Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Fotosyntese

Indeks Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

194 relationer: Adenosintrifosfat, Aerob organisme, Agerjord, Alger, Alkohol (stofklasse), Amid (funktionel gruppe), Aminosyre, Anaerobisk organisme, Antoine Lavoisier, Aristoteles, Arkæer, ATP-syntase, Autotrof, Ørken, Østrig, Æstuarium, Ætanol, Bakterieklorofyl, Bakterierhodopsin, Bøgeskov (plantesamfund), Bølgelængde, Biocønose, Biokemi, Blad (plantedel), Bløddyr, Breddekreds, Brint, Brunalger, Brunkul, C3-plante, C4-plante, Calvin-cyklus, Cellulose, Cornelis Van Niel, Cyanobakterier, Cytoplasma, Diffusion, Dinoflagellater, Drivhus, Durra, Dyr, Eddikesyre, Elektricitet, Elektrokemisk gradient, Elektromagnetisk stråling, Elektron, Endosymbiontteorien, Energi, Engelsk (sprog), Eukaryoter, ..., Evolution (biologi), Fødenet, Feofytin, Flod, Fosfat, Fosforylering, Fossil, Fotiske zone, Fotoautotrofi, Foton, Fykobilin, Fykobilisom, Geotermi, Glucan, Glukose, Glyceraldehyd-3-fosfat, Græs-familien, Græsk (sprog), Grønalger, Grønkorn, Hektar, Heterotrof, Hirse, Hydroxid, Ilt, Iltkatastrofen, Jan Baptista van Helmont, Jan Ingenhousz, Jean Senebier, Jern, Jorden, Jordens atmosfære, Joseph Priestley, Joule, Kaktus-familien, Kalkflagellater, Karotin, Katalysator (kemi), Kemisk energi, Kemosyntese, Kiselalger, Klima, Klorofyl, Kontinentalsokkel, Koralrev, Kuldioxid, Kulhydrat, Kulturplante, Kutikula, Kvælstoffiksering, Kyoto, Løvskov, Lipid, Liv, Lys, Magnesium, Majs, Masse (fysik), Melvin Calvin, Membran, Mesozoikum, Mitokondrie, Mol (enhed), NADPH, Nåleskov, Nældecelledyr, Nettoprimærproduktion, Nobelprisen, Nordpolen, Organel, Organisk forbindelse, Organisk kemi, Ozon, Palæontologi, Pigment, Pile-slægten, Planet, Planteplankton, Planter, Plantesamfund, Plastid, Polarkreds, Polysakkarid, Population, Primærproduktion, Prokaryoter, Proterozoikum, Protister, Proton, Quinon, Råolie, Rødgran, Redoxreaktion, Reduktion (kemi), Ribosom, RuBisCO, Rudolph A. Marcus, Savanne, , Serin, Solcelle, Solen, Solenergi, Solhverv, Spalteåbning (plantedel), Stenkul, Stivelse, Stofmængdekoncentration, Stofskifte, Stratosfære, Stroma (plastiddel), Sukkerrør-slægten, Sukkulent, Sukrose, Sulfat, Svovl, Svovlbrinte, Symbiose, Syre, Tang (alge), Temperatur, Teosinte, Thylakoid, Tundra, Tyrosin, Ultraviolet lys, Undergrund, Uorganisk kemi, Vakuole, Vand, Vendekreds, Voks, Xantofyl, Xerofyt, Zooxantheller, 17. århundrede, 1727, 1771, 1777, 1779, 18. århundrede, 19. århundrede, 1978, 20. århundrede. Expand indeks (144 mere) »

Adenosintrifosfat

Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.

Ny!!: Fotosyntese og Adenosintrifosfat · Se mere »

Aerob organisme

Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten. 3. Fakultative bakterier (bakterier, der klarer sig overalt) samles mest ved overfladen, hvor de kan udnytte den iltkrævende respiration, men da iltmangel ikke generer dem, kan de også findes alle andre steder i reagensglasset. 4. Microaerofile bakterier (bakterier, der har behov for en smule ilt) samles øverst i reagensglasset, men ikke ved overfladen, for de har ganske vist brug for ilt, men kun i svage koncentrationer. 5. Aerotolerante bakterier (bakterier, der tåler både ilt og mangel på ilt) er jævnt fordelt i hele reagensglasset. Aerob (af græsk: aer.

Ny!!: Fotosyntese og Aerob organisme · Se mere »

Agerjord

Agerjord i Danmark bliver intensivt dyrket med en bred vifte af afgrøder alt efter, hvilken bedriftstype der er tale om. Agerjord (også kaldet agerland, agermark eller pløjeland) er den del af et landbrugs jord, som årlig eller med få års mellemrum behandles med jordbrugsredskaber og tilsås.

Ny!!: Fotosyntese og Agerjord · Se mere »

Alger

Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder. Her ses hus fra Læsø med tag af tang udstillet på Frilandsmuseet i Brede. Alger kan på baggrund af deres størrelse inddeles i to overordnede grupper.

Ny!!: Fotosyntese og Alger · Se mere »

Alkohol (stofklasse)

Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.

Ny!!: Fotosyntese og Alkohol (stofklasse) · Se mere »

Amid (funktionel gruppe)

Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et C-atom og et N-atom.

Ny!!: Fotosyntese og Amid (funktionel gruppe) · Se mere »

Aminosyre

Generel struktur af en aminosyre I kemi er en aminosyre ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe.

Ny!!: Fotosyntese og Aminosyre · Se mere »

Anaerobisk organisme

Anaerob kommer af græsk an.

Ny!!: Fotosyntese og Anaerobisk organisme · Se mere »

Antoine Lavoisier

Antoine Lavoisier (26. august 1743 - 8. maj 1794) var en fransk kemiker, der i realiteten grundlagde den moderne kemi (i modsætning til forløberen: alkymien).

Ny!!: Fotosyntese og Antoine Lavoisier · Se mere »

Aristoteles

Aristoteles (græsk: ̓Αριστοτέλης) (384 f.Kr. – 322 f.Kr.) var en græsk filosof.

Ny!!: Fotosyntese og Aristoteles · Se mere »

Arkæer

Arkæerne (latin Archaea, fra græsk αρχαία, "de gamle") er et af de tre domæner af levende organismer sammen med bakterier og eukaryoter.

Ny!!: Fotosyntese og Arkæer · Se mere »

ATP-syntase

ATP-syntase er den almindelige betegnelse for et enzym, der kan danne ATP ud fra ADP og uorganisk fosfat under forbrug af én eller anden form for energi.

Ny!!: Fotosyntese og ATP-syntase · Se mere »

Autotrof

En autotrof organisme er en organisme, som selv er i stand til at skaffe sig det stof og den energi, der er nødvendig for at opretholde livet.

Ny!!: Fotosyntese og Autotrof · Se mere »

Ørken

Ørken i Marokko Atacamaørkenen i Chile Ørken Sinai I geografi er en ørken en landskabsform eller en region hvor der falder meget lidt nedbør.

Ny!!: Fotosyntese og Ørken · Se mere »

Østrig

Østrig, officielt Republikken Østrig (tysk: Republik Österreich) er en forbundsstat i Centraleuropa, og består af 9 forbundslande med hvert sit parlament og regering.

Ny!!: Fotosyntese og Østrig · Se mere »

Æstuarium

Mellerup-Voer færgen (M/F Ragna) på Randers Fjord Et æstuarium er et vandområde, hvor ferskvand gradvis opblandes med saltvand til brakvand (typisk ved en flodmunding), så der ses en salinitetsgradient: skiftende forskellige grader af brakvand.

Ny!!: Fotosyntese og Æstuarium · Se mere »

Ætanol

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller vinånd, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.

Ny!!: Fotosyntese og Ætanol · Se mere »

Bakterieklorofyl

Bakterieklorofyler er fotosyntetiske pigmenter, som findes i diverse fototrofe bakterier.

Ny!!: Fotosyntese og Bakterieklorofyl · Se mere »

Bakterierhodopsin

Strukturskift, når retinal bliver bestrålet med grønt lys. Bakterierhodopsin er et protein, der findes hos arker og først og fremmest hos halobakterier.

Ny!!: Fotosyntese og Bakterierhodopsin · Se mere »

Bøgeskov (plantesamfund)

Bøg i Gribskov Bøgeskov i efterårsdragt Bøgeskov er i Danmark en kendt og værdsat skovtype, som ligefrem har en vis national betydning.

Ny!!: Fotosyntese og Bøgeskov (plantesamfund) · Se mere »

Bølgelængde

Illstration af bølgelængde Bølgelængden er afstanden mellem gentagne enheder af et bølgemønster.

Ny!!: Fotosyntese og Bølgelængde · Se mere »

Biocønose

Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.

Ny!!: Fotosyntese og Biocønose · Se mere »

Biokemi

Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.

Ny!!: Fotosyntese og Biokemi · Se mere »

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Ny!!: Fotosyntese og Blad (plantedel) · Se mere »

Bløddyr

Bløddyr (Mollusca) er en række af hvirvelløse dyr; dvs.

Ny!!: Fotosyntese og Bløddyr · Se mere »

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Ny!!: Fotosyntese og Breddekreds · Se mere »

Brint

Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.

Ny!!: Fotosyntese og Brint · Se mere »

Brunalger

Brunalger (Phaeophyceae) er en stor klasse af flercellede alger, der indeholder mange kendte tangplanter.

Ny!!: Fotosyntese og Brunalger · Se mere »

Brunkul

Kulmine ved Garzweiler nær Köln, Tyskland. En brunkulsbriket. Brunkul, også kendt som lignit, er en sedimentær bjergart bestående af kul, brint, ilt og kvælstof.

Ny!!: Fotosyntese og Brunkul · Se mere »

C3-plante

Calvin-cyklus. C3-carbon fiksering er en stofskiftevej for carbon-fiksering i fotosyntese.

Ny!!: Fotosyntese og C3-plante · Se mere »

C4-plante

Majs er en typisk C4-plante. C4(Hatch-Slack)-metode: NADP-ME C4-planter er planter, hvor det første produkt af fotosyntesen er en organisk syre, oxaleddikesyre, der indeholder 4 kulstofatomer.

Ny!!: Fotosyntese og C4-plante · Se mere »

Calvin-cyklus

Calvin-Bensons cyklus. Calvin-cyklussen (af og til også benævnt Calvin-Bensons cyklus eller Calvins cyklus) er en proces bestående af en række kemiske reaktioner, der foregår i grønkornene hos de organismer, som har fotosyntese.

Ny!!: Fotosyntese og Calvin-cyklus · Se mere »

Cellulose

Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.

Ny!!: Fotosyntese og Cellulose · Se mere »

Cornelis Van Niel

Cornelis Bernardus van Niel (4. november 1897 i Haarlem – 10. marts 1985 i Carmel, Californien) var en nederlandsk mikrobiolog.

