Hurtigere adgang end browser!
142 relationer: Akkadisk (sprog), Aksehældning, Albedo, Albert Einstein, Antarktis, Antipode, Aphelium, Apollon, Arecibo-Observatoriet, Argon, Assyrien, Asteroide, Astrologi, Astronomisk passage, Atmosfære (himmellegeme), Babylonien, Bil, Brint, Buesekund, Bunden rotation, Calcium, Cape Canaveral, Celestia, Centre spatial guyanais, Den Europæiske Rumorganisation, Diffusion, Dipol, Dorsum, Dværgplanet, Ekliptika, Elektrisk generator, Excentricitet (matematik), Exosfære, Ford Motor Company, Friedrich Bessel, Friktion, Galileo Galilei, Gammastråling, Ganymedes (måne), Generel relativitetsteori, Gravitation, Gravitationel slynge, Gustav Holst, Helium, Hermes, Hermes Trismegistos, Hubble-rumteleskopet, Hydroxid, Ilt, Infrarød stråling, ..., Ion-motor, Is, JAXA, Jern, Johannes Kepler, Jomfruen (stjernetegn), Jorden, Kalium, Kappe (geologi), Kelvin, Kikkert, Kileskrift, Klassisk mekanik, Komet, Konjunktion (astronomi), Kopernikanske system, Kreta, Kuldioxid, Kvælstof, Lava, Magma, Magnesium, Magnetfelt, Magnetosfære, Mariner 10, Mars (planet), Maya, Måne, Månehav, Månen, Merkur (gud), MESSENGER, Metal, NASA, NASA World Wind, Natrium, Nature, Nazi-Tyskland, Nedslagskrater, Odin, Okkultation, Perihelium, Pierre Gassendi, Planet, Pluto (dværgplanet), Potentiel energi, Puerto Rico, R-7 Semjorka, Radar, Radioaktivitet, Røntgenstråling, Regolit, Reinkarnation, Retrograd, Royal Greenwich Observatory, Rupes, Sammenstødsteorien for Månens oprindelse, Science, Silicium, Silikat, Sirius (stjerne), Sjæl, Skorpe (geologi), Slaget om Kreta, Solen, Solformørkelse, Sollys, Solsystemet, Solvind, Spektrometer, Strålesystem, Sumerisk (sprog), Teosofi, Titan (måne), Translitteration, Transskription (sprog), Tvillingerne (stjernetegn), Ultraviolet lys, Vallis, Vand, Venus (planet), (1566) Icarus, 16. august, 1737, 18. marts, 2. verdenskrig, 2004, 2011, 2015, 28. maj, 3. december, 30. april. Expand indeks (92 mere) »
Akkadisk (sprog)
Akkadisk (lišānum akkadītum) er det ældst belagte semitiske sprog og blev i oldtiden talt af særligt de to kulturfolk assyrerne og babylonierne med centrum i Mesopotamien, dvs.
Ny!!: Merkur (planet) og Akkadisk (sprog) · Se mere »
Aksehældning
Jordens aksehældning. Aksehældningen (inklinationen af ækvator på ekliptikas plan) er vinklen mellem et himmellegemes rotationsakse og omløbsplanens normalvektor (den vinkelrette akse til omløbsplanen).
Ny!!: Merkur (planet) og Aksehældning · Se mere »
Albedo
Baffin øen, nord for Canada. De snedækkede flader og gletsjeren i midten har en høj albedograd. Derfor er de svære at få varmet op. Albedo er et udtryk for intensiteten i tilbagekastet lys.
Ny!!: Merkur (planet) og Albedo · Se mere »
Albert Einstein
Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.
Ny!!: Merkur (planet) og Albert Einstein · Se mere »
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Ny!!: Merkur (planet) og Antarktis · Se mere »
Antipode
En antipode er en person, som bor på den diametralt modsatte side af Jorden.
Ny!!: Merkur (planet) og Antipode · Se mere »
Aphelium
Aphelium, også kaldet aphel, engelsk: aphelion, er det punkt i en komet- eller planetbane, der er fjernest fra Solen (græsk Helios) (modsat perihelium).
Ny!!: Merkur (planet) og Aphelium · Se mere »
Apollon
Apollon Sauroctonus (''dragedræberen''), en romersk kopi i marmor fra 1.-2.årh. e. Kr. på Louvre efter græsk original fra 4.årh.f. Kr. Apollon (Ἀπόλλων, Apollo) er lysets og sangens gud i græsk mytologi.
Ny!!: Merkur (planet) og Apollon · Se mere »
Arecibo-Observatoriet
Arecibo-Observatoriet er et tidligere radioteleskop, der var opstillet ca.
Ny!!: Merkur (planet) og Arecibo-Observatoriet · Se mere »
Argon
Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.
Ny!!: Merkur (planet) og Argon · Se mere »
Assyrien
Tyrekolos med menneskehoved fra Sargon IIs palads i Dur Sharrukin (det nuværende Khorsabad, Irak) i Assyrien, 8. årh. Efter franksmanden Paul-Émile Bottas udgravninger i 1843–1844 blev skulpturen flyttet til Louvre Assyrien var i oldtiden et landskab og et kongerige i det nordlige Irak opkaldt efter guden Assur (i Biblen nævnes Assur som navngiver, og på akkadisk kaldes landet for "Assurs land").
Ny!!: Merkur (planet) og Assyrien · Se mere »
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Ny!!: Merkur (planet) og Asteroide · Se mere »
Astrologi
Andreas Cellarius' ''Harmonia Macrocosmica'' (1660/61) med Jorden i centrum af solsystemet og de astrologiske stjernetegn. Astrologi (fra græsk: αστρολογία.
Ny!!: Merkur (planet) og Astrologi · Se mere »
Astronomisk passage
Jupiter, som det kunne have set ud d. 3. Januar 1818 Cassini Cassini Månen passerer Solen. Set fra rumobservatoriet STEREO B. På grund af afstanden synes Månen mindre end set fra Jorden Den astronomiske begivenhed, hvor to himmellegemer passerer hinanden set fra et bestemt punkt, kaldes en astronomisk passage.
Ny!!: Merkur (planet) og Astronomisk passage · Se mere »
Atmosfære (himmellegeme)
Atmosfæriske gasser spreder blåt lys mere end lys med andre bølgelængder, hvilket giver Jorden en blå stråleglans, når man ser den fra rummet. Jordens atmosfære gør at himmelen ser rød ud når solen står under horisonten (skyldes Mie spredning). Atmosfære (atmós for tåge, damp og sphaîra for kugle) er det generelle navn på et lag med gas, som kan ligge rundt om et legeme med tilstrækkelig stor masse.
Ny!!: Merkur (planet) og Atmosfære (himmellegeme) · Se mere »
Babylonien
Babylonien (akkadisk: Babili(m),: Vol. 1, Part 1. sumerisk logogram KÁ.DINGIR.RAKI hebraisk: בָּבֶל, Bābel, græsk: Βαβυλών, Babylōn) var en akkadisk bystat oprettet i 1867 f.Kr.
Ny!!: Merkur (planet) og Babylonien · Se mere »
Bil
En bil (eller et automobil) er et selvkørende, motoriseret køretøj opfundet i slutningen af det 19. århundrede.
Ny!!: Merkur (planet) og Bil · Se mere »
Brint
Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Merkur (planet) og Brint · Se mere »
Buesekund
Buesekund er en enhed til måling af vinkler som svarer til 1/3600 grad og 1/1296000 cirkel.
Ny!!: Merkur (planet) og Buesekund · Se mere »
Bunden rotation
Inden for astronomien er en bunden rotation eller synkron rotation det fænomen, at et himmellegeme altid vender den samme side til det objekt, det kredser om.
Ny!!: Merkur (planet) og Bunden rotation · Se mere »
Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.
Ny!!: Merkur (planet) og Calcium · Se mere »
Cape Canaveral
Cape Canaveral Cape Canaveral – fra spansk Cabo Cañaveral – er et stykke land på Floridas atlanterhavskyst.
Ny!!: Merkur (planet) og Cape Canaveral · Se mere »
Celestia
Celestia er et 3D-astronomiprogram, der er udviklet af Celestia Development Team.
Ny!!: Merkur (planet) og Celestia · Se mere »
Centre spatial guyanais
Ariane 5's rampe ELA-3 i baggrunden. Raketten fragtes til rampen på skinner. De fire gittertårne er lynafledere mod det tropiske tordenvejr Centre spatial guyanais (CSG, "Guyansk Rumcenter") er en fransk (europæisk) rumhavn i Fransk Guyana i Sydamerika.
Ny!!: Merkur (planet) og Centre spatial guyanais · Se mere »
Den Europæiske Rumorganisation
ESA' logo ESA er en forkortelse for European Space Agency (Den Europæiske Rumorganisation), og er en sammenslutning af europæiske lande indenfor rumfart og rumforskning.
Ny!!: Merkur (planet) og Den Europæiske Rumorganisation · Se mere »
Diffusion
Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.
Ny!!: Merkur (planet) og Diffusion · Se mere »
Dipol
En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Ny!!: Merkur (planet) og Dipol · Se mere »
Dorsum
riller langs dets venstre side. En dorsum (fra latin ryg, i flertal dorsa) er en lav, slynget højderyg, som befinder sig på overfladen af en måne eller en planet.
Ny!!: Merkur (planet) og Dorsum · Se mere »
Dværgplanet
| |Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Ny!!: Merkur (planet) og Dværgplanet · Se mere »
Ekliptika
Jorden rundt om Solen og årstiderne. Ekliptika er en storcirkel på himmelkuglen (himmelsfæren) som Solen, set fra Jorden, ser ud til at bevæge sig langs i løbet af et år.
Ny!!: Merkur (planet) og Ekliptika · Se mere »
Elektrisk generator
Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.
Ny!!: Merkur (planet) og Elektrisk generator · Se mere »
Excentricitet (matematik)
All typer keglesnit ordnet efter stigende excentricitet. Bæmærk at krumningen aftager med excentriciteten, og at ingen af kurverne skærer hinanden. Excentricitet, betegnet med e eller \varepsilon, er i matematikken et tal som karakteriserer alle keglesnit.
Ny!!: Merkur (planet) og Excentricitet (matematik) · Se mere »
Exosfære
Exosfæren er det yderste lag af jordens atmosfære.
Ny!!: Merkur (planet) og Exosfære · Se mere »
Ford Motor Company
Ford Motor Company (eller Ford) er en amerikansk multinational bilfabrikant med hovedsæde i Dearborn, Michigan, USA.
Ny!!: Merkur (planet) og Ford Motor Company · Se mere »
Friedrich Bessel
Friedrich Wilhelm Bessel (født 22. juli 1784 i Minden i Westfalen, død 17. marts 1846 i Königsberg) var en tysk matematiker og astronom.
Ny!!: Merkur (planet) og Friedrich Bessel · Se mere »
Friktion
Friktion omtales ofte som gnidnings- eller rullemodstand: Når to legemer bevæger sig i forhold til hinanden mens de presses imod hinanden, viser friktionen sig som en kraft der trækker modsat den retning legemerne bevæger sig i (eller: modsat den kraft som søger at bevæge legemerne).
Ny!!: Merkur (planet) og Friktion · Se mere »
Galileo Galilei
Galileo Galilei (født 15. februar 1564, død 8. januar 1642) var en italiensk filosof, fysiker og astronom.
Ny!!: Merkur (planet) og Galileo Galilei · Se mere »
Gammastråling
Gammastråling (ofte betegnet med det græske bogstav gamma, \gamma) er den mest energirige form for elektromagnetisk stråling i det elektromagnetiske spektrum.
Ny!!: Merkur (planet) og Gammastråling · Se mere »
Ganymedes (måne)
Ganymedes (Jupiter III) er Jupiters samt solsystemets største og mest massive måne.
Ny!!: Merkur (planet) og Ganymedes (måne) · Se mere »
Generel relativitetsteori
Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.
Ny!!: Merkur (planet) og Generel relativitetsteori · Se mere »
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Ny!!: Merkur (planet) og Gravitation · Se mere »
Gravitationel slynge
En gravitationel slynge (på engelsk kaldet gravity assist (flybys), der betyder forbi-flyvninger - og gravitational slingshots) er et begreb, der bruges om et rumfartøjs udnyttelse af gravitationen fra de himmellegemer det passerer til acceleration eller deceleration.
Ny!!: Merkur (planet) og Gravitationel slynge · Se mere »
Gustav Holst
Gustav Holst (født 21. september 1874, død 25. maj 1934) var en engelsk komponist.
Ny!!: Merkur (planet) og Gustav Holst · Se mere »
Helium
Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.
Ny!!: Merkur (planet) og Helium · Se mere »
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Ny!!: Merkur (planet) og Hermes · Se mere »
Hermes Trismegistos
Hermes Trismegistus, gulvmosaik i katedralen i Siena Hermes Trismegistos (gr: Ἑρμῆς Τρισμέγιστος for "trefoldig største Hermes" Om tilnavnet oplyser den tyske Wikipedia artikel (i oversættelse): "I fortalen til sin latinske oversættelse af Poimandres erklærede Marsilio Ficino, at tilnavnet Trismegistos ("den trefoldigt største") skulle stamme fra, at den ægyptiske Hermes på samme tid var den største filosof, den største præst og den største konge" – ty. "... In der Vorrede seiner lateinischen Übersetzung des Poimandres erklärte Marsilio Ficino, der Beiname Trismegistos ("der dreimal Größte") rühre daher, dass dieser ägyptische Hermes zugleich der größte der Philosophen, der größte Priester und größte König gewesen sei." – Latin: Trismegistum vero inter maximum nuncuparunt quoniam et philosophus maximus et sacerdos maximus et rex maximus extitit.) er en græsk-egyptisk gudeskikkelse, som i den senere romerske kejsertid og senere spillede en fremtrædende rolle i en del skrifter af filosofisk indhold, som fremkom i Alexandria.
Ny!!: Merkur (planet) og Hermes Trismegistos · Se mere »
Hubble-rumteleskopet
Hubble-teleskopet Hubble-rumteleskopet er en ubemandet, amerikansk astronomisatellit.
Ny!!: Merkur (planet) og Hubble-rumteleskopet · Se mere »
Hydroxid
En 3D model af en hydroxid-ion Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.
Ny!!: Merkur (planet) og Hydroxid · Se mere »
Ilt
Ilt eller oxygen er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Merkur (planet) og Ilt · Se mere »
Infrarød stråling
Billede af en hund taget i det termisk infrarøde strålingsområde MIR (falske farver). Bemærk at øjnene, munden og lidt af ørene er kuldebroer, da de leder/stråler varmen fra kroppen væsentligt bedre end pelsen. UV, lys og infrarøde absorption og transmission. Infrarødt billede af en isbjørn. Infrarødt billede af en slange som spiser en mus. Infrarød stråling (IR) er elektromagnetisk stråling som har længere bølgelængde end synligt lys men kortere end mikrobølgestråling.
Ny!!: Merkur (planet) og Infrarød stråling · Se mere »
Ion-motor
Xenon ionmotor testes i et vakuumkammer på NASA's Jet Propulsion Laboratory (ca. 1999). Billede af rumsonden Deep Space 1's ionmotor. En ion-motor er en motor til rumfart som accelererer ioner ud af motoren via et elektrostatisk felt.
Ny!!: Merkur (planet) og Ion-motor · Se mere »
Is
En isblok. Alta i Norge. Is, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Ny!!: Merkur (planet) og Is · Se mere »
JAXA
Laboratoriemodulet ''Kibō''. JAXA er en forkortelse for Japan Aerospace eXploration Agency og det er Japans rumforskningsorganisation.
Ny!!: Merkur (planet) og JAXA · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Merkur (planet) og Jern · Se mere »
Johannes Kepler
Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17.
Ny!!: Merkur (planet) og Johannes Kepler · Se mere »
Jomfruen (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Jomfruen (Virgo) er det sjette stjernetegn i dyrekredsen.
Ny!!: Merkur (planet) og Jomfruen (stjernetegn) · Se mere »
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Ny!!: Merkur (planet) og Jorden · Se mere »
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Ny!!: Merkur (planet) og Kalium · Se mere »
Kappe (geologi)
En kappe er ingenfor geologien et lag i et planetarisk legeme, der ligger over kernen men under skorpen.
Ny!!: Merkur (planet) og Kappe (geologi) · Se mere »
Kelvin
SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).
Ny!!: Merkur (planet) og Kelvin · Se mere »
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Ny!!: Merkur (planet) og Kikkert · Se mere »
Kileskrift
Kileskrifttavle Kileskrift er det ældste kendte skriftsystem.
Ny!!: Merkur (planet) og Kileskrift · Se mere »
Klassisk mekanik
Side fra værket ''A Universal Dictionary of Arts and Sciences'' fra 1728. Klassisk mekanik er beskrivelsen af bevægelser og vekselvirkninger af legemer.
Ny!!: Merkur (planet) og Klassisk mekanik · Se mere »
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Ny!!: Merkur (planet) og Komet · Se mere »
Konjunktion (astronomi)
"Superior-conjunction".
Ny!!: Merkur (planet) og Konjunktion (astronomi) · Se mere »
Kopernikanske system
Kopernikus' heliocentriske model fra værket ''De revolutionibus orbium coelestium''. Det kopernikanske system eller verdensbillede er en heliocentrisk model for Solsystemet og universet fremsat af Nicolaus Kopernikus i 1543.
Ny!!: Merkur (planet) og Kopernikanske system · Se mere »
Kreta
Typisk landskab på Kreta Kreta (græsk: Κρήτη, Kriti) er den største græske ø og den femtestørste i Middelhavet.
Ny!!: Merkur (planet) og Kreta · Se mere »
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, på ældre dansk i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) er et molekyle, med et kulstofatom og 2 oxygenatomer.
Ny!!: Merkur (planet) og Kuldioxid · Se mere »
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Ny!!: Merkur (planet) og Kvælstof · Se mere »
Lava
Ti meter høj fontæne af lava Bloklava eller aa-lava. Pudelava. Lava er smeltet stenmasse på jordoverfladen (hedder magma i dybden).
Ny!!: Merkur (planet) og Lava · Se mere »
Magma
Hawaii. Lava er magma kommet op på jordoverfladen. Magma (~ grød); smeltet eller delvis smeltet klippemateriale i jordens indre.
Ny!!: Merkur (planet) og Magma · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Merkur (planet) og Magnesium · Se mere »
Magnetfelt
Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.
Ny!!: Merkur (planet) og Magnetfelt · Se mere »
Magnetosfære
En magnetosfære dannes, når en strøm af ladede partikler, som de findes i f.eks.
Ny!!: Merkur (planet) og Magnetosfære · Se mere »
Mariner 10
Mariner 10 rumsonden Mariner 10 var den sidste rumsonde i NASAs Mariner program (Mariner 11 og 12 blev omdøbt til Voyager 1 og 2).
Ny!!: Merkur (planet) og Mariner 10 · Se mere »
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Ny!!: Merkur (planet) og Mars (planet) · Se mere »
Maya
Mayabyen Palenque, hvis storhedstid var i det 8.-9. århundrede. Mayaerne er et folk i det sydlige Mexico og det nordlige Mellemamerika med en 3000-årig historie.
Ny!!: Merkur (planet) og Maya · Se mere »
Måne
En måne (også kaldet naturlig satellit el. drabant) er et større objekt i kredsløb om en planet, dværgplanet, asteroide eller komet.
Ny!!: Merkur (planet) og Måne · Se mere »
Månehav
Månens forside med de vigtigste månehave og kratere Et månehav (latin: mare hav, flertal maria) er en stor, mørk, slette af plateaubasalt på Jordens Måne, dannet af milliarder år gamle vulkanudbrud.
Ny!!: Merkur (planet) og Månehav · Se mere »
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Ny!!: Merkur (planet) og Månen · Se mere »
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Ny!!: Merkur (planet) og Merkur (gud) · Se mere »
MESSENGER
Billede af rumsonden, lavet af NASA MESSENGER, akronym for MErcury Surface, Space ENvironment, GEochemistry and Ranging (akronymet spiller på at det engelske ord messenger betyder budbringer og at Merkur var gudernes sendebud), var en rumsonde, opsendt af NASA, med det formål at udforske planeten Merkur.
Ny!!: Merkur (planet) og MESSENGER · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Merkur (planet) og Metal · Se mere »
NASA
Kennedy Space Center. Discovery National Aeronautics and Space Administration (NASA) er den amerikanske rumfartsadministration, den amerikanske ækvivalent til det europæiske ESA.
Ny!!: Merkur (planet) og NASA · Se mere »
NASA World Wind
NASA World Wind er en open-source (udgivet under NOSA-licens) virtuel globus først udviklet af NASA i 2003 til brug på personlige computere og derefter videreudviklet med open source-fællesskabet siden 2004.
Ny!!: Merkur (planet) og NASA World Wind · Se mere »
Natrium
Natrium (af ægyptisk netjer og arabisk natrun der begge betyder natron; natrium er hovedbestanddelen i natron) er det 11.
Ny!!: Merkur (planet) og Natrium · Se mere »
Nature
Nature er et britisk multidisciplinært videnskabeligt tidsskrift, der blev udgivet første gang den 4.
Ny!!: Merkur (planet) og Nature · Se mere »
Nazi-Tyskland
Stortyskland (Nazi-Tyskland og Det Tredje Rige) er det Tyskland, Adolf Hitler ledede.
Ny!!: Merkur (planet) og Nazi-Tyskland · Se mere »
Nedslagskrater
Tycho på månen. Foto: NASA En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag af en asteroide på den unge Jord. Et nedslagskrater eller et meteoritkrater er en cirkelformet fordybning på overfladen af en planet, en måne eller en asteroide som er forårsaget af en kollision med et mindre himmellegeme, som regel en meteorit også kaldet et meteoritnedslag.
Ny!!: Merkur (planet) og Nedslagskrater · Se mere »
Odin
''Odin som vandringsmand'', 1886 af Georg von Rosen. Odin (/ˈo·din/; fra Óðinn, "raseri") er i nordisk mytologi Friggs ægtemand og en af de mest fremtrædende guder i den traditionelle nordiske religion; han forbindes i særlig grad med.
Ny!!: Merkur (planet) og Odin · Se mere »
Okkultation
Stjernen Aldebaran kort efter at have været okkulteret af Månen Okkultation er det astronomiske fænomen hvor et himmellegeme dækker for et andet himmellegeme.
Ny!!: Merkur (planet) og Okkultation · Se mere »
Perihelium
Perihelium, også kaldet perihel, engelsk perihelion, er det sted på en planets bane om Solen hvor afstanden er mindst, og modsætningen til aphelium.
Ny!!: Merkur (planet) og Perihelium · Se mere »
Pierre Gassendi
''Romanum calendarium'' Pierre Gassendi (født 22. januar 1592, død 24. oktober 1655) var en fransk filosof.
Ny!!: Merkur (planet) og Pierre Gassendi · Se mere »
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Ny!!: Merkur (planet) og Planet · Se mere »
Pluto (dværgplanet)
Pluto er en dværgplanet beliggende i Kuiperbæltet i udkanten af vores solsystem.
Ny!!: Merkur (planet) og Pluto (dværgplanet) · Se mere »
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Ny!!: Merkur (planet) og Potentiel energi · Se mere »
Puerto Rico
Puerto Rico er et selvstyrende territorium med særlig tilknytning til USA beliggende i det nordøstlige Caribien.
Ny!!: Merkur (planet) og Puerto Rico · Se mere »
R-7 Semjorka
Fra venstre: missilet R-7, løfteraketten til hhv. Sputnik, Vostok, Voskhod og Sojuz. R-7 Semjorka er en løfteraket med mange navne.
Ny!!: Merkur (planet) og R-7 Semjorka · Se mere »
Radar
Større radarantenne. Radomer i Vendsyssel. Mobil 3-dimensionel radar (Thales ''RAC-3D'') til ildledelse. Radar er en forkortelse for RAdio Detection And Ranging.
Ny!!: Merkur (planet) og Radar · Se mere »
Radioaktivitet
Alfa- Beta- og Gamma-stråling er de tre mest almindelige former for ioniserende stråling. Alfastråling kan stoppes af et stykke papir. Betastråling bremses af en tynd aluminiumsplade. Gammastråling kræver tungere og tykkere materialer, som f.eks. bly, for at blive bremset. Radioaktivitet er omdannelse af ustabile atomkerner under udsendelse af ioniserende stråling i form af partikler og/eller elektromagnetisk stråling.
Ny!!: Merkur (planet) og Radioaktivitet · Se mere »
Røntgenstråling
Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).
Ny!!: Merkur (planet) og Røntgenstråling · Se mere »
Regolit
Regolit (rɛɡəlɪθ) er et lag af løst, ensartet overfladisk sønderslået eller vejrsmuldret klippe, som dækker fast klippe.
Ny!!: Merkur (planet) og Regolit · Se mere »
Reinkarnation
Illustration af reinkarnation Reinkarnation er et begreb indenfor en række, især østlige, religioner og filosofier, heriblandt verdensreligionen hinduisme.
Ny!!: Merkur (planet) og Reinkarnation · Se mere »
Retrograd
Retrograd betyder at gå modsat den normale retning.
Ny!!: Merkur (planet) og Retrograd · Se mere »
Royal Greenwich Observatory
Royal Greenwich Observatory, nogle gange forkortet RGO efter at det flyttede fra Greenwich til Herstmonceux efter anden verdenskrig.
Ny!!: Merkur (planet) og Royal Greenwich Observatory · Se mere »
Rupes
Discovery Rupes på Merkur Rupes er betegnelsen for en måneklint, hvilket er en landskabsform på Månen.
Ny!!: Merkur (planet) og Rupes · Se mere »
Sammenstødsteorien for Månens oprindelse
En tegning af det gigantiske sammenstød mellem den unge Jord og Theia En skitse af hvordan det gigantiske sammenstød kunne være sket (set mod Jordens sydpol) Sammenstødsteorien for Månens oprindelse (engelsk: The giant impact hypothesisNatalie Angier (7. september 2014):. The New York Times. New York Times Company er en hypotese om Månens oprindelse, der indebærer et gigantisk sammenstød for ca. 4,4-4,5 milliarder år siden mellem den unge Jord og planeten Theia, der var på størrelse med Mars. Teorien blev fremsat i 1974 af de amerikanske astronomer William K. Hartmann og Donald R. Davis, men der er i 2012 sået tvivl om teoriens detaljer. Det gigantiske sammenstød er blevet sandsynliggjort ved de kemiske ligheder mellem sten fra Månens overflade og Jordens klipper. For teorien taler også Månens kemiske forskel fra de andre planeter og Jordens hurtige rotation om sin akse. Sammenstødet skal have udslettet Theia og slynget store mængder stof ud i omløb om Jorden. Det samlede sig til Månen, som langsomt driver længere og længere væk fra Jorden. Jorden modtog også betydelige mængder materiale ved sammenstødet og voksede til sin nuværende størrelse.
Ny!!: Merkur (planet) og Sammenstødsteorien for Månens oprindelse · Se mere »
Science
Science er et amerikansk videnskabeligt tidsskrift grundlagt i 1880 af den amerikanske journalist John Michels med finansiel støtte fra Thomas Edison.
Ny!!: Merkur (planet) og Science · Se mere »
Silicium
Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.
Ny!!: Merkur (planet) og Silicium · Se mere »
Silikat
Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion).
Ny!!: Merkur (planet) og Silikat · Se mere »
Sirius (stjerne)
Sirius' placering i Store Hund Sirius (eller Alfa Canis Majoris) er himlens klareste stjerne og hovedstjernen i stjernebilledet Store Hund.
Ny!!: Merkur (planet) og Sirius (stjerne) · Se mere »
Sjæl
En engel trækker en døendes sjæl med sig. Illustration fra 15. århundrede. Sjælen er et begreb.
Ny!!: Merkur (planet) og Sjæl · Se mere »
Skorpe (geologi)
En skorpe er i geologiens en planets yderste fast lag.
Ny!!: Merkur (planet) og Skorpe (geologi) · Se mere »
Slaget om Kreta
Slaget om Kreta også kaldet operation Merkur var en militær konflikt under 2. verdenskrig.
Ny!!: Merkur (planet) og Slaget om Kreta · Se mere »
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Ny!!: Merkur (planet) og Solen · Se mere »
Solformørkelse
En solformørkelse Solformørkelsen 20. marts 2015 Eksempel på den bane om Jorden, hvor man kan se solformørkelsen (her 13. november 2012) En solformørkelse opstår, når Månen i sin bane rundt om Jorden er i fasen nymåne og samtidig befinder sig direkte mellem Jorden og Solen.
Ny!!: Merkur (planet) og Solformørkelse · Se mere »
Sollys
Sollys i en skov. Sollys er det ord, man bruger i daglig tale om den synlige del af Solens elektromagnetiske stråling.
Ny!!: Merkur (planet) og Sollys · Se mere »
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. ''Billedet er langt fra de korrekte størrelsesforhold''. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer som den binder til sig gennem sin gravitation.
Ny!!: Merkur (planet) og Solsystemet · Se mere »
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Ny!!: Merkur (planet) og Solvind · Se mere »
Spektrometer
gitterdifraktionsspektrometer diagram. En dobbel Amici-prisme, som basalt består af to typer trekantede prismer, der indgår i mange spektrometre og spektroskoper. Et spektrometer måler på elektromagnetiske bølger (hvilket også kan indbefatte synligt lys).
Ny!!: Merkur (planet) og Spektrometer · Se mere »
Strålesystem
bagsiden af månen (billede fra Apollo 11). Et strålesystem består af radiale striber af fine fragtmenter fra et nedslagskrater.
Ny!!: Merkur (planet) og Strålesystem · Se mere »
Sumerisk (sprog)
Sumerisk er et isoleret sprog, hvilket vil sige, at det er af ukendt slægtskab.
Ny!!: Merkur (planet) og Sumerisk (sprog) · Se mere »
Teosofi
Teosofisk symbol Teosofi er et spirituelt, religiøst-filosofisk system udviklet fra skrifter forfattet af Helena Petrovna Blavatsky, T. Subba Row, A. P. Sinnett og andre.
Ny!!: Merkur (planet) og Teosofi · Se mere »
Titan (måne)
Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.
Ny!!: Merkur (planet) og Titan (måne) · Se mere »
Translitteration
Translitteration er omskrivning af en tekst fra et alfabet til et andet.
Ny!!: Merkur (planet) og Translitteration · Se mere »
Transskription (sprog)
Transskription i den sproglige forstand er systematisk repræsentation af sprog i skriftlig form.
Ny!!: Merkur (planet) og Transskription (sprog) · Se mere »
Tvillingerne (stjernetegn)
Illustration fra en astrologibog fra 1500-tallet. 100px Tvillingerne (Gemini) er det tredje stjernetegn i dyrekredsen.Tegnet ligger mellem Tyren og Krebsen.
Ny!!: Merkur (planet) og Tvillingerne (stjernetegn) · Se mere »
Ultraviolet lys
Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.
Ny!!: Merkur (planet) og Ultraviolet lys · Se mere »
Vallis
Vallis er betegnelsen for en dal på Månen.
Ny!!: Merkur (planet) og Vallis · Se mere »
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Ny!!: Merkur (planet) og Vand · Se mere »
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Ny!!: Merkur (planet) og Venus (planet) · Se mere »
(1566) Icarus
(1566) Icarus er en nærjords-asteroide af Apollo typen med det usædvanlige kendetegn, at perihelium er tættere ved Solen end planeten Merkur.
Ny!!: Merkur (planet) og (1566) Icarus · Se mere »
16. august
16.
Ny!!: Merkur (planet) og 16. august · Se mere »
1737
---- Konge i Danmark: Christian 6. 1730-1746 ---- Se også 1737 (tal).
Ny!!: Merkur (planet) og 1737 · Se mere »
18. marts
18.
Ny!!: Merkur (planet) og 18. marts · Se mere »
2. verdenskrig
2.
Ny!!: Merkur (planet) og 2. verdenskrig · Se mere »
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
Ny!!: Merkur (planet) og 2004 · Se mere »
2011
2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.
Ny!!: Merkur (planet) og 2011 · Se mere »
2015
2015 (MMXV) begyndte på en torsdag.
Ny!!: Merkur (planet) og 2015 · Se mere »
28. maj
28.
Ny!!: Merkur (planet) og 28. maj · Se mere »
3. december
3.
Ny!!: Merkur (planet) og 3. december · Se mere »
30. april
30.
Ny!!: Merkur (planet) og 30. april · Se mere »
