Indholdsfortegnelse
28 relationer: Amfibol, Andesit, Basalt, Bjergart, Diabas, Diamant, Diorit, Gabbro, Granit, Ilt, Kappe (geologi), Kontinentalplade, Krystalstruktur, Kvarts, Lava, Magma, Magmatiske bjergarter, Oceanbundsplade, Olivin, Plagioklas, Porfyr (bjergart), Pyroxen, Rombeporfyr, Silicium, Subduktion, Temperatur, Tryk (fysik), Vulkan.
- Magmatisk petrologi
- Vulkanologi
Amfibol
Amfibol (Hornblende) Til amfiboler (af græsk amfibolos, tvetydig) eller hornblende-mineralerne hører et stort antal mineraler, som uagtet, at de tilhører forskellige krystalsystemer, har iøjnefaldende lighed i krystalform og alle spalter let efter et firsidet prisme, med spalteretninger 56° og 124°.
Se Magmatiske bjergarter og Amfibol
Andesit
Andesit er en gråsort til sort, tæt og noget alkalisk lavabjergart som er blevet til ved størkning af lava på eller nær jordoverfladen eller ved hærdning af vulkansk aske.
Se Magmatiske bjergarter og Andesit
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Se Magmatiske bjergarter og Basalt
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Se Magmatiske bjergarter og Bjergart
Diabas
''Diabas, sort som lavasten'' Diabas er en mørk basisk magmatisk bjergart, som er finkornet og på samme tid hård.
Se Magmatiske bjergarter og Diabas
Diamant
Guldring forsynet med 7 slebne diamanter fundet i Tåsinge. Den vejer 7 gram og kan dateres til første halvdel af 1600-tallet. Den blå Hope-diamant har tilhørt Ludvig 14. af Frankrig. Diamant (adámās, genitiv adamantos, af et adjektiv med betydningen "uknuselig, ubrydelig", benyttet som metafor om noget uforanderligt, fx Hades) er en form for kulstof opstået ved stort tryk.
Se Magmatiske bjergarter og Diamant
Diorit
Diorit Øjediorit fra Korsica (corsit) Diorit er navnet på en kornet eruptiv dybbjergart.
Se Magmatiske bjergarter og Diorit
Gabbro
Gabbro Gabbro er en dybbjergart, der bliver dannet, når magma afkøles ved kontakt af vand og jord.
Se Magmatiske bjergarter og Gabbro
Granit
Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.
Se Magmatiske bjergarter og Granit
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Se Magmatiske bjergarter og Ilt
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Magmatiske bjergarter og Kappe (geologi)
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Magmatiske bjergarter og Kontinentalplade
Krystalstruktur
Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.
Se Magmatiske bjergarter og Krystalstruktur
Kvarts
Billede af grønt kvartskrystal. Slebet citrin. Billede af rosakvartskrystal. Billede af ametyst-kvartskrystaller (øverst, violet, lilla). Tektosilikat af bruttoformel SiO2 (siliciumdioxid), som også kaldes kvarts.
Se Magmatiske bjergarter og Kvarts
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Et kig ned i den gloende lava, Hawaii Volcanoes National Park. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Se Magmatiske bjergarter og Lava
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Se Magmatiske bjergarter og Magma
Magmatiske bjergarter
Kolliderende kontinentalplader Gabbro Magmatiske bjergarter dannes når smeltet stenmasse størkner.
Se Magmatiske bjergarter og Magmatiske bjergarter
Oceanbundsplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.
Se Magmatiske bjergarter og Oceanbundsplade
Olivin
Olivin-krystaller i lavasten på Hawaii. Olivin er et mineral, der fortrinsvis benyttes i produktionen af stål, hvor man tilsætter olivin til jernmalmen i højovnen.
Se Magmatiske bjergarter og Olivin
Plagioklas
Plagioklas Plagioklas er en gruppe feldspater, som er sammensat af feldspatmineralerne albit (NaAlSi3O8) og anortit (CaAl2Si2O8).
Se Magmatiske bjergarter og Plagioklas
Porfyr (bjergart)
Rombeporfyr Porfyr er en magmatisk bjergart.
Se Magmatiske bjergarter og Porfyr (bjergart)
Pyroxen
Disse pyroxenkrystaller af varieteten diopsid er fra Afghanistan. Grøn pyroxen set i tyndslib. Pyroxener (i ental pyroxen og udtalt, normalt forkortet Px) er betegnelsen for en vigtig gruppe af bjergartsdannende mineraler, som findes i mange magmatiske og metamorfe bjergarter.
Se Magmatiske bjergarter og Pyroxen
Rombeporfyr
Krokskogen. Rombeporfyr er en porfyrisk, magmatisk bjergart, der udelukkende findes i Oslofeltet i Norge, i Øst-Afrika og på Antarktis.
Se Magmatiske bjergarter og Rombeporfyr
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Se Magmatiske bjergarter og Silicium
Subduktion
Subduktionszone hvor en oceanbundplade glider ned under en kontinentalplade. Noget af oceanbundpladen forgasser som stiger op igennem vulkaner eller hydrotermiske væld – og andet smelter. Indenfor pladetektonik er subduktion et område, hvor to af jordskorpens plader støder imod hinanden, og den tungeste presser sig ned under den anden – altså underskydning.
Se Magmatiske bjergarter og Subduktion
Temperatur
Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.
Se Magmatiske bjergarter og Temperatur
Tryk (fysik)
Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.
Se Magmatiske bjergarter og Tryk (fysik)
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Magmatiske bjergarter og Vulkan
Se også
Magmatisk petrologi
Vulkanologi
- Benioffzonen
- Hot spot (geologi)
- Ildringen
- Kryovulkan
- Lavatunnel
- Magmakammer
- Magmatiske bjergarter
- Obsidian
- Pimpsten
- Pyroklastisk bjergart
- Supervulkan
- Trakyt
- VEI-skalaen
- Vulkan
- Vulkanologi
Også kendt som Dagbjergart, Dagbjergarter, Dybbjergart, Dybbjergarter, Gangbjergarter, Magmabjergart, Magmatisk bjergart.