Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Måneformørkelse

Indeks Måneformørkelse

sollys i den centrale del af skyggen, umbra, hvorimod den modtager lys fra en del af solen i penumbra. Måneformørkelse En total måneformørkelse, hvis røde udseende giver fænomenet navnet ''Blodmåne''. En måneformørkelse er et fænomen der opstår når Månens bane bringer denne ind i skyggen bag Jordens natside.

Indholdsfortegnelse

  1. 13 relationer: Astronomisk passage, Athen, Jorden, Jordens atmosfære, Månen, Merkur (planet), Merkurpassage, Omløbsbane, Rayleigh-spredning, Solen, Solformørkelse, Venus (planet), Venuspassage.

Astronomisk passage

Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.

Se Måneformørkelse og Astronomisk passage

Athen

Athen (græsk: Αθήνα) er hovedstad i Grækenland og landets største by med indbyggere.

Se Måneformørkelse og Athen

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Måneformørkelse og Jorden

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Måneformørkelse og Jordens atmosfære

Månen

Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.

Se Måneformørkelse og Månen

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Måneformørkelse og Merkur (planet)

Merkurpassage

Merkurpassage 8. november, 2006 med solpletterne nr. 921, 922, and 923 En Merkurpassage er det fænomen, at planeten Merkur passerer ind "foran" Solen, set fra Jorden.

Se Måneformørkelse og Merkurpassage

Omløbsbane

To cirkulære objekter i kredsløb om et fælles punkt En planetbane er den bane, eller "rute", en planet (eller principielt ethvert himmellegeme) følger under sit kredsløb omkring Solen, en anden stjerne eller et andet himmellegeme.

Se Måneformørkelse og Omløbsbane

Rayleigh-spredning

Rayleigh-spredning giver de karakteristiske farver på himlen ved solopgang og solnedgang Rayleigh-spredning, opkaldt efter Baron Rayleigh, er den form for spredning af lys som skabes af partikler der er mindre end lysets bølgelængde: Sådanne partikler spreder blåt og violet lys mere end rødt og gult, fordi blåt lys har kortere bølgelængde end rødt lys.

Se Måneformørkelse og Rayleigh-spredning

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Måneformørkelse og Solen

Solformørkelse

En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.

Se Måneformørkelse og Solformørkelse

Venus (planet)

Venus er planet nr.

Se Måneformørkelse og Venus (planet)

Venuspassage

Venuspassagen i 2012 Venuspassagen i 2004 Filmklip af Venuspassagen i 2004 Venuspassage er et spektakulært astronomisk fænomen, som observeret samtidig fra forskellige positioner historisk har været brugt til bestemmelse af afstande i verdensrummet.

Se Måneformørkelse og Venuspassage

Også kendt som Blodmåne.