Ny!!: Fotosyntese og Cornelis Van Niel · Se mere »

Cyanobakterier

Cyanobacterium Stromatoliter Fytoplanktonopblomstringer i Østersøen (3. juli 2001) Cyanobakterie, cyanobacteria, cyanophyta (Græsk: cyanos.

Ny!!: Fotosyntese og Cyanobakterier · Se mere »

Cytoplasma

Cytoplasma består af hele celleindholdet på nær cellekernen.

Ny!!: Fotosyntese og Cytoplasma · Se mere »

Diffusion

Diffusion er spredning af molekyler fra høj til lav koncentration.

Ny!!: Fotosyntese og Diffusion · Se mere »

Dinoflagellater

Dinoflagellater, også kaldt furealger eller panserflagellater, udgør et stort alge-underrige omfattende ca.

Ny!!: Fotosyntese og Dinoflagellater · Se mere »

Drivhus

Drivhus af den særlige konstruktion, som her i landet kaldes "Hollænderhuse". Et drivhus er en bygning i glas eller plastik til "drivning" (dvs. tidligere vækst) af grøntsager, frugt og blomster.

Ny!!: Fotosyntese og Drivhus · Se mere »

Durra

Durra (Sorghum) er en slægt af ca.

Ny!!: Fotosyntese og Durra · Se mere »

Dyr

Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia eller Metazoa.

Ny!!: Fotosyntese og Dyr · Se mere »

Eddikesyre

Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt.

Ny!!: Fotosyntese og Eddikesyre · Se mere »

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Ny!!: Fotosyntese og Elektricitet · Se mere »

Elektrokemisk gradient

Diagram af ionkoncentrationer og ladning gennem en cellemembran. I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran.

Ny!!: Fotosyntese og Elektrokemisk gradient · Se mere »

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Ny!!: Fotosyntese og Elektromagnetisk stråling · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Fotosyntese og Elektron · Se mere »

Endosymbiontteorien

Skematisk skitse af hvordan eukaryote celler opstod ifølge endosymbiontteorien. Endosymbiontteorien er en teori om, at grønkorn og mitokondrier, i den eukaryote celle, oprindeligt var symbiotiske prokaryoter.

Ny!!: Fotosyntese og Endosymbiontteorien · Se mere »

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Ny!!: Fotosyntese og Energi · Se mere »

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand og flere andre steder.

Ny!!: Fotosyntese og Engelsk (sprog) · Se mere »

Eukaryoter

Eukaryoter (latin Eucaryota, fra græsk Eucarya, af eu ægte + karyon kerne) er biologiske organismer, hvor cellerne indeholder en cellekerne – i modsætning til prokaryoter.

Ny!!: Fotosyntese og Eukaryoter · Se mere »

Evolution (biologi)

Evolution (af latin e.

Ny!!: Fotosyntese og Evolution (biologi) · Se mere »

Fødenet

I et økosystem består et fødenet af et netværk af fødekæder.

Ny!!: Fotosyntese og Fødenet · Se mere »

Feofytin

Feofytin eller Feo kan betragtes som et klorofylmolekyle, der mangler den centrale Mg++-ion, og som er den første elektronbærer i planternes elektronoverførselskæde i fotosystem II og i purpurbakteriernes fotosyntetiske procescentrum, RC P870.

Ny!!: Fotosyntese og Feofytin · Se mere »

Flod

Floden Aufsess nær Forchheim, Franken i Tyskland. Amazonfloden. En flod er et vandløb af en vis størrelse både i længde og bredde.

Ny!!: Fotosyntese og Flod · Se mere »

Fosfat

Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.

Ny!!: Fotosyntese og Fosfat · Se mere »

Fosforylering

A phosphorylated serine residue Den kemiske struktur af adenosintrifosfat Fosforylering betyder tilføjning af en fosfat-gruppe, PO43− til et organisk molekyle.

Ny!!: Fotosyntese og Fosforylering · Se mere »

Fossil

. En fossil nu uddød fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti'' Et fossil (af latin fossilis ossus.

Ny!!: Fotosyntese og Fossil · Se mere »

Fotiske zone

Den fotiske zone er de vanddybder i en Sø eller et hav (dvs både i fersk- eller havvand), som modtager tilstrækkeligt lys til, at der kan foregå fotosyntese.

Ny!!: Fotosyntese og Fotiske zone · Se mere »

Fotoautotrofi

Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.

Ny!!: Fotosyntese og Fotoautotrofi · Se mere »

Foton

stående bølger i rummet af elektroner og atomkernen. Fotonen er den elementarpartikel, der er ansvarlig for elektromagnetiske fænomener, eksempelvis elektromagnetisk stråling som røntgenstråling, ultraviolet lys, synligt lys, infrarødt lys, mikrobølger og radiobølger.

Ny!!: Fotosyntese og Foton · Se mere »

Fykobilin

Fykobiliner (af græsk: φύκος (phykos).

Ny!!: Fotosyntese og Fykobilin · Se mere »

Fykobilisom

Antennestruktur hos fykobilisomer (Model) Fykobilisomer er store proteinkomplekser (med op til 600 polypeptider), som udnyttes af cyanobakterier, rødalger, glaucophyta og grønkorn ved fotosyntesen.

Ny!!: Fotosyntese og Fykobilisom · Se mere »

Geotermi

Temperaturen i Jordens indre, estimeret. Geotermi er viden om vand og varme i jordens indre.

Ny!!: Fotosyntese og Geotermi · Se mere »

Glucan

Glucan er polysakkarider af D-glukosemonomerer som bindes sammen af glykosidbindninger.

