Indholdsfortegnelse
37 relationer: Agronomi, Analyse, Aristoteles, Økologi, Biologi, Botanik, Carl Wilhelm Scheele, Fotosyntese, Frugtbarhed, Fysik, Gartneri, Gødning, Gift, Græsk (sprog), Grøntsag, Humus, Hvede, Jan Ingenhousz, Jordbundslære, Joseph Priestley, Justus von Liebig, Kemi, Kvalitet, Landbrug, Miljø, Næringsstof (plantenæring), Nitrat, PH, Plantedyrkning, Plantefysiologi, Plantesygdomme, Protein, Skovbrug, Statistik, Stofkredsløb, Substrat (jord), Udbytte.
Agronomi
Agronomi eller landbrugsvidenskab er videnskaben om jordbrugsdrift.
Analyse
En analyse betegner en proces, hvor et empirisk objekt opdeles i dets bestanddele, typisk med henblik på at opnå ny viden.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Se Planteernæring og Aristoteles
Økologi
Økologi er videnskaben om forholdet mellem de levende væsner og mellem dem og deres miljø.
Biologi
Biologi er studiet af liv (organismer).
Botanik
Klassisk udstyr for botaniske studier: Flora (bestemmelsesnøgle), mikroskop, reagensglas. Botanikken har stor, økonomisk betydning for landbruget. Billedet viser ris, dyrket i USA. Dioskorides dominerende den vestlige, botaniske forståelse i de første 15 århundreder af vor tidsregning.
Carl Wilhelm Scheele
Scheeles apotek og bolig i Köping. Carl Wilhelm Scheele (født 9. december 1742 i Stralsund, død 21. maj 1786 i Köping) var en svensk kemiker.
Se Planteernæring og Carl Wilhelm Scheele
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Planteernæring og Fotosyntese
Frugtbarhed
Frugtbarhed eller fertilitet er graden af et dyrs eller menneskes mulighed for at reproducere, det modsatte af frugtbarhed er gold.
Se Planteernæring og Frugtbarhed
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Gartneri
Gartneri er det jordbrugsfag, som beskæftiger sig med produktion af levende planter og grønsager.
Gødning
Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Planteernæring og Græsk (sprog)
Grøntsag
Grøntsager Betegnelsen grøntsag eller grønsag anvendes indenfor ernæringslære og i kulinarisk sammenhæng om den gruppe af (dele af) planter, som bliver anvendt ernæringsmæssigt, men ikke regnes for at tilhøre grupperne blomst, frugt, nød, urt, krydderi, korn eller gryn.
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Jan Ingenhousz
Jan Ingenhousz (født 8. december 1730 i Breda, død 7. september 1799 ved London) var en hollandsk naturforsker.
Se Planteernæring og Jan Ingenhousz
Jordbundslære
Profil af en hedejord, hvor det organiske materiale (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Neden under ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand).
Se Planteernæring og Jordbundslære
Joseph Priestley
Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.
Se Planteernæring og Joseph Priestley
Justus von Liebig
Justus von Liebig (født 12. maj 1803, død 18. april 1873) var en tysk kemiker.
Se Planteernæring og Justus von Liebig
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kvalitet
Kvalitet er et udtryk for hvor godt noget er, bruges især om produkter/varer.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Miljø
En isbjørn i det arktiske miljø Miljø betyder "omgivelser" og dækker også vore relationer med dem.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Planteernæring og Næringsstof (plantenæring)
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
PH
pH-skala, grafen viser sammenhængen mellem koncentrationen af hydronium (i en vandig opløsning), udtrykt i mol pr. liter, og opløsningens pH. pH (af nogle antaget at betyde pondus Hydrogenii "vægt(ning) af hydrogenioner"), men oprindeligt alene et resultat af, at det under forsøgsomstændighederne refererede til H+-koncentrationen i bæger p, mens bæger q tjente som reference) er en størrelse, der bruges til beskrivelse af en opløsnings surhedsgrad.
Plantedyrkning
Lee R. DeHaan Plantedyrkning eller planteavl (i daglig tale ofte.
Se Planteernæring og Plantedyrkning
Plantefysiologi
De grønkornholdige celler hos en Stjernemosart (''Mnium hornum''), hvor den vigtigste livsfunktion, fotosyntesen, sker. Plantefysiologi (eller – hvis fremmedordet skulle være konstrueret korrekt – fytofysiologi) er læren om planternes livsfunktioner.
Se Planteernæring og Plantefysiologi
Plantesygdomme
Meldug på et blad af Spids-Løn er et godt eksempel på en plantesygdom. Plantesygdomme er de sygdomme, som rammer de dyrkede planter.
Se Planteernæring og Plantesygdomme
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Skovbrug
Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.
Statistik
Statistik er en videnskabelig metode, hvormed man effektivt anvender numeriske data, som f.eks.
Se Planteernæring og Statistik
Stofkredsløb
Stofkredsløb i konkret form Det er væsentligt at gøre sig klart, at stofkredsløbene er økologiske kredsløb, ikke mekaniske.
Se Planteernæring og Stofkredsløb
Substrat (jord)
Pottejord er ofte en blanding af mange ting. Her ses de hvide perlitekorn, små barkstumper, kompostklumper og (muligvis) lidt dyremøg. Når jord bliver betragtet som et materiale, der kan dyrkes planter i, bruger man betegnelsen dyrkningssubstrat.
Se Planteernæring og Substrat (jord)
Udbytte
Udbytte kan henvise til flere arikler.