Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Retsgrundsætning

Indeks Retsgrundsætning

En retsgrundsætning (også blot kaldet grundsætning) er en retslig regel; eller et retsligt princip.

Indholdsfortegnelse

  1. 37 relationer: Afgørelser, Bente Hagelund, Bo von Eyben, Carsten Munk-Hansen, Culpa, Den Europæiske Union, Departement (ministerium), Domstol, Erstatningsret, Folketingets Ombudsmand, Forhandlergrundsætningen, Formueret, Forvaltningsloven, Forvaltningsret, Frederik Waage, God forvaltningsskik, Karsten Revsbech, KL, Kodifikation, Kommunalfuldmagten, Krig, Latin, Legalitetsprincippet, Lighedsgrundsætningen, Lov (jura), Mads Bryde Andersen, Magtfordrejningsprincippet, Ministerium, Nødret, Obligationsret, Officialprincippet, Oprør, Partsstatus, Proportionalitetsgrundsætningen, Retskilde, Retspraksis, Sten Schaumburg-Müller.

Afgørelser

I Danmark findes flere typer afgørelser, der ikke må forveksles.

Se Retsgrundsætning og Afgørelser

Bente Hagelund

Bente Hagelund (født 16. september 1959 på Frederiksberg) er en dansk jurist og lærebogsforfatter.

Se Retsgrundsætning og Bente Hagelund

Bo von Eyben

Bo Edler von Eyben (født 16. november 1946) er dr.jur. og har siden 1989 været professor i retsvidenskab (særligt formueret) ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet.

Se Retsgrundsætning og Bo von Eyben

Carsten Munk-Hansen

Carsten Munk-Hansen (født 31. maj 1959) er professor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet.

Se Retsgrundsætning og Carsten Munk-Hansen

Culpa

Culpa er et juridisk udtryk (der stammer fra latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd.

Se Retsgrundsætning og Culpa

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Retsgrundsætning og Den Europæiske Union

Departement (ministerium)

Et departement er i nogle lande en højtstående enhed i statsadministrationen.

Se Retsgrundsætning og Departement (ministerium)

Domstol

En domstol er officielt, offentligt forum, der har myndighed til at foretage rettergang.

Se Retsgrundsætning og Domstol

Erstatningsret

Erstatningsret er en privatretlig juridisk disciplin.

Se Retsgrundsætning og Erstatningsret

Folketingets Ombudsmand

Folketingets Ombudsmand er en kontrolinstans i Danmark for den offentlige forvaltning, som er udpeget af Folketinget.

Se Retsgrundsætning og Folketingets Ombudsmand

Forhandlergrundsætningen

Forhandlergrundsætningen er en undtagelse fra reglen om, at en sælger med gyldigt ejendomsforbehold kan vindicere ret til en solgt genstand fra køberens aftaleerhverver.

Se Retsgrundsætning og Forhandlergrundsætningen

Formueret

Formueret betegner den juridiske disciplin, som regulerer de rettigheder hhv.

Se Retsgrundsætning og Formueret

Forvaltningsloven

Forvaltningsloven (forkortet FVL) indeholder (nogle, men ikke alle) regler om borgernes rettigheder og den offentlige forvaltningsmyndigheds pligter.

Se Retsgrundsætning og Forvaltningsloven

Forvaltningsret

Forvaltningsret et offentligretligt retsområde.

Se Retsgrundsætning og Forvaltningsret

Frederik Waage

Frederik Waage (født d. 27. august 1978) er professor mso, dr.

Se Retsgrundsætning og Frederik Waage

God forvaltningsskik

God forvaltningsskik kan beskrives som "et uskrevet sæt af handlenormer for forvaltningen, der udspringer af etikken: grundlæggende værdiforestillinger om forholdet mellem forvaltning og borgerne og om ”korrekt” adfærd i forvaltningen." Princippet om god forvaltningsskik kan udledes af § 21.

Se Retsgrundsætning og God forvaltningsskik

Karsten Revsbech

Karsten Revsbech (født 29. august 1950) er dr.jur. og professor ved Aarhus Universitet, hvor han underviser i forvaltningsret.

Se Retsgrundsætning og Karsten Revsbech

KL

KL (fork. for Kommunernes Landsforening, der frem til 2001 var navnet) er en dansk privat interesseorganisation, der organiserer landets 98 kommuner.

Se Retsgrundsætning og KL

Kodifikation

Kodifikation (lat.) anvendes til at bearbejde og organisere viden således, at den bliver eksplicit, letforståelig og tilgængelig.

Se Retsgrundsætning og Kodifikation

Kommunalfuldmagten

Kommunalfuldmagten er en betegnelse for de ulovbestemte og uskrevne regler i form af afgørelser og udtalelser, der regulerer de danske kommuners mulighed for uden lovhjemmel at påtage sig opgaver.

Se Retsgrundsætning og Kommunalfuldmagten

Krig

Glimt fra en moderne krig (Golfkrigen 1991). ''Morgen efter Slaget ved Waterloo'', maleri af John Heaviside Clarke. Resterne af en gruppe Crow-indianere, dræbt og skalperet af Sioux-indianere ca. 1874. Udvalg af våben brugt i Centralasien i 1400-tallet. Ramses 3's gravkammer i Kongernes Dal, som viser egypternes søslag mod havfolkene ca.

Se Retsgrundsætning og Krig

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Retsgrundsætning og Latin

Legalitetsprincippet

Legalitetsprincippet omfatter ifølge den overvejende del af den juridiske teori to elementer.

Se Retsgrundsætning og Legalitetsprincippet

Lighedsgrundsætningen

Lighedsgrundsætningen er en almindelig forvaltningsretlig retsgrundsætning.

Se Retsgrundsætning og Lighedsgrundsætningen

Lov (jura)

Lovbøger indeholdende lovgivningen på Jersey fra 1771 og frem Lov betegner et regelsæt, som er vedtaget af Folketinget, jf.

Se Retsgrundsætning og Lov (jura)

Mads Bryde Andersen

Mads Bryde Andersen (født 25. september 1958) er en dansk jurist og dr. jur. Han er professor i formueret ved Københavns Universitet.

Se Retsgrundsætning og Mads Bryde Andersen

Magtfordrejningsprincippet

Magtfordrejningsprincippet (også betegnet magtfordrejningslæren, læren om usaglige hensyn eller læren om det ulovlige formål) er et juridisk begreb, der bl.a. har betydning i forvaltningsretten.

Se Retsgrundsætning og Magtfordrejningsprincippet

Ministerium

Et ministerium er en specialiseret enhed, der er ansvarlig for at varetage et område indenfor centraladministrationen i en stat.

Se Retsgrundsætning og Ministerium

Nødret

Nødret er det fænomen, at loven tilsidesættes, til fordel for noget vigtigere.

Se Retsgrundsætning og Nødret

Obligationsret

Obligationsretten er en juridisk disciplin indenfor formueretten, der vedrører læren om parternes indbyrdes retsstilling i skyldforhold, som eksempelvis køb, lån og kaution.

Se Retsgrundsætning og Obligationsret

Officialprincippet

Officialprincippet eller undersøgelsesprincippet, tidligere kaldet officialmaksimen, er en almindelig retsgrundsætning i forvaltningsretten, der indebærer, at offentlige myndigheder har ansvaret for, at en sag oplyses tilstrækkeligt, inden der træffes afgørelse.

Se Retsgrundsætning og Officialprincippet

Oprør

provisoriske regering i Slesvig-Holsten den 24. marts 1848 var resultatet af et oprør mod den danske kongemagt. Maleri af August Deusser, 1917. Et oprør er det at gøre modstand – der er ofte politiske grunde til et oprør.

Se Retsgrundsætning og Oprør

Partsstatus

Partsstatus (eller blot part) er et begreb, som anvendes i den juridiske disciplin, forvaltningsret.

Se Retsgrundsætning og Partsstatus

Proportionalitetsgrundsætningen

Proportionalitetsgrundsætningen er et juridisk begreb, der oprindeligt stammer fra tysk retsvidenskab i det 17. århundrede.

Se Retsgrundsætning og Proportionalitetsgrundsætningen

Retskilde

Retskilde er en fællesbetegnelse for lov eller eller en dom eller et princip eller en sædvane eller andet, som danner grundlag for at fastlægge gældende ret;Den trykte udgave af ''Den Store Danske Encyklopædi'' - Danmarks Nationalleksikon.

Se Retsgrundsætning og Retskilde

Retspraksis

Retspraksis er en retskilde, der består af domstolenes tidligere domme (eller afgørelser) i sager, hvilket i nogle tilfælde har betydning for afgørelsen af lignende sager.

Se Retsgrundsætning og Retspraksis

Sten Schaumburg-Müller

Sten Schaumburg-Müller (født 5. maj 1956 i Aarhus) er professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Se Retsgrundsætning og Sten Schaumburg-Müller