint (hydrogen).
Distribueret elproduktion
Distribueret elproduktion er elproduktion som kan stå alene.
Se Energi og Distribueret elproduktion
E=mc²
Visning af ligningen på skyskraberen Taipei 101 i anledning af verdensfysikåret 2005 I fysik er E.
Effekt (fysik)
Effekt er inden for fysik et udtryk for udført arbejde pr.
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Elektricitetsforsyningsnet
Generel layout af elforsyningsnet. Spændinger og afbildninger af elektriske linjer er typiske for Tyskland og andre europæiske systemer. Hver af de tofarvede dobbelte ringe er elektriske understationer - f.eks. transformatorstationer. Et elektricitetsforsyningsnet kort elforsyningsnet eller elnet er et omfattende, forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra kilder til forbruger.
Se Energi og Elektricitetsforsyningsnet
Elektrisk energi
Elektrisk energi (eller elenergi) er en form for energi som knytter sig til positionen af elektrisk ladning i et elektrisk felt.
Elektrisk spænding
Elektrisk spænding er et udtryk for den energi, som afgives eller optages pr.
Se Energi og Elektrisk spænding
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Energi og Elektromagnetisk stråling
Elektronvolt
Elektronvolt (symbol eV) er en måleenhed for energi.
Elementarladning
Elementarladningen (symbol: e) er en naturkonstant, der betegner den numeriske værdi af ladningen af en proton eller en elektron.
Energibevarelse
Det frie fald er et eksempel på energibevarelse, idet potentiel energi omdannes til kinetisk energi. I denne animation hopper kuglen ikke lige så højt op som før, hvilket indikerer at noget af den kinetiske energi er blevet omdannet til fx varme. Energibevarelse er en bevarelseslov, der siger, at den samlede energi i et isoleret system er konstant.
Energilagring
Et NASA G2 svinghjulsbatteri (''Flywheel Energy Storage'' ('''FES''')). Kan fungere i 15 år pga. friktionsløse magnetiske lejer, som aldrig skal smøres. Kan oplades og aflades 100.000 gange. Ca. 85-95% oplade/aflade effektivitet. Ladningsgraden er let at bestemme, da den kan bestemmes af omdrejningshastigheden.
Energioverførsel
I dag benyttes højspændingsmaster blandt andet til overførsel af elektricitet. Energioverførsel eller energitransmission er øjeblikkelig overførsel af energi fra, hvor det er blevet genereret til et andet sted, hvor det benyttes til at udføre arbejde.
Energistrategi
Energistrategi er en handlingsplan til at håndtere emner relateret til energiforsyning, energiefterspørgsel, udvikling af energirelateret industri og handel samt konsekvenser af energiaktiviteter.
Energitæthed
Energitæthed er en term anvendt for mængden af energi gemt i et givent system eller et rumfangsområde per enhed rumfang.
Fænomen
Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.
Føde (næring)
Føde er navnet på det livsgrundlag, der gør det muligt for en art at udnytte sin niche.
Fission
gammastråler" (ikke vist) I kernefysik og kernekemi, er kernefission enten en kernereaktion eller en radioaktiv henfaldsproces i hvilket atomkernen spaltes til mindre dele (lettere kerner).
Fjeder
En fjeder En fjeder er et fleksibelt elastisk objekt, der anvendes til at oplagre mekanisk potentiel energi.
Fjernvarme
Fjernvarmeetablering i en haveforening på Amager. Fjernvarme er et system til distribution af varme over afstand fra anlæg til varmeproduktion eller -opsamling til bygninger med centralvarmeanlæg.
Fluid
Fluid er en fællesbetegnelse for væsker og gasser.
Foder
En foderfabrik på et kvægbrug Foder eller dyreføde er alle jordbrugsfødevarestoffer der benyttes specifikt til at give husdyr føde, dvs.
Forbrænding
Forbrænding med flammedannelse. Forbrænding kan også foregå uden flammedannelse. Forbrænding er en exoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et andet stof.
Fordampning
kondenseret. Fordampning (også evaporation af latin evaporo.
Fordampningsvarme
Fordampningsvarme er et udtryk for den energi i form af varme, der skal til, for at fordampe et stof, når det er opvarmet til sit kogepunkt.
