Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Menneskesøn

Indeks Menneskesøn

Begrebet eller udtrykket menneskesøn (menneskeskikkelse, menneskebarn, denne menneskesøn, menneskesønnen – hebraisk ben adam, aramæisk bar enascha eller bar nascha) stammer fra Bibelen og betegner dér først og fremmest i almindelighed et menneske som enkeltindivid i betydningen "enhver" eller "en eller anden", og dernæst en bestemt transcendent frelsesformidler tilhørende de sidste tider.

Indholdsfortegnelse

  1. 81 relationer: Adam (bibelsk person), Albert Schweitzer, Antikken, Antiochos 4. af Seleukideriget, Apokalyptik, Apokryfe skrifter, Aramæisk (sprog), İznik, Bibelen, Daniels Bog, Danske bibeloversættelser, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Dommedag, Eksegese, Elias (profet), Engelsk (sprog), Enok, Esajas' Bog, Ezekiel, Ezra, Farisæere, Første Enoksbog, Første jødisk-romerske krig, Første Mosebog, Frelse, Getsemane, Gnosticisme, Guds rige, Hebraisk (sprog), Hebræere, Historisk-kritisk metode, Humanisme, Idiom, Jødedom, Jesus, Jesus Kristus i Det Nye Testamente, Johannes Døberen, Johannes Weiß, Johannesevangeliet, Julius Wellhausen, Kanaan, Kollaboration, Kong David, Kristologi, Liberalteologi, Logia Jesu, Logos, Messias, Mikas Bog, ... Expand indeks (31 mere) »

  2. Bibelske udtryk
  3. Daniels Bog

Adam (bibelsk person)

Detalje fra ''Adams skabelse'', Michelangelo (1510), Det Sixtinske Kapel. Adam er en person, der nævnes i Første Mosebog, De Deuterokanoniske Bøger og Koranen.

Se Menneskesøn og Adam (bibelsk person)

Albert Schweitzer

Ludwig Philipp Albert Schweitzer (født 14. januar 1875, død 4. september 1965) var en alsacisk organist, teolog, læge, filosof, pacifist og vegetar.

Se Menneskesøn og Albert Schweitzer

Antikken

Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.

Se Menneskesøn og Antikken

Antiochos 4. af Seleukideriget

Buste i Altes Museum, Berlin Antiochos 4.

Se Menneskesøn og Antiochos 4. af Seleukideriget

Apokalyptik

Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.

Se Menneskesøn og Apokalyptik

Apokryfe skrifter

Apokryfe skrifter er skrifter, der af religiøse autoriteter ikke regnes for at være guddommeligt inspirerede eller som på anden måde er draget i tvivl og ikke regnes som kanoniske, dvs.

Se Menneskesøn og Apokryfe skrifter

Aramæisk (sprog)

Skrifteksempel Aramæisk er et semitisk sprog, som de hebraiske og arabiske sprog og alfabeter er inspireret af.

Se Menneskesøn og Aramæisk (sprog)

İznik

İznik (tyrkisk: İznik) tidligere kendt som Nikæa er en tyrkisk by med omkring  indbyggere.

Se Menneskesøn og İznik

Bibelen

En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.

Se Menneskesøn og Bibelen

Daniels Bog

Daniels Bog er en del af Det Gamle Testamente i Bibelen og en kilde til jødernes historie under det babyloniske fangenskab.

Se Menneskesøn og Daniels Bog

Danske bibeloversættelser

Siden 1400-tallet kendes en lang række danske bibeloversættelser af forskellig herkomst.

Se Menneskesøn og Danske bibeloversættelser

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Menneskesøn og Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Menneskesøn og Det Nye Testamente

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Se Menneskesøn og Dommedag

Eksegese

Eksegese er en teologisk disciplin, hvor religiøse tekster fortolkes.

Se Menneskesøn og Eksegese

Elias (profet)

Profeten Elias (gr. form af det hebr. navn Elija "Jahve er Gud" eller "Herren er min Gud") kom fra Tishbe i Gilead, Israel.

