Indholdsfortegnelse
139 relationer: Akkusativ, Alf (nordisk mytologi), Anatolien, Angelsaksisk (sprog), Arkæologi, Asgård, Asger, Astrid, Asura, Asynje, Avestisk (sprog), Azov, Azovske Hav, Ólafur Ragnar Grímsson, Ældre Edda, Ås (geologi), Balder, Balders død, Bayern, Bestla, Bifrost (nordisk mytologi), Borr, Brage, Buri, C.W. Eckersberg, Dialekt, Domstol, Eir, Etruskere, Etymologi, Fasces, Femininum, Fensale, Fjørgyn, Forsete, Frej, Freja, Frigg, Fulla, Gefion, Genitiv, Germansk religion, Gidsel, Gna, Gotere, Gotisk (sprog), Græsk mytologi, Grøde, Grimm (efternavn), Gud (højere væsen), ... Expand indeks (89 mere) »
- Germansk religion
- Guder
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Alf (nordisk mytologi)
''Älvalek'' (''Alfeleg'') maleri fra 1866 af August Malmström. Alf (norrønt álfr) er i den før-kristne germanske og nordiske mytologi navnet på et væsen, der tilhørte en særlig kategori af guddommelige væsner, med en meget fremtrædende plads i religionen.
Se Aser og Alf (nordisk mytologi)
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Aser og Angelsaksisk (sprog)
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Asgård
'' Asgårdsreien'', maleri af Peter Nicolai Arbo (1872), der viser Den vilde jagt mod Asgård. I nordisk mytologi er Asgård (Godheim) den verden hvor guderne (både aser og vaner) bor.
Asger
Asger er et drengenavn, som stammer fra oldnordisk "Ásgeirr".
Astrid
Astrid (Ásfríðr) er et norrønt pigenavn, der betyder "kærlighedsfuld", "skønhed" eller "hun som er elsket af guderne".
Asura
Mahishasura statue, Chamundi bakkern, nær Mysore. Asura er en gruppe af semiguder, der optræder i forskellige religioner, herunder hinduisme og buddhisme.
Asynje
En asynje er en gudinde af aseslægten i nordisk mytologi.
Avestisk (sprog)
Avestisk er et uddødt iransk sprog, der bliver brugt i Avesta, den zoroastriske religions hellige skrifter.
Azov
Azov (Азов, tidligere blev byen kaldt Tana, Azak og Azak-Tana) er en by, der siden 1708 (med nogle afbrydelser) har tilhørt til Rusland.
Se Aser og Azov
Azovske Hav
Det Azovske Hav.(Foto fra NASAs Terra satellit) Det Azovske Hav (Азо́вское мо́ре,; Азо́вське мо́ре,, Azaq deñizi, også kendt som Azovhavet og Azov-havet) er et indhav adskilt fra Sortehavet af Krimhalvøen.
Ólafur Ragnar Grímsson
Ólafur Ragnar Grímsson (født 14. maj 1943 i Ísafjörður, Island) er en islandsk politiker, der var Islands præsident fra 1996 til 2016.
Se Aser og Ólafur Ragnar Grímsson
Ældre Edda
Titelbladet til Olive Brays engelske oversættelse af ''Ældre Edda'', der forestiller Yggdrasil og de væsener, der bor i træet. Illustration af W. G. Collingwood (1908). Ældre Edda (Den poetiske Edda, Sæmunds Edda, eddadigtene, Edda m.fl.) er en digtsamling med fortællinger fra nordisk mytologi og nordiske heltesagn.
Ås (geologi)
Åsdannelse Ås i Tyskland En ås er en aflang bakke, som er dannet af smeltevandsaflejringer i en tunnel under en gletsjer.
Balder
Balder (norrønt: Baldr) er en nordisk guddom, hvis rolle i mytologien er meget omstridt.
Balders død
Balders død'', maleri fra 1817 af C.W. Eckersberg Dette er historien om Balders død (norrønt: Dauði Baldrs) i nordisk mytologi.
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Bestla
Bestla er i nordisk mytologi navnet på den kvinde, som Borr tog til hustru.
Bifrost (nordisk mytologi)
Afbildning af Hejmdal der står foran Bifrost, (1905) af Emil Doepler. I nordisk mytologi er Bifrost (norrønt biv-röst; det bævrende vejstykke) regnbuen.
