Indholdsfortegnelse
31 relationer: Aktantmodellen, Astrofysik, Årsager til 1. verdenskrig, Biologi, Bjergart, Dualisme, Filmvidenskab, Fysik, Generalisering, Geolog, Geologi, Historie, Humaniora, Kemi, Kultur, Litteraturvidenskab, Lov (naturvidenskab), Masse (fysik), Natur, Naturvidenskab, Newtonsk gravitation, Nomotetiske og idiografiske videnskaber, Race, Religion, Socialhistorie, Sprog, Sprogvidenskab, Strukturalisme, Videnskab, Vulkan, 1. verdenskrig.
Aktantmodellen
Aktantmodellen er en model for analyse af personerne i fortællinger – især eventyr – baseret på den russiske folklorist Vladimir Propps undersøgelser af russiske folkeeventyr.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Aktantmodellen
Astrofysik
Infrarødt billede af område i Universet, hvor stjernedannelse er særlig aktiv (de lyse områder i billedet). Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Astrofysik
Årsager til 1. verdenskrig
Den umiddelbare årsag til udbruddet af 1. verdenskrig var drabet på den østrigske ærkehetug Franz Ferdinand i Sarajevo den 28. juni 1914 Årsagerne til 1.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Årsager til 1. verdenskrig
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Biologi
Bjergart
alkalifeldspat, grønlig plagioklas, hvidlig kvarts og sort biotit. granat, aflange spraglede krystaller er muskovit, aflange brunlige krystaller er biotit, mens de mange lys- til mørkgrå krystaller er kvarts, foruden enkelte feldspat. Indenfor geologi betegner bjergarter (sommetider også kaldet klipper eller sten) alle naturligt forekommende hærdnede materialer opbygget af mineraler.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Bjergart
Dualisme
Dualisme betyder egentlig "tohed" (af latin "duo" (to)), men bruges i betydningen "tohedslære".
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Dualisme
Filmvidenskab
Filmvidenskab er en akademisk disciplin, der beskæftiger sig med forskellige teoretiske, historiske og kritiske tilgange til filmmediet.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Filmvidenskab
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Fysik
Generalisering
Generalisering er det fænomen, at man udtaler om alle personer, emner eller objekter ud fra enkelttilfælde eller begrænsede iagttagelser.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Generalisering
Geolog
En geolog er en person der beskæftiger sig professionelt med geologi.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Geolog
Geologi
p.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Geologi
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Historie
Humaniora
Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Humaniora
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Kemi
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Kultur
Litteraturvidenskab
Litteraturvidenskab er det videnskabelige studium af litteratur.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Litteraturvidenskab
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Lov (naturvidenskab)
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Masse (fysik)
Natur
Natur i Mojaveørkenen Natur har tre beslægtede betydninger.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Natur
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Naturvidenskab
Newtonsk gravitation
To masser tiltrækker hinanden med lige stor kraft. Newtonsk gravitation, Newtons tyngdelov, newtonsk tyngdekraft, gravitationsloven eller loven om universel gravitation er en klassisk mekanisk model for gravitation udviklet af Isaac Newton og udgivet i hans bog Philosophiae Naturalis Principia Mathematica i 1687.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Newtonsk gravitation
Nomotetiske og idiografiske videnskaber
Nomotetiske og idiografiske videnskaber er to forskellige slags videnskaber.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Nomotetiske og idiografiske videnskaber
Race
En race er en gruppe individer indenfor samme dyre- eller planteart, der deler en række markante nedarvede fysiske kendetegn, som adskiller dem fra andre grupper indenfor arten.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Race
Religion
Baha'i, Jainisme Ordet religion kommer af det latinske religare, der betyder "at binde", "fortøje", "forpligte".
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Religion
Socialhistorie
Socialhistorie er en gren af historiefaget, som ofte benytter samfundsvidenskabelige metoder i studiet af fortiden.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Socialhistorie
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Sprog
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Sprogvidenskab
Strukturalisme
Strukturalismen var og er et videnskabsteoretisk oprør inden for de discipliner, den bliver brugt i. I sprogvidenskaben og antropologien blev den en reaktion på historisme og atomistisk tilgang til fagene og i narratologien blev den et oprør med den hermeneutiske tilgang.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Strukturalisme
Videnskab
Videnskab fremskaffer viden Videnskab dækker over den systematiske metode, der bruges i fremskaffelsen, systematiseringen og udbredelse af viden, samt den viden, som er fremskaffet ved hjælp af en videnskabelig metode.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Videnskab
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og Vulkan
1. verdenskrig
1.
Se Nomotetiske og idiografiske videnskaber og 1. verdenskrig
Også kendt som Idiografiske videnskaber, Nomotetiske videnskaber.