Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Lægevidenskab

Indeks Lægevidenskab

Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.

Indholdsfortegnelse

  1. 65 relationer: Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Almen medicin, Anatomi, Anæstesiologi, Arbejdsmedicin, Biokemi, Cytologi, Dermatologi, Diagnose, Dyrlæge, Embryologi, Epidemiologi, Fakultet (universitet), Farmakologi, Fysiologi, Genetik, Gynækologi, Histologi, Hygiejne, Immunologi, Kardiologi, Karkirurgi, Københavns Universitet, Kemi, Kommunikation, Lægeuddannelsen i Danmark, Lægevidenskab, Medicinsk behandling, Medicinsk filosofi, Medicinsk fysik, Mikrobiologi, Neuroanatomi, Neurofysiologi, Neurokirurgi, Neuromedicin, Ny Carlsberg Glyptotek, Obstetrik, Oftalmologi, Onkologi, Organisk kemi, Ortopædkirurgi, Oto-rhino-laryngologi, Parenchymkirurgi, Patologi, Patologisk anatomi, Pædiatri, Psykiatri, Psykologi, Radiologi, ... Expand indeks (15 mere) »

Aalborg Universitet

Aalborg Universitet (forkortes AAU) blev grundlagt i 1974 og hed indtil 1994 Aalborg Universitetscenter (AUC).

Se Lægevidenskab og Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Hovedbygningens hovedindgang og Olaf Stæhr-Nielsens keramikrelief, "''Videnskabernes Træ''" med symboler for hvert fakultet "hængende i grenene".http://www.au.dk/uhu/showroom/galleri/emblematikogsymboler/o.staehr-nielsenskerakmikreliefvisdommenstrae/ O.

Se Lægevidenskab og Aarhus Universitet

Almen medicin

Almen medicin er et klinisk speciale inden for den lægelige videreuddannelse.

Se Lægevidenskab og Almen medicin

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Se Lægevidenskab og Anatomi

Anæstesiologi

udført på patient i 1899 Anæstesiologi er et medicinsk speciale, der omfatter blandt andet anæstesi, smertebehandling, sedation samt understøttelse af livsvigtige funktioner - særligt før, under og efter en operation.

Se Lægevidenskab og Anæstesiologi

Arbejdsmedicin

Arbejdsmedicin beskæftiger sig med samspillet mellem faktorer i arbejdsmiljøet og det ydre miljø på den ene side og på den anden side sundhed og sygdom hos enkeltpersoner og grupper af personer.

Se Lægevidenskab og Arbejdsmedicin

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Se Lægevidenskab og Biokemi

Cytologi

Cytologi er dannet af græsk kytos som betyder "celle" og logos der betyder "lære", altså læren om cellen (cellelæren).

Se Lægevidenskab og Cytologi

Dermatologi

Hudens opbygning. Dermato-venerologi (fra græsk derma "hud") er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med hudsygdomme og kønssygdomme.

Se Lægevidenskab og Dermatologi

Diagnose

Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose. At stille en diagnose består i at bestemme en sygdoms eller et handicaps art.

Se Lægevidenskab og Diagnose

Dyrlæge

En dyrlæge, der fjerner sting på en kat En dyrlæge eller en veterinær (cand.med.vet.) er en akademiker, der har bestået embedseksamen i veterinærmedicin.

Se Lægevidenskab og Dyrlæge

Embryologi

Embryologi er studiet af den tidlige fosterudvikling.

Se Lægevidenskab og Embryologi

Epidemiologi

Epidemiologi (Fra oldgræsk: epi- hos/blandt; demos folket;logos lære/viden -> læren om det der findes blandt folket) er en forskningsdisciplin, der beskæftiger sig med sygdomme og andre helbredsforholds forekomst og fordeling i grupper af mennesker samt med hvad, der styrer denne forekomst på befolkningsniveau.

Se Lægevidenskab og Epidemiologi

Fakultet (universitet)

Et fakultet er en afdeling af et universitet eller en anden videregående uddannelsesinstitution, normalt den øverste opdeling i institutionens organisation og ofte indeholdende et eller flere institutter eller andre underopdelinger.

Se Lægevidenskab og Fakultet (universitet)

Farmakologi

Farmakologi (dansk: lægemiddellære) er læren om lægemidler.

Se Lægevidenskab og Farmakologi

Fysiologi

Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.

Se Lægevidenskab og Fysiologi

Genetik

Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.

Se Lægevidenskab og Genetik

Gynækologi

Gynækologi er en lægevidenskab, der beskæftiger sig med kvindesygdomme relateret til kvindens kønsorganer.

Se Lægevidenskab og Gynækologi

Histologi

Histologi (af histos - 'væv' på græsk og -logos - 'læren om') er læren om vævenes opbygning observeret ved forskellige mikroskopi-teknikker.

Se Lægevidenskab og Histologi

Hygiejne

Hygiejne (af navnet på den græske gudinde for sundhed Hygieia) er læren om renlighed.

Se Lægevidenskab og Hygiejne

Immunologi

Edward Jenner, der regnes for at være immunologiens fader. Immunologi er et speciale indenfor lægevidenskab, der beskæftiger sig med immunsystemet.

