Indholdsfortegnelse
53 relationer: Abscisinsyre, Allelopati, Ammoniumion, Auxin, Ærteblomst-familien, Befrugtning, Bestøvning, Biodiversitet, Brunfiltet stjernemos, Cellulose, Cytokinin, Destillation, Elleslægten, Ethen, Fenol, Fiber, Fotoautotrofi, Fotosyntese, Francis Bacon (filosof), Frankia, Gibberellin, Glukose, Grøn mynte, Humus, Hydrokultur (botanik), Jan Baptista van Helmont, Kimplante, Knoldbakterie, Kuldioxid, Lav (symbiotisk organisme), Lignin, Lim, Mykorrhiza, Nitrat, Papir, Pektin, Pile-slægten, Plantehormon, Plast, Polymer, Protein, Rørsump, Stephen Hales, Stivelse, Symbiose, Tagrør, Tekstil, Thuja, Thujon, Turgortryk, ... Expand indeks (3 mere) »
Abscisinsyre
Abscisinsyre Abscisinsyre (forkortet: ABA) er kemisk set et sesquiterpen, der fungerer som et plantehormon, der styrer planternes vandhusholdning.
Se Plantefysiologi og Abscisinsyre
Allelopati
Ordet allelopati er dannet ud fra græsk allelo.
Se Plantefysiologi og Allelopati
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Se Plantefysiologi og Ammoniumion
Auxin
Det vigtigste, naturlige auxin, Indol-3-essigsyre, har denne kemiske struktur Auxiner (græsk: αὐξάνω auxánō.
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Plantefysiologi og Ærteblomst-familien
Befrugtning
En befrugtning (undfangelse) er den proces hvor en sædcelle og en ægcelle smelter sammen og danner en zygote (befrugtet ægcelle).
Se Plantefysiologi og Befrugtning
Bestøvning
En bi (Panurgus pyropygus) i færd med at bestøve. Humlebi bestøver solsikke Bestøvning er overførsel af pollen fra en støvdrager på én plante til støvfanget på en anden – altså fra han til hun.
Se Plantefysiologi og Bestøvning
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Plantefysiologi og Biodiversitet
Brunfiltet stjernemos
Brunfiltet stjernemos (Mnium hornum) er et meget almindeligt mos i ellesumpe eller på morbund i skove.
Se Plantefysiologi og Brunfiltet stjernemos
Cellulose
Cellulose er et polysakkarid der består af en meget lang kæde af glukosemolekyler. Cellulose er en polymer af glukose med følgende kemiske formel: (C6H10O5)n.
Se Plantefysiologi og Cellulose
Cytokinin
Cytokininet zeatin har fået sit navn fra majs (''Zea''), hvor det blev opdaget. Cytokininer (CK) er en klasse af plantehormoner, der fremmer celledeling, eller cytokinesis, i planterødder og skud.
Se Plantefysiologi og Cytokinin
Destillation
Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.
Se Plantefysiologi og Destillation
Elleslægten
El (Alnus) er en slægt med omkring 25 arter af træer og buske udbredt i Europa, Asien, Nord- og Sydamerika.
Se Plantefysiologi og Elleslægten
Ethen
Strukturformel for Ethen. Ethen er en farveløs gasart med formlen C2H4 (dvs. H2C.
Fenol
Fenol Fenol (af græsk phainein.
Fiber
Hampefiber. Fiberoptisk kabel Fiber er en materialetype, der består af sammenhængende filamenter eller forlængede stykker af enheder på samme måde som homogene tråde.
Fotoautotrofi
Jordlevende og vandlevende fototrofer: Planter vokser på en væltet stamme, som flyder i algefyldt vand. Fotoautotrofe eller fototrofe (græsk: photo.
Se Plantefysiologi og Fotoautotrofi
Fotosyntese
Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.
Se Plantefysiologi og Fotosyntese
Francis Bacon (filosof)
Francis Bacon (født 22. januar 1561, død 9. april 1626) var britisk filosof, statsmand og forfatter.
Se Plantefysiologi og Francis Bacon (filosof)
Frankia
Frankia er en slægt af kvælstoffikserende, filamentdannende bakterier, som lever i symbiose med aktinorrhizaplanter, svarende til Rhizobia bakterierne, som findes i rodknolde hos bælgplanterne.
Gibberellin
Gibberrelliner er en gruppe af plantehormoner.
Se Plantefysiologi og Gibberellin
Glukose
''En Haworth-projektion af glukosens struktur'' Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor).
Grøn mynte
Grøn mynte (Mentha spicata) er en 30-90 centimeter høj urt, der vokser i Danmark findes forvildet i fugtig jord nær bebyggelse.
Se Plantefysiologi og Grøn mynte
Humus
Opdeling af humus og jordlag i zoner. Humus og ler er jordkolloider, som findes i mange jordbundstyper.
