Indholdsfortegnelse
88 relationer: Aerob organisme, Aimé Bonpland, Alexander von Humboldt, Alger, Økoregion, Økosystem, Biocønose, Biodiversitet, Biogeografi, Biogeokemi, Biom, Biomasse, Biosfære, Biotop, Blomstring (botanik), Brand, Brændstof, Carbon, Christen Raunkiær, Død, Dræning, Eng, Evapotranspiration, Fauna, Fænologi, Flora (botanik), Fossilt brændstof og brændsel, Frø (plantedel), Gartneri, Gran-slægten, Højmose, Hede, Hvede, Ilt, Jord, Jordens atmosfære, Jordskred, Jordstruktur, Jordtype, Klima, Klima- og plantebælter, Klimadiagram, Klit, Kvælstof, Landbrug, Latin, Lavine, Lavmose, Lægemiddel, Limfjorden, ... Expand indeks (38 mere) »
- Habitat
Aerob organisme
Bakterier opfører sig forskelligt, alt efter deres forhold til ilt. Dette kan man vise i en vandkultur: 1. Obligat aerobiske bakterier (bakterier, der er iltkrævende) samles ved overfladen af reagensglasset for at kunne optage mest muligt ilt. 2. Obligat anaerobiske bakterier (bakterier, der er iltskyende) samles ved bunden for at undgå ilten.
Se Vegetation og Aerob organisme
Aimé Bonpland
Aimé Jacques Alexandre Bonpland (født 22. august 1773, død 4. maj 1858) var en fransk naturforsker.
Se Vegetation og Aimé Bonpland
Alexander von Humboldt
Friedrich Wilhelm Heinrich Alexander friherre von Humboldt (født 14. september 1769 på Tegel Schloss uden for Berlin, død 6. maj 1859 i Oranienburger strasse i Berlin) var en tysk naturvidenskabsmand og opdagelsesrejsende, som i kraft af sin omhyggelige arbejdsmetode grundlagde geografien som empirisk videnskab, især den fysiske geografi og biogeografien (videnskaben om levende organismers geografiske udbredelse), samt geofysikken.
Se Vegetation og Alexander von Humboldt
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Økoregion
Placeringen af økoregionerne i Amazonregnskoven. Den gule linje indrammer de økoregioner, der er foreslået af WWF. En økoregion (økologisk region), ofte betegnet som bioregion, er et økologisk og geografisk defineret område, som er mindre end en økozone og større end et økosystem.
Økosystem
Skove kan udgøre et økosystem Et økosystem bruges til at beskrive et komplet miljø i naturen med alle levende organismer og ikke levende elementer.
Biocønose
Visse er til stede med andre populationer. Hertil kommer planteædere som hare og markmus samt rovdyr som f.eks. ræv og mår. En biocønose (af græsk: bios.
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Vegetation og Biodiversitet
Biogeografi
Biogeografi er læren om organismers geografiske udbredelse.
Biogeokemi
Biogeokemi er læren om økosystemet og dets funktioner, både i det store billede og helt ned til de grundstoffer, der er i kredsløb mellem de levende organismer, samt hvordan disse processer bliver påvirket af klimaforandringer.
Biom
Biomet "Græsområde og buskads i bjergegne", her repræsenteret ved en svejtsisk sæter. Et biom er en ensartet, økologisk sammenhæng, der findes over et mægtigt område, så som tundra eller steppe.
Biomasse
Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.
Biosfære
Spreewald er én af de første biosfærefredninger. Her ses en af de mange kanaler i skovområdet. Biosfæren er det rum, hvor levende organismer kan trives her på kloden.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Vegetation og Blomstring (botanik)
Brand
Kontrolleret brand ved en øvelse på Nordjysk Brand- og Redningsskole. Brandslukning på skibsmodel hos Nordjysk Brand- og Redningsskole. Ved en brand eller ildebrand forstås almindeligvis, at en bygning, en bil, et skovområde eller lignende omspændes af ild/flammer.
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Christen Raunkiær
Christen Christiansen Raunkiær (født 29. marts 1860 på Ravnkærgård, Lyne Sogn ved Varde, død 11. marts 1938 på Frederiksberg) var en dansk botaniker, far til Barclay Raunkiær.
Se Vegetation og Christen Raunkiær
Død
''Kuoleman Puutarha'' ("Dødens have") af Hugo Simberg (1896). ''La Mort de Marat'' ("Marats død") under den Franske Revolution, malet af Jacques-Louis David. ''The Day of the Dead'' ("De dødes dag"), malet af William-Adolphe Bouguereau.
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Evapotranspiration
''Nedbør og evapotranspiration i Danmark'' Evapotranspiration er den samlede fordampning fra jordoverfladen (evaporation) og fra planternes overflade (transpiration).
Se Vegetation og Evapotranspiration
Fauna
Fauna Fauna er det samme som dyreverden.