Se Aser og Bifrost (nordisk mytologi)
Borr
Borr, Burr (oldnord. »søn, den fødte«): Nordisk urjætte og gudernes stamfader.
Se Aser og Borr
Brage
Brage siddende med sin harpe, af Carl Wahlbom (1810-1858). Brage er den norrøne gud for skjaldekunsten.
Buri
Buri (oldnord. »avler, fader«): Nordisk urjætte og gudernes forfader.
Se Aser og Buri
C.W. Eckersberg
Christoffer Wilhelm Eckersberg (2. januar 1783 i Blåkrog i Sønderjylland – 22. juli 1853 i København) var en dansk maler.
Dialekt
En dialekt (fra græsk διάλεκτος, af diá.
Domstol
En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.
Eir
Menglöð omgivet af ni jomfruer, herunder Eir, på Lyfjaberg (1893) af Lorenz Frølich. Eir er lægekunstens gudinde i nordisk mytologi og er en af asynjerne.
Se Aser og Eir
Etruskere
Etruskisk vase, 600-tallet f.Kr.Etruskerne var et folkeslag, der levede i Etrurien i det nordlige Italien.
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Fasces
Romersk fasces Fasces (af latin fascis – knippe, bundt) var et myndighedstegn, der blev båret foran romerske embedsmænd af liktorer, en slags betjente.
Femininum
Femininum er grammatisk hunkøn.
Fensale
I nordisk mytologi er Fensale Friggs hus i Asgård.
Fjørgyn
Fjørgyn repræsenterede som gudinde landjorden, her Isterdalen i Norge. Fjørgyn, Hlodyn eller Jord (norrønt: Fjörgynn, Hlodyn el. Jörð) var en gudinde, der i nordisk mytologi repræsenterede landjorden; dvs.
Forsete
I nordisk mytologi er Forsete søn af Balder og Nanna Nepsdatter, og har sit embede og bolig i Asgård.
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Aser og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Fulla
Fulla eller Fylla er i nordisk mytologi en asynje (en kvindelig guddom).
Gefion
Detajle af Gefionspringvandet af Anders Bundgaard (1908) Gefion (norrønt: Gefjon eller Gefjun) er en nordisk gudinde.
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Germansk religion
Germansk religion er en fællesbetegnelse for de germanske samfunds religiøse traditioner i det før-kristne Nordeuropa.
Gidsel
Et gidsel er en person, der holdes fanget i en krig eller af væbnede grupper, og som holdes som sikkerhed eller som afpresning for at opnå politiske mål.
Gna
Gna er i nordisk mytologi terne og budbringer for Frigg, af hvem hun har fået hesten Hovvarpner Kategori:Asynjer.
Se Aser og Gna
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Grøde
Grøde er et ord der betegner den egenskab ved planter, at de kan gro og vokse, eller den egenskab ved jord, at den er frugtbar og kan dyrkes.
Grimm (efternavn)
Grimm er et tysk efternavn.
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Gylfaginning
Kong Gylfe forblændes. Gylfaginning eller Kong Gylfes forblændelse er den del af den yngre Edda, hvor Snorre ud fra passager fra digtene i den ældre Edda, først og fremmest Vølvens spådom, redegør for det hedenske verdensbillede og derudover får fortalt et par historier, som kun optræder som antydninger i digtene.
Høder
dræbe Balder Høder (også stavet Hoder eller Hother) er Odins søn i den nordiske mytologi.
Høner
Høner i en illustration fra et islandsk manuskript fra 17. århundrede Høner (norrønt Hœnir) er en af aserne i den nordiske mytologi.
Hejmdal
Heimdall med Gjallarhornet, fra islandsk manuskript (17. århundrede). Heimdall eller Hejmdal (norrønt: Heimdallr) er en af de mest gådefulde guder i den nordiske mytologi.
Hlin
Hlin er i nordisk mytologi navnet på Friggs sendebud.
Se Aser og Hlin
Hymer
Thor og Hymer på fisketur. Hymer er i nordisk mytologi navnet på en jætte, som ejede en enorm kedel.
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Idun
''Brage sidder og spiller harpe, mens Idun står bag ham'' (1846) af Nils Blommér. Idun (norrønt: Iðunn) er en nordisk gudinde, der i mytologien er associeret med æbler og ungdom.
