Indholdsfortegnelse
13 relationer: Basalt, Forkastningszone, Gravsænkning, Kappe (geologi), Kontinentalplade, Magma, Massefylde, Oceanryg, Pladetektonik, Skorpe (geologi), Tethyshavet, Verdensdel, Verdenshave.
- Pladetektonik
Basalt
Basalt. Basalt er en bjergart opstået ved størkning af magma.
Forkastningszone
San Andreas-forkastningen i Californien En forkastning er en brudzone i jordskorpen og de dybeste forkastninger deler Jorden i sektioner af tektoniske plader.
Se Oceanbundsplade og Forkastningszone
Gravsænkning
Satellitbillede af en gravsænkning i Afarsænkningen i Østafrika. En gravsænkning er en depression mellem to forkastningszoner i jordskorpen.
Se Oceanbundsplade og Gravsænkning
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Se Oceanbundsplade og Kappe (geologi)
Kontinentalplade
De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.
Se Oceanbundsplade og Kontinentalplade
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Massefylde
Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).
Se Oceanbundsplade og Massefylde
Oceanryg
Oceanryg En oceanryg er en undersøisk bjergkæde, som opstår på grund af kontinentaldriften.
Se Oceanbundsplade og Oceanryg
Pladetektonik
Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.
Se Oceanbundsplade og Pladetektonik
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Se Oceanbundsplade og Skorpe (geologi)
Tethyshavet
Første fase af dannelsen af Tethyshavet: Superkontinentet Pangæa deles i to dele, Laurasien og Gondwana, og Tethyshavet opstår mellem dem. Tethyshavet var et hav, som i mesozoikum, lå mellem kontinentene Gondwana og Laurasien før Indiahavet åbnede sig.
Se Oceanbundsplade og Tethyshavet
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Se Oceanbundsplade og Verdensdel
Verdenshave
Kort som viser verdenshavenes/verdenshavets vand set fra sydpolen. Verdenshavet er et større sammenhængende saltvandområde som er hele vejen rundt om jorden. Verdenshavet bliver inddelt i et antal områder – verdenshave. Sædvanligvis inddeles i fem verdenshave: Stillehavet, Atlanterhavet, Det Indiske Ocean, Ishavet og Det Sydlige Ishav; de sidste to konsolideres typisk ind i de første tre.
Se Oceanbundsplade og Verdenshave
Se også
Pladetektonik
- Alpiderne
- Asthenosfære
- Baltika (kontinent)
- Benioffzonen
- Caymanrenden
- Hot spot (geologi)
- Ildringen
- Jordens fremtid
- Kontinentalplade
- Lithosfære
- Oceanbundsplade
- Oceanbundsspredning
- Oceangrav
- Oceanryg
- Ofiolit
- Pangæa
- Pannotia
- Panthalassa
- Pladetektonik
- Rodinia
- Skorpe (geologi)
- Subduktion
- Terceira Rift
- Tethyshavet
- Undervandsjordskælv
- Vulkan
Også kendt som Havbunden, Oceanbundplade.