Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Gas

Indeks Gas

Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

27 relationer: Acetylen, Atmosfære (enhed), Butan, Bygas, Elektron, Fase (stof), Fast form, Flydende form, Grundstof, Idealgasligning, Kemi, Kemiske våben, Lattergas, Luft, Lysbue, Lysstofrør, Materiale, Metan, Molekyle, Naturgas, Plasma, Propan, Skifergas, Slang, Stuetemperatur, Universel anæstesi, Væske.

Acetylen

Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.

Ny!!: Gas og Acetylen · Se mere »

Atmosfære (enhed)

Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.

Ny!!: Gas og Atmosfære (enhed) · Se mere »

Butan

Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.

Ny!!: Gas og Butan · Se mere »

Bygas

Danmarks første gasværk, der blev taget i brug i Odense i 1853 Bygas er en betegnelse for visse gastyper, der fremstilles på offentlige gasværker og distribueres gennem gasledninger til forbrugere i byområder.

Ny!!: Gas og Bygas · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Gas og Elektron · Se mere »

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Ny!!: Gas og Fase (stof) · Se mere »

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Ny!!: Gas og Fast form · Se mere »

Flydende form

Flydende form er den 2.

Ny!!: Gas og Flydende form · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Gas og Grundstof · Se mere »

Idealgasligning

Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas´ tilstand.

Ny!!: Gas og Idealgasligning · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) dog også kendt som læren om væsker eller (flydende) metaller.

Ny!!: Gas og Kemi · Se mere »

Kemiske våben

Norske soldater øver kemisk krigførelse under en øvelse i 1983 Kemiske våben, herunder giftgas, er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer, der skal gøre en modstander, militær som civil, ukampdygtig, evt.

Ny!!: Gas og Kemiske våben · Se mere »

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte, og ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er det en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Ny!!: Gas og Lattergas · Se mere »

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Ny!!: Gas og Luft · Se mere »

Lysbue

Lysbuer mellem en skinne og en elektrisk pickup "sko" i en engelsk London undergrundstog. En lysbue er en vedvarende elektrisk udladning, som bibeholder en ionkanal gennem en gas; plasma.

Ny!!: Gas og Lysbue · Se mere »

Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet. Et lysstofrør er et gasudladningsrør og er en massebetegnelse for lyskilder.

Ny!!: Gas og Lysstofrør · Se mere »

Materiale

Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.

Ny!!: Gas og Materiale · Se mere »

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Ny!!: Gas og Metan · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Gas og Molekyle · Se mere »

Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Ny!!: Gas og Naturgas · Se mere »

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Ny!!: Gas og Plasma · Se mere »

Propan

Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.

Ny!!: Gas og Propan · Se mere »

Skifergas

Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.

Ny!!: Gas og Skifergas · Se mere »

Slang

Slang er brugen af uformelle ord og vendinger, der ikke er standard i brugerens dialekt eller sprog.

Ny!!: Gas og Slang · Se mere »

Stuetemperatur

Stuetemperatur kan dække over flere ting.

Ny!!: Gas og Stuetemperatur · Se mere »

Universel anæstesi

Græsk: anaisthesia, an-: ikke, aisthesis: følelse: følelsesløshed.

Ny!!: Gas og Universel anæstesi · Se mere »

Væske

En væske er et flydende stof, der kan ligesom faste stoffer kun i ringe grad ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Ny!!: Gas og Væske · Se mere »

Omdirigeringer her:

Gasform, Gasser.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »