Indholdsfortegnelse
135 relationer: Alemannere, Alsace, Ammianus Marcellinus, Angelsaksere, Aquitaine, Arabere, Arianisme, Austrasien, Økse, Baden, Bayern, Belgien, Beovulfkvadet, Biskop, Burgund, Burgundere, Det tysk-romerske Rige, England, Faramund, Flandern, Floddelta, Folkevandringstiden, Franken, Frankerriget, Frankfurt am Main, Frankiske konger, Frankrig, Frankrigs historie, Frankrigs monarker, Gallia Belgica, Gallien, Germanske folkeslag, Germanske sprog, Gregor af Tours, Halvgud, Hellebard, Henrik Fuglefænger, Hessen, Holland, Hugo Capet, Hunnere, Huset Capet, Julius Cæsar, Karl den Store, Karolingerne, Karolingisk renæssance, Katolicisme, Köln, Keltere, Kimbrere, ... Expand indeks (85 mere) »
- Germanske stammer
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Ammianus Marcellinus
Titelbladet på værk fra 1533 Ammianus Marcellinus (født ca. 325 f.Kr. - død efter 391) var en romersk historiker fra senantikken.
Se Frankere og Ammianus Marcellinus
Angelsaksere
Sutton Hoo-hjelmen Angelsakserne er en gruppe af germanske stammer, anglerne og sakserne.
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Arabere
Fordeling af arabisk som eneste officielle sprog (grøn) og et af flere officielle eller nationale sprog (blå). Syrisk beduin med familie, 1893. Arabere (عرب) udgør en panetnisk gruppe.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Austrasien
Under merovingerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Økse
En økse er et spåntagende/flækkende håndværktøj til at arbejde i træ, oftest med et kileformet hoved af jern med påsat træskaft parallelt med æggen.
Baden
Badens våbenskjold Storhertugdømmet Baden med Markgrevskabet Baden (rød) og de territoriale tilvækster i perioden 1803–1819. Baden er et historisk område og en tidligere statsdannelse i den sydvestlige del af det nuværende Tyskland.
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Beovulfkvadet
Første side af et manuskript med ''Beowulfkvadet'' Beovulf, Beowulf eller Bjovulf er hovedpersonen i Beovulfkvadet, et angelsaksisk heltekvad.
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Burgund
Regionen Bourgogne Burgund er det historiske navn for et kongedømme og senere et hertugdømme i det område, der ligger i den franske region Bourgogne.
Burgundere
Den franske historiker Guichard havde en teori om, at burgunderne kom fra Bornholm, og at de derefter i flere etaper flyttede sig vestpå, med bosættelser omkring floderne Wisla, Oder, Main og Rhinen. Burgundere var et germansk folkefærd, som i folkevandringstiden gav navn til Burgund, der i dag hedder Bourgogne på fransk.
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Frankere og Det tysk-romerske Rige
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Faramund
Faramund hædres som konge på et skjold. Maleri af Peter Revoil. Faramund (fransk: Pharamond) var en tidlig, sandsynligvis mytologisk, konge af de saliske frankere og forfader til merovingerne.
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Floddelta
Eksempel på et floddelta: Nilens floddelta (det grønne) set fra satellit. Fotoet er fra NASA. Et floddelta opstår ved at en flod forgrener sig for at nå havet; selve deltaet består af disse forgreninger og det land som ligger imellem dem.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Frankere og Folkevandringstiden
Franken
Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.
Frankerriget
Frankerriget var et kongerige i den tidlige Middelalder.
Frankfurt am Main
Frankfurt am Main, almindeligt kendt blot som Frankfurt, er den største by i den tyske delstat Hessen og den femtestørste by i Tyskland med et indbyggertal på indbyggere.
Se Frankere og Frankfurt am Main
Frankiske konger
Følgende er en liste over frankernes konger.
