Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Urmenigheden i Jerusalem

Indeks Urmenigheden i Jerusalem

Kvinder begræder Jesus, en af "Marias syv smerter". Maleri af Albrecht Dürer (ca. 1495).Se også Pietà Urmenigheden i Jerusalem var formodentlig den første menighed i kristendommens allertidligste historie.

Indholdsfortegnelse

  1. 123 relationer: Agape, Analogi, Anatolien, Apokalyptik, Apostelmødet, Apostlen Johannes, Apostlen Peter, Apostlenes Gerninger, Arabiske Halvø, Bar Kokhba-oprøret, Barnabas, Bekendelsesskrift, Bent Noack, Bjergprædikenen, Damaskus, Dåb, Den bibelske kanon, Det Gamle Testamente, Det Nye Testamente, Diakon, Didaké, Dommedag, Edom, Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem, Eskatologi, Etik, Eusebius af Cæsarea, Evangelium, Fader vor, Familie (menneske), Farisæere, Fønikien, Første jødisk-romerske krig, Galilæa, Guds rige, Gudstjeneste, Hebraisk (sprog), Hedenskab, Hegesippus, Hellenismen, Helligånden, Herodes Agrippa, Historisk-kritisk metode, Israel, Israelitter, Jakob den Ældre, Jakob den Retfærdige, Jødedom, Jerusalem, Jesu disciple, ... Expand indeks (73 mere) »

Agape

Freske af en kvindefigur, der holder et bæger under et tidligt kristent fællesmåltid, ''agape''. Katakomberne i Via Labicana, Rom. Agape er i Det nye testamente Guds faderlige kærlighed til menneskene, og den menneskelige kærlighed til Gud.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Agape

Analogi

En analogi (af græsk analogia' overensstemmelse, lighed', af  og -logos i betydningen 'forhold') er i Biblen en lignelse: det at beskrive eller forklare noget ved at tage udgangspunkt i noget andet.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Analogi

Anatolien

Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Anatolien

Apokalyptik

Apokalyptik bruges som en generel betegnelse for et kompleks af særlige eskatologiske forestillinger i den antikke jødedom og i den tidlige kristendom.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Apokalyptik

Apostelmødet

Apostelmødet i Jerusalem refererer til et kirkemøde i Jerusalem omkring år 50 imellem apostlene og de ældste i jerusalemsmenigheden på den ene side og Paulus fra Tarsus og Barnabas på den anden.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Apostelmødet

Apostlen Johannes

Johannes og ørnen afbildet i ''Liber Chronicarum'' fra 1493. Johannes (fra hebraisk Yohanan) levede i det 1. århundrede og omtales i Det Nye Testamente som søn af Zebedæus og Salome, som i overleveringer hævder var søster til jomfru Maria.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Apostlen Johannes

Apostlen Peter

Apostlen Peter fremstillet af den italienske maler Francesco del Cossa i 1473. Apostlen Peter var en af Jesu Kristi ledende apostle.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Apostlen Peter

Apostlenes Gerninger

thumb Apostlenes Gerninger(ApG) er den femte bog i Det Nye Testamente.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Apostlenes Gerninger

Arabiske Halvø

Den Arabiske Halvø set fra rummet. Den Arabiske Halvø eller Arabien er en halvø i Sydvestasien beliggende hvor Asien støder op til Afrika.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Arabiske Halvø

Bar Kokhba-oprøret

Indgang til en udgravet grotte, der blev benyttet af oprørerne. Bar Kokhba-oprøret (132–135.e.Kr.) (hebraisk: מרד בר כוכבא) mod Romerriget var det andet større oprør af jøderne i Iudaea og den sidste af de jødisk-romerske krige.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Bar Kokhba-oprøret

Barnabas

Sankt Barnabas, kirke på Mafra Palace, Portugal Barnabas (Sankt Barnabas, Josef fra Cypern, Apostel for Antiokia og Cypern) var en fremtrædende kristen missionær fra det 1. århundrede og omtales i Det Ny Testamente navnlig i skriftet Apostlenes Gerninger (ApG).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Barnabas

Bekendelsesskrift

Bekendelsesskrift eller trosbekendelse er et kort udsagn – også kaldet et symbol – der udlægger troens grundlæggende antagelser eller dogmer.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Bekendelsesskrift

