Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Argon

Indeks Argon

Argon er et grundstof med atomnummer 18 i det periodiske system og symbolet Ar.

Indholdsfortegnelse

  1. 40 relationer: Arterie, Atomnummer, Ædelgas, Calcium, Destillation, Dykning, Germanium, Glødelampe, Græsk (sprog), Grundstof, Helsinki Universitet, Henry Cavendish, Ilt, Iltning, Ion, Isotop, Jordens atmosfære, Kalium, Kelvin, Kemisk forbindelse, Klor, Kosmisk stråling, Kræft, Krypton, Krystal, Kvælstof, Mars (planet), Merkur (planet), Neon, Periodiske system, Saturn, Silicium, Sten, Svejsning, Titan (grundstof), Titan (måne), Tumor, Vand, Vindue, Xenon.

  2. Ædelgasser

Arterie

Arterie (Latin: arteria betød "luftholdig" jf. græske aer og engelske air, da man troede at åresystemet indeholdt luft).

Se Argon og Arterie

Atomnummer

Z - Atomnummer Alle grundstofferne i det periodiske system har et entydigt atomnummer, også kaldet grundstofnummer, som direkte fortæller hvor mange protoner der findes i atomkernen for det pågældende grundstof.

Se Argon og Atomnummer

Ædelgas

En ædelgas er et grundstof i gruppe 18 (tidligere kendt som ottende hovedgruppe) i det periodiske system.

Se Argon og Ædelgas

Calcium

Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20.

Se Argon og Calcium

Destillation

Svaler til afkøling. 6. Kølevandstilledning. 7. Kølevandsafgang. 8. Destillatet. 10. Adapter. Destillation er en metode til adskillelse af væsker eller faste stoffer med forskellige kogepunkter.

Se Argon og Destillation

Dykning

Ældre dykkerhjelm. Dykning er en aktivitet, som foregår under vandet og kan foretages af personer iført særligt udstyr (dykkere), personer uden udstyr (fridykkere fx perlefiskere), undervandsbåde og dykkerklokker til militært og videnskabeligt brug.

Se Argon og Dykning

Germanium

Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge.

Se Argon og Germanium

Glødelampe

Almindelig glødelampe/-pære Glødelampesymbol En glødelampe, glødepære eller i daglig tale pære eller elpære, er en elektrisk modstand, der er designet til at kunne klare høje temperaturer (ca. 2500 °C), og derved afgive lys.

Se Argon og Glødelampe

Græsk (sprog)

Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.

Se Argon og Græsk (sprog)

Grundstof

Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.

Se Argon og Grundstof

Helsinki Universitet

Helsingfors Universitets hovedbygning på Senatstorget i hjertet af Helsingfors Helsingfors Universitet (svensk: Helsingfors universitet; finsk: Helsingin yliopisto; latin: Universitas helsingiensis) er et universitet i Helsingfors/Helsinki, Finland.

Se Argon og Helsinki Universitet

Henry Cavendish

Henry Cavendish (født 10. oktober 1731, død 24. februar 1810) var en britisk videnskabsmand, bedst kendt for opdagelsen af hydrogen.

Se Argon og Henry Cavendish

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Argon og Ilt

Iltning

Hegn af jern med tydelige tegn på oxidering Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren.

Se Argon og Iltning

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Argon og Ion

Isotop

Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen. Isotoper er forskellige udgaver af det samme grundstof.

Se Argon og Isotop

Jordens atmosfære

Jordens atmosfære består af forskellige luftarter, inklusiv vand i gasfase som vanddamp og vand i dråber eller som iskrystaller. Herudover indeholder atmosfæren også små mængder bioaerosoler (fx pollen og bakterie-, svampe- og algesporer), og efter vulkanudbrud kan atmosfæren indeholde vulkansk aske - i mængder der kan standse lufttrafik.

Se Argon og Jordens atmosfære

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Argon og Kalium

Kelvin

SI-enheden for temperatur er kelvin (symbol K).

Se Argon og Kelvin

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Argon og Kemisk forbindelse

Klor

Klor eller chlor (fra latin chlorum) (fra græsk: Xλώριο.

Se Argon og Klor

Kosmisk stråling

solar wind and carried back to the outer heliosphere. Lastly, they are somehow accelerated, e.g. by the solar wind termination shock, and drift into the inner heliosphere as cosmic rays..." solar kosmisk stråling.Blålig, cyan – GCR, galaktisk kosmisk stråling – fra mælkevejen.Lilla, magenta – ECR (inkl.

Se Argon og Kosmisk stråling

Kræft

Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.

Se Argon og Kræft

Krypton

Krypton (fra græsk κρυπτός, kryptos "skjult") er et grundstof med symbolet Kr og atomnummeret 36.

Se Argon og Krypton

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Argon og Krystal

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Argon og Kvælstof

Mars (planet)

Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.

Se Argon og Mars (planet)

Merkur (planet)

Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.

Se Argon og Merkur (planet)

Neon

Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10.

Se Argon og Neon

Periodiske system

Det moderne periodiske system, i 18-søjle layout side.

Se Argon og Periodiske system

Saturn

Saturn er den sjette planet fra solen i vores solsystem.

Se Argon og Saturn

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Argon og Silicium

Sten

Større sten anlagt som bølgebryder. Kirke fra det 13. århundrede bygget af groft tilhuggede sten. En sten er et større eller mindre, løst stykke fast geologisk materiale af bjergart - eller kunstigt fremstillet.

Se Argon og Sten

Svejsning

Bemærk at der anvendes skærm med specialglas ved svejsning. Svejsning under vand. Svejsning er en proces, hvor to materialer sammenføjes ved sammensmeltning enten i form af en elektrisk lysbue eller ved andre metoder.

Se Argon og Svejsning

Titan (grundstof)

Titan eller titanium er et grundstof med det kemiske symbol Ti og atomnummer 22.

Se Argon og Titan (grundstof)

Titan (måne)

Titan er planeten Saturns største måne, og den næststørste måne i vores solsystem, kun overgået af Jupiter-månen Ganymedes.

Se Argon og Titan (måne)

Tumor

Væv fra tyktarmen med malign tumor (tyktarmskræft) MR-skanning af hjernetumor (gliom) En tumor (fra latin: "svulst") er betegnelsen for en svulst i kroppen, som er opstået ved at noget af kroppens væv vokser eller tiltager i mængde.

Se Argon og Tumor

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Argon og Vand

Vindue

Vindue i Bukarest (Rumænien) En tidligere kirke i det centrale Malmö omdannet til et kontor, med cirka 8 meter høje mørklagte vinduer mod facaden. Meget høje vinduer i indgangen til en beboelsesbygning i Ystad. Et vindue er en lysåbning i væg eller tag på en bygning.

Se Argon og Vindue

Xenon

Xenon er det 54.

Se Argon og Xenon

Se også

Ædelgasser

Også kendt som Argonisotoper, E-938.