Se Frankere og Frankiske konger
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Frankrigs historie
Frankrigs historie handler om en af Europas ældste nationalstater, der har en vigtig kulturel baggrund.
Se Frankere og Frankrigs historie
Frankrigs monarker
Frankrigs monarker tæller de monarker, der har været af Kongeriget Frankrig og dets forgængere (og efterfølgende monarkier), som regerede fra oprettelsen af Frankerriget i 486 med flere afbrydelser til Det andet franske kejserriges fald i 1870.
Se Frankere og Frankrigs monarker
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Frankere og Germanske folkeslag
Germanske sprog
De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.
Se Frankere og Germanske sprog
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Se Frankere og Gregor af Tours
Halvgud
Herakles og den nemeiske løve, relief fra Gandhara i Indien, 100-tallet e.Kr. Halvgud, eller semigud er mytologiske figurer, der enten er mindre magtfulde eller vigtige guder, eller hvor den ene af forældrene er en gud og den anden er et menneske.
Hellebard
Schweiziske hellebarder fra 1400-tallet Svenske hellebarder fra 1500-tallet Håndvåben - i kopi - på Engelsborg i Rom. En hellebard er et alsidigt middelalderligt fodfolksvåben:et 2,5 meter langt skaft med en jern- eller stålklinge eller øksehoved, øverst med en lansespids, bagtil med en hage.
Henrik Fuglefænger
Henrik 1., kaldet Henrik Fuglefænger (Heinrich der Vogler), (876 – 2. juli 936) var østfrankisk konge 919—936 og stifter af Det saksiske Hus.
Se Frankere og Henrik Fuglefænger
Hessen
Hessen er en delstat i Tyskland.
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Hugo Capet
Hugo Capet (Hugues Capet) (940 eller 941–24. oktober 996) var konge af Det Vestfrankiske Rige, en forgænger for nutidens Frankrig, fra 987 til 996.
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Huset Capet
Huset Capets våben Huset Capet, Det Capetinske Dynasti eller Capetingerne er et europæisk fyrstehus med oprindelse i Frankerriget.
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.
Karolingerne
Karolingerne er en frankisk kongefamilie, hvis medlemmer først havde den faktiske magt i Frankerriget via embedet som major domus.
Karolingisk renæssance
Alcuin (i midten) var en af den karolingiske renæssances mest betydningsfulde personligheder. Til venste står Raban Maur, til højre sidder Otgar af Mainz. Den Karolingiske renæssance betegner den strømning af intellektuel og kulturel genfødsel af romersk kultur, der fandt sted i Vesteuropa i slutningen af 8.
Se Frankere og Karolingisk renæssance
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Köln
Köln (især på ældre Køln, engelsk/Cologne) er Tysklands fjerdestørste by efter Berlin, Hamborg og München og har et indbyggertal på.
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Kimbrere
Kimbrerne var en stamme, der angiveligt kommer fra det nuværende Danmark, sandsynligvis i Himmerland.
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Kongeriget Württemberg
Kongeriget Württemberg (Königreich Württemberg) eksisterede, fra det blev opgraderet til kongerige fra kurfyrstendømme i 1806 til afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918.
Se Frankere og Kongeriget Württemberg
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Kvadersten
Årslev og Harlev, broen er bygget op af granitkvadrer. Kvadersten er natursten, som er mere eller mindre råt tilhuggede eller -savede sten i marmor, granit, sandsten osv., og som kan anvendes til fundamenter, sokler og ydermure på store bygninger.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Langsværd
militærmuseet i Morges. Et langsværd er en type europæisk sværd, der er karakteriseret ved at have en håndtag med parerstang i korsform med et greb beregnet til to hænder (normalt 16-28 cm langt) og en lige dobbeltægget klinge på 85-110 cm, og envægt på omkring 1-1,5 kg.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Liudolfingerne
Chronica sancti Pantaleonis. Grundlæggeren af dynastiet Liudolf, hertug af Sachsen er i øverste centrum Liudolfingerne også kaldet det Ottonske dynasti var et saksisk dynasti af tyske monarker, der regerede fra 919 til 1024.
