Hurtigere adgang end browser!
34 relationer: Aluminium, Amalgam, Antimon, Bismuth, Bly, Bronze, Cadmium, Carbon, Grundstof, Guld, Jern, Kobber, Krom, Kviksølv, Loddemetal, Magnesium, Mangan, Messing, Metal, Metallurgi, Molybdæn, Nikkel, Nysølv, Opløsning (kemi), Rustfrit stål, Sølv, Stål, Sterlingsølv, Tilfældighed, Tin, Tombak, Woods metal, Zeolit, Zink.
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Ny!!: Metallegering og Aluminium · Se mere »
Amalgam
Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller.
Ny!!: Metallegering og Amalgam · Se mere »
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Ny!!: Metallegering og Antimon · Se mere »
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Ny!!: Metallegering og Bismuth · Se mere »
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Ny!!: Metallegering og Bly · Se mere »
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Ny!!: Metallegering og Bronze · Se mere »
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Ny!!: Metallegering og Cadmium · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Metallegering og Carbon · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Metallegering og Grundstof · Se mere »
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Ny!!: Metallegering og Guld · Se mere »
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Ny!!: Metallegering og Jern · Se mere »
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Ny!!: Metallegering og Kobber · Se mere »
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Ny!!: Metallegering og Krom · Se mere »
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Ny!!: Metallegering og Kviksølv · Se mere »
Loddemetal
ledningsende til et komponentben, på bagsiden af en printplade. Loddemetal anvendt til elektronik indeholdende tin kaldes loddetin, da tin udgør en stor del at loddemetallet. Loddemetal er en metallegering beregnet til at sammenføje to metalstykker med en temperatur betydeligt under de to stykker metals smeltepunkt.
Ny!!: Metallegering og Loddemetal · Se mere »
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Ny!!: Metallegering og Magnesium · Se mere »
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Ny!!: Metallegering og Mangan · Se mere »
Messing
Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.
Ny!!: Metallegering og Messing · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Metallegering og Metal · Se mere »
Metallurgi
Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.
Ny!!: Metallegering og Metallurgi · Se mere »
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Ny!!: Metallegering og Molybdæn · Se mere »
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Ny!!: Metallegering og Nikkel · Se mere »
Nysølv
Nysølv, Nikkelsølv, Maillechort, tysk sølv, Argentan, nikkelmessing, albata, alpacca, er en legering af kobber (45–70%) og nikkel (8–20%) og ofte zink (8-45%).
Ny!!: Metallegering og Nysølv · Se mere »
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Ny!!: Metallegering og Opløsning (kemi) · Se mere »
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Ny!!: Metallegering og Rustfrit stål · Se mere »
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Ny!!: Metallegering og Sølv · Se mere »
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Ny!!: Metallegering og Stål · Se mere »
Sterlingsølv
Mærkning af britisk sterlingsølv: Kronen betyder byen Sheffield, løven markerer sterlingkvalitet, n angiver årstallet 1905 og vimplen angiver sølvsmeden Walker & Hall. Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs.
Ny!!: Metallegering og Sterlingsølv · Se mere »
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Ny!!: Metallegering og Tilfældighed · Se mere »
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Ny!!: Metallegering og Tin · Se mere »
Tombak
Osmannisk kande og fad af tombak. Museum for tyrkisk og islamisk kunst i Istanbul. Tombak er en meget duktil (strækbar) messing legering.
Ny!!: Metallegering og Tombak · Se mere »
Woods metal
Woods metal er en legering af fire metaller i blandingsforholdet 50% bismuth, 25% bly, 12,5% tin og 12,5% cadmium.
Ny!!: Metallegering og Woods metal · Se mere »
Zeolit
Zeolit. Den mikroporøse struktur af zeolitten ZSM-5. Zeolitmineraler (af græsk ζεω zeo.
Ny!!: Metallegering og Zeolit · Se mere »
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Ny!!: Metallegering og Zink · Se mere »