Se Menneskesøn og Elias (profet)

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Menneskesøn og Engelsk (sprog)

Enok

Gud tog Enok, som i Første Mosebog 5:23-24: "Han var 365 år gammel, da han pludselig en dag forsvandt, for Gud tog ham til sig", illustration fra bibeludgave fra 1728, illustreret af Gerard Hoet. Enok (hebraisk – indviet), søn af Jared, er en gammeltestamentlig skikkelse, der ifølge Første Mosebog var det syvende slægtsled efter Adam og som vandrede med Gud.

Se Menneskesøn og Enok

Esajas' Bog

Esajas' Bog er en af profetbøgerne i det kristne Gamle testamente, og i jødedommens Nevi’im.

Se Menneskesøn og Esajas' Bog

Ezekiel

Ezekiel (hebraisk) er en person i Det gamle testamente.

Se Menneskesøn og Ezekiel

Ezra

Stedet traditionelt anset for at være stedet for Ezras gravsted i Basra i Irak. Ezra (Hebraisk. עֶזְרָא "Ezrâ") var en jødisk præstelig skriver.

Se Menneskesøn og Ezra

Farisæere

Farisæere er navnet på et religiøst parti i den antikke jødedom.

Se Menneskesøn og Farisæere

Første Enoksbog

Græsk papyrusstykke af Enoks bog Første Enoksbog er et gammeltestamentligt pseudepigrafisk skrift, der dog er inkluderet i Den etiopisk-ortodokse kirkes Gamle Testamente.

Se Menneskesøn og Første Enoksbog

Første jødisk-romerske krig

Iudaea i 1. århundrede e.v.t. Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat.

Se Menneskesøn og Første jødisk-romerske krig

Første Mosebog

Første Mosebog (eller Genesis (בראשית, tr. Bereshit.

Se Menneskesøn og Første Mosebog

Frelse

Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.

Se Menneskesøn og Frelse

Getsemane

Jesus beder i Getsemane Pedro Berruguete ca. 1450-1504 en). I baggrunden den russisk-ortodokse Maria-Magdalena-Kirke. Getsemane (af hebraisk: Gat-Schemen oliepresse) er en lokalitet ved foden af Oliebjerget i Jerusalem hvor Jesus ifølge Det Nye Testamente opholdt sig og bad aftenen før sin korsfæstelse (-56, -52, -49).

Se Menneskesøn og Getsemane

Gnosticisme

Gnosticisme er en fællesbetegnelse for religiøse filosofier, mysteriereligioner og sekter, der havde en betydelig udbredelse i hellenistisk-romersk tid i Middelhavsområdet, hvorfra de bredte sig i Centralasien.

Se Menneskesøn og Gnosticisme

Guds rige

Guds rige er et grundlæggende begreb i de abrahamitiske religioner.

Se Menneskesøn og Guds rige

Hebraisk (sprog)

Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.

Se Menneskesøn og Hebraisk (sprog)

Hebræere

Hebræere var et folk i landet Kana'an, som svarer til det tidligere Palæstina/ det nuværende Israel.

Se Menneskesøn og Hebræere

Historisk-kritisk metode

Historisk-kritisk metode er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af historiske tekster.

Se Menneskesøn og Historisk-kritisk metode

Humanisme

Humanismens internationale symbol Humanisme kan mindst have fem betydninger.

Se Menneskesøn og Humanisme

Idiom

Et idiom (græsk idioma, særegenhed, mundheld) er et fast sprogligt udtryk.

Se Menneskesøn og Idiom

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Se Menneskesøn og Jødedom

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Menneskesøn og Jesus

Jesus Kristus i Det Nye Testamente

Jesu korstfæstelse Jesus Kristus er centralfiguren i Bibelens Nye Testamente (NT), der forkynder ham som Guds søn og den ventede messias, som flere af de gammeltestamentlige profeter havde spået om.

Se Menneskesøn og Jesus Kristus i Det Nye Testamente

Johannes Døberen

Johannes Døberen. Malet af Leonardo da Vinci 1513-1516. Johannes døber Jesus. Detalje fra dåbshuset i Tjølling kirke, Vestfold. Johannes Døberen (også: Sankt Hans el. Sct. Hans) var søn af præsten Zakarias og hans kone Elisabeth, som var kusine af jomfru Maria, Jesu mor.

Se Menneskesøn og Johannes Døberen

Johannes Weiß

Johannes Weiß (født 13. december 1863 i Kiel, død 24. august 1914 i Heidelberg) var en tysk evangelisk teolog, søn af Bernhard Weiß.