Loire (flod)
Kort over Frankrig med Loire-floden indtegnet. Loire er med sine 1.012 kilometer Frankrigs længste flod.
Lorraine
Lorraine (fransk) eller Lothringen (tysk) er et område, som i dag ligger i det nordøstlige Frankrig.
Luxembourg
Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.
Main
Mains kilde Skilt, der viser flodens løb Main er en flod i Tyskland.
Major domus
Major Domus var en titel og et embede i tidlig middelalder som hovedsagelig blev brugt i de frankiske kongedømmer i løbet af det 7. og 8. århundrede.
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Middelhavet
Middelhavet ligger mellem tre kontinenter: Det vestlige Asien, det nordlige Afrika og det sydlige Europa. Middelhavet er et hav, der er forbundet med Atlanterhavet.
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Frankere og Nederlandsk (sprog)
Neustrien
Under merovingerkongerne blev Frankerriget genstand for mange arvedelinger.
Nordboere
Nordboernes bosættelser i og umiddelbart efter vikingetiden (rødt og orange), inklusiv normanniske erobringer (gult). Områder uden bosættelser, hvori vikinger plyndrede eller handlede, er markeret med grønt. Nordboere kaldes de historiske nordeuropæiske folkeslag, som talte nordiske sprog og levede i Skandinavien og omkringliggende nordeuropæiske områder mellem det 8.
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Oldfransk
Bog på oldfransk, 1482 Oldfransk er en betegnelse for de romanske sprog af sprogfamilien langues d'oïl, som taltes i den nordlige halvdel af Frankrig, i Belgien og dele af Schweiz mellem ca.
Pannonien
Romerske provinser i balkan-områdetPannonien ses øverst til venstre Pannonien er et oldtidsland som lå i de nuværende lande Østrig, Kroatien, Ungarn, Serbien, Slovenien, Slovakiet og Bosnien-Hercegovina.
Paris
|navn.
Patricier
Patricier (af latin patres conscripti.
Ravenna
Ravenna er en by i den italienske region Emilia-Romagna.
Reims
Reims (udtale) er en by i det nordlige Frankrig, hvor de franske konger traditionelt blev kronet i Notre-Dame de Reims.
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Rheinland-Pfalz
Rheinland-Pfalz er en tysk delstat med 4.159.150 indbyggere (31. december 2022) og et areal på 19.846 km².
Se Frankere og Rheinland-Pfalz
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Frankere og Romersk Britannien
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Frankere og Romerskkatolske kirke
Saarland
Kort over Saarland Saarland er en tysk delstat med et areal på 2.570 km² og 992.666 (31.12.2022) indbyggere.
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Sagn
Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Saliske lov
Saliske lov: Første side af selve dokumentet (Bibliotháque Royale, nr. 4404). Den saliske lov eller saliske ret (Pactus Legis Salicae) blev nedskrevet i årene 507-511 på befaling af merovingerkongen Klodevig 1. Dermed er den en af de ældste, bevarede lovsamlinger.
Schelde
Schelde i Antwerpen. Schelde (fransk l'Escaut) er en 350 km lang flod, der udspringer i det nordlige Frankrig, flyder gennem Belgien og nær Antwerpen flyder mod vest ind i Holland mod Nordsøen.
Sidonius Apollinaris
Gaius Sollius Modestus Sidonius Apollinaris (ca. 430 i Lyon – omkring 489) var poet, forfatter, diplomat, biskop, historiker og søn og sønnesøn af rigsstatholdere i Gallien (Præfectus Prætorio Galliarum).
Se Frankere og Sidonius Apollinaris
Sloveniens historie
Sloveniens våbenskjold. Sloveniens historie dækker de slovenske territorier fra omkring 400 fvt.
Se Frankere og Sloveniens historie
Soissons
Soissons er en by i departementet Aisne i Frankrig, der ligger ved floden Aisne ca.
Somme
Somme er et departement i det nordlige Frankrig.
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Statskup
Et statskup (coup d'état, paladsrevolution, kup) er en magtovertagelse, hvor oprøret udspringer blandt systemets egen magtelite.
Strasbourg-ederne
Uddrag af dokumenterne Strasbourg-ederne, som blev afgivet den 14. februar 842, findes nedskrevet i et vigtigt, tosproget dokument.
Se Frankere og Strasbourg-ederne
Sværd
Sværd fra slutningen af middelalderen Et sværd er et håndvåben lavet af et langt skarpt stykke metal kaldet en klinge monteret på et fæste.
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Syagrius
Syagrius (født 430 – død i 486 eller 487) var søn af Aegidius, den sidste romerske magister militum per Gallias, som havde bevaret en reststat ved Soissons efter det vestromerske riges sammenbrud.
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Tarragona
Tarragona er en by ved Middelhavet i det sydlige Catalonien i Nordøstspanien, 60 km.
Thüringen
Thüringen ligger i centrum af Tyskland og er blandt de mindre af landets 16 delstater med et areal på 16.200 km² og og 2.126.846 indbyggere (pr. 2022).
Tournai
Tournai (nederlandsk: Doornik, tysk: Dornick) er en by i Vallonien i det vestlige Belgien.
Traktaten i Verdun
Frankerrigets deling i 843. Traktaten i Verdun, Forliget i Verdun eller Verdunforliget i 843 er den aftale der efter den frankiske konge Ludvig den Fromme døde, delte Frankerriget mellem hans tre sønner.
Se Frankere og Traktaten i Verdun
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Tysklands historie
Tysklands historie er ekstremt kompliceret og afhænger i høj grad af, hvorledes man definerer Tyskland.
Se Frankere og Tysklands historie
Vallonien
Vallonien (fransk: Wallonie, vallonsk: Waloneye, flamsk: Wallonië) er den sydlige, fransktalende del af Belgien.
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Westfalen
Westfalen er en region i Tyskland omkring byerne Arnsberg, Bielefeld, Bochum, Detmold, Dortmund, Gelsenkirchen, Hagen, Minden og Münster.
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
13. århundrede
Århundreder: 12. århundrede – 13.
16. århundrede
15. århundrede – 16.
250
---- Se også 250 (tal) ----.
355
---- Se også 355 (tal) ----.
358
---- Se også 358 (tal) ----.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
450
---- Se også 450 (tal) ----.
481
----.
486
---- Se også 486 (tal) ----.
496
---- Se også 496 (tal) ----.
498
---- Se også 498 (tal) ----.
5. århundrede
4. århundrede – 5.
594
---- Se også 594 (tal) ----.
6. århundrede
5. århundrede – 6.
650
---- Se også 650 (tal) ----.
697
---- Se også 697 (tal) ----.
7. århundrede
6. århundrede – 7.
768
Se også 768 (tal).
8. århundrede
Århundreder: 7. århundrede – 8.
800
---- Se også 800 (tal) ----.
842
---- Se også 842 (tal) ----.
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se også
Germanske stammer
- Alemannere
- Ambroner
- Angelsaksere
- Anglere
- Bajuvarere
- Belgae
- Burgundere
- Chattere
- Chaukere
- Cheruskere
- Daner
- Eburoner
- Frankere
- Gepider
- Gotere
- Haruder
- Herminoner
- Herulere
- Ingævonere
- Istævonere
- Jyder (germansk folkeslag)
- Kimbrere
- Langobarder
- Lemoviere
- Markomannere
- Marserne (Tyskland)
- Ostrogoterne
- Quader
- Rugiere
- Saksere
- Svebere
- Thüringerne
- Ubier
- Vandaler
- Varinere
- Visigoter
Også kendt som Franker, Frankerne, Frankisk.