Indholdsfortegnelse
35 relationer: Christen Berg, Christian 9., Danmark, Danske Venstre, De Nationalliberale, Folkelige Venstre, Folketinget, Folketingsvalget 1901, Gendarm, Højre (1881), J.B.S. Estrup, Julius Rasmussen, Landstinget, Mellempartiet, Moderate Venstre, Nationale Godsejere, Parlamentarisme, Provisorietiden, Provisorium, Radikale Venstre (1878), Regeringen Estrup, Regeringschef, Rigsdagen, Sygekasse, Systemskiftet 1901, Valgret, Venstre, Venstrereformpartiet, Visnepolitikken, 1866, 1885, 1894, 1901, 2. Slesvigske Krig, 3. april.
Christen Berg
Christen Berg statue på banegårdspladsen i Kolding. Christen Berg eller Chresten Berg (18. december 1829, Fjaltring Sogn – 28. november 1891, København) var en dansk politiker.
Se Forfatningskampen og Christen Berg
Christian 9.
Christian 9. (8. april 1818 – 29. januar 1906) var konge af Danmark fra 1863 til 1906 samt hertug af Slesvig, Holsten og Lauenborg fra 1863 til 1864 (de facto).
Se Forfatningskampen og Christian 9.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Forfatningskampen og Danmark
Danske Venstre
Det Danske Venstre var et liberalt politisk parti dannet 1884 gennem fusion mellem Det Moderate Venstre og moderate medlemmer af Det Folkelige Venstre (under ledelse af Christen Berg).
Se Forfatningskampen og Danske Venstre
De Nationalliberale
De nationalliberale var en retning i dansk politik 1842-1882.
Se Forfatningskampen og De Nationalliberale
Folkelige Venstre
Det Folkelige Venstre var et liberalt politisk parti dannet 1878 af tidligere medlemmer af Det forenede Venstre.
Se Forfatningskampen og Folkelige Venstre
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Forfatningskampen og Folketinget
Folketingsvalget 1901
Folketingsvalget den 3. april 1901.
Se Forfatningskampen og Folketingsvalget 1901
Gendarm
Franske gendarmer Gendarm (efter fransk gens d'armes, "mænd under våben") var betegnelsen for en elitesoldat i 1400-tallet som var livvagt for den franske konge.
Se Forfatningskampen og Gendarm
Højre (1881)
Højre var et dansk politisk parti, der opstod omkring 1881.
Se Forfatningskampen og Højre (1881)
J.B.S. Estrup
Jacob Brønnum Scavenius Estrup (16. april 1825 i Sorø – 24. december 1913 på Kongsdal) var en dansk godsejer og konservativ politiker, der var Danmarks 12. konseilspræsident (svarende til statsminister) fra 1875 til 1894.
Se Forfatningskampen og J.B.S. Estrup
Julius Rasmussen
Julius Rasmussen (5. juli 1866 – 27. november 1889) var en dansk typograf.
Se Forfatningskampen og Julius Rasmussen
Landstinget
Rigsretten holder møde. Landstingssalen på det 2. Christiansborg, 1877. Landstinget var det ene af den danske rigsdags to ting (1849-1953), det andet var Folketinget.
Se Forfatningskampen og Landstinget
Mellempartiet
Mellempartiet, betegnelse på en gruppe i Folketinget og Landstinget.
Se Forfatningskampen og Mellempartiet
Moderate Venstre
Det Moderate Venstre, eller officielt Det Forhandlende Venstre (F), var et dansk politisk parti fra ca.
Se Forfatningskampen og Moderate Venstre
Nationale Godsejere
De Nationale Godsejere var en dansk politisk retning 1864- ca.
Se Forfatningskampen og Nationale Godsejere
Parlamentarisme
Konstitutionelle monarkier med parlamentarisme er mærket med '''rød'''. Parlamentaristiske republikker, hvor parlamentet er overordnet en statsleder, ofte betegnet præsident er mærket med '''orange'''. Præsidentialsystemer med en statsleder, der står til ansvar overfor parlamentet er mærket med '''grøn'''.
Se Forfatningskampen og Parlamentarisme
Provisorietiden
Provisorietiden (fr. provisoire; foreløbig, midlertidig) er en betegnelse for årene 1885-1894, hvor Højre-regeringerne under konseilspræsident (statsminister) J.B.S. Estrup gennemførte provisoriske, dvs.
Se Forfatningskampen og Provisorietiden
Provisorium
Provisorium (af latin, provisio.
Se Forfatningskampen og Provisorium
Radikale Venstre (1878)
Det Radikale Venstre, også kaldt Folketingets Venstre, var et politisk parti, der opstod i 1878, og som første gang gik i opløsning i 1884.
Se Forfatningskampen og Radikale Venstre (1878)
Regeringen Estrup
Regeringen Estrup var Danmarks regering fra 11. juni 1875 – 7. august 1894, og er dermed den længstsiddende regering i Danmark.
Se Forfatningskampen og Regeringen Estrup
Regeringschef
En regeringschef er en person, der er indehaver af en stats højeste regeringsembede og som oftest leder et kabinet.
Se Forfatningskampen og Regeringschef
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Forfatningskampen og Rigsdagen
Sygekasse
En sygekasse er en forening, der skal sikre gensidig hjælp til sygdomsramte.
Se Forfatningskampen og Sygekasse
Systemskiftet 1901
Påskekrisen), mens Frederik 9. blev den første, der accepterede kongehusets rolle under et folkestyre. Systemskiftet fandt sted d. 24.
Se Forfatningskampen og Systemskiftet 1901
Valgret
Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.
Se Forfatningskampen og Valgret
Venstre
Venstre, officielt Venstre, Danmarks Liberale Parti (partibogstav V), er et politisk parti i Danmark.
Se Forfatningskampen og Venstre
Venstrereformpartiet
J.C. Christensen Venstrereformpartiet, eller bare kaldet Reformpartiet, var et udbryderparti fra Det forenede Venstre, der blev stiftet i 1895 efter forliget om Københavns befæstning.
Se Forfatningskampen og Venstrereformpartiet
Visnepolitikken
Visnepolitikken er en ofte anvendt betegnelse for partiet Venstres folketingspolitik i 1880'erne under forfatningskampen (konflikten med Højre og Ministeriet Estrup); især om årene 1883-1886, da Venstre søgte at tvinge regeringen Estrup til at gå af ved at nægte at behandle en stor del af dennes lovforslag, herunder særligt den årlige finanslov.
Se Forfatningskampen og Visnepolitikken
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
1885
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1885 (tal).
1894
Året 1894 startede på en mandag.
1901
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1901 (tal).
2. Slesvigske Krig
2.
Se Forfatningskampen og 2. Slesvigske Krig
3. april
3.
Se Forfatningskampen og 3. april