Ny!!: Fotosyntese og Glucan · Se mere »

Glukose

''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).

Ny!!: Fotosyntese og Glukose · Se mere »

Glyceraldehyd-3-fosfat

Triosefosfat i rumlig model. Glyceraldehyd-3-fosfat eller triosefosfat (forkortelser for samme stof: G3P; GADP; GAP; PGAL) er en forbindelse, der opstår som et mellemled i adskillige af de centrale stofskifteprocesser hos alle organismer.

Ny!!: Fotosyntese og Glyceraldehyd-3-fosfat · Se mere »

Græs-familien

Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.

Ny!!: Fotosyntese og Græs-familien · Se mere »

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Ny!!: Fotosyntese og Græsk (sprog) · Se mere »

Grønalger

Grønalger (Chlorophyta) er en gruppe af alger, som de højere planter nedstammer fra.

Ny!!: Fotosyntese og Grønalger · Se mere »

Grønkorn

Planteceller med synlige kloroplaster. Diagram over fotosyntesemembranen, hvor den lysafhængige del af fotosyntesen foregår. Grønkorn/kloroplaster (en af flere slags plastider) er de organeller, hvori planters fotosyntese foregår.

Ny!!: Fotosyntese og Grønkorn · Se mere »

Hektar

En fodboldbanes opmærkede område udgør 0,7140 ha. Medregner man græskanterne udenom spillefeltet, har man et omtrentligt begreb om størrelsen af en hektar. En hektar (ha) er et areal på 10.000m² eller 0,01 km², hvilket er et kvadrat på 100 meter × 100 meter.

Ny!!: Fotosyntese og Hektar · Se mere »

Heterotrof

Visning af cyklussen mellem autotrofe og heterotrofe. En organisme er heterotrof, når den henter livsnødvendigt stof og energi fra andre organismers produktion.

Ny!!: Fotosyntese og Heterotrof · Se mere »

Hirse

Hirse (Panicum) er en planteslægt med mere end 400 arter, som hovedsageligt er udbredt i subtropiske og tropiske egne.

Ny!!: Fotosyntese og Hirse · Se mere »

Hydroxid

Hydroxid-ionen er en sammensat negativt ladet ion med formlen OH-.

Ny!!: Fotosyntese og Hydroxid · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Fotosyntese og Ilt · Se mere »

Iltkatastrofen

eukaryote organismer op – Ediacara-faunaen. Fra ca. 543 Ma siden sker den Kambriske Eksplosion. Den store Iltkatastrofe (forkortelse GOE fra eng. Great Oxygenation Event) eller iltkatastrofen var en væsentlig miljøændring, som menes at have fundet sted for ca.

Ny!!: Fotosyntese og Iltkatastrofen · Se mere »

Jan Baptista van Helmont

Jan Baptista van Helmont (født 12. januar 1577 i Bryssel, død 30. december 1644 på slottet Vilvorde) var en flamsk mystisk filosof og læge.

Ny!!: Fotosyntese og Jan Baptista van Helmont · Se mere »

Jan Ingenhousz

Jan Ingenhousz. Jan Ingenhousz (født 8. december 1730 i Breda, død 7. september 1799 ved London) var en hollandsk naturforsker.

Ny!!: Fotosyntese og Jan Ingenhousz · Se mere »

Jean Senebier

Jean Senebier. Jean Senebier (6. maj 1742 i Genève - 22. juli 1809 sammesteds) var en schweizisk plantefysiolog.

Ny!!: Fotosyntese og Jean Senebier · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Fotosyntese og Jern · Se mere »

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Ny!!: Fotosyntese og Jorden · Se mere »

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter inklusivt vand i gasfase som vanddamp og desuden af vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx plantepollen, bakteriesporer, svampesporer og algesporer) og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Ny!!: Fotosyntese og Jordens atmosfære · Se mere »

Joseph Priestley

Joseph Priestley (13. marts 1733 – 8. februar 1804) var engelsk kemiker, filosof, præst og pædagog.

Ny!!: Fotosyntese og Joseph Priestley · Se mere »

Joule

Den engelske fysiker James Prescott Joule,1892 Joule (J) er en afledt SI-enhed for arbejde og energi.

Ny!!: Fotosyntese og Joule · Se mere »

Kaktus-familien

Cactaceae serre massey Kaktus-familien (Cactaceae) består af 111 slægter og ca.

Ny!!: Fotosyntese og Kaktus-familien · Se mere »

Kalkflagellater

''Gophyrocapse oceanica'' Kalkflagellater (eller coccolithophorider) er gulalger.

Ny!!: Fotosyntese og Kalkflagellater · Se mere »

Karotin

Karotin eller karoten er kemiske forbindelse af typen tetraterpener der har bruttoformlen C40H56.

Ny!!: Fotosyntese og Karotin · Se mere »

Katalysator (kemi)

En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.

Ny!!: Fotosyntese og Katalysator (kemi) · Se mere »

Kemisk energi

Kemisk energi er den energi der frigives hvis et stof, f.eks.

Ny!!: Fotosyntese og Kemisk energi · Se mere »

Kemosyntese

Kemosyntese er biologisk dannelse af organisk stof ud fra lavmolekylære, kulstofforbindelser (som regel CO2 eller metan) og mineralske stoffer.

Ny!!: Fotosyntese og Kemosyntese · Se mere »

Kiselalger

Underrækken Diatomeae kiselalger – tidligere rækken Bacillariophyta – også kaldet diatoméer, hører til planteplanktonet og er levende organismer.

Ny!!: Fotosyntese og Kiselalger · Se mere »

Klima

Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre) og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.

Ny!!: Fotosyntese og Klima · Se mere »

Klorofyl

Molekylestruktur i 3D af klorofyl A Klorofyl er et stof, som absorberer blåt og rødt lys, hvilket derved giver planterne deres grønne farve.

Ny!!: Fotosyntese og Klorofyl · Se mere »

Kontinentalsokkel

Kontineltalsoklen er den del af et kontinent, som befinder sig under havets overflade.

Ny!!: Fotosyntese og Kontinentalsokkel · Se mere »

Koralrev

Koralrev har en høj biodiversitet Kendte koralrev Koralrev er undersøiske strukturer dannet af kalciumkarbonat udskilt af koraller.

Ny!!: Fotosyntese og Koralrev · Se mere »

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren. ''' Det årlige CO2-udslip fra 1800 til 2002 efter kilde''' (sort: kul, violet: olie, gul: gas, grå: andre kilder). Mængden er angivet i i milliarder ton karbon. 2-udledning pr indbygger Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog) eller, i henhold til Ørsteds dansksprogede nomenklatur, kultveilte) består af molekyler, der hver især består af ét kulstofatom og 2 oxygenatomer.

Ny!!: Fotosyntese og Kuldioxid · Se mere »

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Ny!!: Fotosyntese og Kulhydrat · Se mere »

Kulturplante

Kulturplanter er planter, som gennem dyrkning og forædling (domesticering) er gjort mere egnede til menneskelige formål.

Ny!!: Fotosyntese og Kulturplante · Se mere »

Kutikula

Kutikula (fra latin cuticula, diminutiv form af cutis, hud) bruges om forskellige former for beskyttende ydre lag på organismer.

Ny!!: Fotosyntese og Kutikula · Se mere »

Kvælstoffiksering

Kvælstoffiksering er en proces, hvor det forholdsvis inaktive, molekylære kvælstof tages fra luften og omdannes til biologisk nyttige forbindelser som f.eks.

Ny!!: Fotosyntese og Kvælstoffiksering · Se mere »

Kyoto

Kyoto (京都市, Kyōto-shi) er en japansk by som ligger på øen Honshu.

Ny!!: Fotosyntese og Kyoto · Se mere »

Løvskov

Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.

Ny!!: Fotosyntese og Løvskov · Se mere »

Lipid

Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.

Ny!!: Fotosyntese og Lipid · Se mere »

Liv

DNA udgør et centralt element i begrebet "Liv". Liv er den egenskab som deles af alle organismer.

Ny!!: Fotosyntese og Liv · Se mere »

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Ny!!: Fotosyntese og Lys · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Fotosyntese og Magnesium · Se mere »

Majs

Majs (Zea mays) er en afgrøde, som spises rå, kogt, grillet med smør eller laves til cornflakes.

Ny!!: Fotosyntese og Majs · Se mere »

Masse (fysik)

I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.

Ny!!: Fotosyntese og Masse (fysik) · Se mere »

Melvin Calvin

Melvin Ellis Calvin (født 8. april 1911, død 8. januar 1997) var en amerikansk biokemiker, der er mest berømt for at have opdaget Calvin-cyklussen sammen med Andrew Benson og James Bassham, som han hvilket han modtog nobelprisen i kemi i 1961.

Ny!!: Fotosyntese og Melvin Calvin · Se mere »

Membran

En membran er en tynd, typisk flad struktur eller materiale (folie, film eller porøs plade), som deler to miljøer.

Ny!!: Fotosyntese og Membran · Se mere »

Mesozoikum

Mesozoikum (mēsos for 'i midten' og zoon for dyr; 'dyr i midtens tidsalder') – tidligere kaldet Jordens Middelalder, er den mellemste af de 3 geologiske æraer i æonen Phanerozoikum.

Ny!!: Fotosyntese og Mesozoikum · Se mere »

Mitokondrie

mammalt lungevæv, der viser den indre matrix og de omgivende membraner. De mange folder kaldes ''cristae''. Nukleus 3. Ribosomer (små prikker) 4. Vesikel 5. Granulært (ru) endoplasmatisk reticulum 6. Golgiapparattet 7. Cytoskelet 8. Glat endoplasmatisk reticulum 9. '''Mitokondrier''' 10. Vakuole 11. Cytosol 12. Lysosom 13. Centrioler Et mitokondrie (af græsk μίτος mitos, ”tråd”, og χονδρίον chondrion, diminutiv af chondros, ”korn”) er inden for cellebiologi betegnelsen for et organel, som findes i de fleste eukaryote celler.

Ny!!: Fotosyntese og Mitokondrie · Se mere »

Mol (enhed)

Et mol (udtale:, rimende på stol) er SI-enheden for stofmængde.

Ny!!: Fotosyntese og Mol (enhed) · Se mere »

NADPH

NADP+ Nikotinamid-adenin-dinukleotid-fosfat (NADP+ eller – i en ældre skrivemåde – trifosopyridin nukleotid (TPN)) bruges i flere stofskifteprocesser, som f.eks.

Ny!!: Fotosyntese og NADPH · Se mere »

Nåleskov

Typisk nåleskov Nåleskov er en skov bestående af nåletræer.

Ny!!: Fotosyntese og Nåleskov · Se mere »

Nældecelledyr

Nældecelledyr (Cnidaria) eller Polypdyr er en gruppe af relativt enkle flercellede dyr der lever i vandet og hovedsagelig i havet.

