Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gas

Indeks Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Acetylen, Atmosfære (enhed), Butan, Bygas, Elektron, Fase (stof), Fast form, Flydende form, Grundstof, Idealgas, Idealgasligning, Kemi, Kemiske våben, Klassisk mekanik, Lattergas, Luft, Lysbue, Lysstofrør, Materiale, Metan, Model (matematik), Molekyle, Naturgas, Plasma, Propan, Relativistisk gas, Skifergas, Slang, Speciel relativitetsteori, Stuetemperatur, Teoretisk fysik, Universel anæstesi, Van der Waals-gas, Væske.

  2. Faseændringer
  3. Gasser
  4. Stoffaser

Acetylen

Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.

Se Gas og Acetylen

Atmosfære (enhed)

Atmosfære (undertiden forkortet atm) er en gammel måleenhed for tryk som ikke hører til SI-enhederne.

Se Gas og Atmosfære (enhed)

Butan

Et ''n''-butanmolekyles opbygning Butan er en naturgas med sumformlen C4H10.

Se Gas og Butan

Bygas

Danmarks første gasværk, der blev taget i brug i Odense i 1853 Bygas er en betegnelse for visse gastyper, der fremstilles på offentlige gasværker og distribueres gennem gasledninger til forbrugere i byområder.

Se Gas og Bygas

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Gas og Elektron

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Gas og Fase (stof)

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Gas og Fast form

Flydende form

Flydende form er den 2.

Se Gas og Flydende form

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Gas og Grundstof

Idealgas

En idealgas består af punktformede partikler. Idealgassen er en idealiseret model, der kan bruges på mange virkelige gasser.

Se Gas og Idealgas

Idealgasligning

Idealgasloven eller idealgasligningen er en matematisk model, der beskriver en ideel gas.

Se Gas og Idealgasligning

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Gas og Kemi

Kemiske våben

Norske soldater øver kemisk krigsførelse under en øvelse i 1983 Kemiske våben, herunder giftgas, er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer, der skal gøre en modstander, militær som civil, ukampdygtig, evt.

Se Gas og Kemiske våben

Klassisk mekanik

Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.

Se Gas og Klassisk mekanik

Lattergas

Dinitrogenoxid (N2O) kendes også som lattergas eller kvælstofforilte er ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk en farveløs, ikke-brændbar gas med en behagelig, let sødlig lugt.

Se Gas og Lattergas

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Gas og Luft

Lysbue

Lysbuer mellem en skinne og en elektrisk pickup "sko" i en engelsk London undergrundstog. En lysbue er en vedvarende elektrisk udladning, som bibeholder en ionkanal gennem en gas; plasma.

Se Gas og Lysbue

Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet.

Se Gas og Lysstofrør

Materiale

Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.

Se Gas og Materiale

Metan

Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.

Se Gas og Metan

Model (matematik)

En matematisk model er en overførsel af nogle virkelige forhold til en beskrivelse, som kan analyseres med matematik.

Se Gas og Model (matematik)

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Gas og Molekyle

Naturgas

"Helvedes Port", et brændende naturgasfelt nær Derweze i Turkmenistan.Feltet har været i brand siden 1971. Naturgas, også kaldet fossilgas, er en fællesbetegnelse for den gas, der findes i undergrunden på samme måde som råolie.

Se Gas og Naturgas

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Gas og Plasma

Propan

Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.

Se Gas og Propan

Relativistisk gas

En relativistisk gas er en gas, hvor de enkelte gaspartikler bevæger sig tæt på lysets hastighed, og hvor de relativistiske effekter derfor ikke kan ignoreres.

Se Gas og Relativistisk gas

Skifergas

Skifergas er naturgas (metan) der ligger nogle kilometer ned i undergrunden i det lag der kaldes alunskifer.

Se Gas og Skifergas

Slang

Slang er brugen af uformelle ord og vendinger, der ikke er standard i brugerens dialekt eller sprog.

Se Gas og Slang

Speciel relativitetsteori

Einstein som han så ud omkring det tidspunkt hvor han udviklede den specielle relativitetsteori (ca. 1905) Den specielle relativitetsteori er en fysisk teori publiceret i 1905 af Albert Einstein.

Se Gas og Speciel relativitetsteori

Stuetemperatur

Stuetemperatur kan dække over flere ting.

Se Gas og Stuetemperatur

Teoretisk fysik

blev observeret. Teoretisk fysik er et område i fysikken der beskæftiger sig med matematiske modeller og abstraktioner af fysik for at rationalisere, forklare og forudse naturlige fænomener.

Se Gas og Teoretisk fysik

Universel anæstesi

Universel anæstesi (græsk: anaisthesia, an-: ikke, aisthesis: følelse: følelsesløshed) eller Narkose er den bedøvelse der går forud for og fortsætter under en operation.

Se Gas og Universel anæstesi

Van der Waals-gas

En van der Waals-gas er en simpel model for en gas, men den er mere avanceret og realistisk end en idealgas.

Se Gas og Van der Waals-gas

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Gas og Væske

Se også

Faseændringer

Gasser

Stoffaser

Også kendt som Gasform, Gasser.