Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Gratis
Hurtigere adgang end browser!
 

Metallegering

Indeks Metallegering

En metallegering eller blot legering er en kombination, enten i opløsning eller blanding, af to eller flere grundstoffer, hvoraf mindst et af grundstofferne er et metal.

33 relationer: Aluminium, Amalgam, Antimon, Bismuth, Bly, Bronze, Cadmium, Carbon, Grundstof, Guld, Jern, Kobber, Krom, Kviksølv, Loddemetal, Magnesium, Mangan, Messing, Metal, Metallurgi, Molybdæn, Nikkel, Nysølv, Opløsning (kemi), Rustfrit stål, Sølv, Stål, Sterlingsølv, Tin, Tombak, Woods metal, Zeolit, Zink.

Aluminium

Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.

Ny!!: Metallegering og Aluminium · Se mere »

Amalgam

Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller.

Ny!!: Metallegering og Amalgam · Se mere »

Antimon

Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.

Ny!!: Metallegering og Antimon · Se mere »

Bismuth

Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.

Ny!!: Metallegering og Bismuth · Se mere »

Bly

Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.

Ny!!: Metallegering og Bly · Se mere »

Bronze

Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.

Ny!!: Metallegering og Bronze · Se mere »

Cadmium

Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.

Ny!!: Metallegering og Cadmium · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Metallegering og Carbon · Se mere »

Grundstof

Det periodiske system Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Ny!!: Metallegering og Grundstof · Se mere »

Guld

Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.

Ny!!: Metallegering og Guld · Se mere »

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Ny!!: Metallegering og Jern · Se mere »

Kobber

Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.

Ny!!: Metallegering og Kobber · Se mere »

Krom

Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.

Ny!!: Metallegering og Krom · Se mere »

Kviksølv

Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.

Ny!!: Metallegering og Kviksølv · Se mere »

Loddemetal

ledningsende til et komponentben, på fjernenden af en printplade. Loddemetal anvendt til elektronik indeholdende tin kaldes loddetin, da tin udgør en stor del at loddemetallet. Loddemetal er en metallegering beregnet til at sammenføje to metalstykker med en temperatur betydeligt under de to stykker metals smeltepunkt.

Ny!!: Metallegering og Loddemetal · Se mere »

Magnesium

Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.

Ny!!: Metallegering og Magnesium · Se mere »

Mangan

Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.

Ny!!: Metallegering og Mangan · Se mere »

Messing

Messingblæser Messing er en legering (også kaldet fattigmandsguld i folkemunde), der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.

Ny!!: Metallegering og Messing · Se mere »

Metal

Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.

Ny!!: Metallegering og Metal · Se mere »

Metallurgi

Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.

Ny!!: Metallegering og Metallurgi · Se mere »

Molybdæn

Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.

Ny!!: Metallegering og Molybdæn · Se mere »

Nikkel

Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.

Ny!!: Metallegering og Nikkel · Se mere »

Nysølv

Nysølv (også kaldet alpaka) er en legering af kobber (45–70%) og nikkel (8–20%) og ofte zink (8-45%).

Ny!!: Metallegering og Nysølv · Se mere »

Opløsning (kemi)

En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.

Ny!!: Metallegering og Opløsning (kemi) · Se mere »

Rustfrit stål

Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit/Rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).

Ny!!: Metallegering og Rustfrit stål · Se mere »

Sølv

Sølv (latin: argentum) er det 47.

Ny!!: Metallegering og Sølv · Se mere »

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Ny!!: Metallegering og Stål · Se mere »

Sterlingsølv

Mærkning af britisk sterlingsølv: Kronen betyder byen Sheffield, løven markerer sterlingkvalitet, n angiver årstallet 1905 og vimplen angiver sølvsmeden Walker & Hall. Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs.

Ny!!: Metallegering og Sterlingsølv · Se mere »

Tin

Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.

Ny!!: Metallegering og Tin · Se mere »

Tombak

Osmannisk kande og fad. Museum for tyrkisk og islamisk kunst i Istanbul. Tombak er en meget duktil (strækbar) messing legering.

Ny!!: Metallegering og Tombak · Se mere »

Woods metal

Woods metal er en legering af fire metaller i blandingsforholdet 50% bismuth, 25% bly, 12,5% tin og 12,5% cadmium.

Ny!!: Metallegering og Woods metal · Se mere »

Zeolit

Zeolit. Den mikroporøse struktur af zeolitten ZSM-5. Zeolitmineraler (af græsk ζεω zeo.

Ny!!: Metallegering og Zeolit · Se mere »

Zink

Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.

Ny!!: Metallegering og Zink · Se mere »

Omdirigeringer her:

Legering.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »