Marsk

Den nordfrisiske marsk En marsk er i økologien en biotop, der danner randzone mellem et fladvandet hav og fast land.

Indholdsfortegnelse

50 relationer: Almindelig rajgræs, Annelgræs, Bændeltang, Biotop, Christen Raunkiær, Danmark, Dige, Dunhammer, Dyndpadderok, Ejdersted, Elben, Engelskgræs (art), Engrapgræs, Eugen Warming, Gest, Harril, Højer, Hindebæger, Holland, Hvidkløver, Kog, Kogleaks, Krybhvene, Kveller, Ler, Martin Vahl (1869-1946), Moræne, Nissum Fjord, Nordsøen, Pindsvineknop, Plankton, Randzone, Rød svingel, Rhinen, Rigsmarsk, Ringkøbing Fjord, Sandkryb, Slik (geologi), Sluse, Strandasters, Strandkogleaks, Strandtrehage, Strandvejbred, Tagrør, Tidevand, Tue, Tyskland, Vade, Vesterhever, Weser.
Vådområder

Almindelig rajgræs

Almindelig rajgræs (Lolium perenne) er et 20-70 cm højt græs, der vokser på græsmarker, enge og vejkanter.

Se Marsk og Almindelig rajgræs

Annelgræs

Annelgræs (Puccinellia) er en slægt af græsser.

Se Marsk og Annelgræs

Bændeltang

Bændeltang (Zostera) er en marin planteslægt med 2 arter, der lever i havene uden for henholdsvis Europa og Australien.

Se Marsk og Bændeltang

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Marsk og Biotop

Christen Raunkiær

Christen Christiansen Raunkiær (født 29. marts 1860 på Ravnkærgård, Lyne Sogn ved Varde, død 11. marts 1938 på Frederiksberg) var en dansk botaniker, far til Barclay Raunkiær.

Se Marsk og Christen Raunkiær

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Marsk og Danmark

Dige

Diget ved Tønning Diger er volde, mure eller dæmninger, der har til opgave at holde vandet på den ene side.

Se Marsk og Dige

Dunhammer

Dunhammer (Typha) er en slægt med ca.

Se Marsk og Dunhammer

Dyndpadderok

Dyndpadderok (Equisetum fluviatile), ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge.

Se Marsk og Dyndpadderok

Ejdersted

Vesterhever Sand Fyr Røde Haubarg Ejdersted Ejdersted (Eiderstedt, Ääderstää) i det nordlige Tyskland, er en nordfrisisk halvø i delstaten Slesvig-Holsten (Sydslesvig).

Se Marsk og Ejdersted

Elben

Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.

Se Marsk og Elben

Engelskgræs (art)

Stribe af engelskgræs langs Hasle Ringvej i Aarhus. Engelskgræs (Armeria maritima), eller fåreleger, er en vintergrøn plante med en tueformet vækst.

Se Marsk og Engelskgræs (art)

Engrapgræs

Engrapgræs (Poa pratensis), ofte skrevet eng-rapgræs, er en flerårig plante i græs-familien.

Se Marsk og Engrapgræs

Eugen Warming

Mindeplade på hans fødehus på Mandø Johannes Eugenius Bülow Warming (født 3. november 1841 på Mandø, død 2. april 1924 i København), kendt som Eugen Warming, var en dansk botaniker og en hovedfigur i grundlæggelsen af den naturvidenskabelige disciplin økologi.

Se Marsk og Eugen Warming

Gest

Ditmarsken, tæt på Ejderen Marskens udbredelse i Slesvig og Holsten mod vest, gesten i midten, morænelandskabet mod øst Gest (fra tysk og hollandsk geest) er det højere liggende, tørre landområde, som ligger inden for marsken i vadehavsegnene i Danmark, Tyskland og Nederlandene.

Se Marsk og Gest

Harril

Harril (Juncus gerardii) eller Harrilgræs er en plante i sivfamilien.

Se Marsk og Harril

Højer

Højer (tysk: Hoyer) er en by i Sønderjylland med, beliggende 9 km nordvest for Rudbøl grænse, 27 km syd for Skærbæk og 12 km vest for Tønder.