Hydrokultur (botanik)
jordbær i hydrofile letklinker i en opvaskebalje. Låget udgøres af uigennemsigtigt plastic som holder planterne oppe fordi plastic'en er tapet fast til baljen. Jordbær er ret svære at dyrke i hydrokultur, disse planter døde derfor hurtigt. Hydrokultur er en metode til at få planter til at gro ved at anvende opløste plantenæringsmineraler i vand, uden jord.
Se Plantefysiologi og Hydrokultur (botanik)
Jan Baptista van Helmont
Jan Baptista van Helmont (født 12. januar 1577 i Bryssel, død 30. december 1644 på slottet Vilvorde) var en flamsk mystisk filosof og læge.
Se Plantefysiologi og Jan Baptista van Helmont
Kimplante
Kimplanter af Almindelig Solsikke. Bemærk kimbladene og kimroden (med tydelige rodhår). En kimplante er den unge plante, som netop er spiret frem af frøet.
Se Plantefysiologi og Kimplante
Knoldbakterie
Knoldbakterier (også kaldet Rhizobia) er en gruppe af bakterier f.eks.
Se Plantefysiologi og Knoldbakterie
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Plantefysiologi og Kuldioxid
Lav (symbiotisk organisme)
Eksempler på forskellige typer lav. En lav (eller lichen; staves også liken) er en sammensat organisme bestående af en eller flere fotosyntetiserende livsformer, der lever sammen med en eller flere slags svampe i et gensidigt afhængighedsforhold (symbiose), som også kan involvere ikke-fotosyntetiserende bakterier.
Se Plantefysiologi og Lav (symbiotisk organisme)
Lignin
Eksempel på en ligninstruktur Lignin af latin lignum.
Lim
Lim på tube Lim er et materiale, der kan bruges til at få flere genstande til at hænge sammen.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Se Plantefysiologi og Mykorrhiza
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Papir
papirark toiletpapir Papir er et fladt materiale, der kan anvendes til skrivning, trykning af aviser, tidsskrifter, bøger osv.
Pektin
Pektin i pulverform. Pektin (græsk: πηκτός – pektós.
Pile-slægten
Pile-slægten (Salix) er en artsrig slægt af hurtigt voksende, løvfældende træer og buske.
Se Plantefysiologi og Pile-slægten
Plantehormon
Plantehormoner er organiske molekyler som produceres i en bestemt del af planten, for derefter at transporteres til en anden del af planten, hvor en eller anden fysiologisk respons udløses.
Se Plantefysiologi og Plantehormon
Plast
Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).
Polymer
Del af molekylmodel af cellulose, en biologisk polymer. Her ser man fire sammenkoblede ringe. En polymer eller polymér er en naturlig eller syntetisk forbindelse med høj molekylvægt, som er dannet ved sammenføjning af op til flere milliarder identiske eller i hvert fald sammenlignelige enheder (monomerer).
Protein
Nogle proteinstrukturer antyder mangfoldigheden og forskelligheden af proteiner Skematisk fremstilling af et proteins struktur. Rumlig illustration af RuBisCO Proteiner er store molekyler (makromolekyler), der er essentielle komponenter af alle levende organismer.
Rørsump
Aarhus Ådal med sivskov Rørsump er en lavmose, der er overgroet med rør, det vil sige siv og græsarter, ofte dyrket og brugt af mennesker for høst af afgrøder såsom sukkerrør, papyrus eller tagrør.
Stephen Hales
Stephen Hales (17. september 1677 - 4. januar 1761) var en engelsk gejstlig, der lavede store bidrag inden for en række videnskabelige områder inklusive botanik, pneumatisk kemi, fysiologi.
Se Plantefysiologi og Stephen Hales
Stivelse
Stivelse er et polysakkarid eller kulhydrat og omfatter to slags polymerer af glukose, hhv.
Se Plantefysiologi og Stivelse
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Se Plantefysiologi og Symbiose
Tagrør
Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.
Tekstil
En sælger på markedet i Karachi viser varerne frem. Tekstil eller stof er fremstillet ved vævning, strikning, knytning, hækling, knipling af tråd, eller lavet af fibre, som er filtet.
Thuja
Thuja (Thuja) er en mindre planteslægt med fem arter.
Thujon
Thujon er en monoterpen der bl.a. forekommer i planten almindelig thuja (Thuja occidentalis).
Turgortryk
Planteceller under forskellige osmotiske forhold Turgortrykket er et andet udtryk for saftspændingen i en plante.
Se Plantefysiologi og Turgortryk
Valnød (træ)
Valnød (Juglans regia) er et stort, løvfældende træ med en bred, uregelmæssig krone og svære, bugtede grene.
Se Plantefysiologi og Valnød (træ)
Vækstpunkt
Vækstpunktet er den yderste spids i en plantes stængler eller rødder, hvor nydannelsen af celler foregår og dermed sikrer vækst i længden.
Se Plantefysiologi og Vækstpunkt
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Plantefysiologi og 19. århundrede
Også kendt som Plantefysiolog.