Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Patologi

Indeks Patologi

Patologi (græsk: pathos, lidelse; logos, lære) er den naturvidenskabelige lære om sygdomme, deres årsager, opståelsesmekanismer og manifestationer.

Indholdsfortegnelse

  1. 53 relationer: Alexandria, Anatomi, Andreas Vesalius, Arabere, Arkæologi, Bakterier, Bibliotek, Celle (biologi), Dæmon, Diagnose, Dissektion, Egypten, Europa, Forskning, Fysiologi, Grækenland, Græsk (sprog), ICD-10, Incidens, Iran, Katolicisme, Kriminalitet, Krop, Latin, Lungebetændelse, Mikroskop, Molekylærbiologi, Molekylærpatologi, Morfologi (biologi), Naturvidenskab, Neuron, Organ, Patologisk anatomi, Prævalens, Prostata, Renæssancen, René Descartes, Stofskifte, Sygdom, Syndrom, Tobaksrygning, Toksin, Universitet, Væv (biologi), 11. århundrede, 1543, 1578, 1596, 16. århundrede, 1628, ... Expand indeks (3 mere) »

Alexandria

En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.

Se Patologi og Alexandria

Anatomi

Illustration fra ''De humani corporis fabrica'' En søstjerne anatomi Anatomi er læren om organismers form og opbygning.

Se Patologi og Anatomi

Andreas Vesalius

Andreas Vesalius (født Andreas van Wesel 31. december 1514 i Bruxelles, død 15. oktober 1564 i Zakynthos) var anatom, læge og forfatter til en af de mest indflydelsesrige bøger om den menneskelige anatomi, De humani corporis fabrica (Om opbygningen af den menneskelige krop).

Se Patologi og Andreas Vesalius

Arabere

Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.

Se Patologi og Arabere

Arkæologi

Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.

Se Patologi og Arkæologi

Bakterier

Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.

Se Patologi og Bakterier

Bibliotek

Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig) Bibliotek i Budapest. Bibliotek ved klostret i Melk i Østrig Bibliotek (fra det græske βιβλιοθήκη boglager) er en samling bøger, håndskrifter, kort, film, bånd etc.) og det sted, hvor disse referencematerialer opbevares.

Se Patologi og Bibliotek

Celle (biologi)

Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.

Se Patologi og Celle (biologi)

Dæmon

Antonius den Hellige plaget af dæmoner, som forestillet af Martin Schongauer, i 1480'erne.. En dæmon er en særlig ånd eller guddommelig magt.

Se Patologi og Dæmon

Diagnose

Tungens udseende kan have betydning for at stille den rette diagnose. At stille en diagnose består i at bestemme en sygdoms eller et handicaps art.

Se Patologi og Diagnose

Dissektion

''Rattus norvegicus'' Dissektion er opskæring af dyre- eller menneskelig for at undersøge deres indre opbygning.

Se Patologi og Dissektion

Egypten

Egypten eller Ægypten (مصر,; arabisk egyptisk: مَصر, tr. Máṣr), officielt Den Arabiske Republik Egypten (جمهوريّة مصرالعربيّة), er et transkontinentalt land, som spænder over det nordøstlige hjørne af Afrika og det sydvestlige hjørne af Asien via en landtange dannet af Sinai-halvøen.

Se Patologi og Egypten

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Patologi og Europa

Forskning

Forskning betegner den systematiske, videnskabelige undersøgelse af et område, f.eks.

Se Patologi og Forskning

Fysiologi

Fysiologi er læren om, hvordan kroppens specialiserede cellegrupper virker, og hvordan de medvirker til kroppens funktion som en helhed.

Se Patologi og Fysiologi

Grækenland

Grækenland (Ελλάδα), officielt Den Hellenske Republik (Ελληνική Δημοκρατία) er et land i den sydøstlige del af Europa på sydspidsen af Balkanhalvøen.

Se Patologi og Grækenland

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Patologi og Græsk (sprog)

ICD-10

ICD-10 er en klassifikation af sygdomme og andre helbredsrelaterede tilstande udformet af WHO.

Se Patologi og ICD-10

Incidens

Incidens er et begreb indenfor epidemiologi som beskriver hvor udbredt en sygdom optræder hos en befolkningsgruppe i løbet af en given periode, og er dermed et mål for hvor stor en del af befolkningen der er smittet.

Se Patologi og Incidens

Iran

Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.

Se Patologi og Iran

Katolicisme

Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.

Se Patologi og Katolicisme

Kriminalitet

Kriminalitet eller forbrydelse refererer til juridisk forbudte handlinger, der kan straffes.

Se Patologi og Kriminalitet

Krop

Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.