Fænologi
Fænologi (phaino- af phaínesthai, vise sig), er en videnskabsgren og læren om de periodiske fænomeners indtræden hos dyr og planter, samt at udforske sammenhængen mellem disse og de klimatiske faktorer, eksempelvis trækfuglenes ankomst, løvspring, løvfald osv.
Flora (botanik)
Flora, blomsterverdenens gudinde - Mindesmærket i Szczecin, Polen Flora (af latin Flora), er et botanisk begreb, der dækker den samlede mængde plantearter, der lever, har levet eller kan leve inden for et bestemt område.
Se Vegetation og Flora (botanik)
Fossilt brændstof og brændsel
''Helvedets port'' - et åbent krater i Turkmenistan, hvor der afbrændes fossile brændstoffer, der er aflejret i undergrunden. De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år.
Se Vegetation og Fossilt brændstof og brændsel
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Vegetation og Frø (plantedel)
Gartneri
Gartneri er det jordbrugsfag, som beskæftiger sig med produktion af levende planter og grønsager.
Gran-slægten
Gran-slægten (Picea) er en slægt af stedsegrønne nåletræer.
Højmose
Stadier i dannelsen af højmoser:'''Sø''' → '''Lavmose''' → '''Højmose'''. Højmose betegner et klimaksstadium i mosens succession.
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordens atmosfære
Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.
Se Vegetation og Jordens atmosfære
Jordskred
Jordskred i Richmond, Virginia (USA) efter orkanen Gaston i 2004 Et jordskred er en bevægelse eller udglidning af jordmasser på skrånende terræn langs glideplaner af ler eller klippe.
Jordstruktur
Jordstruktur er betegnelsen for den måde jordpartiklerne er fordelt på i jorden, når den er helt urørt.
Jordtype
En jordart, jordbundstype og jordtype er en type aflejring af yngre alder, som ikke er blevet hærdnet endnu, i modsætning til ældre bjergarter.
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Klima- og plantebælter
Kort over klima- og plantebælter Klima- og plantebælte angiver det forhold, som længe har været kendt, at der er en sammenhæng mellem de klimatiske vilkår (temperaturer, herunder temperaturudsving, middeltemperaturer sommer og vinter, lufttryk, nedbørsmængder, solindstråling og dermed forbundet fordampning) på den ene side og forekomsten af plantesamfund (kaldet plantebælter) på den anden.
Se Vegetation og Klima- og plantebælter
Klimadiagram
Klimadiagram efter Heinrich Walters opstilling. Her er brugt data fra Berlin. Søjlerne angiver nedbørsmængden og kurven temperaturen. Begge dele er middelværdier pr. måned. Et klimadiagram en grafisk fremstilling af klimaet på en bestemt lokalitet.
Klit
Californisk ''Mesquite Flat dunes'' i Death Valley. En klit er i geografi en bakke af sand dannet af vindens bevægelser.
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Landbrug
Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lavine
Lavine af smeltende løs sne under udvikling Lavine er et skred af sne, jord, grus eller sten.
Lavmose
"Overgangs-rigkær", som det rettelig bør kaldes, er en lavmosetype. Lavmose er i modsætning til en højmose en naturtype, der får tilført vand via vandløb og dræn og eventuelt også gennem grundvandet.
Lægemiddel
Et norsk apotek. Lægemidler bliver oftest solgt på et apotek som dette. Et lægemiddel (græsk: phármakon) er en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr (jævnfør lægeloven).
Limfjorden
Limfjorden adskiller Nørrejyske Ø fra Jylland Limfjordsbroen forbinder Aalborg og Nørresundby Limfjorden januar 2010 Gjøl Limfjorden er et sund i Jylland, der forbinder Nordsøen med Kattegat og afgrænser Nørrejyske Ø mod syd.
Livsformer (planter)
Livsformer efter det raunkiærske system:1: Fanerofyt (træ, busk, lian); 2 + 3: Chamaefyt (dværgbusk); 4: Hemikryptofyt (staude, græs, bregne); 5 + 6: Geofyt (knold- og løgvækst); 7: Helofyt (sumpplante); 8 + 9: Hydrofyt (vandplante). Therofyt (énårige plante) og epifyt (plante på planter) er ikke medtaget.
Se Vegetation og Livsformer (planter)
Lokalklima
Lokalklimaet er det klima, som findes på en bestemt egn.
Mad
Spiselige frugter og grøntsager. Mad er en essentiel energikilde for mennesker, som foder er for dyr.
Mangrove
Verdens mangroveskov udbredelse. Mangrovebevoksning set både over og under vandet Mangrove (også betegnet mangroveskov el. mangrovebevoksning) er træer og buske fra en lang række plantearter og -familier, som er tilpasset til at vokse i saltvand i tropiske og subtropiske kystområder.
Middelalderlatin
Manuskript på middelalderlatin Middelalderlatin er sproget latin, som det blev talt og skrevet i middelalderen.
Se Vegetation og Middelalderlatin
Monokultur
Monokultur er navnet på en dyrkningsform, der tilstræber at skabe en helt ensartet afgrøde.