Se Menneskesøn og Johannes Weiß

Johannesevangeliet

Johannesevangeliet er den fjerde bog i Det Nye Testamente.

Se Menneskesøn og Johannesevangeliet

Julius Wellhausen

Julius Wellhausen (født 17. maj 1844 i Hameln i Niedersachsen, død 7. januar 1918 i Göttingen) var en tysk protestantisk teolog og orientalist, professor blandt andet i Marburg og Göttingen.

Se Menneskesøn og Julius Wellhausen

Kanaan

Jordan-floden Kanaan (I den danske Bibel anvendes formen Kana'an) var det førisraelitiske navn på landet mellem Jordan-floden og Middelhavet,, besøgt 26.

Se Menneskesøn og Kanaan

Kollaboration

Vichy-regering under den tyske besættele af Frankrig under 2. verdenskrig. Kollaboratør fra latin: co (sammen) og labore (arbejde) betyder samarbejde.

Se Menneskesøn og Kollaboration

Kong David

Kong David var i de gammeltestamentlige beretninger den anden konge i Israel efter Saul.

Se Menneskesøn og Kong David

Kristologi

Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.

Se Menneskesøn og Kristologi

Liberalteologi

Liberalteologi – eller den liberale teologi – er en samlebetegnelse for mange forskellige teologiske bestræbelser i tidsrummet ca.

Se Menneskesøn og Liberalteologi

Logia Jesu

''Papyrus Oxyrhynchus 1''. Græsk tekst med Tomas logia 26–28 på forsiden, logia 29–33 plus logion 77 på bagsiden. Datering ca. 200 e.Kr. ''Papyrus Oxyrhynchos 655''. Græsk tekst med Tomas logia 24 og 36–39. Datering: 200-250 e.Kr.

Se Menneskesøn og Logia Jesu

Logos

Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.

Se Menneskesøn og Logos

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Se Menneskesøn og Messias

Mikas Bog

Mikas bog i en bibel fra omkring 1270 Profeten Mika formaner israelitterne til angre. Gustave Doré, 1866. Mikas Bog er en profetisk bog i det Gamle Testamente og i den jødiske Tanakh.

Se Menneskesøn og Mikas Bog

Mysteriereligion

Mysteriereligion el.

Se Menneskesøn og Mysteriereligion

Myte

Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.

Se Menneskesøn og Myte

Mytologi

''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.

Se Menneskesøn og Mytologi

Oplysningstiden

Indledningen til Immanuel Kants afhandling ''Svar på spørgsmålet: Hvad er oplysning? (Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?'') Halle 1799.Teksten lyder i oversættelse: "Oplysning er menneskets udtræden af dets selvforskyldte umyndighed.

Se Menneskesøn og Oplysningstiden

Panteon

Panteon er betegnelsen for alle guder og gudinder i en bestemt mytologi.

Se Menneskesøn og Panteon

Patristik

Patristik er en teologisk disciplin som beskæftiger sig med kirkefædrenes skrifter.

Se Menneskesøn og Patristik

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Menneskesøn og Paulus

Påske

Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.

Se Menneskesøn og Påske

Prototype

Prototyper af biler på Mercedes-Benz-museet i Stuttgart En prototype er en foreløbig udgave af et produkt, som fremstilles, inden der påbegyndes en egentlig produktion af det.

Se Menneskesøn og Prototype

Q-kilden

Q-kilden og evangelierne Q eller Q-kilden (Q af tysk Quelle som betyder kilde) er et hypotetisk, tabt evangelium eller et evangeliefragment.

Se Menneskesøn og Q-kilden

Rudolf Bultmann

Rudolf Karl Bultmann (20. august 1884 – 30. juli 1976) var en tysk protestantisk teolog; professor i Ny Testamente i Marburg 1921-1951, en af 20.

Se Menneskesøn og Rudolf Bultmann

Sankt Stefan

Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus. Stefanus (Stephanos, Stephanus eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr.) var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr.

Se Menneskesøn og Sankt Stefan

Skabelsesberetningen i Bibelen

Gud skaber Solen og stjernerne, Detalje fra det Sixtinske Kapel Med Skabelsesberetningen i Bibelen eller Skabelsesberetningerne i Bibelen menes i almindelighed teksten i Første Mosebog, kapitel 1 og 2.