Se Aser og Idun
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Aser og Indoeuropæiske sprog
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Jacob Grimm
Jacob Ludwig Carl Grimm (født 4. januar 1785, død 20. september 1863) var en tysk sprog- og litteraturforsker, samler af eventyr og sagn og den ældste af Brødrene Grimm.
Jætte
Thor hos jætten Trym. Jættekvinden Gunlød, Suttungs datter, malet af Anders Zorn. Jætter er en fællesbetegnelse for en række overnaturlige væsner fra den nordiske mytologi, som de spillede en afgørende rolle i. De blev hovedsageligt knyttet til den vilde natur og naturkræfter, som fx sne, kulde og ild.
Jordanes
Jordanes var en gotisk historiker, der i 500-tallet var bosat i Konstantinopel.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Konversion
type.
Krigen mellem aser og vaner
Odin kaster sit spyd mod vanernes hær, illustration af Lorenz Frølich (1895) Krigen mellem aser og vaner var en mytologisk krig mellem de nordiske gudeslægter, aserne og vanerne.
Se Aser og Krigen mellem aser og vaner
Kurgan-hypotesen
Model, der viser de indoeuropæiske migrationer fra ca. 4.000 til 1.000 f.Kr. ifølge Kurgan-hypotesen. Den anatoliske migration (markeret med en punkteret pil) kan have fundet sted enten gennem Kaukasus eller Balkan. Det magentafarvede område svarer til indoeuropæernes formodede ''Urheimat'', mens det røde svarer til det indoeuropæiske område omkring 2.500 f.Kr., mens det orange viser det omkring 1.000 f.Kr.
Kvaser
Suttung og dværgene, Louis Huard (1891). Kvaser er i nordisk mytologi en vis mand som blev skabt af vaner og aser for slutte en bindende fred mellem dem efter krigen mellem aser og vaner.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Latiniserede efternavne
Latiniserede efternavne er efternavne, der er omdannet til at lyde mere latinske.
Se Aser og Latiniserede efternavne
Livius
Titus Livius (på dansk Livius) 59 f.Kr.
Lofn
Lofn er kærlighedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Aser og Lofn
Loke
Loke (norrønt: Loki) optræder i nordisk mytologi som en af aserne, selv om han er af jætteslægt.
Se Aser og Loke
Magi
Kirke tilbyder Odysseus et bæger. ("Circe Offering the Cup to Ulysses" af John William Waterhouse) Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine") betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.
Se Aser og Magi
Mimer
Mimer er i den nordiske mytologi en jætte.
Mircea Eliade
Mircea Eliade (13. marts 1907 – 22. april 1986) var en rumænskfødt religionshistoriker uddannet fra universitetet i Bukarest.
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Myte
Myte: (græsk μῦθος mythos "fortælling") Ordet vandt indpas sprogbrug i 19.
Se Aser og Myte
Mytologi
''Tors strid med jättarna'', maleri af Mårten Eskil Winge (1872). En mytologi betegner en samling af religiøse myter/legender/folklore, der opfattes som sande forklaringer på kosmologiske sammenhæng fra en overnaturlig synsvinkel.
Nanna (nordisk mytologi)
Nanna (1857) af Herman Wilhelm Bissen. Nanna er Balders kone i den nordiske mytologi.
Se Aser og Nanna (nordisk mytologi)
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Norden
Nordens flag. Nordens lande Betegnelsen Norden angiver de fem nordiske riger.
Nordisk kosmologi
Nordisk kosmologi er mest konkret beskrevet hos Snorre (1179-1241).
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
NRK
NRK (Norsk rikskringkasting) er en national norsk public service-udbyder af radio og tv.
Se Aser og NRK
Numinøse
Numinøs (af latin numinosus, af numen: guddom, guddomsmagt) er et begreb/udtryk skabt af den tyske teolog og forsker inden for komparativ religion Rudolf Otto i hans hovedværk Das Heilige (1917).
Od
Od igen forlader den sørgende Freja i Odur, (1882), ukendt kunstner. Od (norrønt: Óðr) er en figur, der i nordisk mytologi forbindes med gudinden Freja.
Se Aser og Od
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Se Aser og Odin
Oldhøjtysk
Udbredelsen af oldhøjtyske dialekter i Tysk-romerske rige omkring 950 e.v.t. Oldhøjtysk (Althochdeutsch, Ahd.) er den ældste kendte skriftlige form af højtysk. Oldhøjtysk blev sandsynligvis benyttet mellem 500 og 1050 e.v.t. De ældste længere tekster stammer fra tiden omkring 750, men kortere runeindskrifter kendes fra 6.
