Indholdsfortegnelse
41 relationer: Alger, Amøbe, Arkæer, Autotrof, Ægte rejer, Blæksprutter, Cyanobakterier, Danmark, Dinoflagellater, Dyr, Energi, Fødekæde, Fisk, Fotosyntese, Hav, Hvaler, Kalkflagellater, Kattegat, Kiselalger, Krebsdyr, Krill, Larve, Læsø, Lys, Meter, Mikroorganisme, Nordsøen, Organisme, Planteplankton, Planter, Portugisisk orlogsmand, Protozoer, Sæd, Skagerrak, Solen, Storbritannien, Tang (alge), Tangloppe (Gammarus locusta), Vand, Vandlopper, Vandmand.
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Amøbe
Amøben er et halv millimeter stor protozo, som er opbygget af én celle.
Arkæer
Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.
Autotrof
En organisme er autotrof, når den selv producerer komplekse organiske forbindelser udfra simple stoffer som f.eks.
Ægte rejer
Pillede rejer. Ægte rejer er tibenede krebsdyr.
Blæksprutter
Blæksprutter (Cephalopoda) er en gruppe af marine bløddyr.
Cyanobakterier
Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dinoflagellater
Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.
Se Plankton og Dinoflagellater
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Energi
Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.
Fødekæde
Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.
Fisk
Fisk er hvirveldyr med gæller.
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Hav
En bølge brydes ved Atlanterhavet. 71 % af jordoverfladen er dækket af hav. Havet er den forbundne masse af saltvand, der dækker mere end 70 % af Jordens overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).
Hvaler
Hvalspæk Hvalerne (latin: Cetacea) er en orden af havlevende pattedyr.
Kalkflagellater
''Gophyrocapse oceanica'' Kalkflagellater (eller coccolithophorider) er gulalger.
Se Plankton og Kalkflagellater
Kattegat
Satellitbillede af Kattegat. Kattegat (svensk: Kattegatt) er et farvand imellem Danmark og Sverige med et areal på ca.
Kiselalger
Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.
Krebsdyr
Krebsdyr er et dyr og hører under leddyrene: Ifølge og og er der følgende gruppering.
Krill
Krill eller lyskrebs er rejelignende små krebsdyr – marine invertebrater – som er en vigtig del af zooplanktonet i havet.
Larve
En larve på et blad En larve er et livsstadie i visse dyregruppers udvikling fra unge til et voksent individ.
Læsø
Læsø er den største ø i Kattegat beliggende omtrent midtvejs mellem Frederikshavn og Gøteborg.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Organisme
''Tetrabaena socialis''. Indenfor biologi er en organisme (fra græsk ὄργανον, organon, "instrument") ethvert vedvarende levende system – såsom dyr, svampe, mikroorganismer eller planter.
Planteplankton
Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Portugisisk orlogsmand
Den portugisiske orlogsmand (Physalia physalis) er et gople-lignende hvirvelløst havdyr.
Se Plankton og Portugisisk orlogsmand
Protozoer
Protozoer (Protozoa) er encellede organismer med cellekerne.
Sæd
Menneskesæd i en petriskål. Sperma eller sæd er væsken, som er de fleste handyrs befrugtningsenhed.
Skagerrak
Skagerrak er farvandet nord for Jylland Skagerrak er navnet på den del af Nordsøen, som ligger mellem Jylland, svenske Bohuslän og det sydlige Norge.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Tang (alge)
Typisk blæretang Stora mængder tang ved Ystad, skyllet op af efterårsstormen 29. oktober 2013. Tang eller makroalger er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.
Tangloppe (Gammarus locusta)
Den almindelige tangloppe (Gammarus locusta), også kendt som brakvandstangloppen, er en storkrebs, der især lever i alge- og ålegræsvegetationen på lavt vand.
Se Plankton og Tangloppe (Gammarus locusta)
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandlopper
Vandlopper fra Ernst Haeckels ''Kunstformen der Natur'' (1904) Vandlopper (Copepoda) er en gruppe af krebsdyr, der forekommer i både ferskvand og saltvand.
Vandmand
Vandmanden (Aurelia aurita) også kaldet øre-gople eller almindelig gople er op til 40 centimeter i diameter, men ofte kun halvt så stor.
Også kendt som Dyreplankton, Zooplankton.