Se Energi og Fordampningsvarme
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Energi og Fossilt brændstof og brændsel
Foton
stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Frihedsgrad
Frihedsgrad er et begreb, som blandt andet bruges inden for mekanik og statistik.
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Fysiologi
Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Geotermisk energi
Forskellige geotermiske udvindingsmetoder. Geotermisk kraftværk på Island. Krafla power plant - Kröflustöð. Geotermisk energi er energi udvundet fra jordens indre.
Se Energi og Geotermisk energi
Gnist
Gnister fra et bål. En gnist er et lokaliseret meget varmt område som f.eks.
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Halm
Halmruller uro ''puzuris'' Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet.
Henførelsessystem
I fysiken er et henførelsessystem et system af fysiske legemer med ure, som giver mulighed for at bestemme tid og sted af en begivenhed i forhold til disse legemer.
Se Energi og Henførelsessystem
Husdyr
Husdyr er dyr, der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (se domesticering).
Hvid dværg
Sirius A og Sirius B taget af Hubble-teleskopet. Sirius B, en rød dværg, kan ses som en svag prik til venstre under den meget mere kraftigt lysende Sirius A. En hvid dværg er en stjernerest bestående primært af elektrondegenereret stof.
Ild
Bålet er den oprindelige måde at bruge ild på, og den tiltrækker os stadigvæk. Sankthansbål Begrebet ild (af germansk *ailda.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Intensitet (fysik)
Indenfor fysik betegner intensitet energi per tid per areal: I.
Se Energi og Intensitet (fysik)
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Isotop
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.
James Prescott Joule
James Prescott Joule (født 24. december 1818 i Salford, nær Manchester, død 11. oktober 1889) var en engelsk fysiker.
Se Energi og James Prescott Joule
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Jordskælv
epicentre, 1963–1998. Globale pladetektoniske bevægelser. Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade.
Joule
Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.
Kalorie
Kalorie (symbol cal), ældre enhed for energi (især varmeenergi).
Kalorimetri
Kalorimetri betyder varmemåling og er en disciplin inden for den eksperimentelle fysik som beskæftiger sig med bestemmelse af varmekapacitet, latent varme etcetera.
Kemisk energi
Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.
Kernefusion
Deuterium-Tritium (D-T) fusionsreaktionen regnes som den mest lovende kandidat til at producere fusionsenergi. Kernefusion eller blot fusion betegner i fysik en proces hvor mindre atomkerner forenes til en større atomkerne samt biprodukter (som f.eks. neutroner).
Kernefysik
Kernefysik er den fysik, som beskæftiger sig med forholdene i og omkring atomkerner.
Kernefysisk bindingsenergi
235U. En generel og enkel beskrivelse af kernefysisk bindingsenergi er energien der kræves for, at et atoms kerne kan brækkes ad, splittes eller nedbrydes i atomkernens bestanddele (nukleoner), f.eks.
Se Energi og Kernefysisk bindingsenergi
Kernekraft
Et fissionsbaseret kernekraftværk (atomkraftværk), hvor den eksterne køling foregår med køletårne, ved at fordampe vand. Et eksempel på et fissionsbaseret kernekraftværks (atomkraftværks) principdiagram for en reaktortype kaldet en trykvandsreaktor (engelsk: Pressurized Water Reactor - PWR).
Kernevåben
Kernevåben, mest kendt som atomvåben, er bomber, der anvender radioaktivt materiale som sprængsats.
Kilo-
Kilo er et SI-præfiks, der kan anvendes på enhver SI-enhed og angiver størrelsen 1 000 gange.
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Konstant
En konstant er et begreb, der især benyttes i naturvidenskabelige sammenhænge.
Kraftvarmeværk
Et kraftvarmeværk (Fynsværket). Et kraftvarmeværk (CHP; Combined heat and power plant) er et kraftværk der producerer elektricitet (kraft) og derudover udnytter overskudsvarmen til at levere varme til fjernvarmenettet.
Kul (bjergart)
Kulstykke. Stenkulminedrift i Eisden, Holland. Kul er en sedimentær bjergart, der er dannet af planterester, der er kompakterede, hærdede, kemisk ændret og metamorfoseret af varme og tryk over geologisk tid.
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Lithium
Lithium eller litium (fra λίθος lithos, "sten") er et grundstof med symbolet Li og atomnummeret 3.
