Indholdsfortegnelse
21 relationer: Austrasien, Ceremoni, Det tysk-romerske Rige, Embede, Frankere, Jarl (titel), Karl den Store, Karolingerne, Kejser, Merovinger, Middelalderen, Neustrien, Pfalzgreve, Pipin den Lille, Rigshofmester, Titel (person), 7. århundrede, 747, 751, 8. århundrede, 800.
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Ceremoni
En ceremoni kan også finde sted ved et vagtskifte. Foto: Whitehall, London. En ceremoni betegner en række ritualer som bruges ved højtideligheder og andre specielle anledninger.
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Major domus og Det tysk-romerske Rige
Embede
Et embede er en stilling i den offentlige sektor.
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Jarl (titel)
Mindesmærke over Birger jarl i Stockholm. Kalkmaleri i Vigersted Kirke, forestillende den sidste jarl af Sønderjylland Knud Lavard. En jarl var en norrøn titel for høvdinge næst efter kongen i rang, tilsvarende den angelsaksiske eorl, bevaret i den engelske adelstitel earl.
Se Major domus og Jarl (titel)
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Se Major domus og Karl den Store
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Se Major domus og Karolingerne
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Major domus og Middelalderen
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Pfalzgreve
Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.
Pipin den Lille
Pipin den Lille (Pipin den yngre eller Pipin III fr. Pépin le bref (ca. 714 i Jupille nær Liège – 24. september 768 i Paris) var frankisk konge. Han var søn af Karl Martell og Chrotrudis. Pipin var gift med Bertrada af Laon (Berta), datter af Charibert af Laon, og fik med hende to børn, hvoraf den ene var den senere kejser, Karl den Store.
Se Major domus og Pipin den Lille
Rigshofmester
Rigshofmesteren blev under Erik 7. af Pommern i begyndelsen af 1400-tallet et betydeligt embede, som overtog drostens funktion som rigets førsteminister og regnskabsfører.
Se Major domus og Rigshofmester
Titel (person)
Titel (fra latin titulus "påskrift") hos en person er beskrivende betegnelse for embede, rang eller ægteskabelig status, der bruges som tiltaleform sammen med personens navn.
Se Major domus og Titel (person)
7. århundrede
6. århundrede – 7.
Se Major domus og 7. århundrede
747
----.
751
Se også 751 (tal).
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
Se Major domus og 8. århundrede
800
---- Se også 800 (tal) ----.