Se Lægevidenskab og Immunologi

Kardiologi

Det menneskelige hjerte med begge lungeklapper. Anatomisk fremstilling fra ''Gray’s Anatomy'', 1918.) Kardiologi (af græsk: καρδίᾱ, kardiā (hjerte) og -λογία, -logia; direkte oversat læren om hjertet) betegner det lægevidenskabelige speciale, der beskæftiger sig med hjertet.

Se Lægevidenskab og Kardiologi

Karkirurgi

Billede der viser en ballonudvidelse af kranspulsåren. En procedure der hyppigt udføres i karkirurgien. Venstre: Blokeret kranspulsåre. Højre: En vellykket udvidelse af kranspulsåren. Karkirurgi er et kirurgisk, medicinsk speciale der behandler sygdomme i blodkar (arterier og vener) med medicinske behandlinger, minimalt-invasive kateter procedurer og kirurgisk rekonstruktion.

Se Lægevidenskab og Karkirurgi

Københavns Universitet

Københavns Universitet (fork. KU, eng.: University of Copenhagen, forkortet UCPH) er det ældste universitet og forskningsinstitution i Danmark.

Se Lægevidenskab og Københavns Universitet

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Lægevidenskab og Kemi

Kommunikation

Udveksling af information og hvor modtageren får en vis forståelse af meddelelsen. Kommunikation (latin: communicatio meddelelse) er en handling, hvor man formidler betydninger fra et subjekt eller gruppe til en anden ved brug af gensidigt forstået tegn, symboler og semiotiske regler.

Se Lægevidenskab og Kommunikation

Lægeuddannelsen i Danmark

Lægeuddannelsen i Danmark er en statslig uddannelse i human lægevidenskab.

Se Lægevidenskab og Lægeuddannelsen i Danmark

Lægevidenskab

Nina Aldin Thune Lægevidenskab er den gren af videnskaben der omfatter diagnose, behandling og forebyggelse af sygdom.

Se Lægevidenskab og Lægevidenskab

Medicinsk behandling

Medicinsk behandling er behandling med lægemidler.

Se Lægevidenskab og Medicinsk behandling

Medicinsk filosofi

Medicinsk filosofi er undersøgelsen af ​​filosofiske spørgsmål og problemstillinger, der relaterer sig til medicin og sundhedspleje.

Se Lægevidenskab og Medicinsk filosofi

Medicinsk fysik

MR-scanning af en patients hoved. Medicinsk fysik er fysik, der anvendes til medicinske formål.

Se Lægevidenskab og Medicinsk fysik

Mikrobiologi

Mikrobiologi er læren om biologiske organismer, der oftest kun er synlige i mikroskop.

Se Lægevidenskab og Mikrobiologi

Neuroanatomi

Neuroanatomi er den del af anatomien som beskæftiger sig med nervesystemets opbygning.

Se Lægevidenskab og Neuroanatomi

Neurofysiologi

Neurofysiologi er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med nervesystemets fysiologi.

Se Lægevidenskab og Neurofysiologi

Neurokirurgi

Et hold kirurger forbereder en hjerneoperation Neurokirurgi eller hjernekirurgi er et medicinsk speciale, som beskæftiger sig med kirurgisk behandling af lidelser i nervesystemet.

Se Lægevidenskab og Neurokirurgi

Neuromedicin

Neuromedicin (eller neurologi), også kaldet hjerne- og nervemedicin, er det medicinske speciale, som beskæftiger sig med alle aspekter af diagnostik, vurdering og behandling af sygdomme i hjernen og det øvrige nervesystem, herunder rygmarv og nerver.

Se Lægevidenskab og Neuromedicin

Ny Carlsberg Glyptotek

Glyptoteket (gr. glyptos, udskæring eller skulptur og theke, et sted, hvor noget er samlet/opstillet) er et museum.

Se Lægevidenskab og Ny Carlsberg Glyptotek

Obstetrik

Obstetrik er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med graviditet og fødselshjælp.

Se Lægevidenskab og Obstetrik

Oftalmologi

Synsundersøgelse ved hjælp af en spaltelampe. Oftalmologi er det medicinske speciale, der beskæftiger sig med øjensygdomme.

Se Lægevidenskab og Oftalmologi

Onkologi

Onkologi (græsk: onkos (knude eller svulst), logi (læren om)) er et medicinsk speciale omhandlende læren om tumorer og deres behandling.

Se Lægevidenskab og Onkologi

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Lægevidenskab og Organisk kemi

Ortopædkirurgi

Kunstig hofte indsat ved ortopædkirurgi Ortopædkirurgi eller ortopædisk kirurgi (tidligere ortopædi).

Se Lægevidenskab og Ortopædkirurgi

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi (gr. otos (genitiv af ous, øre), rhinos (gen. af rhis, næse), laryngos (gen. af larynx, strube) + logi (læren om)) er et medicinsk speciale omhandlende læren om og behandlingen af sygdomme i øre, næse og hals (dvs. strube og svælg).