Luft
200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.
Lyd
Lydklip. Signatur Lyd er den gentagne forplantning af trykbølger gennem luft eller andre stoffer.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Lysets hastighed
Lysets færd fra Jorden til Månen i realtid Lysets hastighed eller lysets fart er den fart, hvormed elektromagnetiske svingninger udbreder sig i et medium.
Magnetisme
Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Mørk energi
I de mest accepterede teorier om Universet, opererer man med det indtil videre hypotetiske begreb mørk energi.
Mekanisk energi
MIT Walter Lewin demonstrerer bevarelse af mekanisk energi. Mekanisk energi defineres som summen af potentiel og kinetisk energi, I et lukket system hvor der kun virker konservative kræfter som fx tyngdekraften (dvs. hvor man kan udelukke bl.a. luftmodstand), vil den mekaniske energi være konstant.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Naturgas
"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Oliekrise
En oliekrise er den mest almindeligt forekommende form af energikriser.
Olieskifer
thumb thumb Olieskifer er en af de væsentligste kilder til ukonventionel olie, i dette tilfælde kaldet 'skiferolie'.
Organisk materiale
Organisk materiale eller organisk stof er en samlet betegnelse for alle levende og døde organismer, dyr, planter og mikroorganismer om f.eks.
Se Energi og Organisk materiale
Partikel (fysik)
Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.
Permeabilitet (elektromagnetisme)
Ferromagnetiske materialer, permeabilitet \mu_\textf. Magnetisk permeabilitet ("gennemtrængelighed") betegner inden for elektromagnetisme et mål for et materiales evne til at danne et magnetfelt inde i materialet selv og beskriver sammenhængen mellem den magnetiske feltstyrke \mathbf og den magnetiske flukstæthed \mathbf.
Se Energi og Permeabilitet (elektromagnetisme)
Permittivitet
Permittivitet \varepsilon (af lat.: permittere.
Plancks konstant
Mindeplade for Max Planck opsat på Humboldt Universitetet i Berlin. På dansk lyder teksten: "Max Planck, opdageren af virkningskvantet ''h'', underviste i dette hus fra 1889 til 1928." Plancks konstant (også kaldet Plancks virkningskvant) er en naturkonstant h som angiver den virkning, som er grænsen for hvornår den klassiske mekanik må erstattes af en kvantemekanisk naturbeskrivelse, nemlig når den virkning som knytter sig til et fænomen er af samme størrelsesorden som h eller mindre.
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Plutonium
Plutonium (opkaldt efter dværgplaneten Pluto) er det 94.
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Præfiks
Et præfiks eller forled er et eller flere morfemer, der sættes foran et ord og ændrer dets betydning.
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset.
Raffinering
Raffinering er rensning, som oftest af en form for naturlig ressource, eksempelvis olie eller sukker.
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Richard Feynman
Richard Phillips Feynman (født 11. maj 1918, død 15. februar 1988) (efternavnet udtales FAJN-man; i IPA) var en af de mest indflydelsesrige amerikanske fysikere i det 20. århundrede med uvurderlige bidrag til teorien for kvanteelektrodynamik.
Rumtid
Todimensionel analogi af rumtid. I fysikken er rumtid defineret som en matematisk model, som kombinerer vores tredimensionale syn på universet med tid.
SI-systemet
Segl for Det Internationale Bureau for Mål og Vægt (BIPM), som forvalter SI-systemet. Système international d'unités eller SI-systemet (i daglig tale det metriske system eller metersystemet) er et internationalt enhedssystem (navnet kommer fra fransk Système International d'Unités som betyder internationalt enhedssystem).
Skifergas
Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Smeltevarme
Smeltevarme er den mængde energi der skal til, for at et stof kan gå fra fast fase til flydende, når dette har nået smeltepunktet.
Smeltning
Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.
Solcelle
|- align.
Solenergi
sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11).
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Solvarmepanel
australsk møntvaskeri, der varmer vand via solvarmepaneler på taget. Et solvarmepanel eller en solfanger er i stand til at optage og omsætte Solens solenergi til varmeenergi (termisk energi).
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Spontan emission
Spontan emission er en fysisk proces hvor et atom, en atomkerne, et molekyle eller en anden lyskilde spontant udsender en foton idet det samtidig overgår fra en exciteret tilstand til en anden stationær tilstand med lavere energiindhold.