Bent Noack

Bent Wenzel Noack (22. august 1915 i Vovlund, Rind Sogn ved Herning – 24. oktober 2004 i Løgumkloster) var en dansk teolog, provst, professor, forfatter og rektor for Præstehøjskolen i Løgumkloster 1977-1985.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Bent Noack

Bjergprædikenen

Carl Bloch, ''Bjergprædikenen'', 1877, Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot. Bjergprædikenen er en tale, som Jesus ifølge Matthæusevangeliet kapitel 5-7 holdt i løbet af sine vandringer i Israel.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Bjergprædikenen

Damaskus

Damaskus (Arabisk: دمشق, Dimashq) er hovedstaden og den næststørste by i Syrien efter Aleppo.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Damaskus

Dåb

Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Dåb

Den bibelske kanon

Den bibelske kanon (gr. rør, stang, målestok, regel, rettesnor) er den samling af skrifter, der ses som autoritive for kristne eller jøder.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Den bibelske kanon

Det Gamle Testamente

Det Gamle Testamente (GT) er den første hoveddel af den kristne bibel – den anden hoveddel er Det Ny Testamente (NT).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Det Gamle Testamente

Det Nye Testamente

Det Nye Testamente i udgave fra 1543. Det Nye Testamente (NT) er den kristne bibels anden hoveddel og omfatter 27 skrifter af forskellige forfattere fra den tidligste kristne litteratur.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Det Nye Testamente

Diakon

Sankt Stefan, en af de første syv diakoner i den kristne kirke. Maleri af Giacomo Cavedone (1601). Diakon (græsk διακονος, diakonos) er biskoppens medhjælper i oldkirken.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Diakon

Didaké

Manuskriptet til didaké Didaké – andre navneformer: Didache, De tolv apostles Lære, dets fuldstændige titel er Herrens lære formidlet af de tolv apostle til hedningefolkene – er et oldkirkeligt skrift, der stammer fra perioden år 100 til 150.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Didaké

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Dommedag

Edom

Kongeriget Edom (med rødt) ved dets største udstrækning, ca. 600 f.Kr. Edom (herbraisk אֱדוֹם ʾĔḏôm "rød") var et kongerige i Mellemøsten, der eksisterede i det sidste årtusinde f.Kr.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Edom

Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem

oksen. Med ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem hentydes til Lukas' beretninger i Apostlenes Gerninger (ApG): Med henvisning til disse passager i Det Nye Testamente (NT) har mange kristne grupper i kirkens historie forsøgt at dele og forvalte deres ejendom helt eller delvist.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Ejendomsfællesskab hos urmenigheden i Jerusalem

Eskatologi

Eskatologi (af gr. eschatos, "yderst") betyder "læren om de sidste tider", verdens undergang og dommedag.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Eskatologi

Etik

Etik og moral er begreber, der i bredeste forstand betegner synspunkter om, hvordan man bør opføre sig.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Etik

Eusebius af Cæsarea

Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Eusebius af Cæsarea

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Evangelium

Fader vor

Fader vor eller Fadervor er en kristen bøn, som findes i Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13, og udgør en del af Bjergprædikenen.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Fader vor

Familie (menneske)

Familiefoto af en amerikansk familie af dansk-tysk oprindelse. En familie er en en gruppe af personer, der fortrinsvis forenes gennem slægtskab både biologisk og i ægteskab.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Familie (menneske)

Farisæere

Farisæere er navnet på et religiøst parti i den antikke jødedom.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Farisæere

Fønikien

Fønikien (fra Φοινίκη, Phoiníkē) var en civilisation i Kanaan i oldtiden som dækkede det meste af den vestlige kyst af Den frugtbare halvmåne.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Fønikien

Første jødisk-romerske krig

Iudaea i 1. århundrede e.v.t. Den Første jødisk-romerske krig (66–73 e.v.t.), somme tider Den jødiske krig eller det Jødiske oprør (hebraisk: המרד הגדול, ha-Mered Ha-Gadol). Denne krig var den første af tre jødiske opstande i provinsen Iudaea mod den romerske stat.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Første jødisk-romerske krig

Galilæa

thumb Galilæa (lat. Galileia) er et område i det nordlige Israel mellem Libanon, Karmel og Tiberias-søen med den frugtbare Jizreel-slette.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Galilæa

Guds rige

Guds rige er et grundlæggende begreb i de abrahamitiske religioner.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Guds rige

Gudstjeneste

Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Gudstjeneste

Hebraisk (sprog)

Hebraisk skrift i Torahen. Hebraisk eller hebræisk (hebraisk עברית, ivrit) er et vest-semitisk sprog, nært beslægtet med aramæisk og arabisk.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Hebraisk (sprog)

Hedenskab

Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Hedenskab

Hegesippus

Hegesippus en jødisk-kristen historiker, som ifølge Eusebius levede i sidste halvdel af det andet århundrede og "tilhørte den første generation efter apostlene".

Se Urmenigheden i Jerusalem og Hegesippus

Hellenismen

Den hellenistiske verden 323 f.Kr. Hellenismen er en betegnelse for en periode af oldtidens historie, hvor den græske kultur etablerede sig som en verdenskultur og selv blev påvirket af de orientalske kulturer.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Hellenismen

Helligånden

Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Helligånden

Herodes Agrippa

Herodes Agrippa 1. (født 10 f.Kr., død 44 e.Kr.) var en jødisk konge.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Herodes Agrippa

Historisk-kritisk metode

Historisk-kritisk metode er betegnelsen på et sæt af metoder til undersøgelse af historiske tekster.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Historisk-kritisk metode

Israel

Israel (hebraisk:,; إسرائيل), officielt Staten Israel (hebraisk:,; دَوْلَةْ إِسْرَائِيل), er et land i Mellemøsten beliggende i den sydøstlige ende af Middelhavet.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Israel

Israelitter

En israelit er bogstaveligt en søn eller efterkommer af patriarken Jakob, også kaldet Israel i Bibelen.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Israelitter

Jakob den Ældre

Jakob den Ældre af Rembrandt, 1661 Jakob den Ældre (Jakob den store eller apostelen Jakob antagelig død år 44) var en af Jesu disciple.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jakob den Ældre

Jakob den Retfærdige

Jakob den Retfærdige eller Jakob (Jesu bror), "Herrens bror" (død ca 62) er ifølge og i Det Nye Testamente en af Jesu brødre: Efter apostlen Jakobs død blev en person ved navn Jakob en af lederne i urmenigheden i Jerusalem (Apostlenes Gerninger 15,13).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jakob den Retfærdige

Jødedom

Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jødedom

Jerusalem

| adminenhedtype2.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jerusalem

Jesu disciple

Jesus og hans tolv disciple. Freske fra Kappadokien omkring 1100-tallet. ikon. Jesu disciple (af latin discipulus.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jesu disciple

Jesu lidelse og død

Diego Velázquez: ''Cristo crucificado – Jesus på korset'', ca. 1632, Pradomuseet William Bouguereau: ''Flagellation de Notre Seigneur Jesus Christ'' (1880) Jesu lidelse og død er nævnt i alle fire evangelier og finder sted dagen efter at Jesus var blevet arresteret og domfældet af Det højeste råd og umiddelbart efter at Pontius Pilatus havde dømt ham til døden.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jesu lidelse og død

Jesu opstandelse

Grünewald 1512-1516 Jesu opstandelse er en vigtig del af evangeliernes beretning om Jesus og var ved udbredelsen af budskabet om Jesus en central del af forkyndelsen.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jesu opstandelse

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jesus

Jordan

Jordan (الأردن) er et land i Mellemøsten øst for Jordanfloden.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Jordan

Josefus

Formodet buste af Josefus i Ny Carlsberg Glyptoteket. Josefus (hebræisk Yosef ben Matitjahu, latinsk Flavius Iosephus) (37 eller 38 - 100 e.Kr.) var en jødisk historiker fra antikken.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Josefus

Judas Iskariot

Rembrandts ''Judas giver de tredive sølvmønter tilbage'', 1629. Judas Iskariot er en af Jesu tolv apostle, der ca.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Judas Iskariot

Judæa

Ørkenbjerg i det sydlige '''Judæa''', set fra østlig retning fra byen Arad Judæa (hebraisk: הודה "prise", standard hebraisk: Yəhuda, tiber hebraisk: Yəhûḏāh) (græsk: Ιουδαία) er en betegnelse brugt for bjergene i den sydlige del af det, som var oldtidens Israel (hebraisk: ארץ ישראל Eretz Yisrael), et område som i dag er delt mellem Israel og Vestbredden, og i nogle sammenhænge, Jordan.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Judæa

Katekismus

Katekismus betegner en kortfattet skriftlig belæring – udformet som spørgsmål og svar – i Kristendommens centrale trosartikler.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Katekismus