Ny!!: Fotosyntese og Nældecelledyr · Se mere »

Nettoprimærproduktion

Bruttoprimærproduktionen er, inden for økologi, summen af alt det organiske stof, som er dannet ved fotosyntese (og kemosyntese) på et bestemt område i løbet af et år.

Ny!!: Fotosyntese og Nettoprimærproduktion · Se mere »

Nobelprisen

Alfred Nobel (1833-1896), Nobelprisens stifter Nobelprisen er en international hæderspris, der uddeles årligt indenfor seks områder som anerkendelse for en væsentlig videnskabelig eller kulturel indsats.

Ny!!: Fotosyntese og Nobelprisen · Se mere »

Nordpolen

uopnåelige (4) nordpol Arktis, med nordpolen i midten Nordpolen er navnet på den geografiske nordpol, som ligger på 90 grader nordlig bredde og er det ene af de 2 punkter (den geografiske nordpol og sydpol), hvor Jordens imaginære rotationsakse går igennem jordoverfladen.

Ny!!: Fotosyntese og Nordpolen · Se mere »

Organel

Et organel (betyder lille organ) er en struktur, som ligger indlejret i cytoplasmaet i cellens indre.

Ny!!: Fotosyntese og Organel · Se mere »

Organisk forbindelse

En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof.

Ny!!: Fotosyntese og Organisk forbindelse · Se mere »

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Ny!!: Fotosyntese og Organisk kemi · Se mere »

Ozon

Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling.

Ny!!: Fotosyntese og Ozon · Se mere »

Palæontologi

Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler som evidens af deres eksistens i udgravninger.

Ny!!: Fotosyntese og Palæontologi · Se mere »

Pigment

Pigment (lat. pigmentum, "farve") er stoffer, der ændrer farven af det lys, der reflekteres fra det, som følge af selektiv farveabsorption.

Ny!!: Fotosyntese og Pigment · Se mere »

Pile-slægten

Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske.

Ny!!: Fotosyntese og Pile-slægten · Se mere »

Planet

Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.

Ny!!: Fotosyntese og Planet · Se mere »

Planteplankton

Kiselalger den mest udbredte type af planteplankton. Planteplankton er små alger og svampe der flyder i vandet.

Ny!!: Fotosyntese og Planteplankton · Se mere »

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Ny!!: Fotosyntese og Planter · Se mere »

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Her se blomstrende Soløjetræ, Sommerfugle-Lavendel og Hvid Affodil. Begrebet plantesamfund bruges på to vidt forskellige måder: dels bruges det om et bestemt sæt af plantearter, der forekommer under ensartede eller meget tilsvarende miljøforhold inden for en økoregion, dels bruges det om "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Ny!!: Fotosyntese og Plantesamfund · Se mere »

Plastid

Plante celler med synlige Grønkorn (farvekorn). Plastids Et Plastid er et cellulært organel hos fotosyntetiserende eukaryoter, som f.eks.

Ny!!: Fotosyntese og Plastid · Se mere »

Polarkreds

Midnatssol ved Tromsø Polarkredsen er betegnelsen for den breddekreds, der danner grænsen for fænomenet midnatssol.

Ny!!: Fotosyntese og Polarkreds · Se mere »

Polysakkarid

3D-struktur af et lille udsnit af et cellulose-molekyle Polysakkarider er komplekse kulhydrater.

Ny!!: Fotosyntese og Polysakkarid · Se mere »

Population

Population (af latin: populus (folk)) er det samlede antal individer af en bestemt art, som lever inden for et afgrænset område.

Ny!!: Fotosyntese og Population · Se mere »

Primærproduktion

Primærproduktionen er inden for økologien de autrotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser.

Ny!!: Fotosyntese og Primærproduktion · Se mere »

Prokaryoter

En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.

Ny!!: Fotosyntese og Prokaryoter · Se mere »

Proterozoikum

Proterozoikum (prōtos: for første og zoon for dyr; 'første dyrs tidsalder') er den yngste æon i Prækambrium.

Ny!!: Fotosyntese og Proterozoikum · Se mere »

Protister

Protisterne (latin: protista) er alle organismer med en cellekerne (Eukaryota) undtagen: Opisthokonta (dyr, Microsporidia, svampe...), Bikonta (Alveolates, Stramenopiles, Rhodophyta, Grønne planter).

Ny!!: Fotosyntese og Protister · Se mere »

Proton

Protonen er en positivt ladet subatomar partikel, som findes i atomkernen i alle grundstoffer.

Ny!!: Fotosyntese og Proton · Se mere »

Quinon

Quinoner danner en stor og vigtig gruppe af organiske forbindelser, der kan opfattes som oxidationsprodukter af aromater, og specielt fenoler.

Ny!!: Fotosyntese og Quinon · Se mere »

Råolie

Råolie Råolie er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.

Ny!!: Fotosyntese og Råolie · Se mere »

Rødgran

Rødgran (Picea abies) er et op til 40 meter højt træ, der i Danmark er meget almindeligt plantet på især næringsfattig bund.

Ny!!: Fotosyntese og Rødgran · Se mere »

Redoxreaktion

Redoxreaktioner beskriver alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret.

Ny!!: Fotosyntese og Redoxreaktion · Se mere »

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Ny!!: Fotosyntese og Reduktion (kemi) · Se mere »

Ribosom

Ribosomet er et cellulært kompleks, som består dels af ribosomalt RNA (rRNA) dels af ribosomale proteiner (r-proteiner).