Oversættelse
græsk. Det gjorde det muligt at læse hieroglyfferne. At oversætte er at omdanne en tekst (kildeteksten) til en anden (målteksten).
Panteon
Panteon er betegnelsen for alle guder og gudinder i en bestemt mytologi.
Personnavn
Personnavn.
Ragnarok
. Relief fra Urnes stavkirke, slangerne og dragerne er blevet tolket som symboler på Ragnarok.Fazio, Moffet, Wodehouse (2003:201). Ragnarok (oldnordisk: Ragnarökr) er i germansk og nordisk religion betegnelsen for en række begivenheder, som fører til verdens undergang.
Rind (nordisk mytologi)
I Jotunheimen holdt jætterne til. Rind karakteriseres i norrøn mytologi på meget forskelligt vis - som jætte, som asynje og af Saxo som russisk prinsesse.
Se Aser og Rind (nordisk mytologi)
Ritualer i nordisk religion
Ritualer i nordisk religion er de religiøse handlinger, der blev udført af nordboerne i før-kristen tid.
Se Aser og Ritualer i nordisk religion
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Sabinere
"Sabinerindernes rov" af Giambologna. Sabinerne (Latin: Sabini, ental Sabinus) var en italisk stamme, der dels boede ved Adriaterhavet, dels i mindre bosættelser i det område, hvor Rom opstod.
Sabinerindernes rov
''Sabinerindernes rov'' af Giambologna, genstøbning af den oprindelige skulptur i Loggia dei Lanzi i Florence. Sabinerindernes rov er en episode i den legendariske tidlige historie om Rom fortalt af Livius og Plutark, hvor mænd fra Rom foretog en massebortførelse af unge kvinder fra andre byer i området (sabinere).
Se Aser og Sabinerindernes rov
Saga (asynje)
Saga sammen med Odin. Maleri af Robert Engels Saga er asynje og seerske i nordisk mytologi.
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Sejr
Sejr er det at overvinde modstand eller modstandere, i kamp, krig og andre konflikter eller i leg, spil eller konkurrence.
Se Aser og Sejr
Sif
"Sif" (1893) af Jenny Nyström. I nordisk mytologi er Sif gudinde af aseslægten og gift med Thor.
Se Aser og Sif
Sigyn
Sigyn er en af de mindre fremtrædende gudinder blandt asynjerne, eller aserne, i den traditionelle nordiske religion.
Sjøvn
Sjøvn (også Sjåfn, Sjöfn) Er en asynje i nordisk mytologi, Hun er nævnt kortvarigt i Snorri Sturlusons yngre Edda.
Skirnismál
Et blad med tekst fra ''Skírnismál'' af AM 748 I 4to, et af de to håndskrifter med kvadet. Skirnismál eller Skirners færd er et af digtene i den ældre Edda.
Skjaldekunst
Sagaornament. Skjaldekunst eller skjaldskab var en stærkt formbundet, mundtligt overleveret digtekunst, der stod centralt i vikingetidens dannelsesideal.
Snorri Sturluson
SnorreLitteratursiden - bibliotekernes side om litteratur: Vejle Amts Folkeblad, 21.
Snotra
Snotra er asynje i kredsen omkring Frigg i nordisk mytologi.
Sol (nordisk mytologi)
Sol er en gudinde (åsynje) i nordisk mytologi.
Se Aser og Sol (nordisk mytologi)
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Stednavn
Skilt med stednavnet Toftum på Rømø Stednavneforskning eller toponymi er det filologiske studium af den del af sprogenes ordforråd, som omfatter proprier (egennavne), som betegner lokaliteter.
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Sveton
Sveton (Gaius Svetonius Tranquilius) (c. 70 e.Kr. – efter 130 e.Kr.) var en romersk embedsmand, sprogforsker og antikvar.
Syn (nordisk mytologi)
Syn er asynje i nordisk mytologi.
Se Aser og Syn (nordisk mytologi)
Thor
"Tors strid med jättarna" (1872), maleri af Mårten Eskil Winge Thor eller Tor (norrønt: Þórr, angelsaksisk: Þunor, oldhøjtysk: Donar) er i nordisk mytologi Sifs ægtemand, og er tordenguden i den germanske og nordiske mytologi.
Se Aser og Thor
Thor Heyerdahl
Thor Heyerdahl (født 6. oktober 1914 i Larvik, død 18. april 2002 i Colla Micheri, Italien) var eksperimentel arkæolog, forfatter og eventyrer, oprindeligt havbiolog og med stor interesse for antropologi.
Troja
Troja (også kaldet Ilion, Solbyen) er i græsk mytologi centrum for den trojanske krig, som det beskrives i Iliaden. Byen lå i Anatolien i det nuværende Tyrkiet, men lå under den Trojanske krig under det daværende Grækenland.
Trudvang
Trudvang var i den nordiske mytologi Thors egn i Asgård.
Tyr (gud)
Mars. Islandsk fremstilling fra 1700-tallet. Fenrisulven og Tyr, der ofrer sin højre hånd. Tyr (norrønt: Týr) er i nordisk mytologi en af aserne.
Tyrol
Tyrol (Tirol) er et gammelt hertugdømme i Centraleuropa.
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Udgravning
Udgravning i Angers En udgravning i forbindelse med arkæologi er en af de vigtigste metoder til at skaffe sig viden om livet i tidligere tider og er ofte det, de fleste forbinder med arkæologi.
Ull
Detalje fra runesten, Böksta i Uppland. Den skiløbende bueskytte tolkes normalt som Ull. Ull eller Uller (af norrønt: Ullr.
Se Aser og Ull
Universet
En tidslinie for universets udvidelse, der baseres på antagelserne Big bang og at universet udvider sig evigt. Universet (latin: universus) er al rum og tid og deres indhold, inklusiv planeter, stjerner, galakser og al anden form for stof og energi.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Vale
Vale - illustreret af Carl Emil Doepler (1824-1905) i 1882. Vale er navnet på en gud fra norrøn mytologi, søn af Odin og Rind.
Se Aser og Vale
Vaner
Vanerne (norrønt: vanr, vanir) var navnet på den ene gudeslægt i nordisk mytologi.
Vår (nordisk mytologi)
Vår (eller Var) er en asynje i nordisk mytologi.
Se Aser og Vår (nordisk mytologi)
Vidar den Tavse
En illustration af Vidar der jager Fenris, mens han holder hans kæber fra hinanden, (1908) af W. G. Collingwood, inspireret af Gosforthkorset Vidar er i nordisk mytologi søn af Odin.
Vikinger
Vikingeskibsmuseet i Oslo. Vikinger (fra norrønt víkingar) var nordiske søfarere, der rejste, plyndrede og handlede i Nordeuropa.
Vikingetid
Vikingetiden er en periode i Europas historie og særligt i Skandinaviens historie fra slutningen af 700-tallet e.Kr.
Vile og Ve
Odin og hans to brødre skaber verden ud af Ymers krop. Af Lorenz Frølich Vile og Ve er i den nordiske mytologi Odins brødre, og de tilhører sammen med ham den første generation af asernes gudeæt.
Ymer (nordisk mytologi)
Ymer (norrønt Ymir eller Aurgelmir) findes ved skabelsen (nordisk mytologi).
Se Aser og Ymer (nordisk mytologi)
Ynglingesaga
Illustration til Ynglingesaga af Gerhard Munthe Ynglingesaga er den indledende del af Heimskringla tilskrevet Snorri Sturluson (Snorre Sturlason).
Yngre Edda
Snorres Edda gengivet i et islandsk manuskript fra 1666. Titelsiden viser Odin, Hugin og Munin, Heimdall, Sleipner og andet fra norrøn mytologi. Den yngre Edda, også kendt som "Snorres Edda" den "anden Edda" eller "Prosa-Eddaen", er en islandsk håndbog i skjaldekunst, som også indeholder mange mytologiske historier.
Se også
Germansk religion
- Aser
- Den vilde jagt
- Frejs sværd
- Germansk religion
- Goðafoss
- Guldhornene
- Hørg
- Hov (helligsted)
- Huldre
- Majstang
- Merseburg-versene
- Mjød
- Mora Sten
- Moselig
- Nordendorfspænderne
- Nydam Mose
- Ritualer i nordisk religion
- Runemagi
- Saksiske krige
- Sejd
- Skæbne i nordisk kultur
- Völsa þáttr
- Varusslaget
- Vi (helligsted)
Guder
Også kendt som Ase, Aserne.