Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kontinentalplade

Indeks Kontinentalplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af kontinentalplade og oceanbundsplade. En kontinentalplade er et kilometertykt (mere end 10 km op til 70 km i snit) stykke af jordskorpen, som består af granitiske bjergarter og sedimentbjergarter.

Indholdsfortegnelse

  1. 15 relationer: Asthenosfære, Gondwanaland, Granit, Konsensus, Kontinentalsokkel, Massefylde, Mesozoikum, Oceanbundsplade, Pangæa, Pladetektonik, Proterozoikum, Rodinia, Sediment, Skorpe (geologi), Verdensdel.

  2. Pladetektonik

Asthenosfære

Udsnit af Jorden med de forskellige geologiske lag. Asthenosfæren (asthéneia for afkræftet, svækket og sphaîra for kugle) er den mellemste del af Jordens kappe og underligger lithosfæren.

Se Kontinentalplade og Asthenosfære

Gondwanaland

En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Gondwanaland ses mod syd. Det sydlige superkontinent Gondwanaland omfattede det meste af de landmasser der i dag udgør kontinenterne på den sydlige halvkugle, deriblandt Antarktis, Sydamerika, Afrika, Madagaskar, Indien, Australien, Ny Guinea og New Zealand.

Se Kontinentalplade og Gondwanaland

Granit

Grønlig Granit Granit er en almindelig gruppe af magmatiske bjergarter, der bliver dannet på store dybder og stort tryk under kontinenter.

Se Kontinentalplade og Granit

Konsensus

Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.

Se Kontinentalplade og Konsensus

Kontinentalsokkel

Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.

Se Kontinentalplade og Kontinentalsokkel

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Kontinentalplade og Massefylde

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Se Kontinentalplade og Mesozoikum

Oceanbundsplade

De tektoniske plader blev kortlagt i 1900-tallet. En tektonisk plade består af oceanbundsplade og evt. kontinentalplade Oceanbundspladernes aldre. Oceanbundsplader er en del af jordskorpen, og danner bunden af oceanerne.

Se Kontinentalplade og Oceanbundsplade

Pangæa

Pangæa med nutidens kontinenter markeret. Det omgivende ocean hed Panthalassa En animation der viser Pangæas opbrydning til de nuværende kontinenter. Pangæa (oldgræsk for "hele Jorden") var et superkontinent som eksisterede i Palæozoikum- og Mesozoikumæraerne før kontinenterne blev adskilt til deres nuværende placeringer.

Se Kontinentalplade og Pangæa

Pladetektonik

Fordelingen af tektoniske plader i dag. Dette kort over jordskælv i 2016 viser tydeligt pladegrænserne. Pladetektonik (af græsk τεκτων tekton.

Se Kontinentalplade og Pladetektonik

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Se Kontinentalplade og Proterozoikum

Rodinia

Rodinia er et tidligere superkontinent som formentlig blev dannet for omkring en milliard år siden.

Se Kontinentalplade og Rodinia

Sediment

Sedimenter fra Rhône strømmer ind i Genevesøen.Af latin sedere.

Se Kontinentalplade og Sediment

Skorpe (geologi)

En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.

Se Kontinentalplade og Skorpe (geologi)

Verdensdel

Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.

Se Kontinentalplade og Verdensdel

Se også

Pladetektonik