Ny!!: Fotosyntese og Ribosom · Se mere »

RuBisCO

'''Figur 1'''. Rumlig illustration af RuBisCO, som viser placeringen af de lange kæder (hvide/grå) og de korte (blå og orange). Ribulose-1,5-bisphosphate carboxylase/oxygenase, bedre kendt under navnet RuBisCO, er et enzym, der bruges i Calvins cyklus som katalysator for det første, større skridt i kulstofbindingen, en proces, hvor atomer fra atmosfærens CO2 gøres tilgængelige for organismerne i form af energirige molekyler som f.eks.

Ny!!: Fotosyntese og RuBisCO · Se mere »

Rudolph A. Marcus

Rudolph Arthur Marcus (født 21. juli 1923) er en canadisk født kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1992 "for sine bidrag til teorien om elektronoverførselsreaktioner i kemiske systemer".

Ny!!: Fotosyntese og Rudolph A. Marcus · Se mere »

Savanne

Verdens savanne-klimazoner (gulbrune). Savanne i Venezuela En savanne er en tropisk græsslette med spredte, ofte tornede eller giftige træer.

Ny!!: Fotosyntese og Savanne · Se mere »

Furesøen. thumbnail En sø består af et stort rumfang ferskvand.

Ny!!: Fotosyntese og Sø · Se mere »

Serin

Serin (også Ser eller S) er en α-aminosyre, der findes i næsten alle proteiner.

Ny!!: Fotosyntese og Serin · Se mere »

Solcelle

|- align.

Ny!!: Fotosyntese og Solcelle · Se mere »

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Ny!!: Fotosyntese og Solen · Se mere »

Solenergi

sende energien til den side af jorden der er i skygge.Hvis S2P,CR5-solpaneler (inkl. brændstofgenerering) har en virkningsgrad på 8%, kunne jordens brændstofbehov dækkes af overfladearealet svarende til de sorte cirker på jordoverfladen.http://www.sciencedaily.com/releases/2008/04/080407172717.htm American Chemical Society (2008, April 11). Expert Foresees 10 More Years Of Research & Development To Make Solar Energy Competitive. ScienceDaily. Retrieved April 24, 2008 Citat: "... "Solar can potentially provide all the electricity and fuel we need to power the planet," Harry Gray, Ph.D...In his talk at the ACS Presidential Symposium, Gray cited the vast potential of solar energy, noting that more energy from sunlight strikes the Earth in one hour than all of the energy consumed on the planet in one year..." S2P,CR5-solpaneler ville sagtens kunne anvendes i Danmark, men der skal så anvendes ca. dobbelt areal, i forhold til tættere ved ækvator og vi skal gemme brændstof fra sommerhalvåret til vinterhalvåret. Solindstråling målt i kWh per m2 per år vist med farvekoder i Danmark. CO2 og vanddamp. Mennesket kan se bølgelængder mellem ca. 400nm(indigo)-780nm(rød). Oversigt over energibalancen Solenergi er energien i lyset fra Solen.

Ny!!: Fotosyntese og Solenergi · Se mere »

Solhverv

Årstider.'''N''' er nord for ækvator (fx Danmark).'''S''' er syd for ækvator. Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen når sin hhv.

Ny!!: Fotosyntese og Solhverv · Se mere »

Spalteåbning (plantedel)

En spalteåbning (10 um) på et tomatblad. De ca. 1 um små hvide aflange eller ellipseformede tingester i fordybningerne er sandsynligvis bakterier. Planternes blade udveksler gas med atmosfæren via små 10 µm lange spalteåbninger, som på botanisk fagsprog kaldes stoma (af græsk stoma.

Ny!!: Fotosyntese og Spalteåbning (plantedel) · Se mere »

Stenkul

Billede af stenkul. Stenkul er det næst-nederste lag, ud af fire, forskellige kularter.

Ny!!: Fotosyntese og Stenkul · Se mere »

Stivelse

Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.

Ny!!: Fotosyntese og Stivelse · Se mere »

Stofmængdekoncentration

I kemi er stofmængdekoncentration, molaritet, molær koncentration eller oftest blot koncentration c_i defineret som stofmængden af en konstituent n_i (normalt målt i mol) divideret med voluminet V, i hvilket stoffet udbreder sig: Volumen V i definitionen c_i.

Ny!!: Fotosyntese og Stofmængdekoncentration · Se mere »

Stofskifte

Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.

Ny!!: Fotosyntese og Stofskifte · Se mere »

Stratosfære

Stratosfæren (stratum for lag og sphaîra for kugle) er den del af atmosfæren, der overlejrer troposfæren.

Ny!!: Fotosyntese og Stratosfære · Se mere »

Stroma (plastiddel)

Stroma i et grønkorn er nogle tyktflydende væsker, der ligger uden om og ind mellem grana, som er stakkene af tylakoider.

Ny!!: Fotosyntese og Stroma (plastiddel) · Se mere »

Sukkerrør-slægten

Slægten Sukkerrør (Saccharum) er udbredt i Øst- og Sydøstasien.

Ny!!: Fotosyntese og Sukkerrør-slægten · Se mere »

Sukkulent

Sukkulenter (fra latin succus, "saftig") er planter med saftige kødfulde rødder, blade og/eller stængler.

Ny!!: Fotosyntese og Sukkulent · Se mere »

Sukrose

Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber) er et kulhydrat (disakkarid) sammensat af glukose og fruktose vha.

Ny!!: Fotosyntese og Sukrose · Se mere »

Sulfat

Sulfat-ion Sulfat er en svovlforbindelse, hvor svovl er i sit højeste oxidationstrin (+6).

