Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Plantegeografi

Indeks Plantegeografi

Kort over Europas klimazoner (efter Köppen). Plantegeografi handler om, hvor på jorden forskellige planter vokser.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Art, Biotop, Breddekreds, Flora (botanik), Halvbusk, Hårdførhedszone, Hede, Invasiv art, Jernhatten, Klima- og plantebælter, Krat, Kystklima, Livsformer (planter), Mikroklima, Mose, Naturtype, Overdrev, Plantesamfund, Regnskov, Træ (organisme), Urt, Vegetation.

  2. Geobotanik

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Plantegeografi og Art

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Plantegeografi og Biotop

Breddekreds

En breddekreds (i rød) Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator.

Se Plantegeografi og Breddekreds

Flora (botanik)

Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.

Se Plantegeografi og Flora (botanik)

Halvbusk

Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.

Se Plantegeografi og Halvbusk

Hårdførhedszone

Blad af ''Fatsia japonica''. Dyrkning af den lykkes kun på et beskyttet sted, som i realiteten har en gunstig hårdførhedszone. Temperatur-skala, hårdførhedszoner Enhver planteart har en niche, som den er tilpasset at leve i. En væsentlig del af tilpasningen består i at tåle de klimatiske forhold i det naturlige udbredelsesområde, og på det grundlag kan man beskrive større områder, hvor planterne tåler de samme forhold.

Se Plantegeografi og Hårdførhedszone

Hede

Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.

Se Plantegeografi og Hede

Invasiv art

Kæmpebjørneklo har spredt sig fra haver til naturen og regnes for en invasiv art. En invasiv art er inden for biologien en art, der har spredt sig "kunstigt" til et nyt område, hvor den skader de oprindelige arter.

Se Plantegeografi og Invasiv art

Jernhatten

Jernhatten er et fredet udsigtspunkt ud mod Kattegat på østkysten af Djursland. Jernhatten, udsigt mod nord fra toppen Jernhatten er en fredet bakke og udsigtspunkt på Djurslands østkyst ud mod Kattegat ca.

Se Plantegeografi og Jernhatten

Klima- og plantebælter

Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.

Se Plantegeografi og Klima- og plantebælter

Krat

Krat er naturlige bevoksninger, som mest består af buske eller små, forvoksede træer.

Se Plantegeografi og Krat

Kystklima

Kystklima Et kystklima er et klima, hvor havnærhed mildner og udjævner de forventelige, årlige maksimum- og minimumtemperaturer – under den forudsætning, at vinden bærer mildningen ind over lande der ligger nær kysten.

Se Plantegeografi og Kystklima

Livsformer (planter)

Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.

Se Plantegeografi og Livsformer (planter)

Mikroklima

På de steder, hvor der stadig (eller igen) er skov i Island, danner træerne et særligt mildt mikroklima, hvor vækst og frodighed er langt bedre end i det åbne land (se forholdene på skråningen i baggrunden). Klimaet er et rullende gennemsnit af de seneste 30 års vejrlig.

Se Plantegeografi og Mikroklima

Mose

sphagnum-mosser, der hæver mosens overflade over grundvandsspejlet og danner en højmose. Gangsti i Meenikunno-mosen i Estland Mose betegner et vedvarende sumpet vådområde.

Se Plantegeografi og Mose

Naturtype

En naturtype er et afgrænset naturområde med afgørende træk fælles med andre områder.

Se Plantegeografi og Naturtype

Overdrev

Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.

Se Plantegeografi og Overdrev

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Plantegeografi og Plantesamfund

Regnskov

Regnskov på Fatu Hiva, Marquesas Øerne Verdens regnskove. En regnskov er en skov, der har sit tilnavn fra den daglige regn.

Se Plantegeografi og Regnskov

Træ (organisme)

Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.

Se Plantegeografi og Træ (organisme)

Urt

russiske urter Betegnelsen urt bruges af botanikere om karplanter som ikke er vedplanter eller halv- eller helsnyltere, dvs.

Se Plantegeografi og Urt

Vegetation

Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.

Se Plantegeografi og Vegetation

Se også

Geobotanik