Se Lægevidenskab og Oto-rhino-laryngologi

Parenchymkirurgi

Parenchymkirurgi (også kaldet parenkymkirurgi) er en nu sjældent anvendt betegnelse for kirurgi, som ikke omfatter bevægeapparat, nervesystemet og kvindens kønsorganer.

Se Lægevidenskab og Parenchymkirurgi

Patologi

Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.

Se Lægevidenskab og Patologi

Patologisk anatomi

Patologisk anatomi (fra græsk: pathos "lidelse", logi "læren om", anatomia "dissektion", "opskæring") er læren om de strukturelle forandringer, omfattende makroskopiske, lys- og elektronmikroskopiske observationer, i væv og organer ved sygdomme.

Se Lægevidenskab og Patologisk anatomi

Pædiatri

Pædiatripatient, Children's Hospital (Saint Louis), 2006 Pædiatri er et medicinsk speciale der beskæftiger sig med børnesygdomme.

Se Lægevidenskab og Pædiatri

Psykiatri

Psykiatri er den disciplin inden for medicinen, der beskæftiger sig med undersøgelse, diagnose, behandling og forebyggelse af psykiske lidelser og forstyrrelserAlarcón RD (2016).

Se Lægevidenskab og Psykiatri

Psykologi

Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.

Se Lægevidenskab og Psykologi

Radiologi

Radiologi eller billeddiagnostik er det medicinske speciale man tidligere kaldte "røntgen".

Se Lægevidenskab og Radiologi

Retsmediciner

En retsmediciner er en læge, som arbejder med klinisk retsmedicin og retspatologi.

Se Lægevidenskab og Retsmediciner

Socialmedicin

Der findes ikke en entydig definition af hvad man forstår ved socialmedicin.

Se Lægevidenskab og Socialmedicin

Sociologi

Sociologi er studiet af samfund, deres strukturer, organisation og betydning for de individer, der indgår i samfundet.

Se Lægevidenskab og Sociologi

Strålebehandling

Strålebehandling er en medicinsk anvendelse af ioniserende stråling til behandling af bl.a. kræft.

Se Lægevidenskab og Strålebehandling

Syddansk Universitet

danske universiteter. Odense Letbane går tværs gennem Campus Odense ad Campusvej.https://danskejernbaner.dk/vis.station.php?FORLOEB_ID.

Se Lægevidenskab og Syddansk Universitet

Sygdom

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

Se Lægevidenskab og Sygdom

Sygeplejerske

polske sygeplejersker hjælper en patient med et sengebad. Billede fra 1993. En sygeplejerske er et menneske som udfører, leder, formidler og udvikler sygepleje.

Se Lægevidenskab og Sygeplejerske

Thoraxkirurgi

Hjerte bypassoperation Thoraxkirurgi er et kirurgisk speciale, der beskæftiger sig med behandlingen af sygdomme og læsioner i brystkassen og organerne i brysthulen, heriblandt bypassoperationer, åreforkalkning i hjertets kranspulsårer samt lungekræft.

Se Lægevidenskab og Thoraxkirurgi

Traumatologi

PAGENAME Traumatologi (af græsk τραυματολογία afledt af trauma, dvs. fysiske traumer, som i kirurgisk sammenhæng er en fysisk skade på kroppen) er den del af lægevidenskaben som beskæftiger sig med fysiske traumer.

Se Lægevidenskab og Traumatologi

Universitet

Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.

Se Lægevidenskab og Universitet

Universiteter i Danmark

fig. 1: Det første universitet i Danmark, Københavns universitet blev stiftet af Christian 1. i 1479 (senere illustration, Rigsarkivet) fig. 2: Danmark har 10 universitetsbyer (markeret med en gul eller grøn firkant); 4 af disse har universitetshospital og udbyder medicinstudium (2013)https://aalborguh.rn.dk/genveje/om-aalborg-universitetshospital/historisk-overblik Historisk overblik (markeret med en gul firkant).

Se Lægevidenskab og Universiteter i Danmark

Urologi

Urologi (gr. uron "urin") er et område inden for lægevidenskaben, som beskæftiger sig med både kvinders og mænds urinveje, med mandens kønsorganer og med sygdomme i disse.

Se Lægevidenskab og Urologi

Venerologi

Venerologi er læren om kønssygdomme.

Se Lægevidenskab og Venerologi

Videnskabsteori

Videnskabsteori er et tværvidenskabeligt område, der har videnskaberne selv som sin genstand og sine metoder.

Se Lægevidenskab og Videnskabsteori

Virologi

Virologi er et forskningsområde indenfor biologi, som har fokus på vira, så som spredning og mutationer.

Se Lægevidenskab og Virologi

Også kendt som Intern medicin, Lægekunst, Lægevidenskabelig, Lægevidenskaben, Medicin (lægevidenskab), Medicinstudiet, Sundhedsvidenskab, Teoretisk medicin.

, Retsmediciner, Socialmedicin, Sociologi, Strålebehandling, Syddansk Universitet, Sygdom, Sygeplejerske, Thoraxkirurgi, Traumatologi, Universitet, Universiteter i Danmark, Urologi, Venerologi, Videnskabsteori, Virologi.