Se Menneskesøn og Skabelsesberetningen i Bibelen

Stedord

Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.

Se Menneskesøn og Stedord

Synedrium

Synedrium (eller synedri) er den latinske form af συνέδριον, synédrion, som betyder forsamling.

Se Menneskesøn og Synedrium

Synode

Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.

Se Menneskesøn og Synode

Synoptiske evangelier

Matthæus- og Lukas-evangeliet i græsk udgave (3-7-10 og 3-7-9) stillet op overfor hinanden. Den røde tekst er identisk De synoptiske evangelier er Matthæusevangeliet, Markusevangeliet og Lukasevangeliet.

Se Menneskesøn og Synoptiske evangelier

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Menneskesøn og Syrien

Tanakh

Tanakh, TaNaK (Hebraisk: תָּנָ״ךְ, transskription: Tānāḵ), også kendt på hebraisk som Miqra (Hebraisk: מִקְרָא‎, transskription: Mīqrāʾ) eller undertiden blot omtalt som den Hebraiske Bibel, er den er den kanoniske samling af hebraiske skrifter, herunder Toraen (loven/belæringen), Nevi'im (profeterne) og Ketuvim (skrifterne).

Se Menneskesøn og Tanakh

Teokrati

Teokrati betyder "gudsstyre" eller "gudsvælde" og kommer af de græske ord theós – Gud og kratia – styre. Et teokrati er er en styreform, der baseret på religion, og hvor den politiske magt ligger hos en religiøs klasse, almindeligvis præsteskabet i statsreligionen, som ikke står til ansvar over for folket, men over for religionens gud(er) e.l.

Se Menneskesøn og Teokrati

Tese

Ordet tese kommer af græsk thesis.

Se Menneskesøn og Tese

Tetragrammaton

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).

Se Menneskesøn og Tetragrammaton

Thomasevangeliet

Sidste side i Thomasevangeliet. Maria Magdalene tilkendes værdighed i Thomasevangeliet, hvis hun "''gør sig mandlig''". Gregor Erharts skulptur i Louvre. http://www.louvre.fr/en/oeuvre-notices/saint-mary-magdalene Thomasevangeliet er en tidlig kristen apokryf jesusbeskrivelse, der blev fundet af en bonde ved Nag Hammadi i Egypten i december 1945 som en del af Nag Hammadi-teksterne.

Se Menneskesøn og Thomasevangeliet

Tokildehypotesen

Grafisk illustration af tokildehypotesen Tokildehypotesen blev første gang fremsat af teologen H.C. Weisse i 1838.

Se Menneskesøn og Tokildehypotesen

Tora

Artikel på engelsk Wikipedia om ''Jad'' – udstillet i Den Store Synagoges Museum i Wlodawa, Polen. Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov".

Se Menneskesøn og Tora

Transcendent

Begrebet transcendent betegner det, som ligger udenfor enhver erfaring.

Se Menneskesøn og Transcendent

Tysk (sprog)

Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Menneskesøn og Tysk (sprog)

Urmenigheden i Jerusalem

Kvinder begræder Jesus, en af "Marias syv smerter". Maleri af Albrecht Dürer (ca. 1495).Se også Pietà Urmenigheden i Jerusalem var formodentlig den første menighed i kristendommens allertidligste historie.

Se Menneskesøn og Urmenigheden i Jerusalem

16. århundrede

15. århundrede – 16.

Se Menneskesøn og 16. århundrede

1900

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).

Se Menneskesøn og 1900

787

---- Se også 787 (tal) ----.

Se Menneskesøn og 787

Se også

Bibelske udtryk

Daniels Bog

Også kendt som Menneskesønnen.

, Mysteriereligion, Myte, Mytologi, Oplysningstiden, Panteon, Patristik, Paulus, Påske, Prototype, Q-kilden, Rudolf Bultmann, Sankt Stefan, Skabelsesberetningen i Bibelen, Stedord, Synedrium, Synode, Synoptiske evangelier, Syrien, Tanakh, Teokrati, Tese, Tetragrammaton, Thomasevangeliet, Tokildehypotesen, Tora, Transcendent, Tysk (sprog), Urmenigheden i Jerusalem, 16. århundrede, 1900, 787.