Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Svejsning

Indeks Svejsning

Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.

Indholdsfortegnelse

  1. 21 relationer: Acetylen, Aluminium, Argon, Elektrode, Gas, Gasflaske, Helium, Ilt, Kuldioxid, Loddemetal, Lodning, Lysbue, Materiale, Metal, Metallegering, Plast, Proces, Slaglodning, Smeltning, Stål, Wolfram.

  2. Maskinteknik
  3. Sammenføjninger

Acetylen

Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning.

Se Svejsning og Acetylen

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Se Svejsning og Aluminium

Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Se Svejsning og Argon

Elektrode

En teslaspoleelektrode. En lynafleder er også en elektrode. Lynaflederen fortsætter nedad højre side af tårnet. En elektrode er en tilledning, som anvendes til at lave en elektrisk forbindelse til en ikke-metallisk del af et elektrisk kredsløb som f.eks.

Se Svejsning og Elektrode

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Svejsning og Gas

Gasflaske

Butangas på flaske En gasflaske er en beholder, der er beregnet til at rumme stoffer, der er gasser ved normal temperatur og tryk ("Standard temperature and pressure" (STP)), og som er komprimeret og bliver opbevaret på flasker af stål, rustfrit stål, aluminium eller kompositmaterialer.

Se Svejsning og Gasflaske

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Svejsning og Helium

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Svejsning og Ilt

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Svejsning og Kuldioxid

Loddemetal

ledningsende til et komponentben, på bagsiden af en printplade. Loddemetal anvendt til elektronik indeholdende tin kaldes loddetin, da tin udgør en stor del at loddemetallet. Loddemetal er en metallegering beregnet til at sammenføje to metalstykker med en temperatur betydeligt under de to stykker metals smeltepunkt.

Se Svejsning og Loddemetal

Lodning

Vandrør samlet ved lodning Lodning er en sammenføjning af flere metalstykker ved at lade et smeltet loddemetal forbinde sig med metalstykkerne.

Se Svejsning og Lodning

Lysbue

Lysbuer mellem en skinne og en elektrisk pickup "sko" i en engelsk London undergrundstog. En lysbue er en vedvarende elektrisk udladning, som bibeholder en ionkanal gennem en gas; plasma.

Se Svejsning og Lysbue

Materiale

Et materiale er et element i en konstruktion inden for produktion eller fabrikation.

Se Svejsning og Materiale

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Se Svejsning og Metal

Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

Se Svejsning og Metallegering

Plast

Plastspand Bestik af biologisk nedbrydeligt plast En fornøjelsesbåd i plast i form af en svane. Et skelet i plast. Plast, kunststof (eng. plastic anglicisme plastik) er en betegnelse for en række materialer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie).

Se Svejsning og Plast

Proces

En proces er et forløb, hvor noget sker.

Se Svejsning og Proces

Slaglodning

Slaglodning – også kaldet hårdlodning – er betegnelsen for lodning ved temperaturer over 450°C.

Se Svejsning og Slaglodning

Smeltning

Smeltning af isterninger. Smeltning er den proces, der gør, at et stof i fast form smelter og bliver flydende.

Se Svejsning og Smeltning

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Svejsning og Stål

Wolfram

Wolfram er et grundstof med atomnummer 74 og symbolet W. Det er et hårdt, tungt, stålgråt til hvidt overgangsmetal og især kendt for at være metallet med det højeste smeltepunkt og det højeste kogepunkt.

Se Svejsning og Wolfram

Se også

Maskinteknik

Sammenføjninger

Også kendt som CO2-svejsning, Elektrodesvejsning, Fuldsvejsning, Lysbuesvejsning, MAG-svejsning, MIG-svejsning, MMA-svejsning, Modstandssvejsning, Modstandsvejsning, Oxyfuel-svejsning, Plasmasvejsning, Punktsvejsning, Smeltesvejsning, Svejse, Svejseelektrode, Svejser, TIG-svejsning.