Kirkehistorie

''Viborg domkirke''.Kirkehistorie er studiet af kirkens fortid. Feltet undersøger både sociale og religiøse aspekter ved fortidens religionsbrug- og forståelse. Kirkehistorie (lat. Historia ecclesiastica) er en af de fire klassiske teologiske discipliner og er sammen med studiet af Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente en af de historiske discipliner inden for kristen teologi.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Kirkehistorie

Kloster

Vor Frue Kloster i Helsingør Kloster (claustrum for "indelukke") betegner dels et bygningsværk, dels et religiøst fællesskab, som lever adskilt fra det øvrige samfund efter en klosterordens særlige bestemmelser Der findes klostre indenfor flere religioner.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Kloster

Kollekt (indsamling)

Klingpung, brugt ved kollekten i Kerteminde Kollekten er en pengeindsamling til kirkelige formål.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Kollekt (indsamling)

Korinth

Korinth (græsk: Κόρινθος – Korinthos) er en by i Grækenland på den nordøstligste del af halvøen Peloponnes nær Korinthtangen.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Korinth

Kristen mission

Kristen mission, et organiseret forsøg på udbredelse af kristendommen til anderledes-troende, tager udgangspunkt i den opstandne Jesu ord "Gå ud i alverden og prædik evangeliet for hele skabningen" (Mark 16,15), og kan deles i.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Kristen mission

Kristendom

Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Kristendom

Lukas

Lukas i Ada-evangeliet fra det 9. århundrede Lukas (fra romersk Lukanus eller Lukius) levede i det 1. århundrede og nævnes i Det Nye Testamente som læge og som Paulus' medarbejder og rejseledsager.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Lukas

Lukasevangeliet

Lukasevangeliet nedskrivet på græsk papyrus i det 3. århundrede. Lukasevangeliet er den tredje bog i Det Nye Testamente.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Lukasevangeliet

Mandlig omskæring

Omskåret penis. Uomskåret penis. Mandlig omskæring (eller omskærelse) består i hel eller delvis bortskæring af forhuden af glans penis.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Mandlig omskæring

Markusevangeliet

Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Markusevangeliet

Martyr

En martyr (af græsk μάρτυρ mártyr "vidne") er en person, som giver sit liv for sin religiøse tro eller overbevisning.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Martyr

Mathias

Mathias er et drengenavn.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Mathias

Menighed

Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Menighed

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Messias

Moseloven

Moseloven opfattes normalt som summen af de 613 bud, som er fordelt ud over de fem Mosebøger.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Moseloven

Munk

Sofonisba Anguissola (1556) Karikatur af munk Ordet munk kommer af det græske ord monachos, der betyder én, der lever alene, altså en eneboer, men allerede i de første århundreder sluttede mænd sig sammen i klostre for at leve et religiøst liv i fattigdom, kyskhed og lydighed under en ordensregel.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Munk

Nadver

Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Nadver

Nådegave

Nådegave, (fra græsk) charisma, som direkte oversat betyder «gave modtaget af nåde».

Se Urmenigheden i Jerusalem og Nådegave

Næstekærlighed

Næstekærlighed er et kristent udtryk for omsorg for medmennesket - det at føle sig ansvarlig for medmenneskets velfærd, uden hensyn til dets religion, nationalitet, hudfarve, alder, arbejdsevne, indkomst, uddannelse, udseende, køn, seksualitet eller politiske standpunkt.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Næstekærlighed

Opstandelse

Michelangelo. Opstandelse (græsk: ἀνάστασις anástasis; latin: resurrectio) er et begreb indenfor flere religioner, navnlig de tre abrahamitiske religioner: jødedommen, kristendommen og islam.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Opstandelse

Parusi

Parousi er en betegnelse for Kristi nærvær og komme til verden, frem for alt hans genkomst til verden i forbindelse med den sidste dom.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Parusi

Patriark (Bibelen)

De tre patriarker i Bibelen er Abraham, hans søn Isak og hans barnebarn Jakob (Isaks søn).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Patriark (Bibelen)

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Paulus

Paulus' Brev til Galaterne

''Paulus i færd med at skrive et af sine breve'', maleri af Valentin de Boulogne eller Nicolas Tournier, 1620 Paulus' Brev til Galaterne (Galaterbrevet eller forkortet Gal.) er den niende bog i Det Nye Testamentes kanon og det fjerde af apostlen Paulus' breve.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Paulus' Brev til Galaterne

