Indholdsfortegnelse
40 relationer: Arktis, Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomstring (botanik), Carl von Linné, Dækfrøede planter, Engelskgræs (art), Færøerne, Fjeld, Frø (plantedel), Frugt, Gul snerre, Juli, Kapsel (frugt), Kløft, Kyst, Læbeblomst-ordenen, Marts, Niche (økologi), Nordlige halvkugle, Pælerod, Planter, Rod (plantedel), Rosetstillede blade, Salt (kemi), Sandhjælme, Sankthansurt, September, Spiring (plante), Staude, Stængel, Strandenge, Strandkål (art), Tempereret klima, Tokimbladede, Urt, Vejbred, Vejbred-familien, Verdensdel.
- Saltplanter
- Vejbred
Arktis
Arktis med nordpolen og ishavet. Arktis er området omkring Nordpolen.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Strandvejbred og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Strandvejbred og Bladstilling
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Strandvejbred og Blomstring (botanik)
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Strandvejbred og Carl von Linné
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Strandvejbred og Dækfrøede planter
Engelskgræs (art)
Stribe af engelskgræs langs Hasle Ringvej i Aarhus. Engelskgræs (Armeria maritima), eller fåreleger, er en vintergrøn plante med en tueformet vækst.
Se Strandvejbred og Engelskgræs (art)
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Fjeld
Til fjelds: Vikafjell, Norge Et fjeld (fjell, og: fjäll) er en klippe eller et bjerg i grønlandske, færøske, norske og svenske sammenhængePolitikens Nudansk Ordbog, 15.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Strandvejbred og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gul snerre
Gul snerre (Galium verum), der også kaldes Jomfru Marias sengehalm, er en 10-60 cm høj urt, der vokser i klitter, på overdrev og vejkanter.
Se Strandvejbred og Gul snerre
Juli
Juli er årets syvende måned.
Kapsel (frugt)
bæger. En kapsel er i botanikken en type frugt der normalt bliver tør og åbner sig ved modenhed, så de enkelte frø frigives.
Se Strandvejbred og Kapsel (frugt)
Kløft
Gorges du Tarn – en kløft i Frankrig. En kløft eller en slugt er defineret som en dyb sprække, en aflang fordybning eller en sænkning, som er åben i den ene ende.
Kyst
Møn kysten En kyst er skillelinjen mellem land og hav - og strand, marsk, delta er dens vådområder.
Læbeblomst-ordenen
Læbeblomst-ordenen (Lamiales) er en orden inden for planteriget.
Se Strandvejbred og Læbeblomst-ordenen
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Niche (økologi)
lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.
Se Strandvejbred og Niche (økologi)
Nordlige halvkugle
Den nordlige halvkugle Den nordlige halvkugle er et udtryk, som bruges om den halvdel af jordens overflade, der ligger mellem ækvator og nordpolen.
Se Strandvejbred og Nordlige halvkugle
Pælerod
Almindelig Mælkebøtte ''Taraxacum officinale'' er et eksempel på en plante med pælerod. Ordet pælerod bruges om en plantes hovedrod, når den er dannet ved, at den lodrette kimrod er bevaret.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Strandvejbred og Rod (plantedel)
Rosetstillede blade
De enårige planter af Kæmpe-Bjørneklo (''Heracleum mantegazzianum'') har rosetstillede blade. Man taler om, at en plante har rosetstillede blade, når dens blade eller bladstilke udgår fra samme punkt ved jordoverfladen (rodhalsen).
Se Strandvejbred og Rosetstillede blade
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Se Strandvejbred og Salt (kemi)
Sandhjælme
Sandhjælme (Ammophila arenaria), ofte skrevet sand-hjælme, er en op til 150 cm høj urt, der findes i klitter og på sandstrande.
Se Strandvejbred og Sandhjælme
Sankthansurt
Sankthansurt (Hylotelephium telephium) er en 30-60 cm høj urt, der i Danmark vokser på stengærder, overdrev og skrænter.
Se Strandvejbred og Sankthansurt
September
September er årets niende måned.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Strandvejbred og Spiring (plante)
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Strandenge
Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.
Se Strandvejbred og Strandenge
Strandkål (art)
Strandkål (Crambe maritima) er 30-75 cm høj urt, der vokser på sandede og stenede strande med opskyllet tang.
Se Strandvejbred og Strandkål (art)
Tempereret klima
Klimabælter (og områder) med tempereret klima. Tempereret klima er det klima der hersker i to zoner rundt om jordens nordlige og sydlige halvkugle, de såkaldte tempererede klimazoner.
Se Strandvejbred og Tempereret klima
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Strandvejbred og Tokimbladede
Urt
russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.
Vejbred
Vejbred (Plantago) er en planteslægt med ca.
Vejbred-familien
Vejbred-familien (Plantaginaceae) er en familie inden for planteriget.
Se Strandvejbred og Vejbred-familien
Verdensdel
Verdensdelene har ikke altid ligget hvor de gør - se Pladetektonik. Jordens landområder inddeles normalt kulturelt, historisk og geografisk i 7 verdensdele.
Se Strandvejbred og Verdensdel
Se også
Saltplanter
- Annelgræs
- Harril
- Hindebæger
- Kokos
- Mælde
- Munkeskæg
- Saltplante
- Salturt
- Sodaurt (art)
- Sodaurt (slægt)
- Strandannelgræs
- Strandgåsefod
- Strandkål (art)
- Strandvejbred
- Tagrør
- Tagrør-slægten
- Udspærret annelgræs
- Vadegræs
Vejbred
- Dunet vejbred
- Fliget vejbred
- Glat vejbred
- Lancet-vejbred
- Plantago ovata
- Psyllium
- Strandvejbred
- Vejbred
Også kendt som Plantago maritima, Strand-Vejbred.