Indholdsfortegnelse
34 relationer: Aluminium, Amalgam, Antimon, Bismuth, Bly, Bronze, Cadmium, Carbon, Grundstof, Guld, Jern, Kobber, Krom, Kviksølv, Loddemetal, Magnesium, Mangan, Messing, Metal, Metallurgi, Molybdæn, Nikkel, Nysølv, Opløsning (kemi), Rustfrit stål, Sølv, Stål, Sterlingsølv, Tilfældighed, Tin, Tombak, Woods metal, Zeolit, Zink.
- Kemi
- Legeringer
- Metallurgi
Aluminium
Aluminium er et grundstof med atomnummer 13 i det periodiske system.
Amalgam
Amalgam er en legering mellem kviksølv og et eller flere andre metaller.
Antimon
Antimon (Sb, fra latin stibium) er grundstof nummer 51.
Bismuth
Bismuth (ældre navn: vismut) er et grundstof i det periodiske system, som har symbolet Bi og atomnummeret 83.
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82.
Bronze
Mikroskopibillede af klokkebronze. Bronze er en legering der normalt består af 90% kobber og 10% tin.
Cadmium
Cadmium (indirekte efter Kadmos fra den græske mytologi) er det 48.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system og har det kemiske symbol Au.
Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.
Kobber
Kobber (latin: cuprum), opkaldt efter Cypern, er det 29.
Krom
Krom (i litteratur, herunder Kemisk Ordbog, også skrevet chrom) er det 24.
Kviksølv
Kviksølv er et grundstof med kemisk symbol Hg (af det græske navn hydrargyrum, der betyder "vandsølv" eller "flydende sølv") og atomnummer 80 i det periodiske system.
Loddemetal
ledningsende til et komponentben, på bagsiden af en printplade. Loddemetal anvendt til elektronik indeholdende tin kaldes loddetin, da tin udgør en stor del at loddemetallet. Loddemetal er en metallegering beregnet til at sammenføje to metalstykker med en temperatur betydeligt under de to stykker metals smeltepunkt.
Se Metallegering og Loddemetal
Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12.
Mangan
Mangan (af fransk: manganèse, "sort magnesia") er det 25.
Messing
Messingblæser. Messing er en legering, der fremkommer ved blanding af metallerne kobber og zink, eventuelt med et mindre indhold af andre metaller.
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Metallurgi
Metallurgi er den del af naturvidenskaben og ingeniørkunsten, hvor man undersøger fysiske og kemiske egenskaber hos metalliske grundstoffer og deres blandinger, der kaldes legeringer.
Se Metallegering og Metallurgi
Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42.
Nikkel
Nikkel (af kupfernickel; et ældre tysk ord for det nikkelholdige mineral nikkelin) er det 28.
Nysølv
Nysølv, Nikkelsølv, Maillechort, tysk sølv, Argentan, nikkelmessing, albata, alpacca, er en legering af kobber (45–70%) og nikkel (8–20%) og ofte zink (8-45%).
Opløsning (kemi)
En opløsning er en homogen blanding af to eller flere stoffer.
Se Metallegering og Opløsning (kemi)
Rustfrit stål
Dagligdags produkter fremstillet af rustfrit stål. Rustfrit stål eller rustfast stål er en fællesbetegnelse for ståltyper, som indeholder mere end 12% chrom (masseprocent).
Se Metallegering og Rustfrit stål
Sølv
Sølv er et grundstof med atomtegnet Ag (fra latin argentum, fra urindoeuropæisk h₂erǵ 'skinnende' eller 'hvid') og atomnummeret 47.
Stål
Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.
Sterlingsølv
Mærkning af britisk sterlingsølv: Kronen betyder byen Sheffield, løven markerer sterlingkvalitet, n angiver årstallet 1905 og vimplen angiver sølvsmeden Walker & Hall. Sterlingsølv er en legering af sølv med en finhed på 925, dvs.
Se Metallegering og Sterlingsølv
Tilfældighed
Tilfældigheder er begivenheder uden en egentlig årsag.
Se Metallegering og Tilfældighed
Tin
Tin (latin Stannum) er et grundstof med atomnummer 50 i det periodiske system.
Tombak
Osmannisk kande og fad af tombak. Museum for tyrkisk og islamisk kunst i Istanbul. Tombak er en meget duktil (strækbar) messing legering.
Woods metal
Woods metal er en legering af fire metaller i blandingsforholdet 50% bismuth, 25% bly, 12,5% tin og 12,5% cadmium.
Se Metallegering og Woods metal
Zeolit
Zeolit. Den mikroporøse struktur af zeolitten ZSM-5. Zeolitmineraler (af græsk ζεω zeo.
Zink
Zink (af ældre tysk zinke; "spids", efter faconen på krystallerne i udsmeltet zink) er det 30.
Se også
Kemi
- Ækvivalentvægt
- Allotropi
- Atom
- Grøn kemi
- Grundstof
- Kemi
- Kemisk blanding
- Kemisk forbindelse
- Kemisk reaktion
- Krystallografi
- Metallegering
- Miljøkemi
- Molekyle
- Naturprodukt
- Organisk kemi
- Reaktionsskema
- Stereokemi
- Syntese (kemi)
- Thomasprocessen
Legeringer
Metallurgi
- Ædelmetal
- Austenit
- Bimetal
- Cementit
- Faststoffysik
- Flux (lodning)
- Højovn
- Korrosion
- Lødighed
- Metal
- Metallegering
- Metallurgi
- Metalstøbning
- Metaludvinding
- Patina
- Perlit
- Probering
- Tribologi
Også kendt som Legeret, Legering.