Indholdsfortegnelse
9 relationer: Elektrofysiologi, Kognitionsvidenskab, Menneskehjerne, Neuron, Neuropsykologi, Neurovidenskab, Psykolingvistik, Sprog, Sprogvidenskab.
Elektrofysiologi
Elektrofysiologi (græsk: ἥλεκτρον, ēlektron, "rav"; φύσις, physis, "natur, oprindelse"; og λογία, -logia), er læren om de elektriske funktioner i biologiske celler og kredsløb.
Se Neurolingvistik og Elektrofysiologi
Kognitionsvidenskab
Relationen mellem kognitionsvidenskabens akademiske underdiscipliner som beskrevet i en tidlig rapport om feltet. Stiplede linjer indikerer svagere links.Gardner, H (1987): The Mind's New Science: A history of the cognitive revolution, New York: Basic Books, s. 37. Kognitionsvidenskab er betegnelsen for den tværfaglige undersøgelse af tænkning (kognition) og tænkningens underliggende processer.
Se Neurolingvistik og Kognitionsvidenskab
Menneskehjerne
Menneskehjernen er det centrale organ i det menneskelige nervesystem, og sammen med rygmarven udgør den centralnervesystemet.
Se Neurolingvistik og Menneskehjerne
Neuron
En stiliseret neuron. Et neuron (fra græsk: sene, nerve), også kaldet en nervecelle, er en celletype i nervesystemet.
Neuropsykologi
Neuropsykologi er en videnskabelig disciplin inden for hjerneforskning, der studerer hvordan strukturer og processer i hjernen regulerer adfærd og tænkning.
Se Neurolingvistik og Neuropsykologi
Neurovidenskab
Neurovidenskab involverer de faglige specialer inden for videnskaben, som studerer nervesystemet.
Se Neurolingvistik og Neurovidenskab
Psykolingvistik
Psykolingvistik beskæftiger sig med, hvordan mennesker forstår (dvs. opfatter og afkoder) talt og skrevet sprog, hvordan mennesker producerer sprog, og hvordan sprog læres og glemmes.
Se Neurolingvistik og Psykolingvistik
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.