Ny!!: Fotosyntese og Sulfat · Se mere »

Svovl

Svovl (på latin sulpur, sulphur el. sulfur; på græsk θείον (theion)) er det 16.

Ny!!: Fotosyntese og Svovl · Se mere »

Svovlbrinte

Svovlbrinte eller brintsulfid Svovlbrinte eller brintsulfid ((Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S. Brintsulfid er en giftig gas, hvis lugt ofte beskrives som ”rådne æg”. Men kan også godt kan være sundt for mennesker i små mængder. Svovlbrinte er brændbar, farveløs og en smule opløselig i vand, men noget bedre opløselig i alkohol. Det er en svag syre, hvis salte er sulfider og hydrogensulfider.

Ny!!: Fotosyntese og Svovlbrinte · Se mere »

Symbiose

Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.

Ny!!: Fotosyntese og Symbiose · Se mere »

Syre

salmiak (NH4Cl). En syre er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan afgive en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at acceptere et elektronpar.

Ny!!: Fotosyntese og Syre · Se mere »

Tang (alge)

Typisk blæretang Tang er en samlebetegnelse for flere forskellige grupper af større, flercellede marine alger.

Ny!!: Fotosyntese og Tang (alge) · Se mere »

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Ny!!: Fotosyntese og Temperatur · Se mere »

Teosinte

Teosinte er det fælles navn for en række underarter til Majs.

Ny!!: Fotosyntese og Teosinte · Se mere »

Thylakoid

Tylakoider (grønne) inden i et grønkorn Tylakoider er membran-afgrænsede afdelinger inden i cyanobakterierne og grønkornene hos de grønne planter.

Ny!!: Fotosyntese og Thylakoid · Se mere »

Tundra

Alpin tundra. Tundra og skovtundra er biomer inden for det polare område.

Ny!!: Fotosyntese og Tundra · Se mere »

Tyrosin

Tyrosin (også Tyr eller Y) er en α-aminosyre der bruges af celler i biosyntese af proteiner.

Ny!!: Fotosyntese og Tyrosin · Se mere »

Ultraviolet lys

Ultraviolet lys (også ultraviolet stråling, UV eller uv-stråling (Retskrivningsordbogen)) er elektromagnetisk stråling som har mindre bølgelængde end synligt lys og større bølgelængde end røntgenstråling.

Ny!!: Fotosyntese og Ultraviolet lys · Se mere »

Undergrund

Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.

Ny!!: Fotosyntese og Undergrund · Se mere »

Uorganisk kemi

Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer med undtagelse af organiske forbindelser.

Ny!!: Fotosyntese og Uorganisk kemi · Se mere »

Vakuole

Diagram over en typisk dyrecelle, som viser subcellulære komponenter. Organeller: (1) nucleolus, (2) cellekerne, (3) ribosom, ''(4) vesikel'', (5) ru endoplasmatisk reticulum (ER), (6) Golgiapparat, (7) cytoskelet, (8) glat endoplasmatisk reticulum, (9) mitochondrier, (10) vakuole, (11) cytoplasma, (12) lysosom og (13) centrioler. En vakuole er et stort depotområde i en celle, bestående af en invagination af cellemembranen.

Ny!!: Fotosyntese og Vakuole · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Fotosyntese og Vand · Se mere »

Vendekreds

Vendekredse og Ækvator En vendekreds er betegnelsen for den breddekreds, der er den nordligste eller sydligste hvor et bestemt himmellegeme kan stå i zenit.

Ny!!: Fotosyntese og Vendekreds · Se mere »

Voks

Carnaubavoks, en plantevoks Voks er et halvgennemskinneligt, vandafvisende, hvidt eller gulligt og relativt blødt fast stof med et forholdsvist lavt smeltepunktsinterval.

Ny!!: Fotosyntese og Voks · Se mere »

Xantofyl

Xantofyl er et gult farvestof, beslægtet med karotin, som findes i plantecellers grønkorn.

Ny!!: Fotosyntese og Xantofyl · Se mere »

Xerofyt

konvergent tilpasning til et barsk miljø. Her er det arten ''Euphorbia virosa'' i Namibias ørken. Xerofyt er et ord af græsk oprindelse for en tørkeplante.

Ny!!: Fotosyntese og Xerofyt · Se mere »

Zooxantheller

Zooxantheller er den uofficielle fællesbetegnelse for organismer, der lever i symbiose med den særlige alge-slægt Symbiodinium.

Ny!!: Fotosyntese og Zooxantheller · Se mere »

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Ny!!: Fotosyntese og 17. århundrede · Se mere »

1727

---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1727 (tal).

Ny!!: Fotosyntese og 1727 · Se mere »

1771

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808; folketælling på Sjælland og Bornholm.

Ny!!: Fotosyntese og 1771 · Se mere »

1777

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1777 (tal).

Ny!!: Fotosyntese og 1777 · Se mere »

1779

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766 – 1808 ---- Se også 1779 (tal).

Ny!!: Fotosyntese og 1779 · Se mere »

18. århundrede

17. århundrede – 18.

Ny!!: Fotosyntese og 18. århundrede · Se mere »

19. århundrede

18. århundrede – 19.

Ny!!: Fotosyntese og 19. århundrede · Se mere »

1978

---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1978 (tal).

Ny!!: Fotosyntese og 1978 · Se mere »

20. århundrede

19. århundrede – 20.

Ny!!: Fotosyntese og 20. århundrede · Se mere »

Omdirigeringer her:

Fotosyntesen, Fotosyntetisere, Fotosyntetiserende, Fotosyntetisk effektivitet.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »