Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Parusi

Indeks Parusi

Parousi er en betegnelse for Kristi nærvær og komme til verden, frem for alt hans genkomst til verden i forbindelse med den sidste dom.

Indholdsfortegnelse

  1. 16 relationer: Den apostolske trosbekendelse, Dommedag, Evangelium, Fænomen, Græsk (sprog), Idé, Jesus, Kristi himmelfartsdag, Menneskesøn, Messias, Nærforventning, Paulus, Platon, Ranum, Urkristendommen, 1. Thessalonikerbrev.

Den apostolske trosbekendelse

Den apostolske trosbekendelse (lat. Apostolicum) er en oldkristen formular, der kort udtrykker nogle af de mest centrale læresætninger i den kristne kirke.

Se Parusi og Den apostolske trosbekendelse

Dommedag

''Dommedag tilskrevet Hieronymus Bosch. Dommedag betegner i flere religioner og livsanskuelser den dag i fremtiden ved verdens undergang, da menneskene skal stilles for en himmelsk domstol og dømmes.

Se Parusi og Dommedag

Evangelium

Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.

Se Parusi og Evangelium

Fænomen

Fænomen betegner i sin mest generelle betydning en faktisk sanselig hændelse eller genstand.

Se Parusi og Fænomen

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Parusi og Græsk (sprog)

Idé

En idé er en bevidst tanke, om et konkret eller abstrakt problem.

Se Parusi og Idé

Jesus

Jesus (יֵשׁוּעַ‬; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.

Se Parusi og Jesus

Kristi himmelfartsdag

Kristi himmelfartMaleri af Andrea Mantegna, o. 1460 Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi himmelfart, 40 dage efter hans opstandelse på påskedag.

Se Parusi og Kristi himmelfartsdag

Menneskesøn

Begrebet eller udtrykket menneskesøn (menneskeskikkelse, menneskebarn, denne menneskesøn, menneskesønnen – hebraisk ben adam, aramæisk bar enascha eller bar nascha) stammer fra Bibelen og betegner dér først og fremmest i almindelighed et menneske som enkeltindivid i betydningen "enhver" eller "en eller anden", og dernæst en bestemt transcendent frelsesformidler tilhørende de sidste tider.

Se Parusi og Menneskesøn

Messias

Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.

Se Parusi og Messias

Nærforventning

Nærforventning er en betegnelse for den intense forventning om, at Guds sidste og afgørende indgreb i historien er nært forestående, således som denne forventning optrådte hos Jesus og i Jesus-bevægelsen i Palæstina i det 1. århundrede.

Se Parusi og Nærforventning

Paulus

nederlandske maler Rembrandt (1606-1669). 1633. Kunsthistorisches Museum Wien. Apostlen Paulus (født ”Saulus” ca. 10 e.Kr., død 64 e.Kr. eller 67 e.Kr.) kaldes hedningeapostel i Romerbrevet 11,13 (jf. Galaterbrevet 2,8).

Se Parusi og Paulus

Platon

Platon (græsk: Πλάτων) (født ca. 428/427, død 348/347 f.Kr.) var en græsk filosof født i Athen.

Se Parusi og Platon

Ranum

Ranum er en by i det vestlige Himmerland med, og den femtestørste i kommunen.

Se Parusi og Ranum

Urkristendommen

Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.

Se Parusi og Urkristendommen

1. Thessalonikerbrev

En del af manuskriptet (papyrus 46) til 1. Thessalonikerbrev 1.

Se Parusi og 1. Thessalonikerbrev

Også kendt som Jesu genkomst.