Naturskov
Suserup Skov er naturskov, der har stået urørt siden slutningen af 1800-tallet En naturskov er en skov som enten ligger urørt hen eller drives med hensyntagen til biodiversiteten eller som drives med gamle driftsformer som plukhugst, stævningsskov eller græsningsskov.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Vegetation og Næringsstof (plantenæring)
Nedbør
Nedbør måned for måned Nedbør er en fællesbetegnelse for hydrometeorer, dvs.
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Oversvømmelse
Stormfloden 1872: Sydfalster 13. november. Fra Illustreret Tidende 1. december samme år Oversvømmelse ved Rhinen i 2011 Oversvømmelser er naturlige, men ofte uventede hændelser, der forekommer, når vand oversvømmer store landområder.
Se Vegetation og Oversvømmelse
Plantage
En tysk plantage med Douglasgran. Hensigten er at udnytte veddet, som kaldes ''Oregon pine''. En plantage er et skovområde på jord, som ikke tidligere bar træer.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Vegetation og Plantesamfund
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Primærproduktion
Primærproduktionen er inden for økologien de autotrofe organismers produktion af kulstofforbindelser.
Se Vegetation og Primærproduktion
Psykologi
Psi - det græske bogstav, der fungerer som symbol for psykologien Psykologi er det videnskabelige studium af menneskets psykiske processer og adfærd herunder menneskets måde at handle og reagere på, dets oplevelse af verden og dets følelsesliv, tænkning og viljesytringer.
Rødtræ
Rødtræ (Sequoia sempervirens) er et stort, stedsegrønt nåletræ med brede lidt skælagtige nåle og en trævlet bark.
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Skovbrug
Skovarbejder Skovbrug er en virksomhed, der har til formål at opelske skov for efterfølgende at udnytte de værdier, skoven kan tilbyde, på en bæredygtig måde, det vil sige sikre, at skoven ikke udryddes, men at der til stadighed sker en foryngelse og fornyelse af skoven til erstatning for de fældede træer.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Vegetation og Spiring (plante)
Spore (botanik)
Sporer set under et mikroskop En spore indenfor botanikken betegner almindeligvis en haploid mellemgeneration hos sporeplanter, dvs.
Se Vegetation og Spore (botanik)
Stofskifte
Stofskifte, metabolisme (fra græsk μεταβολή metabolé) eller stofomsætningen er den biokemiske omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme og dens celler.
Storm
Snestorm på Manhattan. Storm er vind, som målt på Beaufort-skalaen er kraftigere end kuling men mindre kraftig end en orkan.
Strand
Pommern. Strand i Pärnu, Estland. Stranden på Før. Stranden ved Dar es Salaam, Tanzania. Strand er den yderste del af kysten, der støder op mod havet eller en søbred, til dels beskylles af dette.
Strandenge
Strandeng med Engelskgræs i maj. Strandenge er præget af havets nærhed.
Succession (økologi)
Her er sekundærsuccessionen forløbet så langt, at træer er ved at indvandre på et stykke tidligere landbrugsjord. Succession er et fagligt udtryk inden for økologi, hvor det betegner den udvikling, som sker med plante- og dyresamfundene på et område i løbet af et vist antal år.
Se Vegetation og Succession (økologi)
Tørvemos
Tørvemos (Sphagnum) er en slægt af mosser.
Topografi
Topografi er dannet ud fra to græske ord: topos.
Træ (materiale)
Tværsnit af Eg: Kerneved (til venstre), splintved, årringe med vedkar og marvstråler (radiære streger). De diagonale linjer er savspor. Træ (eller ved) er materialet fra døde træer.
Se Vegetation og Træ (materiale)
Undergrund
Undergrunden (tidligere også betegnet dybgrunden) betegner i geologien de løse aflejringer eller faste bjergarter, som ligger umiddelbart under de yngste, øvre jordlag, der består af løse materialer som muld, ler, sand og tørv, og som stammer fra kvartærtiden.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vækst
Vækst er en stigning i en mængde over tid.
Vegetationsøkologi
Sten Porse. Vegetationsøkologi handler om planternes indbyrdes forhold og om deres forhold til jordbundsforholdene, klimaforholdene, planteæderne, rovdyrene og nedbryderne.
Se Vegetation og Vegetationsøkologi
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Vegetation og 18. århundrede
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Vegetation og 19. århundrede
1950'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1900'erne 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne – 1950'erne – 1960'erne 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne År: 1950 1951 1952 1953 1954 1955 1956 1957 1958 1959.
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
Se også
Habitat
- Økologisme
- Økozone
- Bevaringsøkologi
- Biogeografi
- Biotop
- Endemisk
- Førne
- Flora (botanik)
- Habitat
- Invasiv art
- Klimaks (økologisk)
- Krat
- Krone (plantedel)
- Miljø
- Nøgleart
- Naturpleje
- Niche (økologi)
- Randzone
- Refugium (økologi)
- Spredningskorridor
- Stævningsskov
- Succession (økologi)
- Truet art
- Vådområde
- Vegetation