Paulus' Brev til Romerne

Romerbrevet er et af apostlen Paulus' breve.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Paulus' Brev til Romerne

Påske

Påske betegner både den jødiske højtid, Pesach, der fejrer jødernes udvandring fra Ægypten, og den vigtigste og ældste kristne højtid, der markerer Jesus' død og opstandelse.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Påske

Pietà

Michelangelos Pietà Pietà (italiensk for barmhjertighed eller fromhed) er et religiøst motiv bestående af af jomfru Maria med den døde Jesus på skødet.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Pietà

Pinse

Pinse kommer af græsk πεντηκοστή pentēkostḗ, der betyder "halvtredsindstyvende" (50.) (dag efter påske) og er en kristen højtid, der holdes årligt til minde om Helligåndens komme.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Pinse

Presbyter

Presbyter er en betegnelse fra græsk pres'byteros, som bruges om de ældste, især jødernes ældste medlemmer af synedriet, jf.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Presbyter

Profet

Jesus anses i Islam som en profet En profet er en person, der menes at kunne formidle eller åbenbare et budskab fra en højere magt eller guddom.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Profet

Proselyt

En proselyt er "en der kommer til" og kan nu generelt anvendes om folk der tilslutter sig en anden opfattelse end de tidligere havde.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Proselyt

Pythagoras

Illustration af den pythagoræiske læresætning Pythagoras fra Samos (født 570 f.Kr., død 495 f.Kr.) var en græsk filosof, mystiker, matematiker, musikteoretiker og musikterapeut.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Pythagoras

Qumran

Qumran. Rekonstruktion af stedet, da essæerne holdt til der. Qumran. Qumran (hebraisk:; arabisk: خربة قمران, Khirbet Qumran) er et arkæologisk interessant område ved den nordvestlige ende af Det Døde Hav nær den israelske kibbutz Kalya på den besatte Vestbred og administreret af Israels nationalpark Qumran.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Qumran

Rabbiner

En rabbiner (gennem latin og græsk fra hebraisk רִבִי el.) er en jødisk religiøs leder og lærer.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Rabbiner

Romerriget

Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Romerriget

Saddukæer

Saddukæerne var en jødisk sekt der blev grundlagt i 2.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Saddukæer

Saligprisningerne

ikon 10 Saligprisningerne kaldes et afsnit i begyndelsen af Bjergprædikenen i Mattæusevangeliet (ff) hvor de enkelte prisninger indledes med Salige er de...;Matthæus Saligprisningerne som de findes hos Mattæus i begyndelsen af Bjergprædikenen (kap5-7) ff (de såkaldte 8+1): "Og han tog til orde og lærte dem":;Lukas Også hos Lukas findes der saligprisninger ff "Og han løftede sit blik, så på sine disciple og sagde:".

Se Urmenigheden i Jerusalem og Saligprisningerne

Samaria

Højderne i Samaria, 2011 Kort over de nordlige og sydlige kongeriger i oldtidens Israel og Judæa. Samaria var hovedstaden i kongeriget Israel (i blåt). 830-tallet f.Kr. Samaria eller Shomron (hebraisk: שומרון, Šoməron; græsk: Σαμάρεια; arabisk: سامريّون, Sāmariyyūn eller السامرة, as-Samarah – også kendt som جبال نابلس, Jibal Nablus) er en bjergrig region i Israel vest for Jordanfloden og omtrent den nordlige del af Vestbredden.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Samaria

Sankt Stefan

Mosaikvindue i Kölnerdomen: Steningen af Stefanus. Stefanus (Stephanos, Stephanus eller Sankt Stefan, død ca. 35 e.Kr.) var en kristen diakon, helgen og den første kristne martyr.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Sankt Stefan

Synagoge

Eksteriør af en synagoge i rue Joseph Dupont, Bruxelles Synagogen i Zalaegerszeg, Ungarn (1912) Synagoge (fra græsk συναγωγη) er den generelle betegnelse for jødiske bede- og forsamlingshuse.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Synagoge

Synd

syv kristne dødssynder. Museo del Prado, Madrid. En synd er en handling eller tankegang, der er i strid med Guds vilje, og dermed guddommelig lov, eller mere generelt en handling, der opfattes som umoralsk eller forkert.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Synd

Synedrium

Synedrium (eller synedri) er den latinske form af συνέδριον, synédrion, som betyder forsamling.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Synedrium

