Indholdsfortegnelse
22 relationer: Atmosfærisk støj, Bølgelængde, Bolig, Elektricitetsforsyningsnet, Elektrisk felt, Elektromagnetisk stråling, Frekvensbånd, Galakse, Hertz, Lys, Mellembølgebåndet, Nærfelt og fjernfelt, Protuberans, Radio, Radioamatør, Radioantenne, Radiofrekvens, Radiomodtager, Radiosender, Solen, Solplet, Vakuum.
Atmosfærisk støj
Kvantisering af atmosfærisk støj ved langbølge, mellembølge og kortbølge ifølge CCIR 322 Atmosfærisk støj eller atmosfærisk radiostøj er radiobølgestøj, som funktion af frekvensen, der modtages af radioantenner, grundet støj i atmosfæren (se figur, sorte kurver).
Se Radiobølger og Atmosfærisk støj
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Bolig
Forskellige typer bolig. En bolig er en bygning, hvori mennesker og dyr kan bo.
Elektricitetsforsyningsnet
Generel layout af elforsyningsnet. Spændinger og afbildninger af elektriske linjer er typiske for Tyskland og andre europæiske systemer. Hver af de tofarvede dobbelte ringe er elektriske understationer - f.eks. transformatorstationer. Et elektricitetsforsyningsnet kort elforsyningsnet eller elnet er et omfattende, forbundet netværk til fordeling af elektricitet fra kilder til forbruger.
Se Radiobølger og Elektricitetsforsyningsnet
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Radiobølger og Elektrisk felt
Elektromagnetisk stråling
Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.
Se Radiobølger og Elektromagnetisk stråling
Frekvensbånd
Et frekvensbånd (typisk forkortet til bånd) er et større frekvensinterval, som kan indeholde en eller flere radiokanaler.
Se Radiobølger og Frekvensbånd
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Hertz
Radiomodtager fra 1962 hvor der står MHz på FM-båndets skala. På tyske radiomodtagere står der UKW for FM-båndet. Bemærk langbølgebåndet (LW), mellembølgebåndet (MW) og kortbølgebåndet (KW) har skalaer med angivelse i meter (bølgelængden).
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Mellembølgebåndet
ITU-R Region 3 Mellembølgebåndet er et frekvensbånd, som man på verdensplan i tre forskellige regioner er blevet enige om at kunne sende i – og som en radiomodtager til mellembølgebåndet kan modtage.
Se Radiobølger og Mellembølgebåndet
Nærfelt og fjernfelt
Feltområder for radioantenner, vis største længde er lig eller kortere end ca. 1/6-bølgelængde lang, i forhold til strålingen de udsender. Radioantennen kan fx være en privatradio piskantenne - eller en AM-radiosendetårn. Nærfeltet eller induktionsfeltet er her indeholdt i et rør, hvor rørets radius er r: r ca.
Se Radiobølger og Nærfelt og fjernfelt
Protuberans
Protuberans. Se i høj opløsning). En protuberans eller solfakkel er en stor og lysende dannelse, som udbreder sig fra Solens overflade, ofte i form af en løkke.
Radio
En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.
Radioamatør
En radioamatør i sit 'shack' (radiorum) ISS. JOTA) En radioamatør er en person, der har telegrafi, radiofoni eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytteramatør (til tider kaldet dx'ere efter radioforkortelsen DX for distance, da man gerne lytter til fjerne sendere) med en radiomodtager (inkl.
Radioantenne
Tre Yagi-antenner (lineær polariserede). Formodentlig radioamatørantenner. Helical-antenne - cirkulært polariseret. UHF-antenne, anden UHF-antenne af typen "fluesmækker" eller rettere fire stackede butterfly-dipoler med gitterreflektor. Hjemmelavet UHF-Butterfly-dipolantenne (DVB-T) med synlig balun.
Se Radiobølger og Radioantenne
Radiofrekvens
Radiofrekvens eller højfrekvens (RF, HF) er enhver elektromagnetisk bølge med en frekvens, som ligger i intervallet 3 kHz til 300 GHz, som omfatter de frekvenser som anvendes til radiokommunikationssignaler eller radarsignaler.
Se Radiobølger og Radiofrekvens
Radiomodtager
En radiomodtager beregnet til FM-radio og AM-radio (mellembølgebåndet). En gammel radiomodtager beregnet til AM-radio via mellembølgebåndet og en del af kortbølgebåndet. En radiomodtager, radiofonimodtager eller kort radio er et apparat, som kan modtage radiofoni og omsætte signalets modulation til en brugbar form.
Se Radiobølger og Radiomodtager
Radiosender
Professionel ældre FM-radiosender. transceiver (sender og modtager bygget sammen). En radiosender er et apparat til at udsende radiobølger med det formål at overføre information til en eller flere radiomodtagere.
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Solplet
Solpletter er områder på Solens overflade, hvor magnetfeltet er særligt intenst, typisk 5000 gange kraftigere end Jordens magnetfelt.
Vakuum
En ældre vacuumpumpe, der fjerner luften inde i glaskuplen Vakuum (af latin vacuus, der betyder "tom") er betegnelsen for et tomt område, som regel et lufttomt rum.
Også kendt som Radiobølge, Radiobølgestøj, Radiospektret, Radiospektrum, Radiostråling, Radiostøj.