Indholdsfortegnelse
10 relationer: Aser, Asgård, Jætte, Jotunheim, Muspelfolket, Muspelheim, Niflheim, Nordisk mytologi, Surt, Vaner.
- Religiøse kosmologier
- Steder i nordisk mytologi
Aser
Aserne samles omkring den døde Balder. Maleri af Christoffer Wilhelm Eckersberg 1817. Aserne (norrønt: áss el.) (plur. æsir, femin. ásynja) var den dominerende gudeslægt i den nordiske mytologi.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Aser
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Asgård
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Jætte
Jotunheim
En visuel fremstilling af det norrøne verdensbillede, med de forskellige verdener som cirkler omkring verdenstræet Yggdrasil. Jotunheim eller Udgård er jætternes hjemsted i norrøn kosmologi, omtalt i kvadene i den ældre Edda Vølvens spådom, Skirnismål og Trymskvida, og af enkelte skjalde, deriblandt Tjodolv den kvinverske i sit kvad Haustlong, vers 7.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Jotunheim
Muspelfolket
Muspelfolket også kaldet ildjætter lever i den nordiske mytologi i det brændende Muspelheim langt mod syd.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Muspelfolket
Muspelheim
Muspelheim er i nordisk mytologi en verden der findes før vores kendte verden på jorden dannes.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Muspelheim
Niflheim
Niflheim er, i nordisk mytologi, tågeverdenen; en mørk og kold region under Yggdrasils rødder.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Niflheim
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Nordisk mytologi
Surt
Surt er i nordisk mytologi hersker over Muspelheim og ildjætterne.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Surt
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Se Midgård (nordisk mytologi) og Vaner
Se også
Religiøse kosmologier
- Kosmologi (religion)
- Midgård (nordisk mytologi)
- Nordisk kosmologi
- Sheol
- Skærsilden
- Skabelse
- Skabelsesberetningen i Bibelen
- Skabelsesmyten i Shinto
- Verdenstræ
Steder i nordisk mytologi
- Alfheim
- Amsvartner
- Asgård
- Barre (nordisk mytologi)
- Bifrost (nordisk mytologi)
- Bilskirner
- Breidablik
- Brimer
- Eljudnir
- Fensale
- Folkvang
- Fyrisvellir
- Gimle (nordisk mytologi)
- Ginnungagap
- Gjallerbroen
- Gladsheim
- Gnipahulen
- Himmelbjerget (nordisk mytologi)
- Hnitbjerg
- Hoddmimers skov
- Hvergelmer
- Idasletten
- Jernskoven
- Jotunheim
- Lidskjalv
- Mørkeskoven
- Midgård (nordisk mytologi)
- Mimers brønd
- Muspelheim
- Nåstrand
- Niðafjöll
- Nidavellir
- Niflheim
- Noatun
- Sesrumner
- Sindre
- Svartalheim
- Trudhjem
- Trudvang
- Trymheim
- Urds brønd
- Valhal
- Vanaheim
- Vigrid
- Ydale
- Yggdrasil