Se Patologi og Krop

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Patologi og Latin

Lungebetændelse

Lungebetændelse eller pneumoni er en betændelsestilstand i lungerne.

Se Patologi og Lungebetændelse

Mikroskop

Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.

Se Patologi og Mikroskop

Molekylærbiologi

Et DNA-molekyle Molekylærbiologi er læren om den molekylære biologi, altså livets molekyler, biologiens allermindste byggesten.

Se Patologi og Molekylærbiologi

Molekylærpatologi

Molekylærpatologi er en relativ ny videnskabelig disciplin inden for patologien, der beskæftiger sig med udvikling af molekylære og genetiske metoder til diagnosticering og klassifikation af humane tumorer, design og validering af intelligente biomarkører for behandlingsrespons og sygdomsprogression, følsomhed over for personer fra forskellige genetiske forfatninger for at udvikle kræft samt miljø- og livsstilsfaktorer impliceret i carcinogenese.

Se Patologi og Molekylærpatologi

Morfologi (biologi)

Linnés første klassificering af planterne.1. Blomsterbund2. Bægerblade3. Kronblade4. Støvdragere (hanlig del)5. Frugtanlæg (hunlig del) Morfologien (af græsk μορφή, morphé.

Se Patologi og Morfologi (biologi)

Naturvidenskab

Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.

Se Patologi og Naturvidenskab

Neuron

En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.

Se Patologi og Neuron

Organ

Lever, Nyrer og hjerte fra et får I biologi er et organ (latin: organum, "instrument, værktøj") en samling af biologisk væv, som udfører en specialiseret funktion eller grupper af funktioner.

Se Patologi og Organ

Patologisk anatomi

Patologisk anatomi (fra græsk: pathos "lidelse", logi "læren om", anatomia "dissektion", "opskæring") er læren om de strukturelle forandringer, omfattende makroskopiske, lys- og elektronmikroskopiske observationer, i væv og organer ved sygdomme.

Se Patologi og Patologisk anatomi

Prævalens

Prævalens eller forekomst er et begreb som anvendes i epidemiologi og statistik.

Se Patologi og Prævalens

Prostata

pung Prostata (blærehalskirtlen (12)) er beliggende i prostatalogen.

Se Patologi og Prostata

Renæssancen

En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Renæssancen (fra fransk: renaissance, genfødsel) er en periode, der i store træk dækker 1400-tallet og 1500-tallet.

Se Patologi og Renæssancen

René Descartes

René Descartes (udtales dekɑːrt), født 31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes), død 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.

Se Patologi og René Descartes

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Se Patologi og Stofskifte

Sygdom

Ordet sygdom er ikke klart defineret, men kan både være et sprogligt og et videnskabeligt begreb.

Se Patologi og Sygdom

Syndrom

I lægevidenskab og fysiologi er syndrom betegnelsen for en samling af flere klinisk synlige tegn, symptomer, fænomener eller karakteristika som ofte optræder sammen.

Se Patologi og Syndrom

Tobaksrygning

''Tobaksselskab'' af Wilhelm Bendz. Oversigt over verdens tobakforbrug i 2010 pr. land. Tobaksrygning er inhalering af røgen fra tobaksvarer.

Se Patologi og Tobaksrygning

Toksin

østlig grøn mamba, der producerer potente toxiner Toksin eller toxin er betegnelsen for et giftstof af biologisk oprindelse, f.eks.

Se Patologi og Toksin

Universitet

Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.

Se Patologi og Universitet

Væv (biologi)

Tværsnit af sklerenkymfibre i en plantes grundvæv. Mikrografi af humant lungevæv farvet med hæmatoxylin og eosin. Inden for biologi er et væv den levende del af et dyr eller en plante.

Se Patologi og Væv (biologi)

11. århundrede

Århundreder: 10. århundrede – 11.

Se Patologi og 11. århundrede

1543

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1543 (tal).

Se Patologi og 1543

1578

---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1578 (tal).

Se Patologi og 1578

1596

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1596 (tal).

Se Patologi og 1596

16. århundrede

15. århundrede – 16.

Se Patologi og 16. århundrede

1628

---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1628 (tal).

Se Patologi og 1628

1650

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 ---- Se også 1650 (tal).

Se Patologi og 1650

1657

---- Konge i Danmark: Frederik 3. – 1648-1670 – Danmark i krig: Karl Gustav-krigen – 1657-1660 ---- Se også 1657 (tal).

Se Patologi og 1657

1771

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808; folketælling på Sjælland og Bornholm.

Se Patologi og 1771

Også kendt som Patolog, Patologisk, Sygdomslære.

, 1650, 1657, 1771.