Indholdsfortegnelse
13 relationer: Adsorption, Atomar kraftmikroskopi, Biomembranfysik, Ellipsometri, Fase (stof), Grafit, Kontaktvinkel, Materialevidenskab, Nanoteknologi, Overfladespænding, Scanning-sondemikroskopi, Scanning-tunnelmikroskopi, Selvsamling.
Adsorption
Adsorption er den effekt, der får luftarter og væsker til at sætte sig på overfladen af faste stoffer.
Se Overfladevidenskab og Adsorption
Atomar kraftmikroskopi
Et atomart kraftmikroscop til venstre med tilknyttet computer til højre. Atomar kraftmikroskopi (engelsk: Atomic Force Microscopy, AFM) er en type mikroskopi, som laver billeder af overflader ved hjælp af en spids nål, der trækkes hen over overfladen.
Se Overfladevidenskab og Atomar kraftmikroskopi
Biomembranfysik
Biomembranfysik er studiet af biologiske membraner såsom cellemembranen, mitokondriernes membran eller kunstige membraner fra et fysisk perspektiv.
Se Overfladevidenskab og Biomembranfysik
Ellipsometri
Muligt setup for ellipsometri. Ellipsometri er en eksperimentel metode til at måle tynde film.
Se Overfladevidenskab og Ellipsometri
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Se Overfladevidenskab og Fase (stof)
Grafit
right Grafit er et gråsort, blødt mineral med metalglans, som er opbygget af kulstof og krystalliserer i sekskantede tavler med én spalteretning.
Se Overfladevidenskab og Grafit
Kontaktvinkel
En dråbe på et lotusblad. Den buede blå linje følger dråben, og de lige blå linjer viser kontaktvinklen. Kontaktvinklen er stor, og overfladen er derfor hydrofob. Kontaktvinklen er den vinkel, en væske og gas danner med en fast overflade.
Se Overfladevidenskab og Kontaktvinkel
Materialevidenskab
I materialevidenskab ved tetrahedronet er der skrevet; struktur, proces, ydelse og egenskaber. Materialevidenskab eller materialeteknologi er en fællesbetegnelse for forskellige videnskabelige og teknologiske aspekter ved materialers egenskaber og brug.
Se Overfladevidenskab og Materialevidenskab
Nanoteknologi
Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.
Se Overfladevidenskab og Nanoteknologi
Overfladespænding
En mønt der, pga. vandets overfladespænding, flyder. Overfladespænding er en egenskab ved væsker, der kommer til udtryk i overfladen.
Se Overfladevidenskab og Overfladespænding
Scanning-sondemikroskopi
SEM-billede af en sonde, der bruges til piezorespons kraftmikroskopi. Scanning-sondemikroskopi (engelsk: Scanning Probe Microscopy, SPM) er en klasse af mikroskopi-metoder, hvor en spids nål - en sonde - bringes meget tæt på en overflade for at måle den.
Se Overfladevidenskab og Scanning-sondemikroskopi
Scanning-tunnelmikroskopi
Scanning-tunnelmikroskopi (STM) er en metode, der bruges til at danne billeder af overfladen på et metal eller en halvleder med så høj opløsningsevne, at det er muligt at skelne enkelte atomer.
Se Overfladevidenskab og Scanning-tunnelmikroskopi
Selvsamling
komplekser. Selvsamling refererer til, at molekyler spontant kan danne strukturer (aggregater).