Stråling
Stråling er en betegnelse for udsendelse af bølgepartikler eller stofpartikler.
Sukker
Sukker. Sukkerkrystaller. Sukker er fællesbetegnelsen på en gruppe simple kulhydrater, der anvendes i daglig madlavning.
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Termisk energi
Termisk energi bliver i daglig tale ofte kaldt varme eller varmeenergi.
Termodynamik
Termodynamik (termo.
Tidevandskraft
Månens påvirkning med tidevandskraft på Jorden En tidevandskraft beskriver den kraft, hvormed et objekt bliver strakt pga.
Tjæresand
Athabasca Tjæresand Tjæresand er en form for olie, der er markant anderledes end almindelig råolie.
TNT-ækvivalent
TNT-ækvivalent er en enhed, der bruges til at kvantificere energiindholdet i eksplosioner.
Transducer
LPDA-typen) er en transducer hvis hovedformål er at omsætte elektrisk energi til elektromagnetiske bølger (og omvendt). En cykeldynamo er en transducer hvis hovedformål er at omsætte rotationel kinetisk energi til elektrisk energi. En vandmølle er en transducer, hvis hovedformål er at omsætte potentiel energi til rotationel kinetisk energi.
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Trækul
Trækul dannes, når alle andre stoffer destilleres ud af træ. Her ser man stadig de karakteristiske årringe. Kulmile først i 1900-tallet Trækul er det sorte produkt, der dannes, når man fjerner vand og andre lette stoffer fra dyre- eller planteråstoffer.
Turbine
En skibsturbine fra 2. verdenskrig. En turbine er en maskine, der udvinder rotationsenergi fra en strøm af væske eller gas.
Tyngdeacceleration
Tyngdeaccelerationen er den acceleration et legeme undergår, når det påvirkes af gravitation.
Se Energi og Tyngdeacceleration
Tyngdefelt
accelereret i retningen angivet af feltet. I punktet P er der en ustabil ligevægt, idet Månen og Jorden trækker lige meget. I fysik er et tyngdefelt eller gravitationsfelt en model, der bruges til at beskrive den påvirkning som en stor masse har i rummet omkring sig, hvor den producerer en kraft på en anden masse.
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandkraft
Krasnojarsk-vandkraftværket, 29. juli 2006. Tågen opstår fordi alle seks porte er åbne for at lette vandtrykket på dæmningen. Ved vandkraft forstås den kraft eller energi, som strømmende og/eller faldende vand udøver.
Vandmølle
Skovmøllen syd for Aarhus. Vandmølle i Dalarna. En vandmølle er en transducer, som omdanner energien i strømmende vand til mekanisk arbejde.
Varme
Varme er i streng forstand et udtryk for, at termisk energi bliver transporteret over en systemgrænse, men i daglig tale lader man ofte, som om varme er det samme som termisk energi.
Varmekapacitet
Et legemes varmekapacitet er givet ved forholdet mellem den tilførte varmeenergi og den resulterende temperaturændring.
Varmeveksler
Bagsidepladen og bagpladen indeni køleskabet og fryseren er begge varmevekslere. Den indre varmeveksler suger varme ud af køleskabet, og den ydre varmeveksler afleverer varme til den omgivende luft. spiralformet modstrømsvarmeveksler.('''1 højre''') Varmt medium ledes ind.('''1 venstre''') Det kølede tidligere varme medium ledes ud.('''2 venstre''') Koldt medium ledes ind.('''2 højre''') Det varmede tidligere kolde medium ledes ud.
Vindenergi
Sejlskibe Vindenergi eller vindkraft er et udtryk for den kinetiske energi, som vinden indeholder.
Vindmølle
Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.
Virkningsgrad
Virkningsgraden (synonym: nyttevirkning, symbol: \eta) ved en fysisk proces er forholdet mellem den nyttiggjorte og den totale transducer omsatte energi: Virkningsgraden er således et tal mellem 0 og 1.
Volt
SI-enheden volt (symbol V) er måleenheden for elektrisk spænding.
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Watt
Enheden watt (symbol W) er en fysisk måleenhed for effekt.
Se også
Natur
Universet
- Energi
- Universet
Også kendt som Energiform, Energiformer, Energikilde.