Indholdsfortegnelse
15 relationer: Bølgelængde, Gas, Gigantisk soludbrud, Ioniserende stråling, Jorden, Korona (solen), Kromosfære, Lys, Masse (fysik), Plasma, Skylab, Solar and Heliospheric Observatory, Solen, Soludbrud, Ton.
Bølgelængde
Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.
Gas
Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Gigantisk soludbrud
Gigantisk soludbrud d. 31. august 2012 som ikke ramte jorden. Andet eksempel på gigantisk soludbrud. Et gigantisk soludbrud forkortet CME (efter engelsk coronal mass ejection) er et soludbrud, som forårsager en solstorm, hvis/eller når den rammer jordens atmosfære.
Se Protuberans og Gigantisk soludbrud
Ioniserende stråling
accessdate.
Se Protuberans og Ioniserende stråling
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Korona (solen)
Solformørkelse i Frankrig i 1999, hvor koronaen er ganske tydelig. Korona (efter det latinske corona, som betyder krone) er betegnelsen for det yderste lag af solens atmosfære.
Se Protuberans og Korona (solen)
Kromosfære
Kromosfæren strækker sig fra fotosfæren og ca.
Lys
Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.
Masse (fysik)
Et kilogram masse I fysik er begrebet masse et udtryk for mængden af stof i et legeme.
Se Protuberans og Masse (fysik)
Plasma
Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.
Skylab
Rumstationen Skylab fotograferet i 1974. Et Skylab-mandskabsbillede. Skylab var USA's første rumstation og et projekt som NASA realiserede i 1973 primært ved hjælp af materiel der var blevet til overs, da man strøg de sidste tre af de oprindeligt planlagte månerejser i Apollo-programmet: Tredje trin i en Saturn V-raket blev bygget om til et "rum-laboratorium" – en særdeles rummelig trykkabine, hvori astronauter kunne færdes blot iført almindeligt tøj (modsat trykdragt) og udføre eksperimenter i det vægtløse miljø, samt foretage observationer af Jorden, Solen og stjernerne med diverse observationsudstyr som rumstationen rådede over.
Solar and Heliospheric Observatory
Solar and Heliospheric Observatory (SOHO) er et rumfartøj som blev opskudt fra en Atlas II-raket 2. december 1995 for at studere Solen, og begyndte normal drift i maj i 1996.
Se Protuberans og Solar and Heliospheric Observatory
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Soludbrud
Et soludbrud observeret af Hinode i G-båndet. Det ses som to snævnre, forlængede, lyse strukturer (bånd) over den sydlige del af solpletten. Et soludbrud er en voldsom eksplosion i en stjernes (som f.eks. Solens) atmosfære, som udløser en samlet energi, der kan måle helt op til 6 × 1025 Joule.
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Også kendt som Fakkel (astronomi), Solfakkel, Solfakler.