Se Marsk og Højer

Hindebæger

Hindebæger (Limonium) er en slægt med ca.

Se Marsk og Hindebæger

Holland

Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.

Se Marsk og Holland

Hvidkløver

Hvidkløver (Trifolium repens), ofte skrevet hvid-kløver, er en krybende urt med 10-30 cm lange stængler.

Se Marsk og Hvidkløver

Kog

Kog Hauke-Haien-Kog i Nordfrisland En kog er et med diger beskyttet marsklandskab ved Nordsøen.

Se Marsk og Kog

Kogleaks

Ordet "Kogleaks" er flertydigt, idet det refererer til fire forskellige slægter under Halvgræs-familien.

Se Marsk og Kogleaks

Krybhvene

Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.

Se Marsk og Krybhvene

Kveller

Kveller (Salicornia europaea) eller Salturt er en 5-30 cm høj, enårig plante, som er stærkt bundet til saltprægede strandenge og vader.

Se Marsk og Kveller

Ler

Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.

Se Marsk og Ler

Martin Vahl (1869-1946)

Martin Vahl (født 15. april 1869 i Aarhus, død 11. juli 1946 i København) var en dansk geograf og botaniker.

Se Marsk og Martin Vahl (1869-1946)

Moræne

Typisk leret moræne med blanding af mange kornstørrelser (Angermünde i Tyskland). Typisk blokmoræne (vestkysten af Wales). Gletsjer i Alaska med sidemoræner og midtmoræner, der ses som mørke striber i den lyse gletsjeris. Midtmoræner dannes, når to isstrømme flyder sammen, så deres sidemoræner mødes, som det ses to steder lige til højre for billedets midtpunkt.

Se Marsk og Moræne

Nissum Fjord

Nissum Fjord ligger i Vestjylland vest for Vemb og afgrænses fra Vesterhavet af en 13 km lang landtange, Bøvling Klit, med udløb gennem en sluse ved Thorsminde.

Se Marsk og Nissum Fjord

Nordsøen

Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.

Se Marsk og Nordsøen

Pindsvineknop

Pindsvineknop (Sparganium) er en slægt med ca.

Se Marsk og Pindsvineknop

Plankton

Nogle gange er planteplankton så talrige, at de kan ses fra satellitter. Billedet er over Danmark. Plankton ses især i Vesterhavet, Skagerrak og noget af Kattegat omkring Læsø. Plankton set fra satellit. Billedet er fra det vestlige Frankrig og sydvest fra Storbritannien. Plankton i Biscayabugten set fra satellit.

Se Marsk og Plankton

Randzone

Eksempel på randzone ved søbred En randzone er et område, der afgrænser to forskellige biomer fra hinanden.

Se Marsk og Randzone

Rød svingel

Rød svingel (Festuca rubra) er et op til 75-100 cm højt græs, der vokser på græsmarker, i klitter og ved vejkanter.

Se Marsk og Rød svingel

Rhinen

Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.

Se Marsk og Rhinen

Rigsmarsk

Marsk eller rigsmarsk (fra 1536) var titlen for Danmarks riges øverste hærfører fra begyndelsen af 1200-tallet til enevældens indførelse.

Se Marsk og Rigsmarsk

Ringkøbing Fjord

Ringkøbing Fjord er en lavvandet fjord, en brakvandsfjord, i Vestjylland, som skærmes af fra Vesterhavet af den lange tange Holmsland Klit.

Se Marsk og Ringkøbing Fjord

Sandkryb

Sandkryb (Glaux maritima) er en flerårig, 5-10 centimeter høj plante i kodriver-familien.

Se Marsk og Sandkryb

Slik (geologi)

Slik i Vadehavet Slik er fint ler, der aflejres på marskkysterne i Syd- og Sønderjylland.

Se Marsk og Slik (geologi)

Sluse

'''Trappesluse''' i Panamakanalen. Slusen tillader mindre både adgang til Københavns Havn sydfra. Sluseanlægget tillader adgang fra Kattegat til Øer Maritime Ferieby. En sluse er en indretning i en å, elv, flod eller kanal, som kan hæve og sænke både og andre fartøjer fra et vandniveau til et andet, hvorved disse kan forcere højdedrag, mindre vandfald og dæmninger uden at måtte benytte lange omveje, tunneller eller akvædukter.

Se Marsk og Sluse

Strandasters

Strandasters (Tripolium pannonicum), ofte skrevet strand-asters, er en 15-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på strandenge.

Se Marsk og Strandasters

Strandkogleaks

Strandkogleaks også Strand-Kogleaks (Bolboschoenus maritimus) er en art af blomstrende planter fra halvgræsfamilien Cyperaceae.

Se Marsk og Strandkogleaks

Strandtrehage

Strandtrehage (Triglochin maritima), ofte skrevet Strand-Trehage, er en græsagtig vildstaude med en tueformet, opstigende vækst og små, grønlige blomster.

Se Marsk og Strandtrehage

Strandvejbred

Strandvejbred (Plantago maritima), ofte skrevet strand-vejbred, er en næsten glat 10-30 cm høj urt med en grundstillet roset af blade.

Se Marsk og Strandvejbred

Tagrør

Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.

Se Marsk og Tagrør

Tidevand

Norfolks kyst i det østlige England Tegning der viser ebbe og flod i forhold til Månen Springflod i Wimereux (Frankrig) Tidevand er den regelmæssige stigning og fald i havets overflade, som er forårsaget af Jordens rotation i månens (primært) og solens (sekundært) tyngdefelter, også kaldet tidevandskræfter.

Se Marsk og Tidevand

Tue

Tue eller Thue er et olddansk drengenavn afledt af Thorbjørn, der igen kommer af gudenavnet Thor (torden) fra den nordiske mytologi og dyrenavnet bjørn.

Se Marsk og Tue

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Marsk og Tyskland

Vade

Vade Vade kaldes den ved ebben tørlagte jord i Vadehavet.

Se Marsk og Vade

Vesterhever

Vesterhever (dansk) eller Westerhever (tysk) er en landsby og kommune i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Marsk og Vesterhever

Weser

Weser er en sejlbar flod i den nordvestlige del af Tyskland, som er dannet ved sammenløb af floderne Fulda og Werra.

Se Marsk og Weser

Se også

Vådområder

Også kendt som Marsk (biotop).

Unionpedia er et koncept kort eller semantisk netværk organiseret som et leksikon eller ordbog. Det giver en kort definition af hver koncept og dets relationer.

Dette er en kæmpe online mental kort, der tjener som grundlag for koncept diagrammer. Det er gratis at bruge og hver artikel eller et dokument kan downloades. Det er et værktøj, ressource eller reference for studier, forskning, uddannelse, læring eller undervisning, der kan bruges af lærere, pædagoger, elever eller studerende; for den akademiske verden: til skole, primær, sekundær, gymnasium, midten, college, teknisk grad, gymnasium, universitet, bachelor, kandidat- eller ph.d.-grader; til papirer, rapporter, projekter, ideer, dokumentation, undersøgelser, resuméer, eller speciale. Her er definitionen, forklaring, beskrivelse, eller betydningen af hver væsentlig, som du har brug for information, og en liste over deres tilknyttede begreber som en ordliste. Fås i Dansk, Engelsk, Spansk, Portugisisk, Japansk, Kinesisk, Fransk, Tysk, Italiensk, Polere, Hollandsk, Russisk, Arabisk, Hindi, Svensk, Ukrainsk, Ungarsk, Catalansk, Tjekkisk, Hebraisk, Finsk, Indonesisk, Norwegian, rumænsk, tyrkisk, vietnamesisk, koreansk, thai, græsk, bulgarsk, kroatisk, slovakisk, litauisk, filippinsk, lettisk, estisk og slovensk. Flere sprog snart.

Oplysningerne er baseret på artikler fra Wikipedia og andre Wikimedia-projekter, og de er tilgængelige under Creative Commons Attribution-ShareAlike-licens.

Unionpedia er ikke godkendt af eller tilknyttet Wikimedia Foundation.

Google Play, Android og Google Play-logoet er varemærker tilhørende Google Inc.

Fortrolighedspolitik

Sprog

Marsk

Indholdsfortegnelse

Se også

Vådområder