Syrien

Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Syrien

Tabu

Tabu er et ord, der dækker over forholdsregler og forbud (eks. ikke ryge, ikke tale højt, ikke bære våben).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Tabu

Templet i Jerusalem

Templet i Jerusalem (בית המקדש Bet HaMikdash) var jødernes vigtigste helligdom i antikken og det primære opholdssted for Gud på jorden.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Templet i Jerusalem

Teologi

Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Teologi

Testimonium Flavianum

Flavius Josefus’ ”Om den jødiske krig” 2:167; Codex Vossianus, Graec. F 72 udgivelse fra 1400-tallets begyndelse Testimonium Flavianum er betegnelsen på et tekststykke, et "vidne" (lat. testimonium) om Jesus fra Nazaret som tilskrives den jødiske historiker Flavius Iosephus.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Testimonium Flavianum

Tetragrammaton

Tetragrammaton (græsk: τετραγράμματον ord på fire bogstaver) er en betegnelse for Guds hebraiske egennavn: JHVH (יהוה).

Se Urmenigheden i Jerusalem og Tetragrammaton

Tokildehypotesen

Grafisk illustration af tokildehypotesen Tokildehypotesen blev første gang fremsat af teologen H.C. Weisse i 1838.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Tokildehypotesen

Tora

Artikel på engelsk Wikipedia om ''Jad'' – udstillet i Den Store Synagoges Museum i Wlodawa, Polen. Tora eller Torah (תּוֹרָה) er et hebræisk ord med betydningen "belæring" eller "lov".

Se Urmenigheden i Jerusalem og Tora

Tungetale

Disciplene med ildtunger, fyldt af Den Hellige Ånd. Kirkemaleri fra Siena udført af Duccio di Buoninsegna omkring år 1310. Tungetale eller glossolali betegner helt eller delvist uforståelige lyde, som kan frembringes spontant eller i religiøs ekstase, og som ofte tolkes som en guddoms tale gennem den eksalterede.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Tungetale

Udenfor og indenfor

Udenfor og indenfor – Sociale og økononiske aspekter i den ældste kristendom er titlen på en bog fra 1974 af den danske teolog Niels Hyldahl (f. 1930), hvor han blandt andet behandler den jødiske fattigforsorg på Kristi tid for derigennem at kunne give et svar på spørgsmålet om hellenisterne og hebræerne som omtales i Apostlenes Gerninger skal betragtes som jøder eller om de – som den almindelige opfattelse har været siden F.C.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Udenfor og indenfor

Urkristendommen

Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.

Se Urmenigheden i Jerusalem og Urkristendommen

1. Thessalonikerbrev

En del af manuskriptet (papyrus 46) til 1. Thessalonikerbrev 1.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 1. Thessalonikerbrev

100

---- ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 100

135

---- Se også 135 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 135

36

----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 36

44

---- Se også 44 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 44

50

----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 50

60

---- Se også 60 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 60

62

---- Se også 62 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 62

68

---- Se også 68 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 68

70

---- Se også 70 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 70

80

---- Se også 80 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 80

90

---- Se også 90 (tal) ----.

Se Urmenigheden i Jerusalem og 90

, Jesu lidelse og død, Jesu opstandelse, Jesus, Jordan, Josefus, Judas Iskariot, Judæa, Katekismus, Kirkehistorie, Kloster, Kollekt (indsamling), Korinth, Kristen mission, Kristendom, Lukas, Lukasevangeliet, Mandlig omskæring, Markusevangeliet, Martyr, Mathias, Menighed, Messias, Moseloven, Munk, Nadver, Nådegave, Næstekærlighed, Opstandelse, Parusi, Patriark (Bibelen), Paulus, Paulus' Brev til Galaterne, Paulus' Brev til Romerne, Påske, Pietà, Pinse, Presbyter, Profet, Proselyt, Pythagoras, Qumran, Rabbiner, Romerriget, Saddukæer, Saligprisningerne, Samaria, Sankt Stefan, Synagoge, Synd, Synedrium, Syrien, Tabu, Templet i Jerusalem, Teologi, Testimonium Flavianum, Tetragrammaton, Tokildehypotesen, Tora, Tungetale, Udenfor og indenfor, Urkristendommen, 1. Thessalonikerbrev, 100, 135, 36, 44, 50, 60, 62, 68, 70, 80, 90.